Kommunalvalg
Læsetid: 8 min.

Tidligere overborgmester: Der er kun én vej i København, og den er at bygge mere

Jens Kramer Mikkelsen var med til at vende København fra en kommune på fallittens rand til succesfuld storby. Hans model for byudvikling har i valgkampen fået hård kritik, men selv mener han, at den fortsat kan bruges. Der skal bare bygges mere endnu

Tilgangen med at koble byggeri og infrastruktur, som Jens Kramer Mikkelsen var med til at indføre, er blevet døbt Københavnermodellen og har været anvendt både i Ørestad, de to etaper af metroen og den nye bydel i Nordhavn.

Sigrid Nygaard

Indland
13. november 2021

Da Jens Kramer Mikkelsen i 1989 overtog magten i København, var kommunen i en sørgelig forfatning.

Demografien var håbløs. Der var dobbelt så mange ældre over 67 år, dobbelt så mange enlige forsørgere, 30 procent højere arbejdsløshed og 80 procent højere udgifter til kontanthjælp end gennemsnittet i resten af landet.

De mange ældre og arbejdsløse gav store kommunale udgifter, mens børnefamilierne og de gode skatteborgere flyttede ud af byen, så hurtigt de kunne, fra en boligmasse, der særligt på Vesterbro var i forfald.

Økonomien i kommunen var i det hele taget så »ringe, at man skulle tro, det var løgn«, som Jens Kramer Mikkelsen formulerede det i en tale nogle år senere.

»Vi var i den barokke situation, at vi var nødt til at skære ned på service på de tunge velfærdsområder – børn og ældre – for at finansiere stigende udgifter til kontanthjælp. Det var realiteten, og det var fuldstændig gak,« fortæller han.

Nedskæringerne var en dødsspiral, fordi det ellers netop var børnefamilier, som kommunen ønskede at tiltrække for at få vendt situationen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Den byudvikling, det har affødt, har været en tivolisering af arbejdslivet, og det er vi ikke tjent med Det eneste, der jo er reelt arbejde i, er netop byggerierne, der således kommer til at holde økonomien oppe bare ved at igangsætte byggeaktivitet.
Men hvad om 15 år, når indbyggertallet falder drastisk?
En masse uholdbare og farlige ubalancer holder gang i dette - og gør iøvrigt København til en gøgeunge for resten af samfundet i kraft af en kunstigt oppustet pengerigelighed.

Marianne Jespersen, Arne Albatros Olsen, kjeld jensen, Poul Anders Thomsen, Ole Olesen, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Rolf Andersen, Krister Meyersahm, Holger Nielsen, Kim Houmøller og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Information trænger virkelig til at styrke sin viden og skærpe sine vinkler vedr. By&Havn-modellen og Lynetteholmen. Ikke et ord om den samlede gæld på over 60 mia. kr., hvis tilbagebetaling er højst usikker. Ikke et ord om klimaforandringer eller demokratisk underskud. Ikke et ord om fortættet ensformigt byggeri af tvivlsom langtidsholdbarhed. Ikke et ord om koncentrationen af byudviklingen indenfor kommunens grænser. Ikke et ord om at Lynetteholmen er et helt andet og langt mere komplekst projekt end Ørestad.

Arne Albatros Olsen, Anker Nielsen, Tobias Giversen, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Marianne Jespersen, kjeld jensen, hans-henrik elofsson, Ole Rasmussen, Poul Anders Thomsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Per Torbensen, Kenneth Krabat, Rune Mariboe, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Torben Skov, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Rolf Andersen, Krister Meyersahm, Holger Nielsen, Hans Larsen, Kim Houmøller, Peter Høivang, Ruth Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Verden var et helt andet sted i 1989. Det bør ikke være nødvendigt at fortælle den tidligere overborgmester hvor? Er det en by for mennesker med arbejde og bolig, eller for boligspekulanter?

Det bliver umuligt at blive enig med de forstokkede socialdemokrater om ret meget.

Tobias Giversen, Mogens Holme, kjeld jensen, Poul Anders Thomsen, Ole Olesen, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Torben Skov, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, johnny volke, Rolf Andersen, Krister Meyersahm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Fuldstændig enig med de to første kommentarer.

Når der bygges nyt i de store byer, skyldes det nogle gange befolkningstilvæksten.

At der bygges nyt skyldes dog også at folk flytter fra land til by.

Skoler, daginstitutioner, virksomheder, butikker o.lign. lukker i de små byer og folk er nødt til, at flytte til større byer.

Det efterlader en del bygninger tomme og disse bygninger og vejene, kloak, varme og strømforsyning til dem har kostet en del CO2 at bygge.

Det gør også, at der skal bygges nyt i de større byer og det koster igen CO2 at bygge, både bygninger og infrastruktur.

Det er hul i hovedet.

Lav CO2 afgift som afspejler hvad det koster i CO2 at producere en vare. Så kan man se om det kan betale sig at bygge nyt i forhold til at renovere ældre bygninger.

Forbedring af den offentlige transport til de mindre byer, forbud mod at lukke skoler og institutioner bare fordi der er svingende børnetal, forbud mod lokalplaner hvor virksomheder ikke må drives fra mindre byer, men kun i de større byer osv.

Arne Albatros Olsen, Tobias Giversen, Poul Anders Thomsen, Kurt Nielsen, Andreas Munk-Madsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Rune Mariboe, Steffen Gliese, johnny volke, Rolf Andersen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ja byggeri er jo også virkelig noget som bidrager til klimaproblemet, så hvis man vil have hurtige "resultater" skal vi da bare fortsætte med at bygge amok, og nedrive bygninger så snart de ikke bliver brugt er da også en rigtig god ide, så der kan blive plads til nybyggeri og skabes jobs, eller er det ?

Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Torben Skov, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Peter Høivang, Rolf Andersen, Ruth Sørensen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Malene Wiinblad

Er det ikke det man kalder en beton-socialdemokrat? København og Verden står med nogle andre udfordringer i dag end i 1989, så det er nok meget godt at JKM ikke er overborgmester mere. I øvrigt enig med det meste af overstående.

Mogens Holme, Ole Olesen, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Torben Skov, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Rolf Andersen, Ruth Sørensen, Rikke Petersen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar

Jeg synes Ørestad er blevet en opbevaringsanstalt for borgere på gennemrejse. Samtidig er bydelen tænkt som fødekæde for en ekstrem kostbar metro, som var underskudgivende, og vist stadig er det.
Det er her det er gået gal. I stedet for at skabe en ny spændende og moderne bydel har By & Havn udviklet en forstad i beton med smalle gader som gør den ufremkommelig.
Min egen søn flyttede fra Christianshavn i 2010 til Ottetallet, og man må i dag konstatere, at folk i bebyggelsen flytter hurtigere ud end de flytter ind. Byggeriet er miserabelt og uigennemtænkt. Ingen p-plads, og uden mulighed for besøg af gæster med mindre man ser sig i stand til at betale 12 eller 15 kroner hver halve time, hvorfor vi aldrig kommer mere end et kvarter af gangen. Han er selv i gang med at finde noget andet.
Bydelen burde have været anlagt med en bred boulevard. I midten med en letbane fra City til Kalvebod Fælled og et ben til lufthavnen. Hvordan lufthavnsbenet skulle have været placeret kan diskuteres. På begge sider af denne midterrabat, kunne være anlagt underjordiske p-pladser (i dag p-huse), og på begge sider af letbanen med plads til køretøjer. Boulevarden skulle have være beplantet med træer, så den fremstod som en grøn allé med et varieret butiks- og erhvervsliv, fortovscaféer og restauranter, som vi kender det fra Frankrig. Bagom denne Allé kunne de mange boliger have været placeret, alle tæt på offentlig transport, og ikke 500 eller 1000 meter fra en metrostation.
Sådan er det ikke gået, og nu må byen København leve med et misfoster af en bydel, som kun er overtegnet, da vi ikke kender bedre eller har andre muligheder for at bo i København. Jeg er selv flyttet ud af byen i 2015, efter 45 på Christianshavn, og er vildt begejstret over at være kommet væk fra de mange events, støj, beskidte gader, skæve eksistenser, og den tiltagende luftforurening. Først fra Soyakagen med trafik fra B&W, siden afløst af den stigende trafik til Prøvestenen og naboerne inklusive den ny forbrændingsanstalt. Det synes at blive næsten endnu værre i Nordhavn, vi får se. Lynetteholmen er en skinger fejltagelse, som lægger låg på udviklingen af omegnen.

Mogens Holme, Poul Anders Thomsen, Ole Olesen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Per Torbensen, Rune Mariboe, Steffen Gliese, Krister Meyersahm, Marianne Stockmarr, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Enig, lad os bygge mere, det er bærekraftigt - som de siger i Norge - at bo sammen og deles. Problemet er den himmelråbende fantasiløshed hvormed der bygges, planløst sig byråd og repræsentationer ja tak hver gang en stenrig invester og byggematador stiller med en pose penge og en "plan". De firkantede betonkasser de sætter overalt er måske et spejlbillede af deres forstenede hoveder.

Nille Torsen, Marianne Jespersen, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Per Torbensen, Krister Meyersahm og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

På den ene side er det fantastisk at JKM fik bygget et økonomisk skrantende (men kulturelt sprudlende) København om til en driftig og lidt mere kedelig storby med metro og op til flere nye bydele. På den anden side har vi fået en masse dyre boliger og et tilsvarende antal millionærer og børnefamilier, som gør det umuligt for studerende og enlige at være med i boligmarkedet. Måske gik det- og går det - bare lidt for hurtigt med at gennemføre alle de fine idéer? Lige nu arbejdes der på at lukke byens havnefront og udsigtens til Malmö inde bag endnu en ny bydel, til fordel for endnu flere børnefamilier med hver deres gode løncheck, hybridbil osv.

Men ok, siden opstillingen af Middelgrund-vindmøllerne er udsigten til broderlandet alligevel af-romantiseret, hvorfor en bydel fra eller til kan være lige meget og formentlig slipper vi så også for at se på Barsebäck-værket fremover. Måske skal vi bare satse på endnu større vindmøller og endnu højere boligblokke i sundet? Det vil i hvert fald ikke være svært at få øje på hvor strømmen til de mange tilflytteres el-biler skal komme fra og så kan vi andre gammelkøbenhavnere gå her i den lukkede by og føle os gammeldags. Hvem ved, måske bliver det ligefrem hyggeligt?

Poul Anders Thomsen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Krister Meyersahm og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Metroen, som åbenbart er én årsag til at byudviklingen er ude af kontrol, burde aldrig have været bygget. Man bør straks stoppe for mere metro og i stedet lægge transporten oven på jorden - i form af sporvogne. Sporvogne vil fortrænge bilerne og metroen udgør en latent risiko for oversvømmelser når vi angribes af mere ekstremt vejr.

Steffen Rahdoust Boeskov, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Torben Skov og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Man burde udvikle byen med først at designe pladserne, parkerne, legeområderne ... osv.

Og så kan man begynde at designe husene, butikkerne, caféerne osv.

Selvfølgelig er planlægning af transport i det nye byområde en integreret del af planlægningen. Ikke alle kan nøjes med en cykel. Det er jo ikke alle, der bare kan tage bussen, cyklen eller metroen. Der findes også gamle fru Jensen og hr Hansen.

Jeg kørte taxa i studietiden og lidt engang i mellem derefter. Jeg kan bekræfte, at det er et problem, når jeg skal hjælpe gamle fr./hr. Hansen ind til tandlægen eller - nu - valgstedet. Hvor skal jeg stille min taxa, når jeg henter, bringer og hjælper Hansen igennem forløbet på valgstedet, og helst trygt hjem igen ?

Det er altså ikke alle, der bare kan cykle !!

Mogens Holme, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Er det en fuckfinger, den tidligere overborgmester har på vej her:
https://www.information.dk/sites/information.dk/files/styles/970x545/pub...

Det er hyggeligt, at han lige sidestiller kritikken af Lynetteholmen med den eftervist berettigede kritik af Ørestaden :)

Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Andreas Munk-Madsen

Det er vanvid, sådan som vi flytter folk, huse og infrastruktur fra udkanten til København, ja helt ud i Øresund. Det er ressourcespild og unødig CO2-forurening. Samtidig med at der bygges i København, skal der rives huse ned i udkanten.

Flyt offentlige arbejdspladser den anden vej. Så bliver boligerne også billigere i København.

Rolf Andersen, Mogens Holme, kjeld jensen, Peter Høivang, Poul Anders Thomsen, Kurt Nielsen, Carsten Munk, Steffen Gliese og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar

Almennyttigt byggeri har altid været finansieret ad andre veje - f.eks. var det jo en af Schlüters største succeser, at hans regering tilførte støtte til nyt byggeri under forudsætning af unge- og ældreboliger.
Nu er det alment byggeri i sig selv, der er adgangen til at bygge, men vi bør snarere helt særskilt lave ordninger for finansiering, der gør det lempeligere at bygge alment, kombineret med udvidet ret til boligsikring.
De lempeligere vilkår skal bygge på den upersonlige og institutionelle ejerform i boligforeningerne, som skal have en længere årrække til at tilbagebetale byggeriet i, så huslejerne kan holdes ensartet lave. Realistisk set burde boligforeningerne kunne låne til en lav rente i realkreditinstitutterne i 75-100 år, med en statsgaranti igennem Nationalbanken, da man jo begik den kapitalbrøler at nedlægge Hypotekbanken, der ellers ville have været den oplagte institution her.

Inge Lehmann, Rolf Andersen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Danmark er et lille land, det er ikke godt, hvis halvdelen af befolkningen skal bo i København. Det er på tide, at vi skifter fokus. Vi må bygge et andet sted. Jeg foreslår at vi flytter Folketinget til Odense... hvis de altså vil have dem. Som københavner, ved jeg godt at det ville være skidt for kvadratmeterprisen, men vi har jo også et ansvar for resten af danskerne. København kan godt klare sig selv nu, vi behøver ikke det der kæmpe boost og fokus på byen, som det at være hovedstad trækker. Plus hvis vi flyttede Folketinget så ville vore politikere jo blive nød til at få øjnene og for at der findes andet i Danmark end København.. i hvertfald hvis de selv skal finde vej til arbejde.

Andreas Munk-Madsen, Rolf Andersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Jeg opfatter alment byggeri som socialt boligbyggeri primært bygget til og forbeholdt de som har det svært. Det skal støttes med lån, og boligsikring. Når gælden er betalt (støttet af fordelagtige lånevilkår) falder huslejen i princippet, men provenuet går til Landsbyggefonden. Jeg synes det burde komme ejendommen og dens beboere til gode.

Det er som om at alment byggeri i dag også bliver forstået som billige boliger, hvilket er noget andet. De er tænkt som boliger der økonomisk hviler i sig selv. Det viste at 5000 boliger sloganet til 5.000 i husleje ikke kunne lade sig gøre, og har ført til krav om de indpasses i almindeligt boligbyggeri. Betyder det at skatteborgerne eller de øvrige beboere i en ejendom så skal betale gildet? Det synes jeg ikke selv.

Jan Fritsbøger

faktisk burde en bolig være en umistelig menneskeret og slet intet have med penge at gøre,
i en ideel verden har alle ret til en bolig, man kan hverken købe, sælge, eller eje en bolig, man kan kun bo der,
bliver en bolig ledig har enhver som mangler en bolig lov til at flytte ind og kan ikke sættes ud,
dog kan det være nødvendigt at flere deler de større boliger således at en person ikke kan lægge beslag på mange kvm.
flytter en person ind i en bolig på flere kvm end nødvendigt vil vedkommende være forpligtet til at acceptere nye indflyttere.
i dette samfund vil der på den måde ikke være væsentlig ulighed på boligområdet, og faktisk burde alle basale behov kunne dækkes helt uden penge involveret, altså ville heller ingen kunne sulte eller mangle noget som faktisk er nødvendigt,
man behøver ikke helt at afskaffe penge man kunne jo godt købe sig til mere end det strengt nødvendige,
men det bør under ingen omstændigheder være muligt at tjene penge på at eje noget, penge bør udelukkende kunne skaffes ved at yde en arbejdsindsats som skaber noget af værdi,
så ville der ikke være nogen som kan vælte sig i overflod fordi de får penge for andres arbejde, som den besiddende klasse kan i den samfundsorden vi har nu.
jeg kan så desværre ikke give en færdig opskrift på hvordan vi får det ideelle samfund,
men det betyder jo ikke at vi ikke kan bevæge os i den retning, vi skal bare ikke forvente at vi får magthaverne og pengemagten til at vælge den vej, det må vi vist selv vælge.

Det er jo også den totale afstripning af kapitalismen og markedets illusion.
Hvis man i stedet for at bygge nyt satte i stand, ville man spare ressourcer - men det bliver man ikke mere velhavende af, så man kan finansiere andre dele af samfundet, selvom det objektivt set burde være det, der sker: mindre behov for arbejdskraft, der kan bruges andre steder, mindre forbrug af ressourcer, der kan bruges andre steder, osv. osv.
Ved at opretholde ideen om, at vidt forskellige, ikke forbundne aktiviteter i samfundet er hinandens forudsætning, låser vi os fast i et ødelæggende vækstparadigme, der forhindrer os i at træffe ædruelige valg om, hvad vi skal og ikke skal bruge tid og ressourcer på.

Fra den dyre altan højt oppe kan han se ned over København og vide hvad borgerne har brug for. I den fine penthouse lejlighed udtænkes det næste overskudsgivende projekt. Der er kun én vej, og den er mere vækst, formuerne i skattely skal yngle, der gemmes overskudet. Fordi man har fortjent det.

Magtelite-netværket gløder, beslutningerne tages, luksus projektet forelægges storspekulanterne, de rige banker og udenlandske fonde. En række skuffeselskaber bygges op for at omgå skattemyndighederne. Den sædvanlige naive udenlandske "direktør", som på papiret har stået for de sidste 127 projekter, sættes ind.

De dyre konsulenter laver fup-beregninger der viser at projektet giver Københavnerne en lys fremtid. De lokale politikere bestikkes med dyre middage og rejser til hele familien, hvorefter de naturligvis godkender projektets opbygning uden spørgsmål. (Enhver lighed med de aktuelle involverede personer er naturligvis helt tilfældige og kan ikke danne grundlag for retslig forfølgelse.)

Peter Wulff, Kim Houmøller, Torben Skov, Ruth Sørensen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Mogens Holme og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Samtidigt med den uhæmmede boligspekulationen har der været budgetcirkus i København, effektiviseringer og sociale nedskæringer, men der er ikke afsat nævneværdige penge til en genopretning af hverken det sociale område, børneområdet eller andre dele af velfærden, der er blevet udhulet gennem mange års effektiviseringer og nedskæringer. Man kan ellers godt undre sig over, at det rige København er nødt til at gennemføre et så stramt budgetregime.

Der er fjernet nogle få af de besparelser på handicapområdet, som har tiltrukket sig mest offentlig opmærksomhed, men de svageste handicappede og psykisk syge kommer ikke til at mærke nogen forbedringer på baggrund af budgetaftalerne. Det er et valg som politikerne har taget, at det offentlige forbrug skal holdes nede, mens det private forbrug buldrer derudad.

Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne. Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt.

Budgetloven har, siden den trådte i kraft i februar 2013, sat så snævre grænser for det offentlige forbrug, at titusinder af offentligt ansatte i velfærds- og sundhedssektoren er blevet fyret. Det er sket for for at overholde lovens loft over de offentlige budgetter. Der er milliarder til de formuende men sociale nedskæringer på handicapområderne landet over.

"Lad mig tage et eksempel fra Lyngby-Taarbæk. Her står vi i disse måneder til at skulle spare 66 mio. kr. på velfærd. Ikke fordi vi mangler penge i kassen – der ligger en halv milliard og samler støv – men fordi vi har overskredet regeringens serviceloft (også kaldet udgiftsloft). Selv om kommunekassen bugner, må vi ikke bruge pengene på velfærd. Har du stemt på en lokalpolitiker, som vil hæve skatten og prioritere velfærden, så har regeringens budgetlov effektivt forhindret det."

Marianne Jespersen, Peter Wulff, Steen K Petersen, Torben Skov, Ebbe Overbye og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Bolig som en vare er integreret i økonomien for erhvervslivets skyld og til gavn for den finansielle sektor. Når politikerne lovgiver, bliver boliger behandlet som et finansielt instrument i stedet for et hjem. Boliger er en af de største forretninger i verden. De er nu værdsat ved et hundrede og tres trillioner dollar. Det er næsten tre gange verdens BNP.

Alt dette sker helt lovligt gennem finansielle strukturer, som regeringerne har bidraget til at skabe, og som de ikke har reguleret. Mens regeringer har forladt lejere og lavindkomstfamilierne, har de ikke forsømt investorerne. Politikerne har dyrket en ideologi der mener, at det uregulerede marked vil tage sig af alt, og at regeringer skal undlade sociale beskyttelser og offentlig bolig støtte såsom det almennyttige boligsystem. I boligsektoren medfører det en reducering af beskyttelse for lejerne og sikrer at boliger er åbne for det uregulerede marked.

Boliger betragtes som en vare eller et sted at investere kapital. Der er hidtil uset rigdom i verden, og meget af den rigdom bliver sat i boliger. Boliger bruges som en enorm penge generator. Dette er det nye normale. Sofistikerede finansielle instrumenter gør boliger til en lukrativ aktie, hvilket resulterer i kæmpe fortjeneste for de rige, men det giver stigende huslejer og reducerer tilgængeligheden af billige boliger til lavindkomsterne.

Boliger er nu invaderet af finansielle aktører, banker, pensionskasser, private virksomheder, ejendomsinstitutter, aktionærer og milliardærer, som betragter boliger som et sted at parkere overskudskapital, og et sted at få en fortjeneste. De køber ejendomme, især i fattige kvarterer, hvor der stadig findes billige boliger. Boliger som de kan presse mere overskud ud af.

Der er skabt præcedens for mængder af kapitalstrømme til boligejendomme, og de rige aktører har ofte vanvittig stor magt og hurtige penge til deres rådighed, hvilket giver dem en masse politisk indflydelse.

Udgifterne til ledelse og administration er eksploderet. Med social vold og centraliseret magt er uligheden eksploderet. Vi andre kalder det korruption når politikerne tager svingdøren og aflønnes med svimlende beløb pga. deres magtnetværk. København er blevet et horribelt studie i konsekvens på det sociale område. Særligt boligområdet er skamridt for at milliardærerne kan placere deres formuer i sikker havn. Vi er havnet midt i en velfærdskrig. Der er områder i Danmark hvor almindelige mennesker ikke har råd til at bo. Endvidere er der ikke lejeboliger til udlejning overhovedet i de områder. Til gengæld bugner alle lokalaviser med ejerboliger til salg.

"Ikke et eneste år mellem 2014 og 2018 har der været en netto tilflytning af borgere på offentlig forsørgelse i Odense, Aarhus og Københavns Kommune. Tværtimod ses en fortrængelse af offentligt forsørgede i tusindvis. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014. Samtidigt tiltrækker den førte politik tilflyttere med en solid økonomi. Alene det at få en uddannelse og et job der kaster nok penge af sig til en dyr husleje i et brokvarter, der måske oprindeligt var tiltænkt arbejderklassen, kræver en god ballast hjemmefra, for selvsagt skiller en renoveret by fattigrøvene fra."
Link Information: Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer.

Regeringerne har bevidst øget uligheden, for at skabe skattelettelser til overklassen, til sig selv. Ikke bare har politikerne lavet love om at jævne gode sunde nyrenoverede boliger ned, de har også smadret indtægterne for 170.000 mennesker som nu ingen indtægter har mere. De neoliberale politikere har erklæret krig imod underklassen, imod hele det almennyttige boligsystem, imod alle lejerne. Overklassen har ikke social-økonomiske problemer. De aner intet om de hjemløse, eller hvad der foregår i bunden af samfundet generelt. De tror, at hvis de fjerner de fattige, forsvinder de sociale problemer.

Alle de grundlæggende sociale tiltag der er nødvendige for vores type samfund er under belejring. Vi er nu i en situation hvor store dele af velfærdssystemet, efter to årtiers årlige besparelser, er underbemandede, det gælder ikke mindst hospitalerne, skolerne, vuggestuerne og børnehaverne. Flere institutioner er gået ned, eller er tæt på nedbrydning, under det neoliberalt nedskæringsregime, mens andre kører på pumperne. Vi har oplevet en planlagt nedbrydning af statens institutionerne, Skat og socialvæsenet.

Den systematiske fattigdomsskabelse er støbt i beton. Ulighed er simpelt hen indbygget i konkurrence staten, og den ønsker politikerne ikke at lave om på, derfor fortsætte de rige med at blive rigere og få mere magt over flertallet, og de fattige sættes udenfor indflydelse på egne forhold, hvilket for længst er cementeret i hele systemet. Der er tale om et strukturelt samfundsproblem.

I bunden af samfundet handler det nu om af få enderne til at mødes, hver måned er en kamp med de konstante umulige regninger, og manglen på penge til at købe medicin, transport eller betale de alt for høje huslejer. Ethvert håb om at ændre forholdene er en illusion, forbedringer skydes ned af kreditorer som forfølger fattige ubarmhjertigt resten af livet, gældseftergivelse er en saga blot hvis man er fattig. Adgang til det mest basale såsom medicin, bolig som er til at betale eller kvalitetsføde, er en umulig kamp.

Politikernes nedskæringsinstrumenter er dybt forankret i de neoliberale fattigdomsskabende love, som de har vedtaget de sidste tyve år, og som de ikke har intentioner om at fjerne igen. Økonomerne i Finansministeriet sikrer at der først og fremmest tages hensyntagen til dem med de største formuer. Statens penge skal sørge for at virksomhederne bliver rige, og dem som ikke er på arbejdsmarkedet, dem skal pengene fjernes fra. Dette er klassisk neoliberalisme.

De rige har ikke råd til at afslutte velfærdskrigen, da udplyndringerne giver enorme summer til overklassen og middelklassen hvert år. Middelklassen har sat sig med et så højt forbrug, samt overklassens portfolio er så stramt trimmet til profit med høj risiko, at det ikke er muligt at standse nedskæringerne der fortsætter dag for dag. Husejerne sidder i saksen med investeringer i ejerboligen som de ikke tør tabe. Mange er nødt til at stresse sig selv i en så høj grad, at det går ud over helbredet.

Peter Wulff, Torben Skov, Ebbe Overbye, Ruth Sørensen, Inge Lehmann og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

vælger man at sikre sig selv ved at købe en ejerbolig betyder det i praksis at man accepterer uligheden, man lader sig simpelthen bestikke med de besiddelser man kan få råd til, ud fra devisen at det er ok at "de andre" taber bare jeg selv er sikret.

Arne Albatros Olsen

Kramer Mikkelsen lyder som en gammel ludoman, der på trods af alt bare spiller videre, fordi det er det eneste han kender til.