Kommunalvalg i tal
Læsetid: 4 min.

Den typiske kommunalpolitiker er en hvid, midaldrende mand ... og så har han rigtig mange penge

De nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer er bestemt ikke repræsentative, lyder det fra en ekspert, og det kan være et problem
De nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer er bestemt ikke repræsentative, lyder det fra en ekspert, og det kan være et problem

Jens Christoffersen

Indland
16. november 2021

Kommunalvalget står for døren. Denne tirsdag skal der i landets 98 kommuner vælges mere end 2.000 medlemmer af kommunalbestyrelserne, der skal repræsentere landets borgere de næste fire år.

Men hvordan ser vores byråd egentlig ud? Udgør kommunalpolitikerne et nogenlunde repræsentativt udsnit af befolkningen, eller er der grupper, der er under- eller overrepræsenteret i kommunalbestyrelserne?

Dagbladet Information har på udvalgte områder undersøgt, hvem de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer egentlig er. Og spørger man professor i statskundskab på Aarhus Universitet Martin Bækgaard, så ser det ikke godt ud, når det kommer til repræsentationen.

»De nuværende kommunalpolitikere er bestemt ikke repræsentative i gennemsnit. De har jo lidt karakter af at være de midaldrende til halvgamle mænds klub,« siger Martin Bækgaard.

Det kan være et problem, da repræsentationen faktisk kan være med til at give det demokratiske system legitimitet, når vi kan se, at dem, der tager beslutningerne, ligner os selv, forklarer Martin Bækgaard. Samtidig sender en god repræsentation et signal om, at det politiske system giver adgang til alle og tilgodeser alles interesser på en fair måde, lyder det.

Overser vi områder?

De erfaringer, den viden og de interesser, der bringes med ind i kommunalpolitik, er med til at forme, hvad politikerne ser som vigtigt, og hvilke sager de støtter. Så ens baggrund har betydning for de beslutninger, der træffes, fortæller han.

»I den forstand er repræsentation vigtig, fordi der er nogle synspunkter, der måske ikke finder støtte, som ellers ville have fundet støtte, hvis der havde været bedre repræsentation. Der er måske også nogle områder, vi overser, fordi vi ikke får forskellige erfaringer med ind i kommunalbestyrelserne.«

Den ulige repræsentation kan ifølge Martin Bækgaard til dels skyldes partierne selv, fordi mange af de mønstre i under- og overrepræsentation allerede kan ses blandt de opstillede kandidater – og altså ikke kun blandt dem, der i sidste ende bliver valgt.

»Man kan sige, at partierne har en vigtig rolle i at sikre repræsentation. Hvis ikke de opstiller kandidater med bestemte profiler, så har vælgerne heller ikke mulighed for at stemme på dem.«

På den anden side kan problemet også findes på selve valgdagen, hvor nogle grupper i befolkningen er mere tilbøjelige til at stemme end andre.

»I det omfang, at problemer ligger i selve valgfasen, så handler det jo om at få nogle af de grupper ud og stemme. Mange af de unge vælgere stemmer eksempelvis i mindre grad end de ældre, og det er med til at bidrage til en skæv repræsentation.«

Men hvor slemt står det så rent faktisk til? Information er dykket ned i tallene, og vi begynder med alderen på kommunalpolitikerne.

 

Kommunalpolitikeren er midaldrende ... »Det er jo et billede, vi kender rigtig godt og har set efter de sidste mange, mange kommunalvalg. Det er de yngre grupper og de ældre, der er underrepræsenterede, mens vi har en typisk kommunalpolitiker, der er omkring 50-55 år. Det er et helt klassisk billede,« siger Martin Bækgaard.

 

... og en mand: »Det her er også en helt klassisk fordeling. Man har i mange år haft en forventning om, at det lige så stille ville udjævne sig over tid. Men i stedet er det stagneret mere og mere. Fordelingen har betydning længere oppe i systemet, når der skal fordeles poster efter valget. Vi har eksempelvis meget få kvindelige borgmestre. Der er kvinderne endnu dårligere repræsenteret, end de er blandt kommunalpolitikerne,« siger Martin Bækgaard.

 

... Han er etnisk dansk: »Indvandrere er jo mere underrepræsenterede end kvinderne rent procentuelt. Det kan skyldes en række forskellige barrierer. Nogle kommer fra lande, der slet ikke har demokrati, så det kræver en demokratisk dannelse at vide, at man overhovedet kan stille op, hvordan man gør, og hvad der skal til. Samtidig er det heller ikke gratis at føre valgkamp, og det kan alt sammen være med til at ekskludere nogle grupper, der ikke altid har så mange ressourcer,« siger Martin Bækgaard.

 

... har en lang uddannelse: »Det er navnlig folk med en videregående uddannelse, der sidder i kommunalbestyrelserne. Der kan ligge det i det, at nogle grupper ikke føler sig i stand til at sætte sig ind i det relativt komplekse materiale, som man en gang i mellem udsættes for i en kommunalbestyrelse. Der føler nogle af dem med en lang videregående uddannelse sig måske bedre i stand til det,« siger Martin Bækgaard.

 

... og så har han rigtig mange penge: »Det er faktisk her, vi ser den allerstørste tendens til grupper af underrepræsenterede. Det er dem uden for arbejdsstyrken bredt forstået, både pensionister, studerende og flere andre grupper. Det er en gruppe, der har lavere indtægter og er meget afhængige af det offentlige, som i vidt omfang ikke er med til at træffe de politiske beslutninger. Det er måske en gruppe, vi skulle bekymre os lidt mere om, når vi snakker repræsentation,« siger Martin Bækgaard.

 

Serie

Kommunalvalget 2021

Rundt omkring i landets kommuner kæmper man på hver sin måde med den grønne omstilling og dens dilemmaer. Særligt i de store bykommuner er kampen om plads og boliger det helt store slagsmål. Og så er der de kommuner med politisk opbrud, hvor der er ved at blive vendt helt op og ned på styrkeforholdene. Alt dette dækker Information op til kommunalvalget 16. november

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Tak for tallene.
Repræsentativiteten har det svært.

Susanne Kaspersen, David Zennaro, Dan Jensen, Steen K Petersen, John Andersen, Inge Lehmann og Karin Hansen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det ser ikke godt ud for de 70+ årige - her er repræsentationen nærmest ikke eksisterende. Opgørelsen stopper ved 75+, det kan opfattes som krænkende og symptomatisk. Samtidig forventes vi alle at arbejde på fuld til op i mod de 80 år. Der mangler kontinuitet, og stabilitet, når de ældre og ældste ikke er med omkring forhandlingsbordene. De er mange og langt de fleste klarer sig selv - fx 90 % af de 90 årige bor i dag i eget hjem og modtager kun nogle timer praktisk hjælp om ugen.

Susanne Kaspersen, David Zennaro, Marianne Jespersen og Lars Jensen anbefalede denne kommentar

De demokratisk tilsagte repræsentanter repræsenterer folkets politik - ikke folkets demografi. At forcere det sidste er at kue demokratiet.

Erik Fuglsang, Claus Nielsen, Lone Gravgård, Per Christensen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Det danske bondesind hader og elsker de rige... født med autoritetstro i blodet...

Dorte Sørensen

Er fordelingen ikke forventelig?

De unge har børn og andre ting de skal opbygge, de ufaglærte mv. har ikke råd og overskud, osv......
De middelaldrene og bedre uddannelse kan bedre tilrettelægge deres tid og har bedre råd til det for det meste ulønnede arbejde.

Hvis der skal ske ændringer så bør arbejdes forholdene ændres og vel også aflønningen så de mindre uddannede og lønstærke få mulighed og nogle fordele ved at deltage i det politiske arbejde.

David Zennaro, Claus Nielsen, Inge Lehmann og Per Christensen anbefalede denne kommentar

Som Rune Mariboe . Så pænt påpeger, så er dette imod grundpillen af hvad demokrati bør stå for..

"Repræsentationen"
Denne artikel er et godt billede af hvad identitetspolitik og et regneark kan bruges til….

At bruge hudfarve, køn eller seksualitet som diversitet måleenhed, og så bruger dette som pejlemærke til om man bliver repræsenteret, er så overfladiske stereotypiske og af så fordomsfuldt karakter, at det gør ondt.

Dette syn, hvor man ikke skal se et menneske som et menneske, men at man skal se deres hudfarve, køn eller seksualitet osv.. Og så derefter sætte det i et hierarki magt struktur regneark, som er baseret på ens fordomme og stereotyper.

Jeg kan ikke se, at dette føre et godt sted hen

(divide and conquer) og nedbrydning af fællesskabet som mål
Dette syn modarbejder fællesskabet og gør mennesker til små særinteresse enheder, hvor man dyrke identitetspolitik. hvor kernen er, DEM og OS. Ikke fællesskabet som mål.

Jeg foretrækker diversity er af tanke og livssyn, ikke race,køn og seksualitet.

Per Christensen, Peter Wulff og Lone Gravgård anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Sikke noget vrøvl, identitetspolitik. Fællesskab er noget man har med mennesker hvis livsbetingelser man har indsigt i. Fordomme har alle mennesker. Også de, som sidder og er ved at kaste op over 'identitetspolitik'.

En hvid midaldrende mand i en høj indtægtsklasser kan da, hvis ellers han er velinformeret og har en vis mængde empati og interesse, godt repræsentere interesserne for mennesker, som ikke er hvide, midaldrende og højtlønnede.
Sandsynligheden er bare, at han varetager interesser for de emner og livssituationer, han kender til.

Hvide midaldrende mænd bor ikke i boligblokke som står i fare for at blive revet ned af 'ghetto'årsager. De har ikke brug for offentlig transport på daglig basis. De har sjældent oplevet et jobcenter indefra de enkelte kontorer, siddet overfor en sagsbehandler med magt til at fratage ham eksistensgrundlaget eller haft svært ved at skaffe sine børn mad. Eller blevet fravalgt til jobs pga etnicitet, adresse eller uddannelse.

Jo gu handler det om at vælge kandidater, som repræsenterer så bredt et udvalg af landets befolkning som muligt, og dermed også repræsenterer et bredt udvalg af behov og interesser.
Hvis det handler om at vælge mellem hvide, midaldrende mænd af høj uddannelse og magt, så kunne vi lige så godt genindføre feudalismen og adelstanden.

Susanne Kaspersen, Brian W. Andersen, David Zennaro, Ruth Sørensen, Ask Emil Skovgaard, Steen K Petersen, Carsten Munk, uffe hellum, John Andersen, Inger Pedersen, Kurt Nielsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Valgdag er en festdag, det kan man se på TV. Alle der drager fordele af systemet, på bekostning af flertallet, jubler i vished over af deres formuer øges. Konsekvenserne af den manglende repræsentation er tydelig i hele samfundet. Uligheden har steget i fyrre år, omfordelingen er derfor rekord lav. Fattigdommen rammer en kvart million mennesker.

Selv om vi fik et repræsentativt demokrati i morgen - og hvem skulle indføre det - ikke dem der nyder godt af det ulige samfund... selv om miraklet skete og den politiske magt blev repræsentativ, ville det tage mange generationer at rette op på skaderne.

Pengene trumfer altid demokratiet. Dem som har penge fortrænger borgermagten. Vi har de facto et pengestyre. Penge avler penge, penge er lig med magt, og de sidste tre årtier har virksomhederne fået lov til at vokse sig større end visse lande.

Vil akademikerne, de 8 % af befolkningen, der sidder på demokratiet med flertal i folketinget, nogen sinde indføre det repræsentative demokrati? Vil de ca. fem mennesker der sidder i toppen af de politiske partier? Naturligvis ikke. Magt afgives ikke, aldrig.

De fattige kan ikke gå ned i banken for at låne penge til at føre valgkamp for, demokrati er ikke i bankernes interesse. Staten træder ikke til med penge til valgkamp hvis man tilhører de 20 % der har mindst.

Staten afsætter heller ikke penge til de unge således at de kan leve af at føre valgkamp. Dem uden længere uddannelser får ikke hjælp af staten til at gennemskue systemet eller de komplicerede sager i politik. Kvinderne bliver heller ikke ligestillede på dette område.

Der kommer ikke et mirakel, ganske enkelt fordi dem som drager fordel af uligheden sidder med magten.

Overklassen udhuler samfundet økonomisk ved konstant at kræve en større del af den samlede kage, madpriserne er 42 % højere end de burde. De rigeste sørger for at huslejen tordner der ud af i storbyerne. Lige nu er der mange som mærker el-prisernes himmelflugt osv. osv. Overklassen tager en større del af de penge vi skulle leve for end Skat gør. Dette kunne ganske enkelt ikke ske hvis flertallet havde indflydelse i forhold til antal vælgere.

Valgdagen er en sørgedag for dem der bliver ramt af de sociale nedskæringer. Middelklassen og op, de 40 % af befolkningen, fester. Vi andre kan kun drømme om et retfærdigt og repræsentativt demokrati, hvor vi har indflydelse på vores egen tilværelse.

Susanne Kaspersen, Egon Stich, David Zennaro, johnny volke, Hanne Kok, Ruth Sørensen, Dan Jensen, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Peter Wulff og John Andersen anbefalede denne kommentar

Hvad repræsenterer de folkevalgte i et demokrati?

Er det ikke meningen at befolkningen skal dele sig efter synspunkter og ikke overfladiske markører i et demokrati?

Et væsentligt demokratisk problem er afideologiseringen af politik gennem bl.a. tredjevejs-udviklingen i halvfemserne, neoliberaliseringen med Thorning-regeringen som ophævede de politisk-økonomiske forskelle på blokkene og mainstreamningen af fremmedhadet i "værdipolitikken" med Mette Frederiksen som S-formand. Måske som et reultat af politisk triangulering som en populær vej til at opnå embeder og magt, er de fleste politiske partier dermed enige om substansen i politikken .

De overfladiske forskelle er dermed blevet til den offentlige debat fx som såkaldt identitetspolitik.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Marianne Jespersen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar

Der er forskel på folk og deres erfaringer og meget af det bliver påvirket af ens ståsted.

Ens ståsted bliver nu engang påvirket af de ovennævnte kategoriseringer.

Man kan komme langt med forestillingsevne og empati.

Men det kræver, at du først kan se de ting, du skal forestille dig eller have empati med.
Det har ikke noget med ond vilje at gøre, men du kan ikke se noget du ikke kender.

Et eksempel på, at vi har et problem er tvangsdigitsliseringen i Danmark.

Ca. 25% af den danske befolkning er blevet efterladt på perronen, fordi hele systemet er sat op til dem, der kan finde ud af det. Man har glemt, at bygge de nye systemer op med muligheder for det analoge.

Politikerne og embedsmændene har til nød kunne se, der er problemer med ikkeitkyndige ældre, men de uddør jo relativt hurtigt. Der er og har ikke været fantasi til at realisere, at der er og vedbliver at være andre grupper, der ikke kan finde ud af IT på det niveau. Jeg håber da, det er almindelig blindhed og ikke med vilje.

Over på ingeniøren.dk er der også nogle, der ikke kan bruge deres nye telefon med nøgleappen, da de har en mobil, som ikke hører blandt de 3 mest almindelige mærker. Den bliver genkendt som hacket. Så blindheden ved kun, at bruge de mest almindelige og dyre telefoner, skaber problemer for andre.
Er det bevidst, at befolkningen kun kan bruge bestemte mærketelefoner eller er det almindelig blindhed?

Derudover er de blinde først blevet inviteret efter de er begyndt med udrulningen af mitid, fordi de brokkede sig. Udviklerne troede da, de havde taget hensyn.

Der står i lovgivningen, at tilgængeligheden, for folk med handicap skal indtænkes og bygges ind i alt nybyggeri, samt kontrolleres af kommunen. Det sker ikke! Ond vilje eller bare blindhed over for andres levede virkelighed?

Der er flere eksempler, at tage af.

Så jo, det er et problem, at de politikere, vi kan vælge imellem, ikke er repræsentative.

David Zennaro, Claus Nielsen, Ruth Sørensen, Steen K Petersen, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nu er det at vælge en repræsentant jo akkurat det samme som at vælge en advokat eller en revisor.

Hvis kommunalpolitik ses som aktivt fagligt arbejde, for at repræsentere sit valgprogram, er det da meget naturligt at målgruppen faktisk har en kvalificerende uddannelse i statskundskab, og en alder hvor de må forventes at være kompetente.

Hvis repræsentation bare var at lave et mini-danmark, hvor vi kunne grine af dem som reality-tv, så skulle vi i stedet vælge de pæneste med den mest akavede og konfronterende adfærd.

Idag giver det mening at stemme på den person som demonstrerer ydmyghed, ærlighed, villighed til pragmatiske studehandler, og dyb loyalitet overfor deres valgprogram.

Naturligvis vil jeg da gå meget langt for at stemme på en yngre kvinde, hvis hun er kvalificeret som pragmatisk repræsentant. Vi har alt for mange gamle mænd i ledelsesstillinger.

Bjørn Pedersen

@Lise Lotte Rahbek
"Hvide midaldrende mænd bor ikke i boligblokke som står i fare for at blive revet ned af "ghettoårsager". De har ikke brug for offentlig transport på daglig basis. De har sjældent oplevet et jobcenter indefra de enkelte kontorer, siddet overfor en sagsbehandler med magt til at fratage ham eksistensgrundlaget eller haft svært ved at skaffe sine børn mad. Eller blevet fravalgt til jobs pga etnicitet, adresse eller uddannelse."

De har nok ikke prøvet at blive fravalgt job lige pga. etnicitet, men ellers er alt du skriver om jo normen også for flere andre danskere. Problemet med den måde man her i landet taler om indvandrere og "efterkommere" på, er at deres sociale status som de deler med danskere, BÅDE udsættes for identitetspolitik fra højre og "venstre". Fra højre kobles en hel religion på kriminalitet og lav beskæftigelse, fra "venstre" racialiserer man de samme problemer: Den hvide er altid den dominerende race, den ikke-hvide altid den underkuede. Racialisering forekommer naturligvis også på den yderste højrefløj, men den er bredt accepteret på dagens centrum-venstre, fordi det er en amerikansk norm og alt amerikansk er prestige og derfor sandt.

På ghettolisten kommer almene boliger også hvis der bor "for mange" på kontanthjælp, eller har pletter på straffeattesten. Det er ulækkert, klamt og anti-solidarisk at der derudover også er "indvandrere og efterkommere" som krav, at der ikke må bo "for mange" af nogle danskere, alene fordi deres forældre eller bedsteforældre er født det forkerte sted, er afskyeligt og det bekræfter at vores samfund behandler denne gruppe (især Nordafrikanske, Østafrikanske, Mellemøstlige og Centralasiatiske muslimer) værrere end alle andre.

MEN. Det er forkert at skrive at "hvide" (ifølge amerikansk overtro) danskere ikke bor i boligblokke på ghettolisten, at de ikke har prøvet at opleve nød, mangel på mad, eller mistro og magtfuldkommen arrogance og nedladenhed på jobcentret. Det har de. Jeg er et par år fra midaldrende, men har oplevet ovennævnte, og talt med så mange af de ældre i samme system. Samme med nu hvor jeg er fleksjobber.

At tro eller italesætte en virkelighed om at det kun er indvandrere/efterkommere, der lever i dagens Danmarks underklasse, er ikke bare faktuelt forkert, det overskygger dét reelle problem at de ikke bare er underklasse, men er gjort til en statsanerkendt kaste. For mens personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet er grundlag for ghettolisten, kan en sund og rask, veluddannet, indvandrer/efterkommer i en fuldtidsstilling GØRE alt rigtigt, TÆNKE alt rigtigt, SIGE alt rigtigt. Og stadig ende på ghettolisten. Det er i forvejen uretfærdigt, at ens hjem kan ende på en "ghetto"-liste, fordi man ikke kan arbejde. Det er dobbelt uretfærdigt at ens blotte eksistens, af loven selv gøres til en "legitim" præmis for at man gør et nabolag til et mere uønsket, "utrygt" område.

Men dét de undertrykkes AF, er ingen "hvidhed", det er ikke en "hvid" (midaldrende) undertrykkelse. Det er end ikke "danskhed", for der er ingen solidaritet i dét begreb heller. Det den samme undertrykkelse som os underdanskere, udgiftsdanskere, syge, har følt i årtier. De er bunden i den lorte-lagkage skabt af det danske velfærdssamfund, mens resten af udgiftsdanskerne er fra top til øvre bund. Men det er stadig en lortelagkage, som dem der sidder på magten, og dem der stemmer på dem der sidder på magten ikke har noget problem med at træde på - og klage over hvor ulækkert det er.

Det vil heller ikke løse noget, at de opnåede en demografisk set repræsentativt antal mandater i FT eller kommunalbestyrelser. Se på hvad danskernes mandater har været brugt til at gøre mod andre danskere i årenes løb, uden det førte til demonstrationer eller meget mere end nogle læserbreve. De vil være i undertal, og endda stemme for, så længe de kan identificere en ny, bedre prygelknabe. Det virkede så godt ved forrige folketingsvalg.

Per Christensen, Marianne Jespersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bjørn Pedersen
Det er mig ikke muligt at inddrage ret mange vinkler i mine indlæg, uden at jeg selv mister overblikket og retningen af det skrevne.
Jeg beklager mine udeladelser, som f.eks af ord eller gentagelser, og mangel på nuanceringer.
Det vil ske igen, desværre.

Sejt nok! :)

Hvis ovenstående grafer er sande, så viser de at jeg har en væsentlig større sandsynlighed for at blive kejser for planeten. Jeg er godt nok ikke rig, men det skal vi hurtigt få lavet om på.

Jeg havde nu ikke opfattet, at Lise Lotte Rahbek mente der kun var indvandrere eller farvede der boede i almene boliger og mødte jobcentret.

Men det kan også være fordi jeg lever i den virkelighed, at jeg ikke automatisk tog den konklusion.

Men virkeligheden er, at det er allerflest rige middelaldrende mænd, der styrer politiken i Danmark. De lever i deres egne små ghettoer, sociale normer og virkelighedsopfattelse uden berøring med resten af samfundet.

Det er derfor typer som Rasmus Jarlov her i 2021 stadig kan have den opfattelse, at arbejdsløses primære problem er ikke at kunne stå tidligt op. Så derfor er det jobcentrets og politikernes opgave at lære dem det.

Susanne Kaspersen, David Zennaro, Ruth Sørensen, Ebbe Overbye, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg hører nok til i "målgruppen" og finder det meget problematisk er vi er overrepræsenteret i politik. Derfor brugte jeg det meste af i går aftes på at finde en ung politiker jeg kunne stemme på. Det var ikke så nemt. De fleste partier har en gammel hval i front og de unge står typisk langt nede på listen og de regnes tydeligvis ikke for noget. Det ville da være rart hvis partierne selv tog situationen alvorligt.

Susanne Kaspersen, David Zennaro, Inger Pedersen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Nøjjjj. Det bliver hvide kandidater, der vinder valget. Nååjjjj hvor er jeg overrasket. Hvor mange hvide bor der i Danmark i forhold til ikke hvide? Den matematik, den matematik, forbud den, den ødelægger mit hjertevarme verdensbillede.

@Lise Lotte Rahbek
Ved ikke om du skrev til mig. men jeg vil svare dig som det er og beklager hvis det ikke var rette imod mig

Fællesskab er noget man har med mennesker, som man er fælles om.. slut. om det er store eller små ting. men også efter hvad kontekst man snakke i. Og der stå ingen steder at " hvis livsbetingelser man har indsigt i."

For jeg tænker det store fællesskab ind. når jeg skriver det jeg gør. dette mener jeg også fremgik ok tydeligt, ved at jeg tog afstand fra "til små særinteresse enheder" og identitetspolitik

Og jeg kan ikke se det skabe et godt udgangspunkt for Fællesskabet som helhed i samfundet. Eller hjælper på Fællesskabet følelsen fremadrettet. ved brug af denne form for retorik(identitetspolitik)

Og til det med " Fordomme har alle mennesker"
jada.. men det fremgå meget tydeligt ifølge dem der dyrker identitetspolitik, at der er nogle fordomme der ikke er noget galt i og at de tilmed kan udgyde deres "selvretfærdige" had . hvis det er rette imod de rette.

Og dette tag jeg dybt afstand fra.. for der er for mange ligheder imellem det forkerte på højrefløjen, og denne udvikling på min venstrefløjen

When Wokes and Racists Actually Agree on Everything
https://www.youtube.com/watch?v=Ev373c7wSRg