Det har historisk set været vanskeligt at vinde sager om sexchikane på arbejdspladser. Men siden en lovændring i 2019 er det blevet markant lettere.
Det fortæller rådgivningschef i Djøf, Mette Knudsen.
I sidste uge fortalte en kvinde til Information, at hun for godt ti år siden blev udsat for seksuel chikane fra en chef på TV 2. Hun gik til direktøren med sine oplevelser, berettede hun, og kort tid efter blev hun fyret fra tv-stationen.
Kvinden havde en oplevelse af, at det var hendes forsøg på at sige fra over for sexchikanen, som endte med at få hende fyret. Men da hun gik til sin fagforening Djøf, blev hun rådgivet til ikke at rejse en sag, fordi hun manglede beviser.
Mette Knudsen fortæller, at det ikke var ualmindeligt at rådgive medlemmer sådan dengang. Hun understreger, at hun ikke kender til den konkrete sag, men at det før lovændringen i Ligebehandlingsloven, som trådte i kraft for tre år siden, var meget vanskeligt at vinde sager om sexchikane på arbejdspladser.
Ud over udfordringen med manglende beviser har det nemlig indtil for nylig været sådan, at der blev lagt vægt på omgangstonen på arbejdspladsen, når retten skulle vurdere, om der havde fundet sexchikane sted, fremhæver Mette Knudsen.
»Hvis der generelt var en seksuelt ladet omgangstone på arbejdspladsen, så var det ikke sexchikane. Det var et problem dengang,« siger hun.
Det gjorde ifølge Mette Knudsen, at man ikke kunne gøre særligt meget på de arbejdspladser, hvor der var en udbredt fri og seksualiseret omgangstone.
»Så det var kun på de arbejdspladser og i de sager, hvor der var tale om en undtagelse fra kulturen, at man kunne få medhold i, at der var tale som sexchikane.«
– På TV 2 hører man jo nu om, at der var en seksualiseret kultur og en såkaldt fri omgangstone. Ville det have spillet ind på, hvordan I havde rådgivet TV 2-ansatte?
»Ja, det ville det jo, for sådan var juraen på det tidspunkt. Vi bliver nødt til at rådgive ud fra den jura, der gælder og så den retspraksis, der var på det pågældende tidspunkt. Og der spillede det en rolle,« siger hun.
Men i 2019 blev det blandt andet skrevet ind i bemærkningen til loven, at der i vurderingen af sexchikanen ikke må lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen.
Mette Knudsen kan godt forstå, at kvinder igennem tiden har haft svært ved at sige fra over for sexchikane. For ud over at det ifølge hendes erfaring ofte er de medarbejdere, som befinder sig lavest i hierarkiet, som bliver udsat for det, så har konsekvenserne for den, der sagde fra, ofte været negative.
»Man kunne rådgive dem om at gå to veje: Enten skulle de forsøge at sige fra på arbejdspladsen, eller også skulle de løse det selv ved at finde et andet job. Hvis jeg skal være lidt firkantet, vil jeg sige, at efter de gamle regler var der en pænt stor risiko for, at man blev afskediget, hvis man sagde fra.«
For lav godtgørelse
Med den nye lovændring er en anden udfordring ved sexchikanesager også forsøgt løst, forklarer Mette Knudsen. Det handler om, at der før i tiden blev lagt vægt på, om medarbejderen, der klagede over sexchikane, selv havde spillet med på den seksualiserede jargon. Samtidig var det også et problem, hvis medarbejderne ikke kunne vise, at vedkommende havde sagt aktivt fra, fremhæver hun.
»Problemet ved den tilgang er, at det er de færreste, der møder ind på en arbejdsplads, hvor tonen er seksuelt ladet, og så fra starten siger fra over for den. Ofte vil det være efter en længere periode, hvor det til sidst bliver for voldsomt. Og så vil man i de fleste tilfælde kunne pege på situationer, hvor man havde grinet med eller andet,« siger Mette Knudsen.
Med lovændringen er det ifølge Mette Knudsen blevet slået fast, at enhver uønsket verbal eller fysisk seksuel adfærd betragtes som seksuel chikane, uanset om den ansatte har sagt fra, og hvordan tonen i øvrigt er på arbejdspladsen.
»På den måde er der kommet en mere ensartet standard, så man ikke bare kigger på virksomhedskulturen.«
Samtidig er godtgørelsen til ofre for seksuel chikane blevet hævet en tredjedel fra det daværende gennemsnit på 25.000 kroner, det vil sige til omkring 33.000 kroner. Det er dog ifølge Mette Knudsen for lavt. Ofte vil sagerne trække ud, og det er hendes erfaring efter at have talt med mange medlemmer, som har været udsat for seksuel chikane, at det har store konsekvenser for deres arbejdsliv og psykiske trivsel.
»Godtgørelsen står ikke på nogen måde mål med de konsekvenser, det har for de medlemmer, jeg har været i kontakt med, som har været udsat for seksuel chikane,« fastslår hun.
Hun mener, at det ville give bedre mening at lægge det på samme niveau som den erstatning, kvinder får, hvis de er blevet afskediget på grund af graviditet, hvilket er ulovligt.
»Her er godtgørelsesniveauerne mellem et halvt til et helt års løn,« siger hun.
Offentligt fokus hjælper
Udfordringen ved sexchikanesager er dog stadig, at det er mindre objektivt end sager, hvor en kvinde er blevet fyret eller degraderet, efter hun har sagt, at hun er gravid.
»Desværre har vi set på de arbejdspladser, hvor man ikke tager sexchikane alvorligt, at dem, der forsøger at rejse sexchikane som et problem på deres arbejdsplads, bliver fyret kort tid efter af nogle andre årsager. For eksempel med begrundelse i inkompetence eller omstruktureringer,« siger hun.
Hun understreger, at disse sager er blevet mere ualmindelige efter #MeToo-debatten. Og generelt har det store fokus på sexchikane i den offentlige debat haft positiv indvirkning, mener Mette Knudsen.
»Lovændringen er et udtryk for, at samfundsopfattelsen har ændret sig. Men den største forskel er, at der har været så meget fokus på det. Dels er det blevet lettere for folk at se, at det ikke er okay. Og så er der mange flere arbejdspladser, som tager det alvorligt,« siger hun.
Hun fortæller, at Djøf før 2017 havde omkring nul til fire henvendelser om sexchikane hvert år. Efter sagerne mod filmproduceren Harvey Weinstein, der satte skub i #MeToo-bevægelsen over hele verden, steg antallet af sager om sexchikane i Djøf til cirka 100 henvendelser om året, fortæller hun. Og efter Sofie Linde sidste år holdt sin tale til TV 2 Zulu Comedy Award, som igangsatte en anden bølge af #MeToo herhjemme, fik de rundt regnet én henvendelse om dagen.
»Og vi fik også henvendelser fra kvinder, som havde været udsat for sexchikane i flere år, og som nu kunne se, at der var mulighed for at gøre noget ved det. På den måde betyder samfundsdebatten også rigtigt meget for den støtte, de får fra deres omgivelser,« siger hun.
Det er også Mette Knudsens bud, at de seneste historier om TV 2 vil påvirke antallet af henvendelser om sexchikane til Djøf.
»Jeg vil gætte på, at hvis du spørger mig til marts, vil man kunne se det. For allerede nu ser vi, at kvinder, vi har talt med tidligere, men som ikke ønskede at gøre noget dengang, vil gøre noget ved det nu. Så hver eneste gang, der kommer sådan nogle historier, hjælper det andre, som står i en situation, der ligner,« siger hun.
Både TV 2’s daværende direktør og den chef, der ifølge kvindens forklaring udsatte hende for uønsket seksuel opmærksomhed, har afvist kvindens forklaring.
