HK vinder sag om sexchikane og sikrer kvinde historisk høj godtgørelse på 250.000 kroner

I forrige uge sikrede fagforbundet HK et kvindeligt medlem en godtgørelse på 250.000 kroner fra hendes arbejdsgiver. Kvinden var i henover et halvt år blevet udsat for massiv seksuel chikane fra en mandlig kollega, og da hun fortalte sin arbejdsgiver om det, blev hun mødt med en fyreseddel. 

Østre Landsret takserede godtgørelsen til lidt mere end 250.000 kroner og omgjorde dermed byrettens afgørelse fra juli 2020, hvor Retten i Nykøbing Falster havde tildelt kvinden cirka 60.000 kroner.

Landsretten fandt det nemlig bevist, at en del af de seksuelle krænkelser havde fundet sted på arbejdspladsen og i arbejdstiden, og derfor kunne arbejdsgiveren drages til ansvar for de seksuelle krænkelser – også selv om arbejdsgiveren, ifølge retten, ikke havde kendt til forholdene, mens de stod på.

Herudover fandt retten det bevist, at kvinden blev afskediget, fordi hun dagen forinden havde fortalt, at hun var blevet udsat for seksuel chikane af en anden af virksomhedens ansatte.

»Jeg er meget tilfreds med landsrettens afgørelse. Og medlemmet er meget lettet over resultatet, og at forløbet nu er overstået. Dommen er udtryk for den højeste samlede godtgørelse tilkendt efter ligebehandlingsloven for forhold, der relaterer sig til seksuel chikane,« siger advokat for HK Maria Rasmussen.

Kysset op ad halsen

Sagen er tidligere omtalt i Information og drejer sig om en yngre kvinde, der på en mellemstor virksomhed med omkring 100 ansatte blev udsat for, hvad der kan karakteriseres som voldsom seksuel chikane fra en mandlig kollega fra april til oktober 2018.

Chikanen bestod i et utal af opkald og sms’er med groft seksuelt og voldeligt indhold. Hvis kvinden ikke besvarede kollegaens henvendelser, dukkede han op på hendes private adresse, hvilket ifølge kvinden i flere tilfælde endte med, at han voldtog hende. 

Da kvinden i december 2018 fortalte sin arbejdsgiver om de seksuelle krænkelser og efter opfordring fra en psykolog sygemeldte sig, blev hun mødt med en opsigelse dagen efter.

I 2020 blev den mandlige kollega fundet skyldig for i flere tilfælde at have voldtaget kvinden.

Voldtægterne fandt ikke sted på arbejdspladsen eller i arbejdstiden. Det gjorde til gengæld en del af sms’erne og opkaldene fra den mandlige kollega, hvor han onanerede eller simulerede at onanere i telefonen. Herudover er der tale om en episode, hvor den mandlige kollega skubbede kvinden ud på et af virksomhedernes toiletter, pressede sin hånd ned i hendes trusser og kyssede hende på halsen.

Det er på baggrund af episoderne i arbejdstiden og opsigelsen som ifølge kvindens beretning om seksuelle krænkelser, at arbejdsgiveren er blevet dømt.

Victimisering

»Dommen er særlig, fordi der ikke er mange tidligere domme om seksuel chikane, og fordi der kun er én tidligere dom, der som denne tager stilling til ’victimisering’, altså afskedigelse på baggrund af, at man har været udsat for seksuel chikane«, siger advokat Maria Rasmussen.

Hun forklarer, at kvinden oplevede det som en dobbeltkrænkelse, da hun blev afskediget, efter hun havde fortalt arbejdsgiveren om de krænkelser, hun var udsat for.

»Det er derfor vigtigt, at dommen fastslår, at man ikke også – ud over at være udsat for seksuel chikane – skal tåle at miste sit job,« siger hun.

Det samme påpeger HK’s formand, Anja C. Jensen.

»Det er fuldstændig uhørt at møde en medarbejder, der er blevet udsat for seksuel chikane, med en fyreseddel. I mine øjne svarer det til at forstørre krænkelsen, og denne arbejdsgiver skulle simpelthen skamme sig. Og så må jeg bare sige, at hvis den ikke gør det, så skal den i hvert fald kunne mærke det på pengepungen,« siger hun.

Pligt til at forebygge

Advokat Maria Rasmussen peger på, at dommen også er særlig, fordi arbejdsgiveren blev dømt for én ansats seksuelle chikane af en anden ansat, uden at arbejdsgiveren tilsyneladende kendte til det, mens det stod på.

»I de tidligere sager om seksuel chikane er arbejdsgiveren blevet dømt, fordi vedkommende har kendt til chikanen og ikke har reageret,« siger advokat Maria Rasmussen.

Maria Rasmussen forklarer, at tidligere domme har fastslået arbejdsgiverens reaktionspligt – altså en pligt for arbejdsgiveren til at handle, for eksempel ved advarsel eller fyring, efter vedkommende er blevet bekendt med forholdet. Denne dom fastslår, at arbejdsgiveren også har en forebyggelsespligt.

Maria Rasmussen fortæller, at arbejdsgiveren altid har haft en forebyggelsespligt efter arbejdsmiljøreglerne, men med dommen følger pligten nu også af ligebehandlingsloven – og dermed bliver det altså muligt for en medarbejder, der er blevet krænket af en kollega på arbejdspladsen, at få en godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

»Forebyggelsespligten indebærer, at arbejdsgiveren skal indføre nogle initiativer, så seksuel chikane ikke opstår. Det er uvist, hvad pligten indeholder, men den kunne for eksempel bestå i at have en personalepolitik om nultolerance over for seksuel chikane – eventuelt kombineret med nogle vejledninger på arbejdspladsen om, hvor en krænket part kan gå hen, altså en form for klagemulighed. I dette tilfælde havde virksomheden ikke nogen forebyggelsesinitiativer,« siger advokat Maria Rasmussen.

HK vil fortsætte med at forfølge andre sager, hvor man ikke mener, at godtgørelserne matcher den skade, der er sket.

»Jeg håber, at denne dom sender et helt klart budskab til arbejdsgiverne om, hvor vigtigt det er at forebygge mod seksuel chikane. Står de så alligevel med en sag, skal de forstå, at det skal håndteres anstændigt – og at det koster ikke at være ordentlig. I denne vanvittigt grumme sag vil et beløb aldrig kunne gøre det op for krænkelserne, men her får medlemmet en reel godtgørelse og en afslutning,« siger Anja C. Jensen, formand for HK.

Information har bedt arbejdsgiverens advokat Jan Blicher Grunnet om en kommentar, men arbejdsgiveren ønsker ikke at kommentere sagen.