Feature
Læsetid: 15 min.

Jorden er giftig i Grindsted. Det skaber både bekymring og trækken på skuldren

Neden under den sydvestjyske by Grindsted findes en af danmarkshistoriens største forureninger fra det gamle Grindstedværk. Mens mange af de lokale ikke bekymrer sig om den gift, de står og går på, er andre mere nervøse for, hvad der er i deres jord, og om det er farligt for dem

60-årige Susanne Matthiesen er stifter af borgergruppen ’Ryd op efter Grindstedværket’, men oplever, at det er svært at engagere lokalsamfundet bredt i kampen mod den forurening, der løber under deres huse og haver.

Magnus Hove Johansson

Indland
27. december 2021

Et gult skilt stikker op af krattet af tjørnebuske, hvis efterårsnøgne grene snor sig om hinanden. ’Forurenet område. Adgang forbudt’, står der. Det er svært at læse, for nogle har skrevet ’VEJLE BOLDKLUB’ hen over skiltet med grå graffitimaling.

I baggrunden tårner skorstenene fra den fabrik, der engang var Grindstedværket, sig op i det flade jyske landskab. Der kommer røg op fra en af dem. Fabrikkens store område er afspærret med et højt metalhegn.

Lige på den anden side ligger en kolonihaveforening. De fleste af de små træhuse står tomme på grund af årstiden. Men lyden af en støvsuger afslører, at her stadig er lidt liv.

24-årige Marieke Nyborg stikker hovedet ud af den bil, hun er ved at rengøre. Hun opdagede først det gule advarselsskilt, efter at hun og kæresten fra New Zealand havde købt deres kolonihavehus, fortæller hun. De to har matchende tatoverede tegn på fingrene.

»Vi har også undret os over, at man ikke måtte bade i søerne her i Grindsted. Det var så også derfor,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

26/dec/2021

Kære Danmark,
det bør aldrig nogensinde igen
tillades at nogen forurener
Danmark og Danmarks natur !!!

Med bekymret hilsen
Claus

Helle Lodberg Christensen, Torben Arendal og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Kære Claus

Du har ret, Det bør ikke tillades, hver her i landet eller steder på eller uden for kloden.

Men det sker fortsat. Et eksempel er at den nuværende regering traf beslutning om nedgravning af mink. En nedgravning, der er blevet betegnet som en potentiel generationsforurening.

Der deponeres stadig industriaffald. Viden om de kemiske stoffer bliver større med tiden. Ting vi tillader i dag, vil vi ikke tillade i fremtiden efterhånden som vi bliver klar over påvirkningerne. Grænseværdier for kemiske stoffer ændres hele tiden.

Det sker også i det små hver evig eneste dag i form at det store kemikalieforbrug overalt. En stor del af kemikalierne følger med de producerede produkter. Vi har dem i vores hjem, hvor de bl.a. afgasser, smides ud med vores affald, eller skylles ud med vores spildevand. Mange kemikalier ender i restprodukter fra afbrænding, spildevand, spildevandsslam og deponi og dermed i luft, jord og vandmiljø.

Den store udfordring med de mange små kemikaliepåvirkninger er cocktaileffekten. Den påvirkning en cocktail af mange forskellige kemiske stoffer har på vores og alt andet levendes organismer.

Vi har ingen anelse om, hvad vi foretager os og vi har kun set toppen af isbjerget.

Helle Lodberg Christensen, John Andersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Karsten Nielsen, Jan Fritsbøger, Trond Meiring, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Lillian Larsen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det uhyggeligt at læse om Ib Kristensen (borgmesteren i 20 år i Grindsted/Billund)reaktion på spørgsmålet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Fogh Rasmussens og Løkke Rasmussens omtale af Strukturreformen - ja den skulle ikke koste noget, da stordrift ville betale alle omflytninger osv, osv..... Nu har ny forskning banket en pæl gennem den fortælling se artiklen i www.altinget.dk/artikel/ ny-forskning-banker-pael-gennem-centralt-argument-bag-kommunalreformen.

Inge Lehmann, John Poulsen, Torben Skov, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Vi har ingen anelse om, hvad vi foretager os og vi har kun set toppen af isbjerget."

En til stadighed mere tydelig kendsgerning - som kan overføres på mange andre forhold. Blinde af kapitalismens vederkvægelser og forførende selvrealiseringstrips løber vi omkring og mener os oplyste, mens den kognitive dissonans bliver stedse voldsommere.

Inge Lehmann, Klaus Schwab, Inger Pedersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, John Andersen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen, Jan Fritsbøger, Trond Meiring og Birthe Drews anbefalede denne kommentar

Kære Information
Få nu ændret årtalet øverst i jeres artikler for man lukkede først ned for B2 og C vitaminer i 1980 og ja B1-B6-B12 forsatte helt frem til ca. 86 hvor BASF lukkede dem efter at have købt hele productionen af vitaminer i 1981 både i Grindsted og i Grenå som osse oplevede store problemer med organisk kviksølv , da man i 79/80 flyttede produktionen af B2-Cvitaminer til Grenå
Og ja Ib er en der må være ramt et sted øverst i kroppen, for han taler ikke sandt, og ja det gør Sussanne M heller ikke , for de er to stykker ud af et dårlig stykke stof.
Når det er sagt så undre det mig stadig at man ikke tvangslukker de boringer der er ulovlige da der aldrig er søgt om at få lov til at bore, ligesom at der stadig gives tilladelser til borringer syd for Åen , hvis der har været en lovlig boring indenfor de sidste 5 år.
Men stor tak for jeres focus på den forurening der er i Grindsted og som ja har gjort mange flere end man vil indrømme invalide og det kan ses på hvormange FTPer der blev givet fra 80 til 02 , og ja osse efter 03

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Stephen Paulli Andersen

Når vejret var stille og den gule tåge lå tungt langt ud over bygrænsen, så var det kvalmende B-vitaminer, det lugtede af. Det var slemt, men det værste blev gemt i jorden, ledt ud i slambassinet (Engsøen) og finder nok vej ad åløbet og grundvandet til Ho Bugt og Vadehavet.
Grindsteds borgmestre er driftige folk. En af de tidligere drev imprægneringsanstalten i Morsbøl hvor det gode malakitgrønt kunne give elmaster et meget langt liv. Gad vide om den grund blev ryddet op.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

At dømme efter Grindsted beboernes holdning til oprydning efter Grindstedværkets forurening må man antage, at de er hårdere ramt end godt er.

Inge Lehmann, Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvad med alle de invasive stillehavsøsters, som folk går og samler, er de så også forurenede?

Carsten Troelsgaard

Hagen ved at 'gøre ingenting' er den forpligtelse der følger med, at alle, ALLE må være klar over omstændighederne.

Hvordan gør man det? Hvem har ansvaret for det?
Er det en information man får, hvor der er brug for det?
Hos haveforeningen når man køber have?
Hos ejendomsmægleren når man køber hus? Er det noget der står med småt et sted?
Er åen markeret med adekvat skiltning i sit fulde løb nedstrøms?

Ib Kristensen's kommentar
"Det er jo klart, at enhver dårlig omtale er skidt for området."
står i stærkest mulig kontrast til behovet for udadrettet information.

Det fremgår ikke, om Marieke Nyborg er ny i byen, eller er vokset op i tavsheden uden bevidsthed om problemerne.
...........
tjoo, man har vel de politikere man stemmer på.

Sammen med Ebbe Hausbøl producerede jeg i 1972-73 to radioreportager omhandlende Grindstedsværkets forurening af omgivelserne. Den første "Vi må jo være ringere mennesker" omhandlede situationen i Kærgård plantage og ved stranden. Berørte borgere - bl.a. en hotelejer - beskrev forureningens betydning for turisme m.m. Den blev sendt 11. august 1972.
Den anden udsendelse "Viggo Nielsen havde en mergelgrav" blev sendt 11. januar 1973. Vi interviewede en landmand, Viggo Nielsen, som havde oplevet at hans dyr døde efter at have drukket vand fra hans mergelgrav. Vi interviewede bl.a. også en borgmester om sagen. Ligeledes deltog en studiegruppe fra Akademisk Studenterkursus, som havde undersøgt forholdene.
Danmarks Radio har ikke gemt disse udsendelser, men jeg har sendt mine egne kopier af dem til Det Kongelige Bibliotek, hvor de formentlig vil blive gjort tilgængelige, hvornår vides ikke. Min kontakt hos DKB er Rene Thorning Andersen.

Lillian Larsen, Charlotte Momberg, Inge Lehmann, Trond Meiring, Torben Arendal, Birthe Drews, Inger Pedersen, Klaus Schwab og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar