Baggrund
Læsetid: 11 min.

Peter har været i behandling for partnervold: »Jeg blev bange for, hvad jeg kunne finde på at gøre mod Maria«

Peter er en af de 500, der det seneste år har modtaget behandling for at udøve vold. Det anslås, at mindst 50.000 personer årligt er voldelige over for deres partner eller børn, så i fremtiden skal der gøres langt mere for at tilbyde behandling, mener ekspert og politikere
Peter er en af de 500, der det seneste år har modtaget behandling for at udøve vold. Det anslås, at mindst 50.000 personer årligt er voldelige over for deres partner eller børn, så i fremtiden skal der gøres langt mere for at tilbyde behandling, mener ekspert og politikere

Mia Mottelson

Indland
6. december 2021

»Jeg har ikke slået min kæreste, men jeg er bange for, at jeg kommer til at gøre det.«

Sådan skrev Peter i en mail til et behandlingstilbud for personer, der udøver vold, for knap et år siden. 

Ham og hans kæreste Maria var blevet enige om, at de ikke selv kunne løse problemerne, og at Peter havde brug for hjælp, hvis de skulle redde deres forhold.

Det var især det, der skete aftenen inden, som havde understreget det for dem begge. 

Peter var kommet fuld hjem med en kammerat i parrets lejlighed og blev i sin rus provokeret af, at Maria ikke gav ham opmærksomhed, men blot fortsatte med at tale med de to veninder, hun havde besøg af.

Han kunne mærke vreden stige op i kroppen. Hans øjne blev sorte, mens han bevægede sig mere og mere aggressivt rundt i lejligheden. Han talte hurtigt og hårdt til Maria og kaldte hende blandt andet en »kælling«. Et ord, han ellers aldrig ville bruge.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Frederikke Nielsen

50.000 løsgående missiler :-o

Margit Johansen

Tankevækkende, hvor svært det er for politikere og medier at holde fokus på ofrene i sager om vold. Hjerteskærende at vide, hvor lidt der gøres for voldsofre og deres pårørende i DK.

Silke Andersen, Estermarie Mandelquist, Erik Fuglsang og Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Margit Johansen

Hvilken fokus er det du vil have fastholdt? Og er du sikker på at du ikke bare er kommet til at skrive din kommentar som en automatreaktion, der ikke var tænkt igennem?

Jeg er tilhænger af at Peter får sin behandling og rådgivning for de problemer, der kan få ham til at reagere voldeligt. Og jeg ønsker generelt at både potentielt voldelige og faktisk voldelige personer (inklusiv voldsdømte) får hjælp til ikke at give efter for deres impulser til vold. Jeg har også siden de tidlige 90'ere agiteret for at denne form for hjælp skulle indføres bredt i Danmark, hvilket bl.a. har været i samarbejde med folk fra Mødrehjælpen og andre NGO'er og startende ifm. at man i Norge dengang gjorde meget positive erfaringer med disse former for behandlingstilbud.

Hvorfor jeg mener, ønsker og handler som jeg gør, er netop fordi jeg har fokus på ofrene som jeg faktisk har mødt flere af end jeg har tal på. Der er nemlig for lidt tilgængelig hjælp til ofre for partnervold og til voldsofre i det hele taget. Og det er oven i købet sådan at den hjælp der er, også er skævt fordelt både geografisk og efter indkomstklasse, således at voldsofre oplever store uligheder i hvilken og hvor meget hjælp de kan få. Meget af dette skyldes kapacitets og ressourceproblemer som er komplekse og vanskelige at løse.

Et stort skridt på vejen til at få gjort op med nogle af disse problemer ville være at reducere antallet af nye ofre og der er samtidigt ikke den mindste tvivl om at det bedste, der kan ske for en person i risiko/sårbarhed for voldshandlinger, er at vedkommende slet ikke udsættes for vold. Dette er hvor behandling og hjælp til potentielt og faktisk voldelige personer sætter ind. Jo flere gange vi kan stoppe en voldshandling inden at den sker, jo færre voldsofre vil der blive, og udover at det er bedst for den enkelte slet ikke blive voldsramt i første omgang, så frigør dette også kapacitet og ressourcer til at hjælpe ofrene for den vold vi ikke kan stoppe.

Kritikere vil typisk se på at vi bruger ressourcer på at hjælpe voldspersoner, som kunne have været brugt på at hjælpe voldsofre. Teknisk set vil de have ret i dette, men dette er ikke et nulsumsspil.

En person der udøver partnervold vil som regel have flere partnere i løbet af livet. Der er også et større overlap imellem personer som udøver partnervold og personer som udøver vold i andre sammenhænge end parforhold. Hertil er der også et overlap imellem udøvere af forskellige former for vold som f.eks. fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold og økonomisk vold, således at nogle personer udøver flere typer af vold, der ofte rammer flere personer og gør disse til ofre. Og endelig er der også dette forhold at personer, der først begynder at bruge vold til at løse/håndtere sine problemer og frustrationer, tenderer at bruge vold oftere og mere.

Derfor er det sådan at for hver eneste person vi succesfuldt får givet hjælp/behandling til ikke at begå vold, bliver der målt over personens levetid hvad som helst fra fem og helt op til et højt tocifret eller endda et lille trecifret antal personer, som ikke bliver ofre for den vold personen ellers ville have begået. Effekten på ressourcer til hjælp, som kommer fra denne forebyggelse af vold, bliver større af den forskel i ressourceforbrug, der er på at hjælpe, behandle og beskytte et offer, og på at hjælpe og behandle en voldsperson.

At beskytte et offer fra yderligere vold, kræver en eller anden form for fysisk mandsopdækning 24/7 for at være effektivt og samtidigt skal offeret have behandling for sine traumer fra den allerede oplevede vold. Selvom meget af denne opdækning kan opnås igennem flytning af offeret, hemmeligholdelse af opholdssted, telefonnumre, ophold på krisecenter og hjælp fra pårørende og frivillige, så er det stadigt meget ressourcekrævende.

Derimod er det at hjælpe den voldelige part mere et spørgsmål rådgivning og behandling (f.eks. ved psykolog), samt adgang til støtte på kritiske tidspunkter. Disse indsatselementer er meget parallelle til voldsofres behov for rådgivning, behandling og støtte, men fordi de ikke optræder sammen med et beskyttelsesbehov, så bliver det mindre ressourcekrævende at hjælpe den voldelige part. Forholdet i ressourceforbrug er ikke 1 til 1, men noget nærmere at vi vil kunne hjælpe 2-3 voldelige personer med at give afkald på voldshandlinger for de samme ressourcer det kræver at give 1 offer for partnervold rette hjælp.

Den samlede effekt på ressourcer fra dette forhold og fra reduktion i antallet af nye voldsofre har dermed et enormt potentiale til at frigøre ressourcer til bedre at hjælpe tilbageværende ofre og deres pårørende, hvilket de frigjorte ressourcer naturligvis skal bruges til, så nu spørger jeg igen:

Hvilken fokus er det du vil have fastholdt?

Rune Mariboe, David Zennaro, Inge ambrosius, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Majken Munch anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I forlængelse af Brian W. Andersens gode indlæg er at tilføje, at en stor del af voldelige personer på et tidspunkt i deres liv, som regel i barndommen, selv har været udsat for psykisk og/eller fysisk vold, hvilket har været medvirkende til at grundlægge deres handlemåder.

Her mangler forebyggelsen i høj grad tidligere i livet.

Rune Mariboe, Claus Bødtcher-Hansen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

05/dec/2021

Kære Venner,
undertrykkelse af og vold mod
et eller flere andre mennesker
er i virkeligheden udtryk for en
følelse mindre værd/værdighed,
hvilket også er udtryk for afmagt.

Så har man (m/k) behov for hjælp !

Med bekymret hilsen
Claus

Claus Bødtcher-Hansen

06/dec/2021

Mmm ... en hel del fysisk vold starter
med verbal vold, og det skal man (M/K)
ikke gå ind i ... Man (m/k) skal alene sige:
Stop, stop, stop ... og altså IKKE gå i dis-
kussion, men sige: Stop, stop, stop :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Alkohol har det med at slippe nogle dæmoner løs. Man må håbe, at en del af behandlingen også arbejder med alkoholproblemet parallelt med fokus på det, der ligger til grund for voldeligheden.
Desuden må men håbe, at offeret også inddrages og gives værktøjer, nu hun har besluttet at tage del i udøverens terapi.

“Rapporten viser også, at 93 procent [af de tilbudssøgende] er mænd, de resterende syv procent er kvinder. At 74 procent har udøvet fysisk vold, og 54 procent har udøvet psykisk vold.“
Hvordan får vi øget søgningsfrekvensen iblandt kvindelige udøvere? Aftabuisering af det mandlige offer er én vej... Opsøgning?