Ligestilling
Læsetid: 4 min.

Ny undersøgelse: Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere er steget

Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere på det private arbejdsmarked er steget siden 2019, viser en ny undersøgelse af den akademiske fagforening DM. Coronapandemien er en nærliggende forklaring, mener eksperter. For at mindske løngabet vil DM have mere åbenhed om løn på arbejdspladserne
Hvis det nuværende lønniveau holder, kan kommende mandelige akademikere se frem til i snit at få næsten 10.000 kroner mere i månedsløn end deres kvindelige medstuderende. Arkivfoto.

Hvis det nuværende lønniveau holder, kan kommende mandelige akademikere se frem til i snit at få næsten 10.000 kroner mere i månedsløn end deres kvindelige medstuderende. Arkivfoto.

Jakob Dall

Indland
13. december 2021

Siden 2019 er lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere på det private arbejdsmarked steget med ét procentpoint. Kvindelige akademikere tjener nu knap 17 procent mindre end deres mandlige kolleger. Det viser en ny undersøgelse, som den akademiske fagforening DM (tidligere Dansk Magisterforening, red.) har lavet på baggrund af en rundspørge blandt foreningens medlemmer.

Mens den gennemsnitlige månedsløn for mandlige akademikere ligger på 56.911 kroner om måneden, er den for kvinderne 47.283 kroner, hvilket svarer til en lønforskel på 9.627 kroner.

Den stigende lønforskel bekymrer Camilla Gregersen, der er formand for DM.

»Det er problematisk, at kvinder fortsat tjener mindre end mænd, og endnu mere problematisk, at der er sket en stigning hen over de seneste par år«, siger hun.

En tredjedel af lønforskellen kan ikke forklares

Cirka to tredjedele af lønforskellen mellem DM’s kvindelige og mandlige medlemmer kan forklares af andre faktorer end køn, viser undersøgelsen.

DM’s kvindelige medlemmer er generelt overrepræsenteret i brancher og uddannelser med lavere lønniveauer, eksempelvis i branchen kultur og fritid og blandt humanister. Samtidig er kvinder underrepræsenteret i brancher og uddannelser med højere lønniveauer, som for eksempel gives i it- og telebranchen og blandt personer med naturvidenskabelige uddannelser, hvor forholdsmæssigt flere af DM’s mandlige medlemmer er repræsenteret.

DM har derfor renset undersøgelsen for disse faktorer, der påvirker lønniveauet, herunder timetal, anciennitet, uddannelse, branche, region og hvorvidt vedkommende har en ph.d. Herefter kan en tredjedel af lønforskellen ikke forklares, men »skyldes en kombination af andre variable eller eventuel kønsbaseret diskrimination«, står der i undersøgelsen.

Det er helt konkret en lønforskel på 3.405 kroner, der ikke kan forklares, hvilket svarer til seks procent af den gennemsnitlige løn for en mandlig akademiker. Også denne ’uforklarede’ lønforskel er steget siden 2019, nemlig med to procentpoint.

Stigning i den uforklarede lønforskel

Ifølge Anette Borchorst, der er professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, er det vigtigt, at man holder øje med, om lønforskellen vil blive ved med at stige.

»Det er interessant, at der på to år er sket en stigning i den uforklarede lønforskel. Det er klart, at to år ikke er så meget, men hvis der er tale om en tendens, er det problematisk – også fordi vi allerede ved, at uligeløn mellem mænd og kvinder generelt er et problem,« siger hun.

»Og så er det interessant, at der er tale om en analyse, der undersøger lønforskellen på det private arbejdsmarked. Det er et område, vi ikke ved så meget om«.

Anette Borchorst peger dog på, at man skal tage forbehold for undersøgelsens lave svarprocent og det efterfølgende svarfrafald. 2.610 af DM’s privatansatte medlemmer har svaret på rundspørgen, hvilket svarer til 29,7 procent. Efter at have frasorteret svar fra personer i lederstillinger og personer, der ikke har en kandidatgrad, medtager undersøgelsen 1.564 af svarene. Heraf er 518 af dem mænd og 1.046 kvinder, hvilket ifølge Anette Borchorst også kan skævvride tallene.

De samme forbehold tager Trine Pernille Larsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Hun tager også forbehold for, at undersøgelsen ikke redegør for medlemmernes ansættelsesforhold. Undersøgelsen viser for eksempel ikke, om medlemmerne er ansat i et løst ansættelsesforhold – et forhold, der vil kunne påvirke lønniveauet for begge køn, men måske også vil kunne forklare en del af løngabet, siger hun.

DM’s undersøgelse viser ikke, hvorfor den uforklarede del af løngabet er steget.

»Hvis man skal prøve at komme med en forklaring, kan det være corona, der selvfølgelig har spillet en rolle. Nogle peger på, at pandemien har påvirket kvinder mere end mænd, måske fordi kvinder har taget det største slæb med hjemmepasning«, siger Anette Borchorst. 

Også Camilla Gregersen og Trine Pernille Larsen fremhæver pandemien.

»Undersøgelsen er interessant, men det er svært at sige, om der er tale om en tendens, og det er vigtigt at have coronakrisen in mente. Kulturbranchen – hvor forholdsmæssigt flere kvinder er ansat, som undersøgelsen viser – har været hårdt ramt. Derfor kan lønforhandlingerne i de brancher nok have stået på standby. Coronakrisen har også ramt flere i løse ansættelser, hvor kvinder ofte er overrepræsenteret,« siger Trine Pernille Larsen. 

Lønåbenhed på arbejdspladserne

En stor del af det uforklarede løngab mellem DM’s mandlige og privatansatte akademikere skyldes en manglende åbenhed om lønniveauer på arbejdspladserne, mener Camilla Gregersen.

»På de af vores medlemmers arbejdspladser, hvor der er åbenhed om lønnen, ser vi en større lønmæssig lighed. Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at tale åbent om deres løn på arbejdspladsen,« siger hun.

Kun en femtedel af DM’s medlemmer svarer i undersøgelsen, at der bliver talt åbent om løn på deres arbejdspladser.

»Det er helt sikkert, at mere lønåbenhed vil føre til mindre uligeløn. Det er startpunktet,« siger Anette Borchorst.

Det kan nemlig være svært for en medarbejder at forhandle sig til en bedre løn eller rejse ligelønssager, hvis vedkommende ikke kender til lønniveauet på arbejdspladsen.

»Der har været tendens til i Danmark, at løn var kronjuveler, noget, man ikke snakkede om, og det er bestemt en bremseklods for ligelønnen,« siger Anette Borchorst.

Ud over at skabe mere lønåbenhed gennem fokus på løn og uligeløn på de enkelte arbejdspladser og i samfundet generelt peger både Camilla Gregersen og Anette Borchorst på lovgivningen. I dag er en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte forpligtet til at lave en kønsopdelt lønstatistik, men denne pligt bør ifølge Camila Gregersen også omfatte mindre virksomheder.

»Vi har brug for lovgivning, som mere effektivt kan understøtte lige løn for lige arbejde. Derfor bør også mindre virksomheder have pligt til at indberette lønstatistikker,« mener Camilla Gregersen.

I EU arbejder parlamentet på et direktivforslag om lønåbenhed. Som forslaget ser ud nu, skal virksomheder med minimum ti ansatte indberette løn til en offentligt tilgængelig lønrapport, og så skal medarbejdere kunne kræve at få udleveret information om løn fra deres arbejdsgiver. Det endelige forslag forventes at foreligge i starten af det nye år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

tjah "man" har jo travlt med at producere mere ulighed for tiden så det kan vel ikke undre nogen,
det er jo ikke kun den kønsligt betingede lønforskel som er øget,
så måske handler det mest om at den lønulighed som skabes af hierarkiet har fået endnu større vægt,
din løn bestemmes slet ikke af dit arbejdes værdi, men af hvor højt du er placeret, manden på gulvet bliver snydt så vandet driver, og toppen forgyldt helt uden for enhver rimelighed,
det synes toppen er retfærdigt og det er jo dem som bestemmer.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Det hjælper nok heller ikke, at mange mænd stadig værgrer sig ved at tage barsel, og at nogle kvinder insisterer på at holde minimum et helt års barsel. Det rammer alle kvinder!

Hvor svært er det at lovgive, at en ligeløn skal kunne bevises. Dernæst er det op til arbejdsgiveren, om at lave et simpelt gennemsnit for alle sine ansatte og indberette det årligt. Deltagelse er frivillig, men statslige eller kommunale tilskud, andre rabatter fra staten og EU skal afhænge om man har ligeløn og lige mange ansatte af begge køn. Det skal nok få gang i udligningen.

Randi Seeberg Løbger, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Det må unægtelig være så hårdt at have de valg! Prioritér din tid med børnene, mens manden tjener tilstrækkeligt..? Eller kør karrieren med en højere løn, og bevar mere selvstændighed..? Det er fuldstændig urimeligt, at nogen skal være i en situation, hvor de skal vælge mellem de muligheder. Pest eller kolera.

De fleste familier træffer de valg i fællesskab så systemet virker vel som det skal.