Baggrund
Læsetid: 7 min.

En giftig cocktail: Her er hvad du skal vide om Grindsted-forureningen

Grindsted-forureningen indeholder mange giftige stoffer, som har skabt bekymring blandt de lokale for, om de kan blive syge af forureningen. Men hvad ved videnskaben egentlig om stofferne, der blandt andet tæller vinylklorid og kviksølv? Information giver et overblik
SDU’s Grindsted-rapport har kun svaret på halvdelen af spørgsmålet om, hvorvidt borgerne i Grindsted bliver syge af forureningen fra værket.

SDU’s Grindsted-rapport har kun svaret på halvdelen af spørgsmålet om, hvorvidt borgerne i Grindsted bliver syge af forureningen fra værket.

Magnus Hove Johansson

Indland
18. december 2021

Hvad består forureningen af?

Grindstedværket blev taget i brug for næsten 100 år siden, i 1924. Gennem tiden har værket haft en række skiftende ejere, som har brugt fabrikken til at producere alt fra medicinalprodukter, såsom sovepiller og smertestillende, til tilsætningsstoffer.

Ti år efter værkets åbning begyndte den deponering af forurening, som borgerne i Grindsted i dag må leve med.

Fra 1934 og frem til midten af 1970’erne spredte Grindstedværket affald mindst fire steder omkring byen, hvoraf meget løb ned i Grindsted Å, som i en periode modtog 550 kg giftigt kviksølv om året. Fabrikken deponerede dog også affald andre steder i og omkring byen, heriblandt de kendte forurenede områder Banegravsdepotet og Grindsted Kommunes gamle losseplads, hvor mindst 100.000 tons affald er blevet dumpet i årenes løb.

Hvis vi skulle opremse, hvilke stoffer Grindstedværket præcist har skilt sig af med i tidens løb, ville det fylde det meste af dette tillæg, og formentlig ville listen stadig være ufuldstændig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sammen med Ebbe Hausbøl producerede jeg i 1972-73 to radioreportager omhandlende Grindstedsværkets forurening af omgivelserne. Den første "Vi må jo være ringere mennesker" omhandlede situationen i Kærgård plantage og ved stranden. Berørte borgere - bl.a. en hotelejer - beskrev forureningens betydning for turisme m.m. Den blev sendt 11. august 1972.
Den anden udsendelse "Viggo Nielsen havde en mergelgrav" blev sendt 11. januar 1973. Vi interviewede en landmand, Viggo Nielsen, som havde oplevet at hans dyr døde efter at have drukket vand fra hans mergelgrav. Vi interviewede bl.a. også en borgmester om sagen. Ligeledes deltog en studiegruppe fra Akademisk Studenterkursus, som havde undersøgt forholdene.
Danmarks Radio har ikke gemt disse udsendelser, men jeg har sendt mine egne kopier af dem til Det Kongelige Bibliotek, hvor de formentlig vil blive gjort tilgængelige, hvor når vides ikke. Min kontakt hos DKB er Rene Thorning Andersen.

Lillian Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar