Analyse
Læsetid: 5 min.

Departementchef i Minkkommissionen: Risikovurderingen fra SSI gav os intet valg

Torsdag var den daværende departementschef Per Okkels’ tur i Minkkommissionen, og afhøringen kom blandt andet til at handle om tidligere SSI-direktør Kåre Mølbaks rolle i sagen. For var hans risikovurdering virkelig så klar i spyttet, at den de facto anbefalede aflivning af alle mink?
Sundhedsministeriets daværende departementchef Per Okkels forklarede i Minkkommissionen, at daværende SSI-chef Kaare Mølbak havde været helt klar i spyttet og talt for en fuld aflivning. Men på pressemødet om aflivning af mink var han pludselig mere afdæmpet og teknisk. »Kan du ikke sige på dansk, hvad du mener? Så læs dog op af risikovurderingen om ikke andet,« forklarede Okkels, at han tænkte dengang.

Sundhedsministeriets daværende departementchef Per Okkels forklarede i Minkkommissionen, at daværende SSI-chef Kaare Mølbak havde været helt klar i spyttet og talt for en fuld aflivning. Men på pressemødet om aflivning af mink var han pludselig mere afdæmpet og teknisk. »Kan du ikke sige på dansk, hvad du mener? Så læs dog op af risikovurderingen om ikke andet,« forklarede Okkels, at han tænkte dengang.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
3. december 2021

At holde en stram tidsplan er ikke Minkkommissionens stærkeste side. Afhøringen af tidligere departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels gik torsdag tre timer over tid, og departementsråd Pelle Pape fra Statsministeriet, der skulle på efter ham, måtte til sidst gå hjem med uforrettet sag og komme tilbage i januar.

Til gengæld kom der nogle interessante ting frem under afhøringen af Okkels. Dels indikerede han, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) både vidste og sagde højt på det afgørende koordinationsudvalgsmøde den 3. november 2020, at en aflivning af alle mink faktisk betød en permanent nedlukning af erhvervet. Altså på det møde, hvor det blev besluttet at beordre alle mink aflivet.

Han afviste også finansminister Nicolai Wammens (S) forklaring om, at han allerede en måned før aflivningen skulle have bedt fagministerierne afklare lovggrundlaget, hvis man i fremtiden skulle beslutte at aflive alle mink.

Men mest af alt kom afhøringen til at handle om daværende faglig direktør i SSI Kåre Mølbaks rolle i sagen, hvilket indledte en længere snak om, hvorvidt man kan sige, at sundhedsmyndighedernes risikovurdering var så entydig, at den reelt var en anbefaling om at slå alle mink ned.

Sig det på dansk

Under pressemødet om aflivning af alle mink den 4. november 2020 modtog Per Okkels en sms fra Barbara Bertelsen, hvor hun skrev: »FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os.«

Sms’en handlede om, hvordan Kåre Mølbak fra SSI talte om aflivningen, og kort efter gav Per Okkels budskabet videre til Kåre Mølbak i endnu en sms.

»Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive alle mink,« skrev han blandt andet, hvortil Mølbak svarede: »Vores rolle er primært at vurdere risiko, og det har vi gjort krystalklart.«

I afhøringen forklarede Per Okkels, at Mølbak dagen forinden havde været helt klar i spyttet og talt for en fuld aflivning. Men på pressemødet var han pludselig mere afdæmpet og holdt sig til alt for tekniske og videnskabelige formuleringer.

»Kan du ikke sige på dansk, hvad du mener? Så læs dog op af risikovurderingen om ikke andet,« forklarede Okkels, at han tænkte dengang.

Den næste dag under endnu et pressemøde er Barbara Bertelsen igen ikke tilfreds med Kåre Mølbaks håndtering. Hun skriver blandt andet til Per Okkels, at det var den »klare anbefaling« fra SSI, at man skulle aflive alle mink. »Er sgu virkelig ikke i orden over for Mette, det han gør,« skrev hun og kaldte Kåre Mølbak for »en fej kujon«.

Situationen afspejler et af de centrale spørgsmål i sagen lige nu: Nemlig om SSI’s risikovurdering reelt er at betragte som en anbefaling til handling, selv om den formelt set ikke er det.

Det er tydeligt, hvad Per Okkels mener. Han fortalte blandt andet, at han dengang mente, at risikovurderingen gav ham rygdækning til at svare bekræftende over for statsministeren på det vigtige koordinationsudvalgsmøde, når hun spurgte, om det nu virkelig var anbefalingen fra myndighederne at slå alle mink ned.

Under afhøringen gik Okkels faktisk så langt som at kalde det »lidt en leg« og »en teoretisk diskussion«, at man har den opdeling mellem vurdering og anbefaling, når nu teksten er »så entydig«.

Under koordinationsudvalgsmødet modtog Per Okkels også en sms fra Barbara Bertelsen, hvor hun skrev: »Gentag gerne det du sagde tidligere: klar anbefaling fra SSI om at slagte alle mink aht. Folkesundheden.«

Udefra set virker det, som om Kåre Mølbak har balanceret mellem at være bekymret over udviklingen, måske endda ønsket en fuld aflivning, og så skulle bevare sin faglige position og ikke komme med en decideret anbefaling til politikerne, selv om han blev presset for det.

På den måde ligger det i en gråzone, når Okkels siger, at beslutningen var »den naturlige konsekvens af risikovurderingen«. For betyder det, at han tolker risikovurderingen som en anbefaling, selv om den ikke er det? Eller har SSI lavet en anbefaling mellem linjerne? Netop den slags vurderingsspørgsmål gør det stadig svært at svare på, hvor ideen om aflivning af alle mink egentlig er opstået.

En gamechanger

Vi har tidligere hørt, at Kåre Mølbak holdt et møde med Kopenhagen Fur den 2. november 2020, hvor han fortalte dem, at man havde fundet en mutation i minksmitten, og at Nordjylland kunne blive »det nye Wuhan«.

I sig selv virker det besynderligt, at det var lige præcis her, at Mølbak valgte at afsløre det nye fund, men under afhøringen torsdag blev det understreget, hvor mystisk det egentlig var.

»Jeg var noget forundret over, at man skal høre det af bagveje – for det her er en gamechanger,« sagde Per Okkels under afhøringen.

Det var lige nøjagtig det, man længe havde frygtet: at der skulle udvikle sig en mutation, som kunne svække vaccinerne. Ganske vist var det et lille studie, men det var alligevel banebrydende information, som kom til at spille en stor rolle i aflivningen af mink.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det skal breakes til et møde med Kopenhagen Fur,« sagde Okkels og kaldte det »voldsomt uhensigtsmæssigt«, at ministeriet ikke blev orienteret først.

Vi har tidligere hørt flere vidner beskrive, at mutationen og lige præcis formuleringen »det nye Wuhan« fik afgørende betydning for, hvad der sidenhen skete, og hvor alvorligt situationen blev taget. Derfor kan det virke absurd, at Kåre Mølbak ikke som det første orienterer ministeriet. Ikke mindst, fordi det samtidig skabte et tidspres i systemet og en kamp med tiden om at handle på mutationen, før det via brancheforeningen ramte medierne og blev offentligt kendt.

Per Okkels nævner i afhøringen, at han »ikke er helt sikker på, at han (Kåre Mølbak, red.) vidste, hvad det her afstedkom«. Det ville selvfølgelig være en formildende omstændighed, men alligevel virker det mystisk, at Mølbak ikke selv tænker den tanke.

Lukket for altid?

Torsdag dukkede der også en anden interessant sms op i kommissionen. Under koordinationsudvalgsmødet sender Per Okkels nemlig en sms til en række af sine medarbejdere:

»STM (Statsministeren, red.) spørger til, om vi kan slå ned nu, men ok at åbne om nogle år eller lignende, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Mogens: Lukker vi lukkes der aldrig op igen.«

Hvis Per Okkels gengivelse, som han vedholdt i kommission, af Mogens Jensens pointe her er rigtig, er det opsigtvækkende. I så fald har Mogens Jensen ikke bare vidst, men også ytret på mødet, at minkerhvervet de facto ville blive nedlukket permanent, hvis man aflivede alle mink. Det står i modsætning til ikke bare Mogens Jensens egen forklaring, men også andre mødedeltageres gengivelse af mødet.

På nuværende tidpunkt ved vi ikke meget mere end det, men det virker efterhånden oplagt, at kommissionen bør hive Mogens Jensen tilbage til en genafhøring og forelægge ham nogle af de ting, der er kommet frem siden hans afhøring for godt tre uger siden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"I så fald har Mogens Jensen ikke bare vidst, men også ytret på mødet, at minkerhvervet de facto ville blive nedlukket permanent, hvis man aflivede alle mink".

Fremgår det af afhøringen af Per Okkels, at Mogens Jensen direkte har sagt det på mødet d. 3. november? Kunne det ikke være en oplysning, som han har fået fra Mogens Jensen f.eks. på et af de tre møder, som departementcheferne har haft i døgnet inden mødet i KU - udvalget om aftenen d. 3. november?

Udtalelsen afslører dog noget væsentligt, nemlig en tvivl hos Per Okkels om, hvorvidt der er hjemmel til at aflive alle mink. Hvorfor rejser han så ikke spørgsmålet på mødet over for de tilstedeværende ministre (at der skal være et sikkert lovgrundlag (hjemmel) at aflive minkene på, og har vi det?)

I stedet rejser han spørgsmålet nedad i sit embedsværk. Hvis Mogens Jensen har ret, at der i praksis er tale om en lukning af et erhverv, så vil det kræve ny lovgivning for at sikre hjemmel.

Det var netop det resultat, som en gruppe jurister i justitsministeriet (igangsat på afdelingschef - niveau), nåede frem til (vist om aftenen d. 4. november). At de ikke kunne finde noget at udsætte på den undersøgelse af hjemmelsspørgsmålet, som de i fødevareministeriet var nået frem til. Der var ikke hjemmel til at aflive alle mink.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Udefra set virker det, som om Kåre Mølbak har balanceret mellem at være bekymret over udviklingen, måske endda ønsket en fuld aflivning, og så skulle bevare sin faglige position og ikke komme med en decideret anbefaling til politikerne, selv om han blev presset for det".

Denne balancegang er fuldt forståelig. Derfor er det også forkert af to departementchefer at forsøge at lægge et politisk pres på ham (at fungere som deres ministres "forlængede arm").

I en artikel i Berlingske formuleres det på følgende måde i rubrikken:
"Barbara Bertelsen ville banke »total fej« SSI-direktør på plads: »Det er en ekstrem styring, jeg aldrig nogensinde har oplevet«"

https://www.berlingske.dk/samfund/barbara-bertelsen-ville-banke-total-fe...

Poul Anders Thomsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Gert Romme:
"Lovene er jo blevet overtrådt, derfor er der altså nogen, der har overtrådt dem".

Eller snarere - nogen har gjort noget, de ikke har lov til (de har ikke overtrådt en lov).

Meget tyder på det, men det er jo også et af de spørgsmål, som kommissionen skal tage stilling til.

Inden for forvaltning gælder princippet, at de aktiviteter, der iværksættes af ministre og embedmænd, skal der være et klart lovgrundlag (hjemmel) for, altså at alt, der ikke klart kan bestemmes som lovligt, må betragtes som værende ulovligt.

Derfor er det også komplet uforståeligt, at en række DRASTISKE beslutninger og deres iværksættelse ikke har været ledsaget af spørgsmålet: Er der en klar lovhjemmel til dette, for ellers må vi hurtigst muligt få en lovgivning på plads, INDEN vi iværksætter beslutningen.

Det, der er sket, minder om noget, der kunne forekomme i lande, vi overhovedet ikke bryder os om at blive sammenlignet med.

I langt mindre og uproblematiske sager (hvor det parlamentariske grundlag er sikret) får man undertiden lovgivningen på plads kort efter iværksættelsen. I den aktuelle sag kunne regeringen dog langt fra være sikker på at have et parlamentarisk grundlag på plads, og det var meget drastiske tiltag, man gik i gang med at få gennemført, uden at have sikkerhed for, at der var hjemmel.

For mig er det helt afgørende, at disse valg blev foretaget i en pandemi med den hensigt ikke at sikre yderligere spredning af virus/mutationer af virus til befolkningen. Den tidsmæssige faktor er derfor en helt central dimension i dette her.

Den dimension har det med at blive glemt i denne debat.

At loven om husdyrhold ikke gælder i denne situation, med de fortolkninger en pandemi giver, synes jeg er lidt mystisk, men det har formentlig også gjort andre i tvivl.

Først i den situation, hvor det parlamentariske grundlag ikke er mulig at skaffe, ville vi har en kæmpe problem, men resten af folketinget ved jo godt, at det var den rette beslutning, og de bakkede derfor op om den, så snart det blev tydeligt, at der tilsyneladende var et problem med lovhjemmel.

uffe hellum, Preben Kristensen, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Christensen, Allan Forsberg, Peter Beck-Lauritzen, Henning Kjær, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Nej, når man gennemfører beslutninger uden skaffe parlamentarisk grundlag er det i strid med med loven eller man har et (socialistisk) diktatur. Det er mere og mere tydligt at chefen MF var den der tog beslutningen uden at lovhjemlen var der, hvilket også er klart med den kommunikation der har været efterfølgende hemmeligholdelse så at sige at befolkning står bag er en løgn der er bygget på en anden løgn. Det er sådan totalitære stater er bygget op. Statsministeren har taget beslutningen og så sent hendes medarbejdere i byen for at tage skraldet. Der er en leder uden rygrad. Der er også folk der sympatisere med IS og hendes indgreb mod børnebrude fra menap lande med derfor skal man stadig følge loven.

En embedsmand skal ikke tage så stor en beslutning som nedlukning af et erhverv, det kan og skal være en politisk beslutning.

Endelig mener jeg, at det er oplagt at tale med erhvervet som de første, når man opdager en ny mutation, det er trods alt erhvervets dyr, der er ramt, og dem der kan og bør handle på den oplysning.

Margit Johansen

Ja, SSI risikovurderinger er fuldstændig umisforståelige. De store minkbesætninger er og bliver en trussel for folkesundheden. Det er de mange potentielt smittefarlige individder samlet på et sted så smitten går som en brand gennem besætningen, der er risikoen. At der smittes mellem mennesker og dyr og retur har SSI
på god myndighedsvis bevist udenfor enhver tvivl.

uffe hellum, Preben Kristensen og lars pedersen anbefalede denne kommentar

Rikke Petersen, tale med dem om hvad?

Jesper Frimann Ljungberg

Det her viser jo bare hvor ‘broken’, vores måde at drive politik og regering er. Man vil meget meget gerne tage magten og centraliserer den i det ekstreme, men man ender så op med et så stort og komplekst monster af en organisation, at det får sit eget liv, at man går fra at være en organisation der kan agere, til at være en der kun kan reagere.

// Jesper

Poul Anders Thomsen

Jeg er enig i at minkhold er et uetisk erhverv, som burde være afskaffet for lang tid siden, på samme linie, som P-vagter, der jo heller ikke gør noget godt for nogen og kun drives af den indre svinehund. Men det er en demokratisk beslutning, som der skal et flertal i folketinget til. Jeg mener at Departementschefen i Statsministeriet Barbara Bertelsen burde træde tilbage. Når man læser hendes sms'er, hvordan hun prøver at manipulere Kåre Mølbak til at give SSI ansvaret så hun lukke mink-erhvervet, så driver hun jo ikke alene politik, men prøver på at herske. Det er går langt udover hensigten med stilling og er uforeneligt med at være Departemenschef. Vi kan ikke have embedsfolk siddende, som tror misbruger deres stilling til at presse en personlig agenda frem. Barbara gør klogest i at trække sig, for demokratiets skyld og af respekt overfor Statsministeriet og hvis ikke hun går frivilligt, så må en vis politiker træde i karakter. Alt andet er uværdigt.

Michael Christensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Frederikke Nielsen
"For mig er det helt afgørende, at disse valg blev foretaget i en pandemi med den hensigt ikke at sikre yderligere spredning af virus/mutationer af virus til befolkningen".

Du fortjener regeringer, som dem de har i Rusland, Tyrkiet, Ungarn og Polen. De er meget EFFEKTIVE, og de er valgt af et flertal af befolkningen. Dog er der ikke tale om regeringer, som vi kan acceptere i EU, fordi deres forfatninger ikke (længere) kan leve op til en række retsstatsprincipper, som er forudsætningen for at kunne være medlem af EU.

Ditlev Tamm har i Deadline givet en ret præcis (lidt akademisk præget) analyse af, hvad det er, der er på spil i forbindelse med Mink - sagen.

https://www.eu.dk/da/temaer/retsstatsprincippet/hvad-er-retsstatsprincippet

https://www.youtube.com/watch?v=2PXLO-oxH-Y

Bjarne ToftSørensen.

Alle tiltag til at stoppe smitten mellem minkfarme viste sig ineffektive. Ingen vidste hvordan smitten foregik. Smitten bredte sig hurtigt gennem Jylland, nogle gange med store spring til minkfarme helt udenfor sikkerhedszonerne. Aflivning af smittede mink kunne slet ikke følge med smittespredningen.
Snitten mellem minkfarmene var totalt ude af kontrol. Danmark var hastigt på vej til at have millioner af mink fordelt på utallige minkfarme.
Straks statsministeren blev bekendt med den manglende hjemmel, fik hun et folketingsflertals godkendelse til hastelovgivning til lovliggørelse.

Preben Kristensen, Kim Haagensen, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Jens Christensen, Rikke Petersen, lars pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

En svipser!
millioner af mink fordelt på utallige minkfarme
millioner af SMITTEDE mink på utallige minkfarme.

Bjarne Toft Sørensen

Henning Kjær.

Det farlige i statsretlig forstand er netop situationer, hvor myndigheder tilsidesætter spørgsmålet om hjemmel ud fra en antagelse om, at målet helliger midlet. I givet fald må der være tale om en undtagelsestilstand eller en nødretstilstand, og vi var vel ikke helt derude?

https://nyheder.tv2.dk/article.php/id-1549514

I givet fald havde en sådan situation også krævet en klar udmelding fra regeringen i forbindelse med etableringen af nødrets - tilstanden (som blandt andet er beregnet på alvorlige naturkatastrofer og voldsomme epidemier)

Så vidt jeg ved, gik der over en måned, inden den nødvendige lovgivning var på plads, men selvfølgelig var situationen uholdbar, og af en række praktiske hensyn var man (det samlede folketing) nødt til at få lovgivningen på plads. Da lovgivningen var faldet på plads, var samtlige mink aflivet.

Jesper Frimann Ljungberg

@Henning Kjær

Men.. Henning.. det var jo netop regeringen selv der stoppede med (man kan jo formode at mink industrien var inde og påvirke) at slå smittede besætninger ned i Ultimo uge 30 i 2020. Og hvis man se på graferne over antal smittede minkbesætninger så eksploderer det 3-4 uger senere.

Igen i husdyr avl er man vant til, at der et regime til at holde smitte nede. Det hedder at man slår besætninger ned har protokoller og metoder til at holde smitten stangen.
Det gik man væk fra og indførte, hvad alle i branchen må have opfattet som mildere restriktioner. Det kan godt være, at regeringen troede at det var strammere restriktioner, og at det lød godt i pressen. Men det er for at sige det lige ud p*sse lige meget for det der er vigtigt er det der foregår ude i virkeligheden.

Igen er det centraliseringen og at ’mudder politiske’ forhold prioriteres over sundhedsfaglighed.

Tidslinje ’mink sagen’ (se uge 30):
https://www.altinget.dk/artikel/se-tidslinjen-saadan-blev-en-smittet-min...

Antallet af smittede farme:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/minkkommissionen-dag-21-stabschef-med-...

// Jesper

John Damm Sørensen

"så driver hun jo ikke alene politik, men prøver på at herske. Det er går langt udover hensigten med stilling og er uforeneligt med at være Departementschef"

Som mester(m/k) så hans svende.

Bjarne Toft Sørensen

@ Gert Romme

"Da jeg læste jura, Bjarne Toft Sørensen, var udgangspunktet faktisk, at alt hvad der ikke er lovgivet for, i princippet er lovligt".

Det er generelt set også rigtigt, men når det drejer sig om forvaltning og forvaltningsret, gælder princippet, at hvad der ikke er lovgivet for (i betydningen hjemmel til) er ulovligt.

Gennem hele din argumentation i oplægget 3. december 2021 03:17 bruger du udtryk som "overholde love" og "overtrådt love" meget bredt og upræcist og på en måde, der ikke får præciseret, hvad der er kendetegnet ved netop de ulovligheder, der sandsynligvis har fundet sted i forbindelse med Mink - sagen, hvor hjemmel - spørgsmålet jo er helt centralt.

Nu får vi jo at se, om Mink - kommissionen også når frem til, at der ikke var hjemmel til at iværksætte aflivning (ved påbud) af alle mink i Danmark, for det er jo også et af de spørgsmål, den skal tage stilling til.

Selvfølgelig kan du godt sige, at myndighedspersoner har begået noget ulovligt i betydningen, at de ikke har haft hjemmel til at kræve de ting gennemført, som de har fået iværksat, men der er jo juridisk set væsentlig forskel på f.eks. at bryde færdselsloven eller at begå tyveri, og så som myndighedsperson at udstede påbud til ejerne af minkfarmene om aflivning af alle mink, selv om der ikke er hjemmel til det.

file:///C:/Users/mail/Downloads/_book_9788771982206_book-part-9788771982206-sec22-preview.pdf

Bjarne Toft Sørensen

@ Gert Romme

"--- at lovgivere har foretaget en ulovlig handling, samt at nogen derved har lidt skade".

Ministre og deres embedsmænd er en del af den udøvende magt og ikke en del af den lovgivende magt.

Problemet er i den aktuelle sag, at Folketinget, som den lovgivende magt, ikke havde fået vedtaget en lovgivning, der gav ministre og deres embedsmænd bemyndigelse til over for minkavlerne at kræve alle mink aflivet. Påbuddet om aflivning kom før, at Folketinget havde fået vedtaget loven.

Bjarne Toft Sørensen
"Du fortjener regeringer, som dem de har i Rusland, Tyrkiet, Ungarn og Polen. De er meget EFFEKTIVE, og de er valgt af et flertal af befolkningen. "

Øh, tak, tror jeg nok.

Fordi du ignorerer det faktum, at vi var/er i en samfundskritisk pandemi, så taler vi ganske enkelt forbi hinanden. Havde regeringen handlet på denne måde i sundhedsmæssig fredstid, så havde situationen været anderledes. Da havde de haft tid nok til at få undersøgt lovgrundlaget godt nok og få det bragt på plads. De havde endda haft tid til at bruge nogle år på at ændre i Grundloven.

Men i en situation, hvor vi har en såkaldt samfundskritisk sygdom, der aktiverer Epidemiloven, som bringer os i en sundhedsmæssig undtagelsestilstand, da står vi ganske enkelt i en helt anden situation, hvor vi skal handle hurtigt for at sikre, at virus for det første ikke spreder sig voldsomt, og for det andet ikke muterer til noget endnu farligere. Og faktum er at minkene var virusspredere og mutationsfabrikker. Og at det gik hurtigt med spredningen.

Jeg tror, at denne debat grundlæggende handler om, om folk anerkender at COVID-19 er en samfundskritisk sygdom eller ej. Men så lad os da tage den debat i stedet.

I min optik er det første kendetegn på, at vi er på vej ind i diktatoriske tider, at ytringsfriheden forsvinder. Og der er da absolut ingen tegn på whatsoever.

Jesper Frimann Ljungberg

@Frederikke Nielsen

Jeg er sådan set helt enig med dig, at hvis man havde valgt at bruge epidemiloven, så kunne man sagtens have slået mink ned med den begrundelse. Det er jeg enig i, det ville have været fuld ekspropriation, færdig basta. Epidemiloven har MEGET VIDE BEFØJELSER, som den er nu.

Problemet er bare, at fordi det ikke er en sundhedsmyndighed, men de her halve politikere/halve embedsmænd, der tager afgørelsen så skaber det mistillid. Er det politikeren (lovgivende) eller er det embedsmanden (m/k) (udøvende), der tager beslutningen ud fra Politisk overbevisning eller er det ud fra lovgivning ?

Når der ikke blev henvist til hjemmel, må man som borger tro at det er Politikeren der misbruger sin magt som embedsmand til at gøre noget som han/hun vil, uden at have opbakning i loven.

Det vi jo får indblik i, ift. de kommissioner og rigsretssager der kører er jo hvordan, at embedsværket i højere og højere grad bliver tomlet af politikerne (siddende regeringer), og at folketinget ligeledes bliver "spillet", af samme regeringer ved, at man bøjer/modificere og ikke fortæller alt til folketinget.

Det fremgår tydeligt ift. de mange SMS'er vi har set køre rundt, at magtspillet, hvordan ser det ud, holden ryggen fri og .. ja.. hvad man normalt ville kalde office politics, der styrer hvad der sker. Tonen er dybt uprofessionel, og vi ser en topstyring der er .. ja.. usund. Dette er ikke vejen frem for et demokrati.

"I min optik er det første kendetegn på, at vi er på vej ind i diktatoriske tider, at ytringsfriheden forsvinder. Og der er da absolut ingen tegn på whatsoever."

Jeg synes du skal læse justitsministerens oplæg til en ny lognings bekendtgørelse. Og hans begrundelser, udtalelser så som "overvågning er frihed".... hører hjemme i romaner som 1984 og ikke i et demokrati.

Der er desværre lidt for meget 'nedsænket frø i gryde med vand på blus' over den måde som offentligheden ser på vores skiftende regeringer.

// Jesper

Bjarne Toft Sørensen

@Frederikke Nielsen

"Fordi du ignorerer det faktum, at vi var/er i en samfundskritisk pandemi, så taler vi ganske enkelt forbi hinanden."

Nej, vi taler forbi hinanden, fordi du ignorerer det faktum, at der er nogle klare juridiske "spille -regler" for, hvad en regering kan tillade sig i en sådan kritisk situation.

Der er to handlemuligheder, de kan vælge imellem, og ikke noget med en tredje, som de "strikker sammen" til situationen.

Selvfølgelig var situtationen kritisk, ikke mindst på grund af de uforudsigelige konsekvenser af minkmutationerne.

I den situation har regeringen to muligheder i et samfund som vores, ENTEN hurtigst muligt at få bragt hjemmel - spørgsmålet på plads (har vi et sikkert lovgrundlag at kræve aflivning af alle mink på?). Hvis nej, må vi vente nogle få dage på at få bragt en haste - lov på plads, inden vi kommer med påbud til alle minkavlere om aflivning af alle mink.

ELLER at statsministeren over for offentligheden, med brug af medierne, havde erklæret samfundet i undtagelsestilstand eller nødretstilstand, for hurtigst muligt at kunne få aflivet alle mink (altså for, på grund af den helt særlige og meget kritiske situation at kunne set bort fra hjemmel - spørgsmålet).

Jeg er dog ret sikker på, at en sådan løsning ville have skabt en voldsom kritik, både fra folketinget (den lovgivende magt) og domstolene (den dømmende magt), der ved en sådan erklæring ville blive sat uden for indflydelse. De ville kræve i det mindste først at være blevet orienteret og hørt i forbindelse med en sådan beslutning.

Problemet for den socialdemokratiske regering er, at de valgte en løsning, hvor de i situationen tildelte sig selv nogle beføjelser, hvor de, som parti, gjorde sig til en slags "stat i staten", lidt som i kommunistiske lande eller i religiøse stater, hvor det kommunistiske parti eller det ledende præsteskab er hævet over alle love og regler, hvis de selv vælger at være det.

I socialdemokratiet og regeringen er man dog godt klar over, at man måske gjorde noget forkert, "fordi, at det hele gik så stærkt i en presset situation", og derfor har OGSÅ socialdemokratiet i folketinget stemt for, at der blev nedsat en Mink - kommission til at udrede hele sagsforløbet.

Hvad gik galt, og hvem har ansvaret? Vil der være grundlag for at rejse en rigsretsag mod nogle af de involverede ministre?

Både de ting, som du og jeg nævner i denne debatstreng, bliver sat fint i perspektiv og forklaret i interviewet med tidligere juraprofessor Ditlev Tamm i Deadline. Se den dog!

https://www.youtube.com/watch?v=2PXLO-oxH-Y

Bjarne Toft Sørensen, når statsministeren stiller sig op til et pressemøde og fortæller at Epidemikommissionen har anbefalet, at COVID-19 betragtes en samfundskritisk sygdom, og når dette besluttes i folketinget, så træder bestemmelserne i Epidemiloven i kraft - og så er vi i en sundhedsmæssig undtagelsestilstand. Så jo, det er blevet sagt. Men omfanget af Epidemiloven er måske bare ikke blevet helt forstået.

Bjarne Toft Sørensen, jeg er overhovedet ikke uenig i, at det, der skete skal undersøges fra start til slut. Det handler jo også om eftermælet fra pandemien og at lære om det til næste gang, vi bliver ramt af en tilsvarende sundhedsfarlig tilstand, der igen kan kræve hurtige beslutninger.

Bjarne Toft Sørensen

Frederikke Nielsen, din bemærkning om, at "Epidemiloven er måske bare ikke blevet helt forstået" er provokerende, når f.eks. en række jurister, med viden og erfaringer inden for forvaltning, i faglige diskussioner, på tværs af en række ministerier, efter statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, er uenige i forhold til, hvordan man nu skal forholde sig, når spørgsmålet om hjemmel eller mangel på samme vil blive rejst i bl.a. medierne de kommende dage.

Som jeg har forstået det, indtil videre, blev der i løbet af et døgns tid, blandt juristerne i en række ministerier, etableret en form for konsensus om, at der skulle henvises til Epidemiloven, men at heller ikke det, i sig selv, ville have været tilstrækkeligt, uden ny lovgivning til sikring af hjemmel.

I stedet for udtrykket "forståelse" vil jeg som udgangspunkt vælge begrebet "udredning" i forhold til de muligheder og begrænsninger, der ligger inden for den pågældende lovs rammer.

Bjarne Toft Sørensen

@Frederikke Nielsen

Jeg fandt følgende fremstilling i bemærkningerne til lovforslaget:

"Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at lov om hold af dyr ikke kan finde anvendelse på den foreliggende situation, hvor det af hensyn til folkesundheden er foreslåes at alle mink i besætninger med pelsdyrproduktion skal aflives. Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse vil så indgribende foranstaltninger, der omfatter aflivning af alle mink samt forbud mod genindsættelse i en periode, kræve eksplicit lovhjemmel. Miljø- og Fødevareministeriet finder det derfor nødvendigt at fremsætte nærværende lovforslag, hvormed der skabes hjemmel til at påbyde aflivning af alle mink i besætninger med pelsdyrproduktion og samtidig indføres et midlertidigt forbud mod hold af mink til og med den 31. december 2021."

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/20201_l77_som_fremsat.htm

Bjarne Toft Sørensen, ja, den har jeg set, og jeg synes, at det ville være interessant om en domstol ville mene det samme som et par jurister i Miljø- og Fødevareministeriet.

Bjarne Toft Sørensen

@Frederikke Nielsen

En gruppe jurister i justitsministeriet erklærede sig efter undersøgelser enige i den afklaring af hjemmelsspørgsmålet, som man i fødevareministeriet var nået frem til, referet således i en artikel i Politiken:

"»Ja, jeg sad oppe på min datters værelse og battlede med de fire«, lød svaret.

Men Fødevareministeriets retschef gav sig ikke. Der var ikke hjemmel.

Og Justitsministeriet måtte erkende, at ministeriet »ikke havde grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse«.

Torsdag kl. 12.54 skrev Justitsministeriets afdelingschef, Anne-Mette Lyhne, i en sms til sin kollega i Fødevareministeriet, at »vi ikke kan/vil underkende vurderingen«.

https://politiken.dk/indland/art8415543/Justitsministeriet-tryktestede-j...

Men det bliver da interessant, hvad man i kommissionen når frem til, vedrørende hjemmel - spørgsmålet. Skulle der komme en rigsretssag ud af det, bliver det tilsvarende interessant, om de så også når frem til samme resultat som i kommissionen.