Jeppe Kofod: Danmark har kæmpet for de danske kerneværdier i Menneskerettighedsrådet

Som midlertidigt medlem af FN’s Menneskerettighedsråd har Danmark kæmpet for at fremme menneskerettighederne ude i verden med et særligt fokus på »danske kerneværdier«. Og der er intet odiøst i, at Danmark samtidig selv har afvist at følge nogle af anbefalingerne fra rådet.

Sådan siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et interview med Information i anledning af, at Danmark ved udgangen af året afslutter sit treårige medlemskab af Menneskerettighedsrådet.

Rådet regnes for et af verdens vigtigste menneskerettighedsfora. Dets formål er at styrke promoveringen og beskyttelsen af menneskerettighederne globalt samt adressere menneskerettighedsbrud i FN’s medlemslande. 

Når Jeppe Kofod taler om at fremme danske kerneværdier, mener han blandt andet kampen for kvinder, piger og LBGT+-personers rettigheder samt ytrings- og religionsfriheden og kampen mod tortur.

»Men det har også været et vanskeligt arbejde. Vi har ofte kæmpet mod stærke kræfter fra Kina, Rusland, Pakistan og andre lande,« siger han.

Danmark afviste anbefalinger

Menneskerettighedsrådet består af 47 af FN’s medlemslande, der sidder i tre år ad gangen. Medlemmerne vælges af FN’s Generalforsamling på baggrund af landenes eget bidrag til at promovere og beskytte menneskerettigheder.

Om medlemskabet står der blandt andet på Udenrigsministeriets hjemmeside, at Danmark skal være med til at sikre »at medlemmer lever op til de højeste menneskerettighedsstandarder«.

Menneskerettighedsrådet har mandat til at eksaminere menneskerettighedssituationen i FN’s medlemslande og efterfølgende komme med anbefalinger, som det forventes, at staterne vil følge. Staterne eksamineres hvert femte år, og i maj var det Danmarks egen tur. Her kom rådet med 288 anbefalinger, men i oktober valgte Danmark at afvise 86 af dem.

– Jeppe Kofod, kan man legitimere at sidde som medlem af rådet og forvente, at andre lande følger rådets anbefalinger, og samtidig selv afvise en stor del af de anbefalinger, som selv samme råd kommer med?

»Jeg mener for det første, at vi gør det godt, når det gælder menneskerettigheder i Danmark. Mange af rettighederne er indskrevet i Grundloven, og vi følger også internationale forpligtelser. Men vi kan gøre tingene bedre. Nogle af de anbefalinger, vi fik, var vi ikke helt enige i. Men langt de fleste har vi taget til os. Og vi tager alle anbefalinger alvorligt og reflekterer over, hvordan vi kan forbedre menneskerettighederne i Danmark. Jeg ville ønske, at andre lande ville gøre det lige så systematisk, som Danmark.«

Institut for Menneskerettigheder fandt det især beklageligt, at regeringen valgte ikke at følge rådets anbefalinger på »tre vigtige områder«: At indføre en national handleplan mod hadforbrydelser, at nedsætte brugen af langvarig isolation som disciplinærstraf i fængslerne og at reducere ventetiden på familiesammenføring.

Det følger af Lov om Institut for Menneskerettigheder, at instituttet »skal fremme og beskytte menneskerettighederne« ved blandt andet at »overvåge menneskerettighedssituationen i Danmark« og »rådgive regeringen«.

For så vidt angår reduceringen af ventetiden i sager om familiesammenføring forventes det, at regeringen – fordi den danske stat er blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – nu vil fremsætte et lovforslag, der reducerer ventetiden på familiesammenføring fra tre til to år.

– Jeppe Kofod, kan man retfærdiggøre at undlade at følge de anbefalinger fra Menneskerettighedsrådet, som instituttet fandt særligt vigtige?

»Vi lytter altid til de anbefalinger, der kommer, også dem som Institut for Menneskerettigheder kommer med. Det betyder ikke altid, at vi er helt enige i anbefalingerne. Og jeg ville jo som sagt ønske, at lande, som har rimeligt alvorlige menneskerettighedskrænkelser, ville lytte.«

– Så du mener godt, at Danmark kan være bannerfører for menneskerettighederne via medlemskabet og samtidig afvise en del af de anbefalinger, som rådet gav?

»Ja, vi tager alle anbefalinger alvorligt. Vi svarer på dem. Der er mange gode anbefalinger, som vi så også tager ind, og nogle andre vi er uenige i. Men jeg vil på det kraftigste anholde ethvert forsøg på at relativisere eller sammenligne de massive og systematiske og forfærdelige overgreb, vi ser i andre lande med situationen i Danmark.«

– Danmark bliver sommetider kritiseret for at gå til grænsen af menneskerettighederne og nogle gange krydse grænsen. Er du enig i det?

»Nej. Vi er et land, som altid bestræber os på at overholde internationale forpligtigelser og konventioner. Nogle rettigheder er skrevet ind i vores grundlov, så det er vigtigt for denne regering, at vi overholder dem.«

 – Hvor langt til kanten af konventionerne mener du, at Danmark kan gå som medlem af Menneskerettighedsrådet og som bannerfører for at styrke menneskerettighederne internationalt?

»Grundlæggende vil jeg bare nævne, at vi selvfølgelig overholder internationale forpligtigelser. Og det vil vi fortsætte med.«

Pres på Afghanistan og Saudi-Arabien

Jeppe Kofod understreger, at retsstaten, menneskerettigheder og demokrati er tre helt grundlæggende værdier for ham.

»Vi lever i en verden, hvor disse grundlæggende værdier, som jo er forankret efter Anden Verdenskrigs rædsler, er helt afgørende for vores frihed i Danmark. Og så er de afgørende i resten af verden, hvor værdierne nogle steder er under pres,« siger han.

Fra Danmarks periode som medlem af Menneskerettighedsrådet vil Jeppe Kofod gerne fremhæve fokusset på Afghanistan efter Talebans magtovertagelse af landet: 

»Det er supervigtigt at holde skarpt øje med situationen i landet. I oktober vedtog Menneskerettighedsrådet en resolution og en ny FN-mekanisme, der skal sikre løbende rapportering om situationen i landet med fokus på kvinder og piger.«

Også Saudi-Arabien har været på dagsordenen i rådet.

»På baggrund af et indlæg fra Danmark rettede 29 lande sidste år skarp kritik af Saudi-Arabien. Der var rekordhøj tilslutning til resolutionen, der påtalte den kritisable menneskerettighedssituation i landet og havde fokus på undertrykkelse af kvinders rettigheder, fortsat brug af tortur, forfølgelse og dødsstraf for politiske systemkritikere,« siger Jeppe Kofod.

Adspurgt hvor stor en effekt en resolution, der fordømmer menneskerettighedsbrud i et land, har – for eksempel som den rettet mod Saudi-Arabien – svarer Jeppe Kofod, at det er et vigtigt redskab til at presse landet.

»Som medlem af FN skal landet leve op til de forpligtigelser, medlemskabet indebærer. Hver gang man officielt fra FN’s Menneskerettighedsråd kommer med et pres, er det derfor noget, der i den grad bliver bemærket i Saudi-Arabien. De mærker, at de er under pres fra verdenssamfundets side. Det skal man ikke undervurdere betydningen af.«

– Også når en resolution ikke medfører sanktioner?

»Menneskerettighedsrådet holder jo Saudi-Arabien op på den menneskeretlige evaluering, der er af landet. Ved at lave et indlæg på vegne af 29 lande verden over kan vi fastholde et massivt pres på Saudi-Arabien og få dem til at føle, at det her er ikke noget, man ser igennem fingre med.«

– Rådets resolutioner er jo rettet mod staterne. Vil Danmark føre arbejdet for menneskerettighederne videre ved at hjælpe civilbefolkningerne og de nationale aktører, der kæmper for menneskerettighederne, for eksempel ved brug af diplomatiske redskaber?

»Det er en integreret del af vores udenrigspolitik og udviklingspolitik at inddrage de rettigheder, jeg nævnte før«.