Det skortede ikke på international interesse, da Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) skulle behandle sagen mellem Mosalam Albaroudi og den danske stat. Den nu 62-årige syriske læge havde fået afslag på familiesammenføring med sin i Syrien værende hustru, fordi han som flygtning med midlertidig beskyttelse først måtte vente tre år, inden han kunne søge om familiesammenføring. Treårsfristen blev indført som en stramning af udlændingeloven i 2016 med den erklærede hensigt at gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at komme til Danmark.
Efter at have fået afslaget anlagde Mosalam Albaroudi sag mod staten. Spørgsmålet for domstolene var kort fortalt, om treårsfristen udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel otte om retten til et familieliv. Hverken Østre Landsret eller Højesteret gav ham medhold, hvorefter sagen kom videre til EMD.
@Ulrik Dahlin
Det er absolut utåleligt, at Danmark taber sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Vi skal overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention uden at kny.
.... og prokuratorknebet med at ansøgere om familiesammenføring dømmes til at betale sagsomkostningerne ved Lands- eller Højesteret - hvilket de selvfølgelig ikke kan - og herefter at udelukke dem fra at søge permanent opholdstilladelse - det er os bare ikke værdigt.
Det er lidt "sjovt" med denne klare afgørelse på "16 stemmer mod én fandt dommerne, at Mosalam Albaroudis menneskerettigheder var blevet krænket, fordi en venteperiode på tre år var for lang tid." Det må sige, at Løkke Rasmussens regering også har lovgivet ulovligt. Det sætter i mine øjne Venstres og andres kritik af ulovligheden i "Minksagen" i et underligt lys.
Derudover er det vel værre da loven, der gik overkanten på Danmarks forpligtelser, blev vedtaget med et flertal I Folketinget og ikke fordi embedsværket ikke informerede tydeligt om manglende lovhjelm som ved "Minksagen".
Må de ansøgere der blev straffet dobbelt, mindst, ved både at tabe en sag og derfor også at skulle betale sagsomkostningerne, må de få ordentlig, kvalificeret støtte i at få erstatninger og genoprejsning nu deres sager er blevet dømt som forkert-dømte!
Hvordan reagerer forøvrigt både Lands- og Højesteret på at ha’ ramt så grundigt ved siden af? Hvordan kunne det ske?
Det er da fantastisk som ministerier og deres ministre ikke kan finde ud af at følge loven, og åbenbart er totalt lige glade. Det er simpelthen uholdbart og viser behovet for en forfatningsdomstol.
// Jesper