Regeringen overvejer fodlænker til børn ned til ti år

»Der er intet bevis for, at det virker. Der er heller ikke nogen, der tror, at det virker, i hvert fald ikke nogen af dem, der arbejder med kriminalitetstruede børn og unge. Og det er sådan set det, jeg baserer det på, når jeg siger, at det ikke virker.«

Sådan sagde den daværende socialdemokratiske justitsminister, Karen Hækkerup, da S-R-SF-regeringen i februar 2012 afskaffede muligheden for at bruge elektronisk overvågning som for eksempel fodlænker til børn ned til ti år. Selv om Ungdomskommissionen havde frarådet det, havde VK-regeringen med støtte fra DF indført børnefodlænkerne to år tidligere.

Nu overvejer Politikontoret under Justitsministeriet at genindføre muligheden for fodlænker for aldersgruppen 10-17 år. Det fremgår af to dokumenter, som Information er kommet i besiddelse af.

Det ene er en såkaldt initiativbeskrivelse fra ministeriets Politikontor, som lægger op til at indføre en hjemmel, der skal gøre det muligt at anvende »elektronisk fodlænke eller lignende teknisk anordning med gps-funktion«. Formålet skal være at »kontrollere efterlevelsen af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse«, ligesom der skabes »en mere intens og ressourceeffektiv ramme for Ungekriminalforsorgens tilsyn«, hedder det i beskrivelsen, som kalder muligheden for fodlænker for »et pædagogisk værktøj«.

Det andet dokument er et udkast til høringsskrivelse fra Sanne Bager, formand for Ungdomskriminalitetsnævnet. Her fremgår det, at Justitsministeriet har anmodet nævnet »om eventuelle bemærkninger til indførelse af mulighed for at pålægge børn og unge elektronisk overvågning«.

I en mail til Information afviser justitsminister Nick Hækkerup, at regeringen står over for at indføre fodlænker til børn. Omvendt afviser ministeren ikke, at der foregår overvejelser om sagen.

»Det er helt afgørende at få sat effektivt ind over for ungdomskriminalitet, så vi får hjulpet unge væk fra den kriminelle løbebane. Regeringen overvejer derfor løbende nye initiativer, men regeringen har ikke aktuelle planer om at udstyre unge, der har begået kriminalitet, med fodlænke,« skriver Nick Hækkerup.

Gerd Sinding, konsulent i tænketanken Justitia, advarer mod at indføre fodlænker for børn og unge.

»Fodlænker bruges i dag som straf og er ikke et pædagogisk værktøj. De 10-15 årige, som kommer for Ungdomskriminalitetsnævnet, er ikke dømt for noget,« siger hun.

Tilsvarende synspunkter kommer fra Sanne Bager i nævnets høringsskrivelse. Nævnet er imod at indføre fodlænker til børn og unge, og i høringsskrivelsen skriver formanden, at »elektronisk overvågning har karakter af straf«, men straf har aldrig været formålet med ungdomskriminalitetsloven, der indførte nævnene.

Sanne Bager noterer sig også, at ministeriet ikke har beskrevet, om der er opstået et nyt behov for at styrke tilsynet med unge. Samlet finder nævnet, at elektronisk overvågning vil få karakter af en sanktion og ikke en reaktion, og at det desuden ikke vil være proportionalt at anvende fodlænker, fordi tilsynet kan føres med mindre indgribende midler, for eksempel med en telefonsamtale.

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnet?

Nævnet har til opgave at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge forebyggende og individuelle indsatser over for kriminalitetstruede børn og unge. Reelt er der tale om flere nævn, som løbende sættes i landets 12 politikredse, hver gang sammensat af en dommer, en kommunal repræsentant samt en medarbejder i politiet.

Kort fortalt kan nævnene fastsætte et såkaldt straksforløb eller et forbedringsforløb på op til to år, og begge forløb kan indebære pålæg om, at den unge skal være hjemme på bestemte tidspunkter, for eksempel fredag og lørdag aften, eller opholde sig i en ungdomsklub eller på et uddannelsessted.

Ifølge nævnets årsberetning for 2020 er der i forbindelse med forbedringsforløb på landsplan 138 gange fastsat hjemmetidspunkter eller ophold i ungdomsklub eller uddannelsessted for 10-14-årige og 155 gange for 15-17-årige.

Fodlænker skal være medvirkende

Det er Ungekriminalforsorgen, som skal føre tilsyn med, at afgørelserne fra nævnet efterleves, og det er i den forbindelse, at fodlænkerne kommer ind i billedet.

De skal ifølge Politikontorets beskrivelse tages i brug, når der er »bestemte grunde« til at antage, at et forløb ikke vil blive efterlevet. Desuden skal vurderingen være, at elektronisk overvågning »vil være medvirkende« til at få barnet eller den unge til at efterleve pålæggene. Hvis det er tilfældet, kan man beslutte at anvende fodlænke én måned ad gangen, dog højst i tre måneder inden for et år.

Det understreges, at en fodlænke ikke kan erstatte en pædagogisk indsats eller anden støtte, og endelig slås det fast, at det vil være i strid med et grundlæggende proportionalitetsprincip fysisk at tvinge et barn eller en ung til at få påsat en fodlænke. For unge over 15 år skal der derfor som udgangspunkt indhentes samtykke, mens det for børn under 15 år gælder, at deres synspunkter skal tillægges »passende vægt« i overensstemmelse med alder og modenhed. I sager om grovere personfarlig kriminalitet, herunder bandekriminalitet, skal det dog være muligt at se bort fra samtykkekravet, fordi et frivilligt samarbejde ikke anses for tilstrækkeligt til at afhjælpe problemerne.

I dag anvender kriminalforsorgen efter ansøgning fodlænker i sager med fængselsstraffe på op til seks måneder. Den dømte afsoner hjemme med en rem om anklen med en elektronisk sender, der via en boks er i konstant forbindelse med en overvågningscentral hos kriminalforsorgen.

Vil fremstå mere konsekvent

Gerd Sinding fra Justitia mener, at overvejelserne om at genindføre fodlænke må ses i sammenhæng med regeringens udspil »Et tryggere Danmark«, som ​blev lanceret umiddelbart forud for kommunalvalget i november. I henhold til udspillet vil regeringen som et af 12 initiativer udvide kommunernes muligheder for at pålægge forældre handlepligt, så den unge ikke må opholde sig bestemte steder, for eksempel i et storcenter eller på en S-togsstation. Et zoneforbud for børn og unge vil selvsagt øge behovet for tilsyn med, om opholdsforbud/pålæg efterleves.

Ifølge planen vil regeringen også med en kommende lovændring lempe betingelserne for at idømme en straksreaktion. Ud af mere end 1.000 sager har nævnet kun fastlagt straksreaktion i 21 tilfælde. Det hænger sammen med, at betingelsen for en straksreaktion er, at den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd i en grad, så der er risiko for den unges udvikling. Men den grænse vil regeringen have sænket, så der kommer flere straksreaktioner.

»Med udspillet og forslaget om fodlænker ønsker regeringen formentlig at fremstå som mere konsekvent. Det er naturligvis også vigtigt at bekæmpe kriminalitet af enhver art. Det ændrer dog ikke ved, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt eller proportionalt at kæde et ungepålæg med et forebyggende sigte sammen med en kontrolforanstaltning, som har karakter af straf,« siger Gerd Sinding.