STØJBERGS INSTRUKS
Læsetid: 5 min.

Preben Wilhjelm ville holde hånden over Glistrup, men støtter at sende Støjberg ud af Folketinget

Siden 1953 har der været fire sager, hvor folketingsmedlemmer har sendt et andet medlem ud af Folketinget. Det er grundlæggende et »moralsk og etisk« spørgsmål, som bør afgøres af vælgerne og ikke Folketinget, siger tidligere medlem af Folketinget Preben Wilhjelm. Men sagen om Støjberg er en undtagelse, mener han
Som det eneste parti stemte VS med Preben Wilhjelm i 1983 imod, at lederen af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup skulle udelukkes fra Folketinget, efter han havde fået en højesteretsdom for groft skattesvig og en straf på tre års fængsel. Sagen med Støjberg er dog anderledes, siger han nu.

Som det eneste parti stemte VS med Preben Wilhjelm i 1983 imod, at lederen af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup skulle udelukkes fra Folketinget, efter han havde fået en højesteretsdom for groft skattesvig og en straf på tre års fængsel. Sagen med Støjberg er dog anderledes, siger han nu.

Finn Frandsen

Indland
16. december 2021

Inger Støjberg er ikke værdig til at sidde i Folketinget. Det mener et flertal af partierne i Folketinget, som efter rigsrettens dom mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister skal tage stilling til, om hun på trods af dommen skal beholde sin plads i Folketinget.

Inger Støjberg fik mandag en dom på 60 dages fængsel for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven, hvilket ifølge flertallet ikke er foreneligt med at være folketingspolitiker.

Det er kun sket fire gange tidligere siden 1953.

Ifølge tidligere medlem af Folketinget og hovedperson i en af disse sager Preben Wilhjelm (VS) er spørgsmålet om folketingspolitikeres værdighed grundlæggende et »moralsk og etisk« spørgsmål. 

»For hvad er værdighed?« spørger han.

Det er »en elastisk størrelse« og »ikke ret nemt at tage stilling til«, men først og fremmest er det et spørgsmål, som vælgerne bør tage stilling til ved folketingsvalgene, siger Preben Wilhjem.

Sådan er det bare ikke altid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Folketinget har pligt til, at handle efter Grundlovens § 33.

Folketinget burde ikke løbe fra eget ansvar og gemme sig bag advokater eller rigsret i spørgsmålet om Støjbergs skæbne. Man burde, straks efter ombudsmandens udtalelse om den ulovlige praksis, have stemt Støjberg ud af tinget. Det var slet ikke nødvendigt at involvere rigsretten. Folketinget skulle have gjort arbejdet selv, som bestemt i Grundlovens § 33.

Problemstillingen var jo ganske ukompliceret - gifte flygtninge kan ikke adskilles af staten. Dét er viden alle folkevalgte skal være i besiddelse af. Kommer man som flygtning til Danmark og er gift, så er det oprindelseslandets regler for ægteskab der gælder - ikke Danmarks. Menneskerettighedskonventionens art. 8,12 og 14, som er dansk lov, L.285 af 1992-04-29, er den iøjnefaldende forhindring for det overgreb der er overgået de berørte flygtninge.

Støjberg ville ikke anerkende lovgivning, som hendes kolleger i Folketinget havde gennemført i 1992. Dermed forbryder hun sig mod loven og folkestyret. Overholder et medlem ikke landets love er medlemmet ikke værdig, i Grundlovens mening, til at sidde i folketinget og skal ubetinget fratages sin valgbarhed, jvnf. § 33, for altid.

Nogle har, både folketingsmedlemmer og private, den opfattelse, at folketinget ikke skal omgøre vælgernes valg og bortvise et medlem fra folketinget. Det er en urimelig holdning og opsætsighed mod Grundloven. Paragraf 33 er netop til for, at man i en valgperiode, kan gøre sig af med et medlem der har forbrudt sig mod loven. Det er utåleligt hvis der i den lovgivende forsamling, sidder medlemmer der er dømt for lovbrud.

uffe hellum, Bjarne Jensen, Torben Siersbæk, Jeppe Bundgaard, John Liebach, Svend-Erik Runberg, Lars Vang, Poul Simonsen, Marius Bredsdorff, Josephine Kaldan, Jakob Trägårdh, Peter Beck-Lauritzen, Kristian Spangsbo, Maya Drøschler, Malte Nielsen, Finn Drejer Christensen, Holger Nielsen, Hans Larsen og Anna Louise Finck-Heidemann anbefalede denne kommentar

Er der ikke en med pædagogiske evner, som kan forklare hvad det er Preben Wilhjelm mener forskellen er - nu har jeg læst det mange gange, men jeg kan ikke forstå forskellen.

jens christian jacobsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Dan Jensen jeg forstår din forvirring, men som jeg forstår forskellen på Preben Wilhjelm, så er det, at Støjberg brød ministeransvarsloven, mens Glistrup brød skatteloven. Det er jo 2 forskellige love, og den Støjberg brød, vægter tungere end den Glistrup brød. Hun sad jo som minister, og det gjorde Glistrup ikke, så vidt jeg husker. Jeg ved ikke om jeg er helt forkert på den, men det er den eneste forklaring jeg kan finde, da jeg også er lægmand. Hvis der er en anden, der har en bedre forklaring, så lytter jer gerne.

Hans Bruun hansbruunj@gmail.com, uffe hellum, Vibeke Olsen, Per Klüver, John Liebach, Peter Beck-Lauritzen og Dan Jensen anbefalede denne kommentar

Dan Jensen

Som jeg læser det, mener Wilhjelm, at vælgerne vidste, hvad der var "i pakken", da de stemte på Glistrup.

Det vidste de ikke med Støjberg.
Ja, de kendte hendes holdninger, men vidste ikke, at det var ulovligt.

Det ved de så ved stemmeurnerne ved næste valg.

Vibeke Olsen, Bjarne Jensen, John Liebach, Peter Gløde, Niels Bønding, Per Klüver, Holger Nielsen, Jakob Trägårdh, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Steen K Petersen, Morten Wieth, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Finn Drejer Christensen, Dan Jensen og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Krister (15. december, 2021 - 21:43),
Grundlovens § 33 handler KUN om værdighed til at sidde i Folketinget, men ikke om, hvor høj en straf en minister (eller generelt et Folketingsmedlem) skal have for at bryde loven.
Derfor var retssagen slet ikke overflødig. Folketingets medlemmer kunne aldrig ave idømt hende 60 dages ubetinget fængsel.

Vibeke Olsen, Torben Siersbæk, Holger Nielsen, Ib Gram-Jensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Erik Karlsen.

Havde Støjberg på et tidligt tidspunkt beklaget sin ulovlige embedsførelse havde hun kunnet nøjes med en næse. Så havde alle været tilfredse og sagen ude af verden. Når alt kommer til alt, var skaden hun forvoldte jo ganske beskeden.

Josephine Kaldan

Rosa Lund gav i Deadline udtryk for, at Grundloven skulle ændres, så det var vækgerne, der skulle afgøre om Støjberg kunne blive siddende.
Det blev jeg temmelugt rystet over, så hvis man har tilhængere nok, kan man overtræde loven og handle kriminelt?

Svend-Erik Runberg, Eva Schwanenflügel, Peter Gløde, Peter Beck-Lauritzen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar

@Krister Meyersheim. Jeg er enig i, at IS kunne være sluppet med en næse, hvis hun havde undskyld og rettet op på fejlen. Men det gjorde og gør hun ikke. Om skaden var beskeden må du jo spørge de forurettede om - jeg kan forstå at det medførte både selvmordsforsøg, traumaer og selvskadelige handlinger. Overgrebet er derfor ikke 'beskedent'.

Vibeke Olsen, Torben Siersbæk, Svend-Erik Runberg, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Poul Simonsen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar

Glistrup vs. IS. Jeg kan godt se en vigtig forskel. Glistrup snød i skat, IS udøvede magtmisbrug som minister, altså i kraft af hendes embede. Det er efter min mening en afgørende forskel.

Hans Bruun hansbruunj@gmail.com, Vibeke Olsen, Torben Siersbæk, Flemming Berger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Da Krister Meyersahm åbenbart stadig enten ikke vil eller ikke kan forstå, at et folketingsflertal ikke kunne stemme Støjberg ud af tinget uden en rigsretsdom, skal jeg - igen - prøve at skære det ud i tilstrækkeligt tykt pap:

Meyersahm påberåder sig Grundlovens § 33, som lyder: "Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed."

Paragraffen betyder dog ikke, at et folketingsflertal til enhver tid kan vedtage, at et medlem har mistet sin valgbarhed. For Grundlovens § 30, stykke 1, fastslår, hvad betingelsen er for, at man kan miste sin valgbarhed:

"Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget."

Hvilket vil sige, at man kun kan tage valgbarheden fra et folketingsmedlem - og dermed sende samme medlem ud af tinget i hvert fald indtil næste valg - hvis vedkommende er blevet idømt straf "for en handling, der i almindeligt omdømme" gør vedkommende uværdig til at være medlem af folketinget.

Hverken folketing eller ombudsmand har dømmende magt, den ligger hos domstolene, i Støjbergs tilfælde, der drejede sig om hendes embedsførelse som minister, ifølge Grundlovens § 16 og § 60 rigsretten. Hvad Grundlovens § 33 giver folketinget beføjelse til i forbindelse med tab af valgbarhed er ALENE at afgøre, om det, et medlem er idømt straf for, er noget "der i almindeligt omdømme" gør vedkommende uværdig til at være medlem af folketinget". Hvis folketinget kunne tage valgbarheden fra et medlem, før dette medlem var idømt en straf ved en domstol, ville det jo være i lodret modstrid med § 30, stykke 1.

Indtil 13. december var Støjberg ikke idømt nogen straf for noget, og folketinget kunne derfor ikke fratage hende valgbarheden uden at overtræde Grundlovens § 30, stykke 1. Det er derfor rent nonsens at anklage folketinget for at løbe fra eget ansvar og gemme sig bag advokater og rigsret.

Lunds og Wilhjelms betænkeligheder ved bestemmelserne om "almindeligt omdømme" og folketinget som dommer om, hvad der i "almindeligt omdømme" gør et medlem uværdig til at sidde i folketinget, er forståelige nok, men det vil kræve en grundlovsændring at erstatte dem med noget mindre akavet.

Vibeke Olsen, Torben Siersbæk, Per Klüver, Ole Olesen, Eva Schwanenflügel, Per Christensen, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Jespersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er interessant at sammenligne Wilhjelms synspunkter med Dansk Folkepartis Peter Skaarups udtalelser i medierne i går. Skaarup finder, at Støjberg ikke har mistet sin værdighed, fordi hun ikke er straffet efter straffeloven for forbrydelser som f. eks. vold eller anden personfarlig kriminalitet. Det er som at sammenligne "æbler og pærer," som Skaarup formulerer det, Der er "kun" tale om overtrædelse af ministeransvarlighedsloven og forvaltningsretlige regler, hvilket ifølge DF ikke er så alvorligt som f. eks. vold eller anden personfarlig kriminalitet.
60 dages ubetinget fængsel er en ret almindelig straf for simpel vold, f. eks. et overfald på et værtshus, og DF's rationale må således være, at en banal voldsdom er alvorligere end strafbare handlinger begået af de øverste statsorganer under udførelsen af deres embedsopgaver.
Det er udtryk for en voldsom deroute, at DF ikke længere optræder som borgernes årvågne og kritiske repræsentant, men som forbenet forsvarer for magtmisbrug og embedsvælde.

Vibeke Olsen, Per Klüver, Ole Olesen, Svend-Erik Runberg, Lillian Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, hverken Rosa Lund eller Preben Wilhjems synspunkt om at det er vælgerne som skal afgøre om en politiker er værdig til Folketinget, når politikeren har fået en dom, som gør politikeren uværdig til at sidde i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Her bliver man udelukket i 3 år på baggrund af nogle objektive kriterier som Enhedslisten har været med til at vedtage. Hvorfor ikke bruge de samme kriterier i Folketinget? Du kan heller ikke blive ansat i Salling Group som butiksassistent med en dom, men du må gerne bestride et job som lovgiver/minister i Folketinget. Politikerne stiller jo ikke op i alle valgkredse, så derfor har borgerne ikke mulighed for at stemme personligt på alle 179 medlemmer. Hovedparten af befolkningen stemmer jo på partiet, så jeg har svært ved at se, at det er alle vælgere som har stemt alle medlemmer personligt ind. Det er jo heller ikke alle vælgere som bestemmer hvem som stiller op til valg. Det er kun partiforeningerne og deres begrænsede medlemmer eller ved at man samler Ca. 20.000 stillere. Hvis ubådsmanden Peter Madsen eller fængslede ISS krigere blev valgt, så ville valget blive accepteret af Rosa Lund og Preben Vilhjelm? Næppe. Så lav dog nogle objektive kriterier ligesom gælder i lokalpolitik, hvor borgerne - trods alt - kan stemme personligt på alle opstillede kandidater.

Vibeke Olsen, Ole Olesen, Eva Schwanenflügel, William Kern, Peter Gløde, Nikolaj Lykke Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

@Anders Hüttel

Absurt at bruge 2 år, mange millioner, mange møder på en person. Totalt absurt

Hel enig, men det er en konsekvens af selve eksistensen af en "rigsret" i vores Grundlov. Sverige afskaffede denne anakronisme i deres forfatning for 50 år siden, og vi burde gøre det samme. Der er især to problemer med rigsretten: Det sender det signal til befolkningen, at politikere er noget særligt, som har krav på en særlig retspleje, hvilket jeg synes er et mærkeligt signal. I stedet burde Folketingets Ombudsmand, som allerede er vagthund i forhold ministres embedsførelse, være den, der vurderede om ministeransvarlighedsloven er overtrådt på en måde, som bør medføre straf. Hvis ja, så ekspederer han sagen til anklagemyndigheden, som så på helt sædvanlig vis vurderer beviserne og i givet fald rejser tiltale ved en alm. domstol. Politiet bliver altså udeladt og erstattet af ombudsmanden. Dette system har to fordele, dels at politikere, der begår noget ulovligt, bliver behandlet i samme retssystem som alle andre, og dels - hvad der er meget vigtigt i en retsstat - giver det den evt. dømte politiker en ankemulighed. Støjberg kan ikke anke sin dom, hvad der i grunden er en skandale.

Brian W. Andersen

@ William Kern

Hvis Peter Skaarup eller andre ikke kan finde rundt i kriminalitetens frugtskål, så må vi jo til at forklare dem at overtrædelser af ministeransvarlighedsloven og forvaltningsloven er alvorlige, fordi en minister altid vil kunne iværksætte flere personfarlige handlinger med en enkelt instruks, end en voldelig karrierekriminel kan nå at udføre i hele sin levetid. Der er "kun" i at tale om overtrædelse af ministeransvarlighedsloven og forvaltningsretlige regler, fordi har en person først vist viljen og evnet til at overtræde disse, så er personen til fare for andre. Vold via proxy er stadigvæk vold, selvom andre i praksis udfører den beskidte ende af "arbejdet". Og hvad personfare angår, så holder vi nok heller ikke op med at straffe spritbilister, bare fordi de ramte ved siden af fodgængeren.

William Kern, Hans Bruun hansbruunj@gmail.com, uffe hellum, Vibeke Olsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Brian Andersen, du har ret, men tror du man kan forklare det sådan, at Støjbergs rygklappere kan forstå det?

Ved folketingsvalget i 2019 stemte ca. 3,7 mio. I Vestjyllands Storkeds, hvor Inger Støjberg stillede op, stemte ca. 330.000. Inger Støjberg fik ca. 26.000 personlige stemmer, d.v.s under 1% af alle stemmer i hele landet. Skulle pressen og de politiske eksperter ikke stoppe med at udråbe Inger Støjberg til en kæmpe magnet og stemmesluger. Pressen og de politiske eksperter er med til at ophøje hende. Prøv at finde et mere anonymt folketingsmedlem og omtal pågældende i flere måneder, så personen bliver landskendt og givet vil få en pæn fremgang i sine personlige stemmetal på grund af den gratis presseomtale. Inger Støjberg har gennem alle årene vist manglende respekt først over for udlændinge, så Folketinget, så instrukskommissionen og senest Rigsretten. Aktuel kører hun rundt med Dansk Folkeparti ved ikke for længst at have meddelt om hun vil være medlem hos dem og DF kan ikke selv se at de opfører sig som en tilbeder, hvor den de tilbeder ikke vil have dem. Det kan godt være at jeg tager fejl og vi alle inden længe får vist en flere måneder gammel indmeldelsesblanket, som Inger Støjberg og DF har haft liggende i en skuffe og så er pressen endnu engang gjort til grin.