Støjbergs instruks
Læsetid: 1 min.

Podcast: Nu skal du høre, hvorfor rigsretten idømte Inger Støjberg 60 dages fængsel

Mandag fandt 25 ud af 26 dommere i rigsretten Inger Støjberg skyldig i med forsæt at have overtrådt ministeransvarlighedsloven. I denne særudgave af ’Støjbergs instruks’ forklarer Anton Geist og Ulrik Dahlin, hvad rigsretten baserer dommen på
Forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte med forsæt ministeransvarlighedsloven, da hun tilbage i februar 2016 pålagde Udlændingestyrelsen at udføre en ulovlig administration på trods af advarsler fra embedsværket.

Forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte med forsæt ministeransvarlighedsloven, da hun tilbage i februar 2016 pålagde Udlændingestyrelsen at udføre en ulovlig administration på trods af advarsler fra embedsværket.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Indland
15. december 2021

Inger Støjberg besluttede sig tilbage i februar 2016 for, at Udlændingestyrelsen skulle foretage en undtagelsesfri adskillelse af alle asylpar i Danmark, hvor den ene part var under 18. Det på trods af at hun var blevet advaret om, at en sådan praksis ville være ulovlig.

Derfor har Inger Støjberg med forsæt overtrådt ministeransvarlighedsloven, og derfor skal hun straffes med 60 dages fængsel. Det konstaterer 25 ud af 26 dommere i den længe ventede dom fra rigsretten, der mandag kl. 13 blev bekendtgjort af retsformand og højesteretspræsident Thomas Rørdam.

Anton Geist og Ulrik Dahlin har simpelthen glædet sig så meget til dommen, som de gennemgår i denne særudgave af podcasten ’Støjbergs instruks’.

De forklarer, hvad dommerne især lægger vægt på. Og også hvad de ikke har valgt at lægge vægt på.

De fortæller også, hvorfor rigsretten landede på lige netop 60 dages ubetinget fængsel. Og hvorfor Støjberg formentlig havde fået en endnu hårdere dom, hvis hun også var blevet anklaget for vildledning af Folketinget. 

Podcast

Støjbergs instruks

Hvis du vil følge rigsretssagen mod Inger Støjberg, skal du lytte til podcasten ’Støjbergs instruks’ med Informations Anton Geist og Ulrik Dahlin. De to var oprindeligt med til at afdække sagen journalistisk, og i denne podcast analyserer og diskuterer de hver uge udviklingen i rigsretten.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er vidst ikke helt rigtigt, Gert Romme. Der er krav til hvilke forhold den dømte kan afsone under, bl.a skal hun være i arbejde. Det vil hun ikke umiddelbart være, når der har været afstemning i salen. Noget andet er, om myndighederne skønner, at det vil være for besværligt eller direkte risikabelt, at have så kontroversiel en person til at afsone i eget hjem. Der er nok grænser for, hvor mange penge man vil bruge på ekstra sikkerhed og alternativt opholdssted. Hendes politibeskyttelse forsvinder givet, når hun ikke længere er folketingsmedlem. Men fodlænke eller ej, så er fængselsstraffen nok et mindre problem end den manglende indtægt. Det gælder både løn og eftervederlag. Skal vi gætte på, at de 60 dage bliver brugt på at skrive en meget bitter og mavesur bog, der i lighed med Løkkes kvababbelser kan give lidt creme i lagkagen med efterfølgende foredragsturnering.

olivier goulin, Inger Pedersen, David Zennaro og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Ja Gert - det tror jeg også.
Mærkeligt som straf kan opfattes forskelligt, er det en lidt mørklødet som snyder med momsen i sin butik - ja så er det hjul og stejle (næsten), sådan han kan lære om danske værdier.
Men er det bette Inger, som som minister træder landets love under fode, så gør hun det for de danske værdiers skyld ! Reststaten må lide så Inger kan være nuttesød !
Jammen hviklen dobbeltmoral

Henning Lindberg

Ja, det med straf er noget mærkeligt noget. Hvis virkelig Danbunkering var meddelagtig i at russerne kunne bombe i Syrien, og dermed også være medansvarlig for at Assad stadig er ved magten, ja så synes 4 måneders betinget fængsel som meget lidt.
For ikke at tale om direktørerne i Danske Bank... Her var blev 150 mia. kr fra narko, korruption mv. vasket hvide, men ingen er mig bekendt blevet straffet for dette indtil nu... Ikke engang med fodlænke...