Reportage
Læsetid: 10 min.

Nyt navn, nyt image, nye produkter – oliebranchen gør sig klar til fremtiden

Forleden holdt den hidtidige brancheorganisation Olie Gas Danmark topmøde under sit nye navn, Dansk Offshore, der lægger op til en ny rolle som klimabeskytter via grøn energi og CO2-deponering i Nordsøens bund. Og så noget olie- og gasproduktion tre årtier endnu
Mødet talte ikke direkte om at maksimere olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Det blev dog fastslået en passant, at produktionen vil fortsætte indtil udløbsdatoen i 2050.

Mødet talte ikke direkte om at maksimere olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Det blev dog fastslået en passant, at produktionen vil fortsætte indtil udløbsdatoen i 2050.

Magnus Holm

Indland
6. december 2021

Det starter i sproget. Mens vindmøllerne snurrede i Nordsøen og en kraftig blæst sendte regn, slud og sne ind over landet, sad den danske oliebranche lunt og trygt inden døre i DR Koncerthuset og gennemførte et hamskifte. Eller, i første omgang, et navneskift. Brancheorganisationen Olie Gas Danmark blev onsdag til Dansk Offshore. I samme ombæring fremlagde man en dugfrisk klimastrategi.

»Dansk Offshore bakker op om Danmark som grønt foregangsland,« hedder det i klimastrategien med henvisning til Danmarks mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent i 2030 og blive klimaneutral it 2050.

»Alle har et ansvar, og de danske aktører i Nordsøen er ingen undtagelse,« fastslås det.

Så branchen har indledt en omstilling, der skal gøre den til del af klimaløsningen fremfor del af problemet. Præcis som elselskaberne, der med deres kulkraftværker og atomkraftplaner tilbage i 1970’erne var græsrøddernes hovedmodstander, men som i dag ofte er klimabevægelsens tætteste allierede i kampen for den grønne, vedvarende energi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

Der er cirka 1.000.000 ha dårlig landbrugsjord i Danmark. Hvis man istedet for at bruge 1000 kr per ton Co2, brugte penge på at opkøbe dele af dette og plante det til med miljø skov ville skoven over de næste 100 år fjerne CO2.
Om 20 år ville der være et break even, og de næste 80 års CO2 fangst ville være gratis ift. at pumpe CO2 ned i undergrunden.
Dette er så den dyre metode hvor man opkøber landbrugsjord. Man kunne også bare gratis tilbyde at plante skov, så er break even nede på 6 år.

Men.. lad os ikke tænke langsigtet...

// Jesper

Kirstine Knudsen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Niels Peter Nielsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Oliebranchen gør sig så sandelig klar ti ”fremtiden”.

”Oil companies are ploughing money into fossil-fuelled plastics production at a record rate – new research”

https://theconversation.com/oil-companies-are-ploughing-money-into-fossi...

”This means plastic demand is likely to grow for decades to come – not least in developing countries, which will account for the bulk of future demand growth. In 1950, the global production of plastic was estimated to be a mere 2 Mt (million tonnes). In 2015 this had grown to 380 Mt, and along a business-as-usual trajectory it will reach 1,606 Mt by 2050.

”Unless mitigated, this growth will also incur a substantial increase in global greenhouse gas emissions – from 1.7 Gt (billion tonnes) of CO₂-equivalent (CO₂e) in 2015, to 6.5  GtCO₂e by 2050. It has been forecast that plastics and other petrochemicals, such as fertilisers and solvents (plastics make up close to 45% of the output of the sector) will become the largest driver of oil demand, accounting for almost 50% of the growth in oil demand by 2050, according to estimates by the International Energy Agency (IEA).”

Jeg er absolut ikke ekspert på indfangning af co2 fra atmosfæren.

Og måske er både jeg og en række eksperte som en svensk kommune har hyret heller ikke indsatte i dette problem.

Den svenske kommune ville bruge et ualmindelig stort beløb til at indfange og lagre co2 fra industrier, der er beliggende i kommunen.

Men tilsyneladende er projektet stoppet på grund af 2 ganske relevante forhold:
1. At metoderne til indfangning af co2 endnu er fuld udviklede, og derfor slet ikke er rationelle.
2. At energiforbruget til at gøre det tilsyneladende er enormt, og er helt uden relation til mængden af det indsamlede co2.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

co2 indfangning er til gengæld en potentielt guldrandet investering, som investorerne derfor længes efter at få i gang, nu hvor investeringer i fossil-industrien ikke længere har så store fremtidsperspektiver.

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

@jsn Det undrer mig noget, at når du skriver en artikel om Dansk Offshore, at der så ikke tændes bare en lille association til et helt nyt felt af forskning, som udmærket kan holdes op mod den så vidt vides uprøvede CO2-lagring i oliehulerne.
Her tænker jeg naturligvis på bølgekraftforskningen, hvor 10 projekter (pr. 2016) udvikler flydende offshore-anlæg. Dvs. jo længere de kan komme ud, des større effekt. Når du nævner kommende mulige 4 gigawatt havmølleparker, er det derfor oplagt, at man på sigt kan kombinere disse med bølgekraft, så man fx kan deles om de meget dyre havkabler og andre fordele. Det skønnes at bølgekraft har potentiale til at dække 15 % af DKs energiforbrug. Måske tager forskningen en del år endnu, men det ville vel netop være et klart område, hvor DK kunne blive et foregangsland, ligesom det blev med vindmøller siden 1978.
Var det ikke noget at skrive en mere opdateret artikel om?
https://www.energy-supply.dk/article/view/281418/bolgekraft_kan_daekke_1...

Mht. CCS som lukrativ oprydningsforretning udført af en industri, der sætter profit over klima - i længst mulig tid: Det minder lidt om genbrugspladsen, hvor man samlede plast til genbrugsproduktion. Så alle sorterede pligtskyldigt plast i den tro, at der blev taget vare på genbruget. Indtil en nidkær borger fulgte efter containerbilen og opdagede, at plasten blev læsset af ved forbrændingsanstalten. Man skulle jo af med skidtet.
Men en pinlig sag KOM der da ud af det.
Så hvordan kan man undgå snyd med en usynlig affaldsbortskaffelse hos en branche, der har holdt viden om klimapåvirkning hemmelig i over 30 år?

Jan Fritsbøger

en anden glemt mulighed er tidevands drevne "vandmøller" (strømturbiner) som får energien fra tidevandets bevægelser,
placeret på strategiske steder med stor tidevandsforskel vil disse kunne generere store mængder energi,
at produktionen ikke er konstant er godt nok en lille ulempe,
men sammen med de øvrige vedvarende kilder kan man jo sagtens opnå stabil og sikker forsyning,
en anden mulighed er at placere tilsvarende turbiner i permanente havstrømme hvor produktionen er nærmest konstant, og i hvert fald aldrig går i nul,
men den mulighed kunne potentielt få uventede konsekvenser hvis man laver for store/for mange anlæg som dermed kan ændre havstrømmene.

Begejstringen over de milliarder der er at tjene ved at lagre CO2 er tilsyneladende så enormt at vi vel ender med at få en ny istid.