Vindmøller
Læsetid: 9 min.

Danmarks Naturfredningsforening kalder sig klimakæmper, men bremser grøn energi

Landet over modarbejder Danmarks Naturfredningsforening (DN) opførelsen af vindmøller og solceller. Dermed er DN i flere tilfælde med til at bremse den grønne omstilling, siger klimaaktivister, branchefolk og ekspert. DN afviser kritikken
Direktør Lars Midtiby fra Naturfredningsforeningen siger, at foreningen er en konstruktiv medspiller, der blot påpeger, hvordan projekterne kan gøres bedre.

Direktør Lars Midtiby fra Naturfredningsforeningen siger, at foreningen er en konstruktiv medspiller, der blot påpeger, hvordan projekterne kan gøres bedre.

Sille Veilmark

Indland
8. december 2021

På sin hjemmeside slår Danmarks Naturfredningsforening (DN) sig op som en organisation, der går »foran i klimakampen« og satser »helhjertet på grøn energi«.

Men ude i landets kommuner har den magtfulde naturfredningsforening i årevis bekæmpet udbygning af nye vindmøller og solceller. Gennem sine lokalafdelinger har Danmarks Naturfredningsforening i flere tilfælde forsøgt at standse grønne energiprojekter, selv om de udvalgte områder ifølge kritikere ikke har haft en særlig naturværdi.

Det viser en gennemgang af høringssvar, klager, læserbreve og andet materiale om grønne energiprojekter, som Information har foretaget. Klimaaktivister, ngo’er, branchefolk og en ekspert kritiserer derfor Naturfredningsforeningen for i flere tilfælde at være med til at bremse Danmarks grønne omstilling.

»Det her er yderst problematisk,« siger Frederik Roland Sandby, der er sekretariatsleder for Klimabevægelsen i Danmark. »DN udtaler sig som den grønne organisation, når DR1 og TV 2 kommer forbi. Men når de her sager så skal gennemføres lokalt, så stritter man imod,« siger han.

Hos interesseorganisationen Dansk Energi oplever man »gang på gang« et misforhold mellem DN’s klimabudskaber og lokalafdelingernes ageren, fortæller branchechef Kristine Grunnet.

»DN gør sol- og vindenergi til en konflikt. Og så snart der går konflikt i processen, så tager det meget længere tid,« siger hun.

Sol- og vindenergi er afgørende for klimaomstillingen, og blandt eksperter er der konsensus om, at hvis Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål, er det ikke nok at opstille den grønne energi til havs.

»Det er helt afgørende, at vi også får flere vindmøller og solceller på land. Det er vigtigt, at den grønne energi kommer så tæt på forbrugerne som muligt,« siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Kritikken ramler ind i den løbende debat om konflikten mellem klima- og naturhensyn. DN’s direktør, Lars Midtiby, afviser kritikken og mener, at der »er 100 procent overensstemmelse« mellem DN’s kommunikation og lokale ageren.

»DN støtter helhjertet udbygningen af vedvarende energi, både i ord og handling. Og det er en stor fejlslutning, hvis man mener, at enhver indvending mod konkrete vedvarende energiprojekter er udtryk for et ønske om at stå i vejen for den grønne omstilling. Det tror jeg er meget farligt for den folkelige opbakning til omstillingen,« siger han.

Fra Valby til Vesthimmerland

Information giver her seks eksempler, hvor DN inden for de seneste to år har bekæmpet vindmøller eller solceller.

I april forsøgte DN at bremse opsætningen af solceller på en forurenet industrigrund i Valby, som er ejet af forsyningsselskabet Hofor og lukket for offentligheden. Grunden ligger op ad et rensningsanlæg og er ifølge en miljørapport stærkt forurenet som følge af dets »tidligere anvendelse til deponi og modtageplads for olie- og kemikalieaffald«.

Desuden er området »domineret af trivielle og almindeligt forekommende arter«, og solcelleanlægget vil ikke umiddelbart skade flora og fauna, konkluderer miljørapporten.

DN har imidlertid insisteret på, at der er tale om »vild natur«, og har i sit høringssvar døbt den forgiftede grund ’Valby Enge’. DN vil derfor i stedet have undersøgt, om arealet kan åbnes som vild naturpark.

Sagen er et eksempel på, at Naturfredningsforeningen er »med til at forsinke den grønne omstilling«, mener klimaaktivist Mette Susgaard fra Den Grønne Studenterbevægelse.

»Det er totalt forkert, at DN holder et solcelleanlæg tilbage, bare fordi man kalder det Valby Enge,« siger hun.

I Vesthimmerland bekæmper DN kommunens plan om at udnytte landbrugsjord til at opstille seks store vindmøller. Allerede i 2017 foreslog DN at fjerne arealet som muligt vindmølleområde. Og i en artikel i Nordjyske i februar opfordrer foreningen igen til at droppe projektet »af hensyn til landskabet« og mener, at området ligger i et bælte med »enormt store naturværdier«.

Den obligatoriske VVM-redegørelse, der har vurderet miljøkonsekvenserne, tegner dog et andet billede. Biologen bag undersøgelsen, Jan Durinck, oplyser til Information, at området »helt overordnet set er et ganske ordinært landbrugsområde«.

»Det er virkelig ikke et tosset sted at opsætte vindmøller,« siger Jan Durinck.

Ved Bogø Inddæmning på Lolland er DN også i kamp mod vindmøller. Her er problemet primært møllernes opstillingsmønster med to parallelle rækker.

DN klagede i juni over, at der »overhovedet ikke (er) tale om et let opfatteligt geometrisk opstillingsmønster«. Foreningen finder det »ubegribeligt, at møllerne placeres med indbyrdes forskellige afstande, hvilket er med til at forstærke opfattelsen af en rodet opstilling«. 

DN frygter desuden for »fugledrab og forstyrelser« og mener, at der »aktuelt og mange år frem (...) slet ikke er efterspørgsel på mere vedvarende energi i vores område«.

Frederik R. Sandby understreger, at »vi selvfølgelig skal bevare natur og biodiversitet«. Men eksemplerne fra Vesthimmerland og Lolland får ham til at rette hård kritik af DN.

»At vindmøller skulle være grimme, er ikke et argument, der kan anvendes af en organisation, der kalder sig en klimaorganisation,« siger han om Lolland-sagen og tilføjer om Vesthimmerland-sagen:

»Når man decideret bekæmper, at konventionelle landbrugsområder erstattes med vindmøller eller solceller, må man bare sige, at så kæmper man som organisation for den forkerte side.«

DN-direktør Lars Midtiby medgiver, at det »kan virke fjollet« eksempelvis at kritisere vindmøllers opstillingsmønster.

»Men man har jo faktisk vedtaget nogle regler omkring opstilling af vindmøller og solceller, fordi det påvirker landskabet,« siger han.

Et fjerde eksempel finder man i Esbjerg. Her gav kommunen i slutningen af 2018 grønt lys til to vindmøller i bydelen Måde. Kort efter klagede DN over manglende »faglige vurderinger i forhold til fugle«, »at afstandskravene i forhold til beboelse ikke er overholdt«, og »at kommunen er inhabil og har varetaget usaglige hensyn«.

Planklagenævnet afviste i sin afgørelse samtlige kritikpunkter og blåstemplede kommunens beslutning. Behandlingen forsinkede projektet med næsten et år.

Ingen døde fugle

Ved Broholm i Svendborg pågår en lignende konflikt.

Kommunen vil have opsat tre vindmøller på landbrugsjord, men DN har kaldt projektet »no go«, da »Broholm er et uegnet område til vindmøller«, fordi »møllerne kommer til at stå alt for tæt, og de bliver alt for dominerende i området«. Selv om Svendborg allerede har foretaget en obligatorisk miljøvurdering, kræver DN at få lavet en nærmere »undersøgelse af flagermusens flyveruter«.

DN oplyser, at man har anvist et andet sted, som foreningen mener, er bedre til formålet. Alligevel undrer Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S), sig over DN’s kritik, som han oplever gennem borgermøder og artikler i lokalpressen.

Han kritiserer naturfredningsforeningen for at se sagerne som »en biotop« frem for helheden: at Danmark skal bruge markant mere grøn energi for at klare klimaomstillingen.

»Alle venter på politikernes handling, og når nogen så tør, er det lidt specielt at møde modstand fra DN. Hvis selv DN er modstander på klimadagsordenen, så ser det svært ud,« siger han.

I Jammerbugt Kommune er fronterne også trukket hårdt op. Af hensyn til fuglelivet kæmper DN for at få standset ni ud af 18 vindmøller, der allerede er i drift og leverer grøn strøm svarende til 65.000 husstande.

Planklagenævnet vurderede i foråret, at vindmøllerne var opsat ulovligt, og kommunen har derfor fået til opgave at undersøge muligheden for at gøre vindmøllerne lovlige. DN kræver dog, at møllerne omgående standses, indtil der er skabt lovligt grundlag, og konsekvenserne for fuglelivet er undersøgt nærmere.

En uafhængig juridisk vurdering lavet for kommunen viser imidlertid, at selv om vindmøllerne er opført på ulovligt grundlag, er der ikke »et retligt grundlag« for at kræve dem standset, mens undersøgelsen foregår. Tværtimod vil kommunen risikere et erstatningskrav fra ejeren.

Eurowind Energy, der ejer møllerne, oplyser til Information, at man nu i et halvt år har haft daglige patruljer omkring møllerne for at undersøge fortrængning af fugle og sammenstød med vindmøllevinger. Indtil videre er der ikke konstateret en eneste fuglekollision.

Eksemplerne ærgrer professor Brian Vad Mathiesen.

»Når man har et vue over de her projekter, er det ikke entydigt, at områderne har en stor naturværdi,« siger han.

»Hvis ikke vi vil have den grønne energi på land, kommer vi til at genere endnu flere borgere, fordi vi vil skulle udbygge vores elnet endnu mere. Det bliver endnu dyrere for os alle. Så det er ikke særlig fornuftigt.«

Lars Midtiby siger, at vi ud over klimakrisen »også står midt i en biodiversitetskrise«. 

»Selv om vi helhjertet støtter udbygning af vedvarende energi, kan man ikke blæse på alle naturværdier og springe undersøgelser over, som man er forpligtet til at lave,« siger han.

Mette Susgaard fra Den Grønne Studenterbevægelse mener imidlertid, at DN burde gøre mere for selv at udpege brugbare områder til sol- og vindenergi frem for blot at modsætte sig andres planer.

»Det er meget problematisk, at DN ikke ser på det store billede i forhold til klimakrisen. Når man som naturfredningsforening obstruerer og siger, at ’I må ikke lave sol og vind her’, så må man jo vise en anden vej.«

»Bliv klimakæmper«

Danmarks Naturfredningsforening er landets største grønne organisation og arbejder for mere natur- og miljøbeskyttelse. På hjemmesiden er DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, refereret for, at »klimakampen er en af de absolut største og vigtigste kampe at kæmpe«.

Naturfredningsforeningen skriver, at omstillingen til vedvarende energi »går for langsomt«, og at organisationen derfor lægger »pres på politikerne for at få sat farten op«.

DN tilbyder sågar en »klimakæmper-uddannelse« under overskriften »gå foran i klimakampen«, hvor man kan lære »at udvikle og iværksætte lokale klimainitiativer«.

Over for ønsket om flere vindmøller og solceller står imidlertid hensynet til natur, biodiversitet og landskabelige værdier.

Men frem for »at gøre grøn energi til fjenden« bør DN hjælpe med at forene interesserne, så natur og biodiversitet opretholdes, samtidig med at der opstilles flere vindmøller og solceller, mener Kristine Grunnet fra Dansk Energi.

»Vind- og solenergi er også en forudsætning for, at vi løser biodiversitetskrisen. For klimakrisen er i høj grad skyld i, at vi får mindre biodiversitet. De to kriser skal løses sammen, og hvis ikke DN hjælper med at tale konflikten ud af det, så tror jeg ikke på, at det kan lykkes,« siger hun.

Dansk Energi oplever, at Naturfredningsforeningen er »blevet en adgang til at klage over vind- og solprojekter«, og efterlyser »mere hjælp fra DN til at føre dialogen ude i kommunerne«.

»Hvis man som borger er lidt utilfreds, kan man bare gå til den lokale afdeling af DN, og så løfter de ens kritik videre,« siger Kristine Grunnet.

DN: Lav statslig plan

Direktør Lars Midtiby mener ikke, at DN for ofte kritiserer eller modsætter sig grønne energiprojekter.

»Jeg vil ikke udelukke, at man kan finde et projekt eller to. Men nej, jeg mener ikke, det er en generel tendens. Tværtimod ser jeg os som en konstruktiv medspiller, der påpeger ting, hvor man kan justere og gøre projekterne bedre,« siger han.

Dog mener han – modsat lokalafdelingen i København – at sådan som den forgiftede industrigrund i Valby er nu, »så er solceller vel noget nær den bedste anvendelse, man overhovedet kan have af det areal«.

Lars Midtiby tilføjer, at DN’s indvendinger ofte ikke sigter efter at få skrottet hele projekter, men at »justere og tilpasse« dem, så naturpåvirkningen bliver mindre. Ofte skyldes det, at myndigheder og virksomheder »sløser« i deres arbejde med planlægningen, siger han.

»Det er vigtigt, at man er åben over for at have en dialog og tilpasse projekter. Og selvsagt at man efterlever de regler, der er vedtaget. Når man skal lave store VE-projekter i vores fælles natur, så må vi forvente, at man gør sig umage. Det vil være en farlig slutning, hvis man tænker, at løsningen bare er at tromle endnu mere.«

– Der er vel ingen, som siger, at man ikke skal have dialog. Tværtimod. Kritikken handler om, at DN er lige friske nok til at finde argumenter imod solceller og vindmøller?

»Man skal se nuanceret på det. Og jeg må bare slå fast, at DN har jo ikke en lang hale af uberettigede klager. Det er heldigvis få steder, at der er indvendinger og konflikter.«

Kritikken om, at Naturfredningsforeningen bør anvise andre lokationer, når man kræver projekter droppet, har Lars Midtiby svært ved at forstå. Typisk placeres vindmøller og solceller på privat jord, som DN selvsagt ikke kan bestemme over.

Til gengæld har Naturfredningsforeningen flere gange efterspurgt en statslig planlægning af vedvarende energianlæg. I takt med at solceller og vindmøller skyder op, er der »et stort behov« for en overordnet koordinering, og her vil DN meget gerne bidrage med input, siger han.

»Det vil også være med til at kunne løse nogle af de her konflikter,« siger Lars Midtiby.

Serie

Kampen mod vindmøller

Alle vil gerne være grønne. Men rundt omkring i landet modarbejder centrale institutioner udbygningen af den sol- og vindenergi, som er så afgørende for succesen af Danmarks klimaomstilling. I denne serie dykker Information ned i nogle af de skjulte klimakampe, der involverer aktører som folkekirken og forsvaret.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vindmøller er desværre ikke grønne, selve fremstillingen er dybt kemisk, epoxy og glasfiber, man skal ikke have arbejdet meget med glasfiber, for at vide hvor giftig en proces det er. Beton fundamenterne er kæmpe, og co2 tunge at lave. Mikrostumper af vinge materialet bliver "vasket" af, det skyldtes vind og vejr, samt almindelig slitage i materialet. Det er ikke små mængder, som spredes i vores natur eller have. Desværre er der ikke seriøst forsket i dette, det er ikke velset, at sætte spørgsmålstegn ved vindmøller, ikke mindst pga af den kæmpe industri det er i dag, specielt for DK. Og bortskaffelsen af møllerne har indtil nu bare været at grave dem ned i jorden, det er heller ikke ligefrem en grøn løsning. Et andet problem er at private lodsejere, godser, storbønder osv. Kan tjene store summer ved at lade konsortier opstille kæmpe vindmøller, på deres jorde. Uden hensynstagen til naboer, der får stress af følgevirkningerne (stroboskob skyggelys/mørke, Lavfrekvent konstant støj, den hørbare støj osv) ved at bo tæt på møller, usælgelige ejendomme, ødelagt herlighedsværdi. For ikke at tale om havørne, og andre sjældne rovfugle, gæs på træk, svaner, flagermuse, jeg kunne blive ved, som bliver invalideret og lider en pinefuld død eller bare slået ihjel af vingerne. Vi taler om møller på 150-225 m, til sammenligning er de højeste pyloner på storebæltsbroen 254 meter i højeden, så høje er møllerne også snart. Møllerne skader desuden tilflytningen, og turismen her i udkantsdanmark (vandkants danmark ). Turister kommer ikke til DK for at se naturen plastret til med møller, dem har de rigeligt af derhjemme. Det undrer os, at der ikke er nogen vindmøller i Nordsjælland ? Jeg syntes det bliver sværere og sværere, ikke at se a-kraft, med de nye teknologier man har nu, som den eneste reelle løsning på de udfordringer vi står med. Men hvis vi skal have de møller? så skal de langt ud på havet og stå.

Klaus Ipsen, Bodil Holst Kjær, Frank Hansen, Per Torbensen, Holger Nielsen, erik pedersen, Kurt Nielsen, Eva Kjeldsen, Anders Reinholdt og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Danmarks Naturfrednings Forening, og nok især de almindelige medlemmer, har efter min opfattelse, et uafklaret forhold til begreberne natur, kulturlandskab og grønne områder.

Panikken var til at tage og føle på i et par projekter jeg har været involveret i.
Bygningen af Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
I begge tilfælde, var ingen grænser for hvor meget ”naturen” ville tage skade.
Efterfølgende, har det vist sig at bropiller virker som ”lunger” for vandkvaliteten, øerne Peberholmen og Sprogø, har flere arter af ynglende fugle og fauna, end før, på trods af trafikken og på bunden trives livet, som fisk i vandet.

Der er mange projektmagere, der lugter guld for enden af den grønne omstilling. Og langt fra alle projekter er til gavn for lokal miljøet. Omvendt er der også mange æstetiske indvendinger fra lokal befolkningen, som forekommer futile.
Husk, det er et kulturlandskab, vi har i DK, formet gennem hundrede af år, ikke natur.

Og hvor ville alle landsbykirketårne være, hvis naturfredningen, havde været tilstede, da de blev bygget. Eller mejeriskorstene, eller siloer eller de charmerende transformator tårne bygget af tegl.

Foreningen er fanget mellem lokale æstetiske/bekvemmeligheds hensyn og faglighed.
Lokal afdelingers frygt/æstetiske hensyn, overskygger åbenbart fagligheden med hensyn til grøn omstilling.
Danmarks Naturfrednings Forening har et oplysnings arbejde blandt sine medlemmer:

Hvad er natur, hvad er kulturlandskab og hvad er grønne rekreationsområder?

Og hvad er ”natur nostalgi”?

Niels Borre, Kristian Spangsbo, Birgitte Simonsen, Henrik Salling, Thomas Meinert Larsen, Steffen Gliese, Kjeld Jensen, John Andersen, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Inge ambrosius, Birger Bartholomæussen, Mads Horn, Mikael Benzon, David Zennaro, Lars Jensen, Holger Nielsen, Mogens Holme, Svend E Møller, Jakob Sanvig, Lotte Tvede, Carsten Bjerre, Danny Hedegaard og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Begrebet ‘grøn’ er blevet fjendtligt magtovertaget af pengemagten. Det er jo klart, at pengemagten sluger alt, der kan laves penge på. Forbrugsnedgang, som er det, naturen har behov for, er ikke inde i billedet klart nok, for der er ingen penge i hensyntagen til naturen og børnenes fremtid.

Jeg klapper ad DN. Klap, klap, klap!

Klaus Ipsen, Ib Christensen, Jeppe Bundgaard, Ejvind Larsen, John Andersen, Anders Graae, Inger Pedersen, Poul Reynolds, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen, Tommy Clausen, Hans Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Morten Larsen, Jens Ole Mortensen, Jens Christensen, Niels Peter Nielsen, Lillian Larsen og Søren Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Man kan så også vende artiklens præmisser helt om og spørge, hvorfor man ikke går efter en opsætning af møller i områder uden stor værdi naturmæssigt og landskabsmæssigt. Marker og langs motorveje kunne være eksempler.

Klaus Ipsen, Kasper Pihl Møller, Ib Christensen, Bodil Holst Kjær, Steffen Gliese, Helle Bovenius, Lillian Larsen, Marianne Wiltrup, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Holger Nielsen, Søren Kristensen, Peter Hansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Danmarks Naturfredningsforening har et stort problem, for samtidigt med at de siger de ønsker mere vild natur, så tillader de i denne såkaldte vilde natur, at Mountain bikes må bruge div. skove og naturområder til cykelræs.

Jeg bor selv tæt på sådan en racerbane af en skov, og har set dens forandring fra at være artsrig til nu at være tom for dyreliv som er blevet skræmt fra vid og sans efter års cykelræs rundt på skovens stier.

Førhen, når man gik eller løb sig en lille tur, da kunne man ofte være heldig at se div. dyr på sin vej, det er helt forbi, nu skal man i stedet kigge sig over skulderen for ikke at blive kørt ned bagfra.

Så nej, Danmarks Naturfredningsforening er hverken grøn eller særlig natur venlig, manken undre sig over hvis interesser de egentligt varetager.

Henrik Salling, Kjeld Jensen, Marianne Wiltrup, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, David Zennaro, Lars Jensen, Christian de Thurah, Holger Nielsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

DN har et problem med deres lokalforeninger, som nogle gange direkte modarbejder naturens interesser. F. eks. Har lokalforeningen i Nordsjælland taget afstand fra naturnationalparker. Det er svært at støtte en forening, man ellers sympatiserer med, hvis ens lokalforening arbejder for det modsatte.

Mads Horn, Marianne Wiltrup, Susanne Kaspersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@ Morten

"Beton fundamenterne er kæmpe, og co2 tunge at lave"

Hvorimod atomkraftværker bliver bygget af egetræ og sten man finder nede ved åen

/ Jakob

Niels Borre, Mads Horn, Kristian Spangsbo, Henrik Salling, Thomas Meinert Larsen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, erik pedersen, Viggo Okholm, Kjeld Jensen, Ejvind Larsen, John Andersen, Torben K L Jensen, Jan Damskier, Torben Bruhn Andersen, Christian Mondrup, Anders Graae, Inge ambrosius, Birger Bartholomæussen, Carsten Munk, Niels østergård, David Zennaro, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og Lars Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Henssel-Rasmussen

@Peter Hansen - DN kan rejse fredningssager til behandling i Fredningsnævnet, hvor så mange andre parter i forløbet kan påvirke resultatet af en evt. fredning. Friluftsrådet repræsenter i denne sammenhæng adgang og brug af naturen og dermed bla. mountain bikere. Det er Naturbeskyttelsesloven der lægger rammerne for adgang til "naturen" både offentlig og privat ejede og ikke DN

Søren Lind, Anders Reinholdt, erik pedersen, Ejvind Larsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg bor ca 4 km fra det område hvor de 6 møller skulle ha stået i vesthimmerlands kommune og det var ikke danmarks naturfrednings forening der var afgørnde i den sag. med møllerne i malle, mellem vildsted ranum og løgstør.

Det var lokale protester, der fik projektet stoppet, personligt var jeg for møllerne og er det stadig. mens jeg ved at det var nabo protester der fik stoppet projektet, og ikke så meget danmarks naturfredningsforening.

Henrik Salling, Steffen Gliese, erik pedersen, Marianne Wiltrup og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

@ morten

"sådan er kapitalisten". fri mig nu for dette socialistiske vrøvl. nej vindmøller er ikke perfekte, og ja der er et problem med udtjente mølle vinger men ærligt så gør man et gigantisk milijø problem ud af et relativt lille problem. og måler man møllens, samlede milijø påvirkning, så er den langt mere positiv en problemet med skrottede møller nogensinde kan komme i nærheden af at blive,

jeg er så træt af grønne klima maxister. der mener at vi kan skrue tiden baglæns, for at løse dette her problem, møllerne er her og de kan faktisk forsyne os fint med alt den strøm vi behøver. og milijø påvirkningen er langt mindre end, påstået.

problemet er NIMBY og det er fordi man ikke ser vindmøller som nødventig infrastruktur, at blive sur over at et mølle konsortium tjener penge, på at sætte møller op, er ganske enkelt klima fjendsk marxisme. og jeg har ikke pænere måder og sige det på.. maxismen er ved og være en alvorlig klima hæmsko mens løsningen klart er kapitalistisk. .

Kim Houmøller, Jørgen Munksgaard og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Morten er da godt nok "klog" for hvor er de "kæmpe betonfundamenter som er co2 tunge",
funderingen af en vindmølle kræver 0kg (ja der står nul !) beton, da man laver dem ved at hamre et stålrør ned i undergrunden,
beton i megaskala bruges der til gengæld til de Akraftværker som Morten anbefaler, og det er vist herfra hans modstand mod vindenergi kommer, han nægter at se problemerne der er ved Akraft, og de er store og mange og måske uløselige, men de kan jo ignoreres hvis man absolut vil, og det vil Morten,
måske ser han for sig at de Akraftværker han ønsker sig, ligger et andet sted end der hvor han selv bor,
i modsætning til vindmøller som er spredt over hele landet,
og nogle af hans øvrige indvendinger imod vind er da reelle, men de er også alle sammen gjort til store problemer selv om de er ret små, nogle er endda nærmest opdigtede,
og så er der jo en helt glemt mulighed, nemlig at vi anstrenger os for at reducere energiforbruget, og i øvrigt alt andet forbrug, det er den kloge og mest logiske løsning som "ingen" vil overveje fordi de vil have mere overforbrug,
det er da vigtigt at have vækst så "selvfølgelig" vil energiforbruget blive ved med at stige,
vi gider slet ikke stoppe med at ødelægge vores klode, så vi lader som om vi forsøger.

Henrik Salling, Flemming Berger, Steffen Gliese, erik pedersen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Anders Graae, David Zennaro og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Hvis DN er en magtfuld klageinstans for lokale NIMBY (Not In My Back Yard) interesser, af folk der ikke kan lide synet af vindmøller og solceller, så er de reaktionære i forhold til den grønne omstilling. Det ‘Morten Korch’ Danmark de forsvarer forsvandt allerede i 1960-erne.
Dansk Ornitologisk Forening ser ud til at spille samme ‘reaktionære’ rolle i mange sager om grøn omstilling.

Henrik Salling, Lotte Tvede, Steffen Gliese og Mads Horn anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Martin har lige som Morten en kæphest, han elsker kapitalismen og hader socialisme,
og helt som Morten ignorerer han problemerne med sin preference, og overdriver og opdigter problemer med det han har antiparti imod,
at Martin hader Marx er vel forståeligt, for det er da altid belastende når nogle sætter fingeren på et ømt punkt, her problemerne med pengemagten og egoismen og grådigheden som jo er kapitalismens trosbekendelse,
for stort set alle problemer i vores "moderne" verden har deres rod i egoisme og grådighed,
kapitalisme-troende mener at den gør verden rigere, men fakta er at den bare producerer ulighed, som så medfører at en mindre gruppe bliver rige,
men også medfører at langt de fleste gøres fattige, og det værste er jo at dem som skaber værdierne er dem som gøres fattige,
og at dem som bliver rige slet ingen værdi skaber, en kapitalist tror at en investering skaber værdi men det er jo løgn,
når man investerer køber man sådan set bare forsørgere, (lønslaver) man køber sig "ret" til noget af værdien af andre menneskers arbejde,
de mennesker som har jobs "på gulvet", og som producerer det som man kan købe hvis man har penge,
penge er slet ikke værdi de er ren købekraft. (virtuel værdi)

Egon Stich, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Anders Graae og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Tak til DN, den bynære natur skal beskyttes om muligt fredes og forvildes. Byer skal begrønnes, dvs. skov skal plantes og der skal være ubebyggede vilde grunde. Det mener befolkningen. Fantasien og idérigdommen skal styrkes for at finde god placering af grønne energianlæg ellers møder de modstand og den grønne omstilling vil trække endnu længere ud.

Steffen Gliese, Lillian Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Åbent brev til DN:

Jeg har netop læst artiklen i Information om jeres lokalafdelinger der bruger DN til at fremme Not In My Backyard dagsordener.

Jeres direktør Lars Midtby prøver at sige nogle rigtige lyde, men slipper ikke overbevisende fra det.

Jeg har været medlem i ca 30 år, men det er er slut, hvis I ikke fremlægger en troværdig plan for hvordan I sikrer at lokalafdelinger ikke bliver udnyttet af klimabenægtere og NIMBere til at sabotere den grønne omstilling.
Det nytter jo ikke noget at beskytte arter her og nu, hvis deres levesteder bliver oversvømmet om 1-200 år.

Jeg er ligeglad med om kritikken er uretfærdig eller ej: en sådan politik er nødvendig i det nuværende politiske klima.

Jeg sætter en alarm til om et halvt år, og melder mig ud til den tid, hvis ikke der ligger en vandtæt politik.

Med venlig hilsen Mads Horn _*_

Peter Hansen, Peter Rasmussen, Henrik Salling, Marianne Wiltrup og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Ak ja, vi kommer vidt omkring her i kommentarsporet. Kæpheste skamrides i en grad, så dyrenes beskyttelse snart må træde til. Inden jeg blander mig, så en varedeklaration: Jeg har været ansat i NEG Micon /Vestas i mere end 10 år (fratrådte omkring 2010) og derefter i et lille vindmøllefirma, der udelukkende arbejdede med danske projekter, i et par år. Jeg kan genkende mange af de problemer, der bliver rejst her og har en del anekdotisk viden, som jeg ikke skal trætte med her.
Der kræves "statslig planlægning". Må jeg minde om, at der var et statsligt krav til kommunerne, om at udpege egnede områder til opstilling af vindmøller. Kommunerne sjuskede i den grad med dette arbejde, og blev end ikke færdige til tiden.
Natur? Har vi stort set ikke i Danmark. Den plads til biodiversitet, som opdyrkningen af landskabet, har levnet til "naturen" skal selvfølgelig beskyttes og gerne udvides. Til det brug har vi Vindmøllecirkulæret, som opstiller krav til afstand, skyggekast og støj i forhold til beboelser. Hertil kommer kravet om en VVM-redegørelse og udarbejdelse af ny lokalplan.
"Usælgelige naboejendomme?" Må jeg minde om det senest tilkomne initiativ på dette område? Værditabsordningen. Jeg har selv været ude for, at en forfalden aftægtsbolig, der fortsat var godkendt til beboelse, lå i vejen for at opstille møller. Boligen havde stået tom i flere år og ville aldrig blive beboet igen, men pludselig var den guld værd, da ejeren blev tilbudt at sælge den til nedrivning. Og sådan kunne jeg blive ved. Men nok om det.
Sidste argument: Vindmøller er ikke grønne. Der er lavet alenlange analyser af en vindmølles livscyklus/miljøpåvirkning. Alle analyserne peger i samme retning. CO2-udledningen ved produktion, opstilling og drift i 20 år af en vindmølle er "tjent ind" i løbet af de første 3 - 6 måneder af vindmøllens drift. Jo større møller, jo kortere indtjeningstid. Jeg må dog medgive, at der stadig er et problem med bortskaffelsen/genanvendelsen af udtjente vinger. I princippet kan de laves til granulat, der kan anvendes i produktionen af ny vinger, mn teknologien er stadig for dyr.
Det var alt herfra.

Niels Borre, Carsten Troelsgaard, Mads Horn, Claus Mortensen, Henrik Salling, Flemming Berger, Steffen Gliese, Steen K Petersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Mikael Benzon, Morten Balling, Asiya Andersen, Jakob Bonde, Palle Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

På den ene side har DN ret med hensyn til landbaseret vindmøller.
Møllerne ødelægger vores natur.
Så langt ud på havene med dem.
På den anden side er DN imod Atomkraft, det er en forbrydelse mod menneskeheden som verden udvikler sig lige nu.
Så med mindre de ændre deres opfattelse mht Atomkraft, så melder jeg mig ud af DN.
Fortsæt det gode arbejde, alle ildsjæle og frivillige hos DN

Til dem af jer, der (stadig) ser kernekraft som en løsning på klimaet. Det kan ikke lade sig gøre med nuværende teknologi og den mængde uran og thorium. Hvis vi erstattede fossil energi med kernekraft ville uran reserven holde få år.

Selv vindmøller er som nævnt ikke særligt "grønne", og hvis vi ville erstatte det globale fossile energiforbrug med tilsvarende energi fra vindmøller skulle vi bygge hvad der svarede til at de skulder ved skulder kunne stilles op som en lang mur, der ville kunne nå over 10 gange rundt om ækvator. Dem har vi pt bygget få procent af, og sigter efter CO2 neutralitet indenfor få årtier. Det er i øvrigt langt fra gjort med vindmøller alene, og hvis man tør, kan man begynde at regne på forbrug af ressourcer, herunder fossil energi, ifm. en elektrificering af Verden.

Der er kun en løsning der kan lade sig gøre rent fysisk. Det er at skære voldsomt ned på forbruget af alle ressourcer. Alternativt kan man prøve at sno sig udenom fysikken, ligesom man tror man kan sno sig udenom biologien i en pandemi. Not.

Flemming Berger, Jan Fritsbøger, erik pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

@Jan Fritsbøger

Jeg hader masixmen Fordi den medfører et totalitært samfund. Hvor kommissære bestemmer hvad vi må købe i butikkerne og hvor meget..

Min form for liberalisme løser problemet med de eksternaliteter der er i kapitalismen mens jeg ikke har set nogen maxistisk model der ikke ende i et plan økonomiske helvede.

Derfor mener jeg at Karl Marx var en fin dianose læge til at pege på problemet i kapitalismen men en MEGET dårlig læge til at ordineret den rette medicin. Karl Marxs medicin er være end sygdommen i kapitalismen.

Birger Bartholomæussen

Jamen Martin Sørensen dog. Nu kender jeg ikke meget til din form for liberalisme, men den er da aldrig blevet gennemført nogen steder. Nævn blot eet eksempel på, hvor liberal markedsøkonomi har løst problemet med kapitalismens eksternaliteter. Og det er vel ikke Karl Marx, der skabte varemanglen i Østeuropa.

Steffen Gliese, Jan Fritsbøger, erik pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kjeld Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@Martin Sørensen & Birger Bartholomæussen

Ja, socialismen viste sig ikke at kunne modstå grådighed og magtliderlighed, og vækstkapitalismen og den "personlige frihed" er ved at køre biosfæren ud over kanten, så hvad gør vi så?

(Det er her jeg plejer at foreslå mig selv som flink enevældig kejser for planeten, men det er mest for sjov. Mest.)

Lillian Larsen, Steen K Petersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nogle melder sig ud af DN, men jeg har lige meldt mig ind efter nogle års fravær.
Der er brug for en forening, der kæmper for naturen, og den har ikke brug for svigt fra Klimabevægelsens side.

DN og nogle af os ældre, vissengrønne står nu ryg mod ryg. De grønne studenter og Klimabevægelsen.dk er krøbet i kanen med DI. Det får mig nu til at spørge, hvad det så er, de står/går og demonstrerer for? Skal vi nu hen foran DI og råbe hurra næste gang der blæses til klimamarch? Det bliver ikke med mig.

Kim Houmøller, erik pedersen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Søren Henssel-Rasmussen

Det ændre ikke på udkommet som her er det egentlige problem, nemlig at naturen misbruges i stedet for at være i fred og rekreativ.

Cykler høre ligeså lidt til i skoven og på dens små stier som knallerter, biler osv. jeg forstår slet ikke hvordan det overhovedet er tilladt fra starten på den her voldsomme facon for natur og dyreliv.

Fint at Naturfredningsforeningen passer på vores landskab. Det er den jo OGSÅ sat i verden for

Niels-Simon Larsen, Bodil Holst Kjær, Jens Christensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Bomholt Andersen

Måske har vi allesammen brug for meget mere og ekstra stærk dialogkaffe, i hvert fald kom jeg selv pænt op i det røde felt, da jeg så at Danmarks Naturfredningsforening (DN) modarbejder den grønne omstilling.
Jeg vil godt her prøve stille og roligt at moderere kritikken, som i min optik er skudt ved siden af, og temmelig deprimerende, for vores frivillige arbejde.
Det er en ærgerlig vinkling af en ellers relevant problemstilling, hvis man spørger mig. Som frivillig i DN føler jeg artiklen som et urimeligt angreb på vores arbejde. Det første link viser DN-udsagnet: ”Naturen kan løse klimakrisen”. Den ultrakorte forklaring på udsagnet er at planter som bekendt binder og lagrer CO2, og at denne primære produktion går videre til de øvrige led i fødekæden, og dermed er en del af løsningen. Vindmøllerne skal levere den energi, vi tidligere har fået fra fossil energi eller biomasse, det kan vi ikke være uenige i.
De frivilliges arbejde er lokalt, og vi har naturligvis hovedfokus på lokal natur. Der er alle steder blevet mere fokus på naturen, måske i takt med at den forsvinder med chokerende hast både lokalt og globalt. Vi mener at viden om vores medskabningers betydning for miljøet måske er det allervigtigste, hvis vi skal have dem med på vores side som hjælpere, altså er vi ”på spanden”, hvis vi sammen med andre gode kræfter skal klare klimakrise, biodiversitetskrise og ikke mindst manglen på plads til den natur, som bliver mere og mere aktuel. I vores afdeling interesserer vi os, som de fleste andre for de kriser mennesket har rodet den her planet ud i, men vi forholder os samtidig til forskellige installationer i landskabet (vindmøller, solcelleparker, mobilmaster, huse, campingpladser, veje mv). Det er ikke fordi vi nødvendigvis er modstandere af installationerne, men ingen kan løbe fra at de er pladskrævende og ofte placeres uden overordnet planlægning. Det er desuden velkendt at det ikke altid er populært at få en af disse installationer i sin baghave, hvis man f.eks. har anskaffet sig et attraktivt sommerhus, og vi har mange medlemmer med sommerhuse her i kommunen. Jeg har været aktiv i DN siden jeg blev pensioneret i 2010, er biolog af uddannelse – og har netop klaget over en mobilmast, ikke fordi jeg/vi er imod mobildækning, men fordi masten er for høj i forhold til en afgørelse fra 2004. Hvis det var den eneste slags opgaver der lå i det frivillige arbejde, ville jeg og mange andre sandsynligvis droppe det og finde på noget mere interessant. Men det er jo ikke ensbetydende med at der ikke skal være plads til vindmøller, solceller, og mobildækning. Vi ved godt at vi skal passe på vores planet derfor er et udsagn som ”Klimaaktivister, ngo’er, branchefolk og en ekspert kritiserer Naturfredningsforeningen for i flere tilfælde at være med til at bremse Danmarks grønne omstilling.” med til at fremkalde en contraproduktiv og fejlagtig modsætning mellem alle os der arbejder for en bedre fremtid for vores efterkommere. Arbejdet kræver dialog ikke krig.
Nora Tams
Strædet 6
4581 Rørvig
Forkvinde DN Odsherred

Carsten Troelsgaard og Bodil Holst Kjær anbefalede denne kommentar
Bodil Holst Kjær

Jeg har altid ment, at kampen mod klimaforandringer og kampen for bedre natur hørte sammen. Det gør den desværre ikke. Det konkrete eksempel er Jammerland Bugt, hvor en privat kapitalist vil opstille mindst 40 200 m høje havvindmøller blot 6 km fra kysten. Der er slet ingen tvivl om, at de skade naturen. Bugten er kerneområde for totalt fredede marsvin, der ikke kan tåle støj og for foruragende og trækkende edderfugle. Faren er ikke, at de flyver ind i møllevingerne, faren er at muslingebankerne de lever af, graves væk. Og så synes jeg faktisk også, at der bør tages hensyn til, stranden i bugten er Kalundborg kommunes største badestrand, hvor mennesker søger hen for at få fred og ro i krop og sind. Det er en fredelig strand og ikke en karlsmart strand med barer, musik o.lign. Jeg vil foreslå, at det ikke skal være grådige milliardærer, der skal bestemme, hvor den grønne energi skal etableres, men at der via f.eks. Energiministeriet udpeges egnede områder, egnede af hensyn til natur og mennesker. Atomkraft er formentlig ikke løsningen, selvom det drøftes oftere og oftere.

Kasper Pihl Møller

Kære Mads Horn

Tak for dit åbne brev. Kasper fra DN her. Jeg håber, at du ser svaret her.
Jeg kan love dig, at vi presser på for en styrket klimaindsats – både lokalt og nationalt. Men vi mener som forening, at man godt både kan være stærk tilhænger af udbygningen af VE, og så samtidig opsætte nogle krav til, hvor vi ikke mener den udbygning bør finde sted.

Nu fremstår det jo, når man læser Information, som om at DN kun modarbejder. Det er ikke korrekt. For det første er sagerne fremstillet ret unuanceret. Flere af sagerne er blot høringssvar, hvor DN i nogle tilfælde samtidig efterspørger en samlet plan for mere VE. Så at kalde det at bremse den grønne omstilling er måske lidt en stramning. For det andet, så er vi er konkret involveret i projekter flere steder i landet, hvor vi samarbejder med VE-selskaber om solprojekter - fx i Lemvig og Sorø.

DNs præsident Maria Reumert Gjerding har skrevet et opslag på hendes Facebook, hvor hun nuancerer de enkelte sager. Det vil jeg meget anbefale dig at læse. Det kan du læse her: https://www.facebook.com/maria.gjerding/posts/209396228032438

Længere nede i debattråden på hendes opslag går journalisten bag historien selv ind i sagen, og der kan du også læse Marias svar til ham.

Vi arbejder mere med klima end nogensinde før, og klima er netop indskrevet i vores vedtægter - på linje med natur - ved det seneste møde i vores repræsentantskab. Vores klimapolitik kan du læse mere om her: https://www.dn.dk/energi/

Tak for din støtte til foreningen arbejde.

Vh. Kasper Pihl Møller, rådgiver i DN

Peter Rasmussen

Se det gamle indslag her med DNs præsident Gjerding: De her vindmøller er nødt til at blive stoppet, indtil man har sørget for at få plangrundlaget i orden. I stedet for at gå i samarbejde med vores projekt og kommunen, klagede DN over lokalplantillægget og fik medhold. Derefter ville præsidenten have møllerne stoppet på ubestemt tid. Efterfølgende lovede DNs lokalformand i Svendborg hårdt presset at samarbejde men istedet klager han videre over alle nye projekter. https://www.tv2fyn.dk/.../miljoordforer-om-mollesagen-jeg...

DNs styrke er deres jurister, som støber kuglerne til lokalforeningernes klager. I dette tilfælde var det EUs habitatsdirektiv som manglede. Hvad har DN fået ud af alle de benspænd de har lavet? Præsident Gjerding har haft 4 år til at rette op på DN, men har tilsyneladende ikke udrettet noget. DN bør tage navneforandring til Danmarks Naturklageforening, som passer til deres praksis. Se https://www.facebook.com/VindmollerSkiftekaerTaasinge/videos/12078611876...

Du har ret, Morten. Vindmøller er ikke i nærheden af at være en grøn energikilde, som denne artikel skrevet af en seniorforsker fra DTU Wind påviste i slutningen af 2018: https://windenergy.dtu.dk/nyheder/2018/10/dtu-saetter-fokus-paa-overflad....
Dog har jeg ikke set beviser på, at fugle har problemer med vingerne – kun flagermus har vanskeligheder med at undgå dem tilsyneladende.
Solpaneler er heller ikke den grønne energikilde, som mange havde håbet, og et af problemerne er det samme, som vindmøller har – brugte solpaneler i deponi: https://theconversation.com/stop-removing-your-solar-panels-early-please....
For slet ikke at tale om de andre problemer med solpaneler, som det fremgår af en ny artikel i Nature: https://www.nature.com/articles/d41586-021-03626-9.
Sol og vind kommer aldrig til at levere i nærheden af den mængde energi, som det globale samfund har brug for – energibehovet vokser eksponentielt. Nye former for atomkraft kunne være en løsning, hvis tidsfaktoren ikke spænder ben. I dag taler klimaforskerne i stigende grad om bratte klimaændringer i løbet af de næste ti til tyve år, som totalt vil forandre den verden, vi kender i dag.
Jan Jepsen

@Kasper Pihl Møller

Hej Kasper

Tak for svaret.

Du siger også nogle rigtige lyde, men du adresserer ikke min bekymring:
Hvilke tiltag sætter I KONKRET i værk for at NIMBYer ikke kan bruge lokalafdelinger som trojansk hest for kortsigtet benspænd?

Konkrete forslag kunne være en officiel politik om at tiden er løbet fra æstetiske indvendinger.
Hvis man ville nyde naturen uden at kunne se spor af mennesker i horisonten, skulle man have handlet for 20 år siden.
Det er surt at måtte erkende, men tiden er løbet fra ønskedrømme.

I kunne også med fordel melde ud at alle indsigelser mod grøn energi skal forbi en central konsulent som vurderer lødigheden.
Der vil altid være en påvirkning af naturen, så det er vigtigt at afveje reelle trusler mod beklagelige tab.

Jeg hører også gerne om andre forslag, men spar mig for "Vi synes selv at vi er grønne og vi gør noget andre steder".

Hvis I ikke erkender at lokummet brænder, hvem skal så?

Med venlig hilsen Mads Horn _*_

Jan Fritsbøger

Jan Jepsen måske burde du spørge dig selv hvorfor energi"behovet" vokser eksponentielt,
og måske ligefrem forholde dig til hvordan vi undgår at dette fortsætter,
for der findes ingen løsninger som kan give os stadig mere energi i en verden uden ubegrænsede resurser,
og energi"behovet" er jo slet ikke et "behov" at energiforbruget er stigende er noget vi vælger,
det er en følge af at vi vil have flere og større ejendele som kan yde mere, vi vil helst ikke bruge vore kroppe hvis vi kan få maskiner som kan gøre tingene for os, så vi har travlt med at udvikle nye ting at eje, som alle forbruger resurser og ikke mindst energi,
men langt de fleste ting er jo aldeles ikke noget vi har brug for, og dermed har vi slet ikke brug for et evigt stigende energiforbrug,
og det er faktisk sådan at det som bruger mest energi er det vi reelt har mindst brug for,
har menneskeheden virkelig brug for F35 bombefly ?
eller har vi virkelig brug for rumturisme,
for lystyachter med tilhørende helicopter som kan hente friskfanget hummer til gæsterne on demand,
har vi egentlig brug for privatbilismen,
for computere i køleskabet osv. osv.
har vi egentlig nogen glæde ud af at overforbruge, ud over købets kortvarige kick som tydeligvis er en kilde til en slags sygelig afhængighed,
og for de hårdest ramte bliver selve livets mening, så det simpelthen bliver umuligt nogensinde at få NOK.

erik pedersen og Birger Bartholomæussen anbefalede denne kommentar