Som midlertidigt medlem af FN’s Menneskerettighedsråd har Danmark kæmpet for at fremme menneskerettighederne ude i verden med et særligt fokus på »danske kerneværdier«. Og der er intet odiøst i, at Danmark samtidig selv har afvist at følge nogle af anbefalingerne fra rådet.
Sådan siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et interview med Information i anledning af, at Danmark ved udgangen af året afslutter sit treårige medlemskab af Menneskerettighedsrådet.
Rådet regnes for et af verdens vigtigste menneskerettighedsfora. Dets formål er at styrke promoveringen og beskyttelsen af menneskerettighederne globalt samt adressere menneskerettighedsbrud i FN’s medlemslande.
Når Jeppe Kofod taler om at fremme danske kerneværdier, mener han blandt andet kampen for kvinder, piger og LBGT+-personers rettigheder samt ytrings- og religionsfriheden og kampen mod tortur.
»Men det har også været et vanskeligt arbejde. Vi har ofte kæmpet mod stærke kræfter fra Kina, Rusland, Pakistan og andre lande,« siger han.
Danmark afviste anbefalinger
Menneskerettighedsrådet består af 47 af FN’s medlemslande, der sidder i tre år ad gangen. Medlemmerne vælges af FN’s Generalforsamling på baggrund af landenes eget bidrag til at promovere og beskytte menneskerettigheder.
Om medlemskabet står der blandt andet på Udenrigsministeriets hjemmeside, at Danmark skal være med til at sikre »at medlemmer lever op til de højeste menneskerettighedsstandarder«.
Menneskerettighedsrådet har mandat til at eksaminere menneskerettighedssituationen i FN’s medlemslande og efterfølgende komme med anbefalinger, som det forventes, at staterne vil følge. Staterne eksamineres hvert femte år, og i maj var det Danmarks egen tur. Her kom rådet med 288 anbefalinger, men i oktober valgte Danmark at afvise 86 af dem.
– Jeppe Kofod, kan man legitimere at sidde som medlem af rådet og forvente, at andre lande følger rådets anbefalinger, og samtidig selv afvise en stor del af de anbefalinger, som selv samme råd kommer med?
»Jeg mener for det første, at vi gør det godt, når det gælder menneskerettigheder i Danmark. Mange af rettighederne er indskrevet i Grundloven, og vi følger også internationale forpligtelser. Men vi kan gøre tingene bedre. Nogle af de anbefalinger, vi fik, var vi ikke helt enige i. Men langt de fleste har vi taget til os. Og vi tager alle anbefalinger alvorligt og reflekterer over, hvordan vi kan forbedre menneskerettighederne i Danmark. Jeg ville ønske, at andre lande ville gøre det lige så systematisk, som Danmark.«
Institut for Menneskerettigheder fandt det især beklageligt, at regeringen valgte ikke at følge rådets anbefalinger på »tre vigtige områder«: At indføre en national handleplan mod hadforbrydelser, at nedsætte brugen af langvarig isolation som disciplinærstraf i fængslerne og at reducere ventetiden på familiesammenføring.
Det følger af Lov om Institut for Menneskerettigheder, at instituttet »skal fremme og beskytte menneskerettighederne« ved blandt andet at »overvåge menneskerettighedssituationen i Danmark« og »rådgive regeringen«.
For så vidt angår reduceringen af ventetiden i sager om familiesammenføring forventes det, at regeringen – fordi den danske stat er blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – nu vil fremsætte et lovforslag, der reducerer ventetiden på familiesammenføring fra tre til to år.
– Jeppe Kofod, kan man retfærdiggøre at undlade at følge de anbefalinger fra Menneskerettighedsrådet, som instituttet fandt særligt vigtige?
»Vi lytter altid til de anbefalinger, der kommer, også dem som Institut for Menneskerettigheder kommer med. Det betyder ikke altid, at vi er helt enige i anbefalingerne. Og jeg ville jo som sagt ønske, at lande, som har rimeligt alvorlige menneskerettighedskrænkelser, ville lytte.«
– Så du mener godt, at Danmark kan være bannerfører for menneskerettighederne via medlemskabet og samtidig afvise en del af de anbefalinger, som rådet gav?
»Ja, vi tager alle anbefalinger alvorligt. Vi svarer på dem. Der er mange gode anbefalinger, som vi så også tager ind, og nogle andre vi er uenige i. Men jeg vil på det kraftigste anholde ethvert forsøg på at relativisere eller sammenligne de massive og systematiske og forfærdelige overgreb, vi ser i andre lande med situationen i Danmark.«
– Danmark bliver sommetider kritiseret for at gå til grænsen af menneskerettighederne og nogle gange krydse grænsen. Er du enig i det?
»Nej. Vi er et land, som altid bestræber os på at overholde internationale forpligtigelser og konventioner. Nogle rettigheder er skrevet ind i vores grundlov, så det er vigtigt for denne regering, at vi overholder dem.«
– Hvor langt til kanten af konventionerne mener du, at Danmark kan gå som medlem af Menneskerettighedsrådet og som bannerfører for at styrke menneskerettighederne internationalt?
»Grundlæggende vil jeg bare nævne, at vi selvfølgelig overholder internationale forpligtigelser. Og det vil vi fortsætte med.«
Pres på Afghanistan og Saudi-Arabien
Jeppe Kofod understreger, at retsstaten, menneskerettigheder og demokrati er tre helt grundlæggende værdier for ham.
»Vi lever i en verden, hvor disse grundlæggende værdier, som jo er forankret efter Anden Verdenskrigs rædsler, er helt afgørende for vores frihed i Danmark. Og så er de afgørende i resten af verden, hvor værdierne nogle steder er under pres,« siger han.
Fra Danmarks periode som medlem af Menneskerettighedsrådet vil Jeppe Kofod gerne fremhæve fokusset på Afghanistan efter Talebans magtovertagelse af landet:
»Det er supervigtigt at holde skarpt øje med situationen i landet. I oktober vedtog Menneskerettighedsrådet en resolution og en ny FN-mekanisme, der skal sikre løbende rapportering om situationen i landet med fokus på kvinder og piger.«
Også Saudi-Arabien har været på dagsordenen i rådet.
»På baggrund af et indlæg fra Danmark rettede 29 lande sidste år skarp kritik af Saudi-Arabien. Der var rekordhøj tilslutning til resolutionen, der påtalte den kritisable menneskerettighedssituation i landet og havde fokus på undertrykkelse af kvinders rettigheder, fortsat brug af tortur, forfølgelse og dødsstraf for politiske systemkritikere,« siger Jeppe Kofod.
Adspurgt hvor stor en effekt en resolution, der fordømmer menneskerettighedsbrud i et land, har – for eksempel som den rettet mod Saudi-Arabien – svarer Jeppe Kofod, at det er et vigtigt redskab til at presse landet.
»Som medlem af FN skal landet leve op til de forpligtigelser, medlemskabet indebærer. Hver gang man officielt fra FN’s Menneskerettighedsråd kommer med et pres, er det derfor noget, der i den grad bliver bemærket i Saudi-Arabien. De mærker, at de er under pres fra verdenssamfundets side. Det skal man ikke undervurdere betydningen af.«
– Også når en resolution ikke medfører sanktioner?
»Menneskerettighedsrådet holder jo Saudi-Arabien op på den menneskeretlige evaluering, der er af landet. Ved at lave et indlæg på vegne af 29 lande verden over kan vi fastholde et massivt pres på Saudi-Arabien og få dem til at føle, at det her er ikke noget, man ser igennem fingre med.«
– Rådets resolutioner er jo rettet mod staterne. Vil Danmark føre arbejdet for menneskerettighederne videre ved at hjælpe civilbefolkningerne og de nationale aktører, der kæmper for menneskerettighederne, for eksempel ved brug af diplomatiske redskaber?
»Det er en integreret del af vores udenrigspolitik og udviklingspolitik at inddrage de rettigheder, jeg nævnte før«.
Det er ikke altid man er stolt af at værre dansker. Den socialdemokratiske regering og neo. liberalisterne, har ikke skabt mer stolthed . Måske er der håb, i fremtiden, måske!
Godt Nytår.
Det er ikke meget man som dansker har hørt om afstemningerne, og hvad der ellers foregår i Menneskerettighedsrådet, ej heller hvem der er Danmarks repræsentant i rådet.
Udenrigsministeren har ikke meget at være stolt af, når man ser på afstemningerne, hvor Danmark har foretrukket at følge visse arabiske lande og fx fordømme Israel, hver gang der er mulighed derfor, og det er der hver gang, som rituelt starter med en fordømmelse, som glemmes, når talen er om fx Kina og Cuba.
Begrunder danske repræsentanter i Menneskerettighedsrådet og andre internationale fora mon deres standpunkter med at de er "danske"? Det er svært at tro. Det er også svært at se hvad der skulle komme ud af at alle lande påberåber sig deres helt særlige "værdier".
Især i de tilfælde hvor man har en god sag er en sådan begrundelse måske ikke så hensigtsmæssig?
Det ser sløjt ud når en bananstat som Danmark er med i menneskerettighedsrådet .
Men Jeppe Kofod har en vis træning i at skjule sine røde ører.
Kære Peter, hvad er der galt med bananer, aberne lever af dem? Nævn mig et par lande, hvor lammene og løverne græsser på samme mark. Ikke i teorien, men i den reelle verden.
@Bent Nørgaard
Nu er der jo tale om menneskerettigheder og ikke rettigheder for dyr.
Selv om jeg godt ved at du ikke kan kende forskel.
Men du må skam endeligt påberåbe dig "aberettighederne" hvis du mener det er relevant.
Peter Meyling. Dubglemte behændigt at svare på, hvor de forjættede lande ligger.
@Bent Nørgaard
Jeg har ikke nævnt nogle "forjættede lande" du er meget fantasifuld lidt som når børn ser spøgelser.
Peter Meyling. Når nu Danmark er sååååååå forfærdeligt, må det da være NEMT at fortælle mig hvor de forjættede lande ligget. Det er nu mere "voksne" der ser spøgelse. særligt når de færdes i bananplantagerne ved højlys dag.
Danmark står skam altid op for menneskerettigheder - så længe det ikke koster noget!
Kina er dyre for Danmark at lægge sig ud med, så de går stort set fri.
Det bliver spændende at se om Tibetkommisionen finder frem til de skyldige i afgivelsen af den ulovlige ordre om at stoppe demonstranter. Den må nødvendigvis være kommet fra højeste sted. Politiet finder ikke på den slags af egen drift. Vores forhold til Kina er desværre fremdeles præget af servilitet
"Danske kerneværdier" en illusion.
MortMorten Bo Johansen
Var det ikke en skrivefejl?
Du skriver - ”Vores forhold til Kina er desværre fremdeles præget af servilitet”. Mener du ikke Amerika?
Var det ikke en skrivefejl?
Du skriver - ”Vores forhold til Kina er desværre fremdeles præget af servilitet”. Mener du ikke Amerika?
Jo, på en måde. Vores underdanighed i forhold til USA er endnu værre!
Peter Meyling.
Du skriver bl.a.:
"Det ser sløjt ud når en bananstat som Danmark er med i menneskerettighedsrådet".
Som bekendt er "bananstat" eller "bananrepublik" et udtryk, som vesterlændinge på nedladende vis plejer at hæfte på visse af Den Tredje Verdens lande, så det ord skal man nok være forsigtig med at anvende i disse krænkelsesparate tider, hvis man vil gælde for at være progressiv; men bortset fra det efterlyser jeg et svar fra dig på Bent Nørgaards spørgsmål:
Hvis Danmark som "bananstat" efter din mening ikke er kvalificeret til at sidde i FN's Menneskerettighedsråd, hvilke lande mener du da er kvalificeret til det?
For at gøre det nemt for dig at svare, bringer jeg en liste over de nuværende medlemmer af Menneskerettighedsrådet.
Hvilke af de Menneskerettighedsrådets medlemslande overholder efter din mening menneskerettighederne bedre eller lige så godt som Danmark og er derfor mere eller lige så værdige til at sidde i Menneskerettighedsrådet som vort land er?
Og hvad med de lande på listen, som du eventuelt måtte mene ikke er lige så gode til at efterleve menneskerettighederne som vi, skal de efter din opfattelse udelukkes fra at sidde i Menneskerettighedsrådet?
(Kilde: Det engelsksprogede Wikipedia, hvor landene er mere oversigtligt opstillet i kolonner):
Current
Term African States (13) Asia-Pacific States (13) Eastern European
States (6) Latin American &
Caribbean States (8) Western European &
Other States (7)
2021–2023
[21] Côte d'Ivoire
Gabon
Malawi
Senegal China
Nepal
Pakistan
Uzbekistan Russian Federation
Ukraine Bolivia
Cuba
Mexico France
United Kingdom
2020–2022
[22] Libya
Mauritania
Sudan
Namibia Indonesia
Japan
Marshall Islands
Republic of Korea Armenia
Poland Brazil
Venezuela Germany
Netherlands
2019–2021
[23] Burkina Faso
Cameroon
Eritrea
Somalia
Togo Bahrain
Bangladesh
Fiji
India
Philippines Bulgaria
Czech Republic Argentina
Bahamas
Uruguay Austria
Denmark
Italy
Så sidder der en minister, som alle ved har krænket en mindreårig, og taler om kerneværdier, kan man tage ham alvorlig?
Bla, bla, bla!
Lade os tale om de andre lande, som er meget værre, på denne måde fejer man de problemer der er findes i Danmark af.
Jeppe Kofod er en af de mindste troværdig minister vi har.
Giver dårlig mening tale, skrive og vil lave om på andre samfund sålænge man kunne tage fat på de helt samme problemer her hjemme.