Analyse
Læsetid: 6 min.

Martin Justesen holdt regeringens linje og blev »mistænkeliggjort« af kommissionen

På den sidste afhøringsdag, før Mette Frederiksen selv skal afhøres i Minkkommissionen torsdag, bakkede hendes stabschef op om regeringens hidtidige forklaring. Det var dog kommissionen selv, der løb med opmærksomheden, da udspørgeren udfordrede troværdigheden i Justesens forklaring
For første gang i Minkkommissionen blev der sat spørgsmåltegn ved et vidnes troværdighed, da udspørgeren »mistænkeliggjorde« stabschef i Statsministeriet, Martin Justesen, fordi udspørgeren ville vide, om Justesen havde drøftet Magnus Heunickes notater med Barbara Bertelsen forud for hans afhøring.

For første gang i Minkkommissionen blev der sat spørgsmåltegn ved et vidnes troværdighed, da udspørgeren »mistænkeliggjorde« stabschef i Statsministeriet, Martin Justesen, fordi udspørgeren ville vide, om Justesen havde drøftet Magnus Heunickes notater med Barbara Bertelsen forud for hans afhøring.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
4. december 2021

Det er, som om de centrale vidner i Minkkommissionen hver især har forberedt én sætning, de skal have igennem uanset hvad – og som de så gentager så mange gange, at man som tilskuer til sidst kan den udenad.

Stabschef og særlig rådgiver i Statsministeriet, Martin Justesens, sætning var variationer af: »Det, jeg særligt husker, er, at statsministeren tre gange meget tydeligt spørger, om det virkelig er nødvendigt. Det har jeg ikke oplevet før.«

Sætningen henviser til mødet i koordinationsudvalget (KU) den 3. november 2020, hvor man besluttede at aflive alle mink, og henviser til, at Mette Frederiksen ville være helt sikker på, at det nu også var absolut nødvendigt.

Det er ganske givet rigtigt, at hun har spurgt om det. Det har en del kilder, som deltog i mødet, også beskrevet. Men det var tydeligt, at Martin Justesen også ville have budskabet igennem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Martin Justesen fik flere gange sagt, at ansvaret for at informere resten af forsamlingen til koordinationsudvalgsmødet om, at man manglede hjemmel til aflivning, lå hos fagministeriet. Mogens Jensen eller hans departementschef Henrik Studsgaard skulle have sikret, at det enten stod i coveret, eller have overleveret budskabet mundtligt på mødet."

Det er langt fra så entydigt, som Martin Justesten lægger op til.

Forberedelsen af KU -mødet var, på forudgående møder blandt departementchefer, blevet fjernet fra ressortministeriet Fødevareministeriet og overdraget til Justitsministeriet.

Derfor var der også blevet redigeret i det cover, der tidligere var blevet forberedt i Fødevareministeriet, hvoraf det indirekte skulle fremgå (lukning af et erhverv), at der manglende hjemmel til gennemførelsen af de to forslag, som var forberedt fra Fødevareministeriets side.

Redigeringen af coveret var blevet iværksat af departementchefen i Justitsministeriet, Legarth, efter henvendelse fra departementchefen i statsministeriet (BBB). Det med "lukning af et erhverv" blev fjernet.

Det, der blev konklusionen på mødet, var ingen af de forslag, som Fødevareministeriet havde lagt op til (der var blevet "forvandlet" til bilag), men en såkaldt "tredje model", der bestod i en aflivning af alle mink, men uden en lukning af et erhverv (for lukning af et erhverv havde man klart ikke hjemmel til).

Den tredje model var ikke blevet forberedt i Fødevareministeriet, og derfor havde man heller ikke her forholdt sig til spørgsmålet om hjemmel i relation til den tredje model. På det punkt var ministeren for Fødevareministeriet og hans departementchef ikke bedre forberedt end de øvrige mødedeltagere.

Da forberedelsen af mødet var foregået i Justitsministeriet, kunne man med lige så god ret antage, at departementchefen herfra burde have rejst spørgsmålet om hjemmel.

Spørgsmålet om tid til at få afklaret hjemmel - spørgsmålet i relation til den tredje model burde måske være rejst af enten departementchefen i Fødevareministeriet eller i Justitsministeriet.

Selvfølgelig ville ingen af de tilstedeværende "på stående fod" have kunnet givet et endegyldigt svar på det spørgsmål, og derfor ville man (statsministeren) i givet fald heller ikke have kunnet træffe en beslutning som afslutning på mødet. Det ville have krævet ekstra tid.

Senere på dagen blev en arbejdsgruppe i Justitsministeriet sat i gang med at undersøge hjemmel - spørgsmålet i relation til den tredje model (på afdelingschef - niveau), og de nåede efter godt et døgn frem til, at der ikke var hjemmel, og at de ikke kunne udsætte noget på det arbejde, der var blevet forberedt af juristerne i Fødevareministeriet (resultatet forelå senere end statsministerens pressemøde).

Ifølge en afdelingschef i Justitsministeriet gav hun straks besked til sin departementchef om det resultat, som arbejdsgruppen var nået frem til. Det benægter departementchefen, for så ville han selvfølgelig straks have informeret statsministeren og hendes departementschef. De snakkede telefonisk om noget helt andet, mener han.

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Jens Garde, Hanne Utoft og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Det er jo ok, at udspørgeren vil have at vide, om et vidne har talt med andre før afhøringen, men det undrer mig, at udspørgeren advokat Jacob Lund Poulsen efterfølgende kan benægte, at der er tale om en mistænkeliggørelse, som det blev anført af bisidderen. Hvis Jacob Lund Poulsen ikke rutinemæssigt spørger andre vidner om det samme, må det vel være fordi han har en specifik mistanke i forhold til dette vidne. Og er det så ikke som anført af bisidderen en mistænkeliggørelse ?

Ansvaret for lovhjemmel ligger hos resortministeriet her fødevareministeriet.
Problemet var ikke at der manglede lovhjemmel den 3. nov, men at der gik flere dage (5 dage) før manglen kom nåede frem til fødevareministeren og statsministeren.

Regeringen beslutter forhåbentlig meget der ikke umiddelbart er lovhjemmel til, og så må resortministeren få udarbejdet et lovforslag til folketinget.

Jens Christensen, Mogens Holme og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Iflg. Christina Cordsen en meget fair journalist på Borgen og DR, så havde udspørgeren været meget aggressiv i sin facon, og derfor blev Justesen og advokat vrede og syntes det var nærmest utilstedeligt at spørge på den måde, jeg er helt enig, især fordi ingen andre fik stillet det spørgsmål. En anden redaktør også i den gode og ordentlige række Jakob Nielsen, Altinget sagde i går, at man havde indtryk af at visse dele i pressen brugte det som et Show, ord som drama , højspændt m.v. er ord som der anvendes, og når man så har læst eller hørt hvad der er sagt, så må man jo ryste på hovedet og undres. Sagen er faktisk alt for alvorlig til den måde det håndteres på i pressen. Og den yderstdygtige departement chef BB som vi kan takke for rigtig meget, hun sværtes til og beskyldes for alt muligt. Det er grumt at skue. Respekten for pressens håndtering kan ligge på en lillefingernegl.

Jo regeringen beslutter ofte noget der mangler lovhjemmel, men så melder de det ud og får hastelovgivningen på bagefter. Da det med manglende lovhjemmel når frem til statsministeriet d. 8.11, er det første MF gør, at ringe til Henrik Dam og informere og derpå Ellemann, som er enig med MF og lover at bakke op. Men bankes på plads et døgn efter, af minkfolket, V vil ikke lave hastelovgivning, det skal være alm. lovgivning. og de holder møder med Formanden for Fur og andre i minkbranchen , har dem med på deres gruppemøde, og så så køres den beskidte form for politik. Forløbet er beskrevet flere steder og det lugter fælt.

Bjarne Toft Sørensen

@Henning Kjær

"Regeringen beslutter forhåbentlig meget der ikke umiddelbart er lovhjemmel til, og så må resortministeren få udarbejdet et lovforslag til folketinget."

Jeg kan ikke være uenig, MEN det forudsætter et stabilt parlamentarisk grundlag i tilknytning til beslutningerne, og at der ikke, som her, er tale om et stort og drastisk indgreb, der efterfølgende, med stor sandsynlighed, vil skabe en masse ballade hos partier, der ikke forinden er blevet hørt eller inddraget i processen.

Bjarne Toft Sørensen

@Henning Kjær

"Problemet var ikke at der manglede lovhjemmel den 3. nov, men at der gik flere dage (5 dage) før manglen kom nåede frem til fødevareministeren og statsministeren".

Den 3. november var der hektisk aktivitet i en række berørte ministerier, med samtaler på tværs af ministerierne, op til afdelingsleder - niveau. Hvordan skulle man i ministerierne forholde sig, når det i løbet af nogle dagen kom frem i medierne, at der ikke var hjemmel til beslutningen?

Hvordan kan det være, at langt de fleste implicerede medarbejdere i ministerierne vidste, at der var et problem i forhold til hjemmel, helt om til afdelingslederniveau, men på departementchef - niveau og minister - niveau var man totalt uvidende om dette forhold, indtil 5 dage efter? Hvor det pludselig kommer som en overraskelse.

Hvad fortæller det om en organisation, at sådan noget kan forekomme?

Bjarne Toft Sørensen

"Hvordan kan det være, at langt de fleste implicerede medarbejdere i ministerierne vidste, at der var et problem i forhold til hjemmel, helt om til afdelingslederniveau, men på departementchef - niveau og minister - niveau var man totalt uvidende om dette forhold, indtil 5 dage efter? Hvor det pludselig kommer som en overraskelse."

På godt jysk har vi noget, der hedder "vil-døv"

Et kort udtryk for sidste del af dagens podcast:

https://www.information.dk/indland/2021/12/podcast-mens-venter-paa-rigsr...