Minkkommissionen
Læsetid: 4 min.

Juraprofessorer: Nok er der ikke en rygende pistol i minksagen, men det betyder ikke, at Mette Frederiksen ikke har et medansvar

Det er blevet statsminister Mette Frederiksens tur til at blive afhørt i Minkkommissionen, og indtil nu har både embedsmænd og ministre placeret ansvaret for minkskandalen hos miljø- og fødevareminister Mogens Jensen. Men derfor kan statsministeren potentielt godt have et medansvar, mener juraprofessorer
Statsminister Mette Frederiksen (S) har kategorisk afvist, at hun kendte til den manglende lovhjemmel til at slå alle mink ihjel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har kategorisk afvist, at hun kendte til den manglende lovhjemmel til at slå alle mink ihjel.

Rene Schutze

Indland
9. december 2021

Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes departementschef Barbara Bertelsen har flere gange slået fast, at ansvaret for minkskandalen ligger hos daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S). Det var ham, der som fagminister havde ansvar for, at alle mink blev slået ihjel uden lovhjemmel.

Det gjorde Mette Frederiksen klart på et pressemøde om de omstridte slettede sms’er i november, og Barbara Bertelsen under sin afhøring i Minkkommissionen, hvor hun henviste til grundlovens paragraf 14, der understreger, at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget ressortområde.

Indtil videre er der da heller ikke fundet nogen ’rygende pistol’, der dokumenterer, at statsministeren eller andre ministre vidste, at der manglede lovhjemmel, da de besluttede at aflive alle mink, hvilket er det kernespørgsmål, som kommissionen undersøger. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hanneh Christensen

Hold da op, som I kan blive ved med at koge suppe. Mest af alt afsløres vel mediernes våde drømme om en ny borgerlig regering.

Karen Grue, Thomas Tanghus, sys jensen, Kim Houmøller, erik pedersen, jørgen djørup, Helle Walther, Torben Kjeldsen, Per Selmer, Jane Nielsen, Ole Henriksen, Holger Nielsen, Erik Nielsen, Alvin Jensen, Anders Graae, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, Mogens Holme, jens christian jacobsen og Peter Krogh anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Danske journalister lever i en selvskabt ikke-verden, hvor læsere er fast, applauderende staffage.
Men almindelige borgere lever ikke af at være mikrofonholder for Horestra, for højtkæftende borgerlige politikere og andet københavneri.
Vi gider ikke høre mere om sms'er, mink og BBB.

sys jensen, Poul Vindeby, Kim Houmøller, erik pedersen, jørgen djørup, Helle Walther, Torben Kjeldsen, Per Selmer, Carsten Munk, Jane Nielsen, Holger Nielsen, Erik Nielsen, Alvin Jensen, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke at Fødevare og miljøministeriet ikke TYDELIGT gjorde ministeren og resten af regeringen opmærksom på at der ikke var lovhjelmen.

Det er lige meget hvad Frederik Waage. bliver ved og ved at gentage i mange forskellige medier osv. - Men det er embedsværkets opgave at sørger for at love og forslag har lovhjelm ellers komme med forslag om lovændringer mv.
Hvis det ikke gælder længere så er tilliden mellem embedsværk og regeringen brudt og hvem kan være interesseret i den udvikling?

Rolf Andersen, Helle Walther, Jane Nielsen, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja love skal holdes , det er en af embedsværkes vigtigste funktioner at passe på, at den siddende regering ikke kommer med forslag, der ikke har lovhjelm.

Hvorfor det ikke er sket i denne sag er for mig et stort mysterium.

Jesper Bak, Sonja Rosdahl, Rolf Andersen, Jane Nielsen, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Jørgen Munksgaard, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan også vende sagen om og spørge snusfornuftigt, hvad I alverden motivet skulle være for at bryde loven bevidst?

Hvorfor skulle Mette Frederiksen fx frivilligt anbringe sig selv i en så kompromitteret position, at hun velvidende at der manglede lovhjemmel, ringede til formanden for Dansk Pelsavlerforening?

Ingen tvivl om, at der var gået kluddermor i aflivningsordren, men det er altså embedsværkets opgave at sikre, at deres ministre handler efter lovens bogstav, så hvorfor al den forvirring frem og tilbage mellem ministerierne?

Henrik Studsgaard, departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, undskyldte til Mogens Jensens aftrædelse med ordene:
"Vi havde ikke klædt dig godt nok på."

Nej, det tør antydes.

Thomas Tanghus, Sonja Rosdahl, Rolf Andersen, erik pedersen, Jørgen Larsen, jørgen djørup, Helle Walther, Per Selmer, Torben Kjeldsen, Jane Nielsen, Dorte Sørensen, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Erik Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, statsministeren har ikke et medansvar i resortsager, alle de tilgængelige sms'er fra statsministeriet viser forsøgene på at få myndigheder( SSI) og fødevareministeriet til at tage ressort-ansvar. Det er der ikke rejst tvivl om. Tvisten handler om, hvem der er skyld i fejlen: hvorfor der ikke blev sikret lovgrundlag, sådan som der ellers var det gennem pandemien skridt for skridt. Ministeransvarlighedsloven vs regeringsansvar gælder ligeligt for forsvarsministeriet, sundhedsministeriet, fødevareministeriet og diverse andre ministerier som er indover, fx erhvervsministeriet.

Jørgen Larsen, Holger Nielsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Man ligger som man har redt.
Der har huseret flere historier i pressen, før Covid om at Mette var så hård en minister (fra justitsministeriet) at kun meget senior embedsmænd, kunne holde til, at orientere og briefe ministeren. Når vi desuden så ser den tone og .. ja ageren vi har set fra statsministeriets DC, så.. ja .. er det ikke så underligt, at vital information ikke når frem.
Vi så også ift. ændringen af epidemiloven, at man så at sige jordede fagministerierne, og dennes styrelser, fordi man uden ordentlig faglig begrundelse mente noget andet.

Så selv om man ikke juridisk (jeg tror ikke Mette er juridisk ansvarlig) så må man være ansvarlig moralsk, politisk og ledelsesmæssigt.

Den her sag viser med alt tydelighed, at vi har brug for at få justeret magtens tredeling i Danmark, således at vi ikke får den her kortslutning vi har set for mange gange siden Fogh 'ryddede op'.

// Jesper

Poul Anders Thomsen, Inger Pedersen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

Også Christina Nordvang Jensen bliver ved med at bruge det manipulerende udtryk "minkskandalen". Men det er ikke nogen skandale at afskaffe en kapitalistisk forretningsmodel som bygger på, uden noget nyttigt formål, at at sammenstuve en stor mængde dyr meget tæt sammen, med deraf følgende meget høj sandsynlighed for at der engang imellem opstår opformering og mutationer af infektionssygdomme; det behøver ikke lige at være covid 19, det kan også være mange andre slags infektioner.

Jane Nielsen, Sonja Rosdahl, erik pedersen, Carsten Munk, Helle Walther, Palle Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er mødt et hav af forskellige demonstranter op foran retten på Frederiksberg, alt fra forhenværende minkavlere til Men In Black.

Én af minkavlerne svarede på spørgsmål fra en journalist om, hvad han ville sige til Mette Frederiksen, hvis han så hende.

Han svarede, at han så nok ville slå hende.

Det siger lidt om stemningen.

Poul Anders Thomsen

Nu har jeg selv stemt til venstre for midten langt flere gange en jeg har stemt på midten og mener som det skinner igennem hos de fleste af mine kære medkommentatorer at trænger til rødstue et stykke tid fremover. Men jeg har et problem med at Mette & Co. aflivede et helt erhverv. Godt nok et uetisk erhverv, for det er ikke rimelig at holde dyr fanget i små bure hele deres korte liv, blot for at pelse dem og gå rundt med deres hud på ryggen. Men det er stadig et erhverv, som folk lever af og har investeret deres formue i og forsøger deres familier. Vi har mange erhverv i DK, hvor folk reelt ikke bidrager med noget som helst godt til samfundet, rigtig mange danskere holdes i tomgang i meningsløse pseudojob, som ofte er skadelige for dem som reelt producerer noget af værdi. Tag fx P-vagter. At ansætte voksne mennesker til at sniffe rundt om folks biler og stjæle deres penge, de skulle bruge på julegaver eller andet godt til deres børn, bare fordi de holder lidt forkert eller ikke nåede ud at stille P-skiven. Det er utroligt U dansk. Her i danmark kommer vi jo hinanden ved. Vi hygger os sammen, er gode mod hinanden og så tillader vi at kommuner og private fribyttere, udnytter stakkeler til at leve at deres indresvinehund. Det er ikke alene ydmygende men og grotesk at vi vil kalde det et arbejde og finansiere være offentlige kasser på den måde. Et U etisk erhverv, værre end Minkhold, men det er lovligt og så må vi tåle også dem, indtil loven laves om. Det er den demokratiske vej. Mette & Co. aflivede et på venstrefløjen længe udskældt erhverv, uden at sikre sig demokratisk opbakning. De tog sågar deres avlsdyr og gjorde det derved umuligt at genstarte erhvervet. Det var Corona tiltrods ikke nødvendigt at aflive dyrene. Man kunne fx have isoleret farmene, eksponeret alle dyrene for Corona og testet 1-2 måneder efter tjekket om de havde opbygget resistens. Man havde heller ikke behøvet at begrave dyrene med pels. De kunne have været pelset og skinnet bevare. Efter kort tid ville der ikke være et eneste aktivt coronavirus i de pelse, som så kunne være blevet solgt.
Der er ingen tvivl om, at Mette og Co. ikke har haft Minkfarmernes interesser for øje. De benyttede sig af lejligheden til at aflive et længe udskældt erhverv uden demokratisk opbakning, så prøver de at slette deres spor bagefter og vil ikke stå ved deres handlinger. Kære venner, røde, blå eller gul. Det hører sig ikke hjemme i et demokrati. Vi skal altså huske at sætte demokratiet højere end vores egen partifarve. Det er en ting vi medkommentatorer har lidt svært ved her på Information. Som i øv. er verdens bedste avis.

Det har været en ekstrem svær situation, et nyt Wuhan, det var det scenarie man var oppe mod, smitten steg alarmerende hurtigt, vi havde ingen vacciner, vi havde intet middel andet end sprit og afstand og så håbe det bedste. Tænk hvis hun Mette F ikke havde haft modet til at træffe beslutningen, tænk hvis BBB ikke havde sat sig så grundigt ind i tingene og reageret så resolut.
Når man hører de der demonstrere, det e r jo deres ret, men godt de er så få, det er som at opleve Trumpisterne fra USA. I min optik har visse politikere fra NB og DF og V og K et stort ansvar for at retorikken og medierne er så hysteriske og konspiratoriske. Hvad skulle MF og regeringens motiv være. Der er intet. Havde hun vidst der manglede lovhjemmel, havde hun jo sagt det. Ellemann var jo enig, det skrev han ud til V medlemmer i folketinget, V bakkede op, men blev så banket på plads af landbruget og skiftede mening. Pjok.
Man har jo før vedtaget love uden hjemmel oplyst det og fået det på plads med hastelov. Det nægtede V så, næ de skulle gøres som vanligt. Og der foregik ikke
så " fine" ting i V gruppeværelse, hvor pludselig formanden for minkavlerne deltog på Troels Lunds anbefaling. Det hører man intet om fra de" kloge" journalister.

Per Selmer, Jane Nielsen, Nille Torsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Tomas Hoch anbefalede denne kommentar

Poul Anders Thomsen har læst dit indlæg, tror du virkelig selv på, at man kunne have løst mink smitteproblemet på en måde og havde haft tiden til det. Jeg gør ikke.
19 milliarder har de fået tilkendt samlet i erstatning og flere af minkavlerne var på konkursens rand. For dem er det ren gevinst. Når det er sagt, er det da forståeligt og sørgeligt at et erhverv må nedlægges i en periode for at redde liv, men det var fakta.

Arne Albatros Olsen

Det er ganske besynderligt og helt uforståeligt , at regeringen og dermed statsministeriet, som er kendt for sin meget kontrolende styring, og tilmed en styring, som ikke afholder sig fra at dykke ned i de mindste detaljer,
skulle have overset , at det ikke var hjemmel for beslutningen
om at aflive samtlige mink.

Jesper Frimann Ljungberg

@Helle Walther
"Tænk hvis hun Mette F ikke havde haft modet til at træffe beslutningen, tænk hvis BBB ikke havde sat sig så grundigt ind i tingene og reageret så resolut."

Der er et udtryk der hedder, "Skomager, bliv ved din læst"

Hvis 3B havde holdt sig til sin Læst, som er at være DC i Statsministeriet, så havde Mette aldrig stået i den situation. Og hvis 3B virkelig havde sat sig så grundigt ind i tingene som du påstår, hvorfor stoppede regeringen så med at slå smittede besætninger ned (normal procedure) i slutningen af Juli, hvorefter at smitten eksploderede få uger efter ?

// Jesper

Jeg er ikke fagmand, men det er der forklaret ret tydeligt flere steder. Der var lovhjemmel til 70% af de smittede mink der blev slået ned og de restende, 30% som man var bange for ville smitte videre, skulle man så have haft hjemmel til, nogle mener der er hjemme, andre ikke, alt gik jo med lynets hast. Nordjylland lå jo underdrejet lynhurtigt. Og man forventer jo klart, at hvis noget sådan er på tale, så har resort minister og departement chef derfra styr på det, ingen siger noget på KU, og ingen kan bebrejdes noget, da Kåre Mølbaks udsagn har skabt katastrofe stemning. Forestil dig de dage og nætter hvor vore folkevalgte skulle tage stilling. Jeg bebrejder ingen noget.

Karen Grue, Jane Nielsen, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen, jeg undrer mig også over det med den manglende information om lovhjemmel og tillid til embedsværket. Kan det forekomme at en opposition eller andre ad den vej kan kaste grus i maskineriet for en regering? Egen succes er god, men andres fejltrin kan også bruges. En konspirationsteoretisk tanke, lidt langt ude, og en masse postyr, interesser og spørgsmål om magt, som kan få ting til at gå skævt.

Man kan uddelegere opgaver, men ikke ansvar. Det burde Mette Frederiksen vide.

Eva Schwanenflügel

@ Jakob Nielsen

Enhver minister har ansvar for sit eget ressortområde.
Det står i Grundloven.

Ministeransvarlighedsloven er den almindelige betegnelse for 'Lov om ministres ansvarlighed'. Her fastlægges det retlige ministeransvars indhold.
Loven har sin oprindelse i § 13 i Grundloven, ifølge hvilken ministrenes ”ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov” .

@Eva S, du gentager jo bare det samme vrøvl som Mette Frederiksen sagde tidligere idag. Det blir det ikke mere rigtigt af.

Eva Schwanenflügel

@ Jacob Nielsen

Nu må du altså meget pardon.
Du skrev:

"Man kan uddelegere opgaver, men ikke ansvar. Det burde Mette Frederiksen vide."

Når jeg så gør dig opmærksom på, at det faktisk står i Grundloven, at hver minister har ansvar for sit eget område, så kan din påstand ikke stå til troende.
Mette Frederiksen uddelegerer ikke ansvar, da ansvaret ligger hos den enkelte minister.

Med mindre du da mener noget andet, end det du skriver?

Eva Schwanenflügel

PS. Du kan jo prøve at undersøge ministeransvarlighedsloven selv, hvis du ikke tror det er rigtigt hvad jeg siger ;)

@Eva S, du bliver ved med det der pedantiske pladder.

Lad mig derfor gøre det helt klart: Enhver minister er alene ansvarlig for hvad der foregår i hans/hendes ministerium.

I Grundlovens §3 står der at den udøvende magt er hos kongen. Dvs. regeringen. Mette Frederiksen er regeringschef, og dermed ansvarlig for al regeringsførelse. Hun kan ikke uddelegere sit ansvar til en anden minister hverken det ansvar hun har for regeringen eller for sit eget ministerium dvs Statsministeriet.

Mette Frederiksen er i dagens information citeret for følgende: “Det var en fælles beslutning, men Mogens Jensens ansvar.”

Det kan man ikke. For hvis det er en fælles beslutning (regeringsbeslutning) så er det alene Mette Frederiksens ansvar.

Derimod, hvis beslutningen blev taget i et ministerium (uden at Statsministeren var involveret) så er det alene ressortministerens ansvar. Og det er der netop ikke tale om her. Hun understreger at det var en fælles beslutning, dvs. en beslutning der blev taget i regeringen og ikke i et enkelt ministerium. For der der eksisterer ikke fælles beslutninger i noget ministerium, eftersom det er ministeren der er ansvarlig for alt. Fælles beslutninger er noget der eksisterer i et kollektiv og på Christania, og det engang Jagtvej 69.

Derfor gentager jeg, at Mette Frederiksen ikke kan uddelegere (sit) ansvar til andre ministre, og det er det hun prøver på her, ved at tørre den af på Mogens.

Eva Schwanenflügel

@ Jacob Nielsen

Tak for at uddybe din argumentation, det viser sig, at det betaler sig kommunikativt at være pedantisk.

Det kunne du jo bare have skrevet først ;)

Eva Schwanenflügel

PS. Jeg synes nu, det er evident, at Fødevareministeriet har begået en enorm brøler, men det er så bare min udlægning.

“Hun kan ikke uddelegere sit ansvar til en anden minister hverken det ansvar hun har for regeringen eller for sit eget ministerium dvs Statsministeriet.”

Humlen af det hele rammer du her. Hendes magtfuldkommenhed er virkelig skræmmende. At ofre en anden minister for ens egen fejl er meget usympatisk. Hun havde tydeligvis troet at hun kunne tie hendes fejl ihjel ved Mogens Jensens afgang og en intern “redegørelse” der holdte ham ansvarlig.

Kan man forestille sig, at hele holdet var mega udmattet?
Jeg kender en, der sidder i folketinget.
På det tidspunkt havde vedkommende arbejdet 16 timer i døgnet, 7 dage om ugen i 8-9 måneder.
Jeg kan ikke forestille mig, at regeringen og embedsværket havde arbejdet ret meget mindre.