Nekrolog
Læsetid: 3 min.

Klima- og miljøpioner Jørgen Henningsen er død

Jørgen Henningsen, civilingeniør og pioner i dansk og europæisk miljø- og klimapolitik, er død efter lang tids sygdom, 80 år gammel. Vi vil savne både optimismen og indignationen – og mest af alt Jørgen Henningsen selv
Med Jørgen Henningsens død har vi mistet en veteran i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer, skriver Bo Lidegaard.

Med Jørgen Henningsens død har vi mistet en veteran i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer, skriver Bo Lidegaard.

Sofie Amalie Klougart

Indland
3. december 2021

Når man én gang havde mødt Jørgen Henningsen, glemte man ham ikke. Høj, kroget med ildrødt viltert hår, lysende øjne og et sjældent slumrende temperament spændt op med lysende intelligens og rastløs energi.

Det var i første omgang miljøet, det drejede sig om, og fra slutningen af 1980’erne klimaforandringerne. Jørgen Henningsen var fast besluttet på at gøre noget ved det, og det gjorde han gennem et langt liv som embedsmand først i det danske miljøministerium og siden på skiftende poster i EU-Kommissionen, hvor Henningsen blev berømt og berygtet for sin dybe viden og kompromisløse energi, der konstant søgte at slå konstruktive og fremsynede huller gennem de bureaukratiske palisader.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Rasmussen

Det ville klæde Bo Lidegaard at holde en lidt lavere profil i klimadebatten, da vi nok stadig er mange som kan huske at det var ham der, som chef for Statsministeriets klimasekretariat under Anders Fogh Rasmussens ledelse, fik undermineret og udmanøvreret Connie Hedegaards departementschef forud for COP15 i København i 2009, og kørt både Connie Hedegaard og hendes departementschef ud på et sidespor op til topmødet, så Fogh selv kunne sætte en betydeligt mindre ambitiøs dagsorden forud for mødet.

Bo Lidegaard burde holde sig fra klimastof og nøjes med at skamme sig over en tung del af ansvaret for at COP15 blev en skuffelse.

Det hører med til historien, - og jeg nævner det kun her for at historikere skal vide, hvordan det var - at Jørgen Henningsen som medlem af Løkke Rasmussen regeringens klimakommission anbefalede stort forbrug af biomasse, men 10 år efter fortrød det, da det gik op for ham at præmissen om bioenergi som CO2-neutralt ikke holdt.
Se fx interview med JH her https://www.information.dk/mofo/dag-faelder-skove-klimaets-navn-forklari...
Jørgen Henningsen var ikke alene om at tro på, at biomasse var CO2-neutralt, se fx https://www.information.dk/indland/2008/04/farvel-fossile-starter-groent...
Også undertegnede var længe om at se ti-øren falde.
Men det taler til Jørgen Henningsens ære, at han offentligt indrømmede, at han havde taget fejl. Det kræver mod, når man har haft så fremtrædende en position.

@Morten Rasmussen: jeg er enig med dig i vurderingen af Bo Lidegaards rolle før og under COP15. Jeg ser frem til den dag, han offentligt vedstår sig sin andel af fiaskoen.