Grøn aftale
Læsetid: 5 min.

Staten vil bygge flere nye havvindmøller – og nu koster det ikke længere noget

Et flertal i Folketinget har indgået en grøn delaftale om finansloven. Et af de vigtigste elementer i aftalen handler om havvindmøller, som nu kan opføres uden omkostninger for staten, siger professor
Et flertal i folketinget er blevet enige om at udbygge de danske havvindmølleparker med to gigawatt inden 2030

Et flertal i folketinget er blevet enige om at udbygge de danske havvindmølleparker med to gigawatt inden 2030

Torben Huss

Indland
6. december 2021

Der skal bygges flere havvindmøller i Danmark.

Med den netop indgåede grønne delaftale om finansloven er regeringen sammen med et flertal bestående af SF, De Radiale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om at udbygge de danske havvindmølleparker med to gigawatt inden 2030.

Det svarer omtrent til elforbruget i to millioner husstande.

Med aftalen vil man derudover sætte penge af til fangst og lagring af CO2 samt til en række andre initiativer, hvilket ifølge regeringen er »et vigtigt skridt« på vejen mod at nå Danmarks målsætning om at reducere udledningerne af CO2 med 70 procent i 2030.

Det er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen enig i. Han kalder udbygningen af havvindmølleparkerne »stor og vigtig«.

»Men den er også nødvendig, for der vil blive brug for langt mere strøm i fremtiden, hvor vi vil se en elektrificering af samfundet,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

John Jørgensen

Gemt bag betalingsmur. Hvis man ikke mener at vi kan lagre CO2 i jorden, hvor kom så de metertykke muldlag fra som europæerne fandt i nordamerika? Plantevæksten kan lagre ca 10 ton C (svarer til 37 ton CO2/ha/år.) I DK er man glad hvis vi kan nå 2 ton CO2/ha/år. Hvis det var os der ville lave en månelanding, så kom vi sgu aldrig afsted...

Per Torbensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Henning Lindberg

Interessant at Bendt Bendtsen, nu hvor han repræsenterer f.eks. Rockwool, mener der skal afsættes flere penge til energirenovering.
Dengang han var energiminister mente han at vi da vist nu havde nok vindmøller i Danmark. Og for at leve op til vores CO2 forpligtelse tog han i stedet til Rusland for at købe noget varm luft.
Det gjorde så også at danskere med ondt i skatten i stedet købte møller i Tyskland, der jo kunne garantere prisen på strømmen i helt op til tyve år...

Henning Lindberg

Her er der, nok for de fleste, overraskende informationer om nogle af de, for almindelige mennesker, ukendte bagsider af vindmølleenergi. Faktisk ret chokerende - og "grønt" er det, på bundlinien, så sandeligt ikke!!!

https://www.tv2east.dk/.../18.../1930/1930-18-okt-2020-2...

15.000 tons glasfiber gemmes væk i jorden årligt - alene i Dansk jord!!! Og selv de dele af det man siger man "redder" fra at blive begravet i jorden ved at anvende det til andre formål, er jo kun at udsætte problemet...for det forgår sandsynligvis "aldrig"...

Hver gang mennesket bilder sig ind at have løst et problem, fremkalder dets initiativer og aktiviteter kun nye problemer. Er det mon fordi vi er fundamentalt galt afmacheret i vores udgangspunkt? Fordi vi overser noget såre essentielt? Hvornår begynder vi virkeligt at se og resonere med kløgt på alt og altings vegne - hvornår begynder vi virkeligt at lære?
Også i dette tilfælde blæser svaret vist i vinden............

Kirstine Knudsen, Morten Larsen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

CO2 skal ikke lagres, men derimod - sammen med H2 fra elektrolyse af vand - bruges til fremstilling af methanol, som både er en fremragende energigiver og et af de vigtigste råstoffer i den kemiske industri.

Og i øvrigt kan glasfiber genbruges op imod 100 %. Problemet er selvfølgelig, om det så også bliver gjort. Men det skal nok komme, når det viser sig at være rentabelt. At det var urentabelt, sagde mange også engang om både vindmøller og solceller, men se, hvor vi er nu.

Jan Fritsbøger

og der er stadig ingen der så meget som vil overveje, om vi bør sænke overforbruget ikke bare af energi men alt overforbrug,
nej nej nej vi skal da have vækst og derfor får vi i fremtiden brug for endnu mere energi,
og investorerne drømmer om en ny stor industri i form af co2 capture/lagring, som så markedsføres som en løsning på klimaproblemet, sammen med andre "gode" investeringer, altså gode for investorerne,
ikke for bæredygtigheden som man faktisk ikke er spor interesseret i, ud over selvfølgelig som et effektivt markedsføringskoncept.

Allan Jensen, Kirstine Knudsen, Henning Andersen, Kent Bajer, Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Carsten Munk og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Hvis udgiften til at lave alle disse møller ikke kommer fra staten, hvem skal så betale dem?
"og i et af de seneste havvindmølleprojekter budgetterer staten med en indtægt i stedet for en udgift. " Budgetterer med. Altså ingen facts om, at det virkelig kommer til at ske. Varm luft.
Så er der CO2-fangst.Det berøres kort, at der er 2 muligheder, enten fra atmosfæren som sådan eller fra kraftværker.Der er kæmpe forskel. At hive det ud af luften med teknologi er nok den højest hængende frugt man kan forsøge at plukke. Der er 0,04% CO2 i atmosfæren og tænk så på hvor meget luft, der er. At tage det fra kraftværks"røg" er noget helt andet. Mængden er mikroskopisk i sammenligning og fra et kulkraftværk er der vel 50-100% CO2.
Der er iøvrigt en god og klimavenlig metode til at hente CO2 uf af atmosfæren. Den kaldes skov.
Og som andre også har nævnt skal vi selvfølgelig bruge mindre energi.

@ Henrik Poulsen,

Du spørger, hvor pengene til investering i vinkraft egentlig kommer fra.

Men i en situation som den nuværende danske, hvor hele energisystemet fra produktion til destribution er fuldstændig privatiseret, kommer pengene selvfølgelig fra private investorer, der køber aktier i de private energiselskaber.

- Den indlysende Fordel er, at offentlige myndigheder ikke skal investere egen eller lånte midler.

- Men den lige så indlysende ulempe er til gengæld også, at man fra samfundets side totalt har mistet enhver styringsredskab over energi produktionen.

Samfundet kan altså ikke diktere branchen noget. Og samfundet kan ikke betale nogen for at gøre noget, som samfundet ønsker. - I hvert fald ikke uden at alle andre også skal have penge.

Men energiområdet er så vigtig i nutiden, at samfundet faktisk burde købe det hele tilbage igen.

Steen Bahnsen, Rune Mariboe, uffe hellum, Kent Bajer, Steen Simonsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Jeg mener ikke det på nogen måde er en fordel at energisektoren særligt elproduktionen er privatiseret og underlagt markedets profitmaksimering
Både produktion og produkt burde være fælleseje

Steen Bahnsen, Rune Mariboe og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Trods enkelte naturværdier, bør det overvejes om ikke Saltholm kan plastres til med mega vindmøller

Vindmøller er desværre ikke grønne, selve fremstillingen er dybt kemisk, epoxy og glasfiber, man skal ikke have arbejdet meget med glasfiber, for at vide hvor giftig en proces det er. Beton fundamenterne er kæmpe, og co2 tunge at lave. Mikrostumper af vinge materialet bliver "vasket" af, det skyldtes vind og vejr, samt almindelig slitage i materialet. Det er ikke små mængder, som spredes i vores natur eller have. Desværre er der ikke seriøst forsket i dette, det er ikke velset, at sætte spørgsmålstegn ved vindmøller, ikke mindst pga af den kæmpe industri det er i dag, specielt for DK. Og bortskaffelsen af møllerne har indtil nu bare været at grave dem ned i jorden, det er heller ikke ligefrem en grøn løsning. Et andet problem er at private lodsejere, godser, storbønder osv. Kan tjene store summer ved at lade konsortier opstille kæmpe vindmøller, på deres jorde. Uden hensynstagen til naboer, der får stress af følgevirkningerne (stroboskob skyggelys/mørke, Lavfrekvent konstant støj, den hørbare støj osv) ved at bo tæt på møller, usælgelige ejendomme, ødelagt herlighedsværdi. For ikke at tale om havørne, og andre sjældne rovfugle, gæs på træk, svaner, flagermuse, jeg kunne blive ved, som bliver invalideret og lider en pinefuld død eller bare slået ihjel af vingerne. Vi taler om møller på 150-225 m, til sammenligning er de højeste pyloner på storebæltsbroen 254 meter i højeden, så høje er møllerne også snart. Møllerne skader desuden tilflytningen, og turismen her i udkantsdanmark (vandkants danmark ). Turister kommer ikke til DK for at se naturen plastret til med møller, dem har de rigeligt af derhjemme. Det undrer os, at der ikke er nogen vindmøller i Nordsjælland ? Jeg syntes det bliver sværere og sværere, ikke at se a-kraft, med de nye teknologier man har nu, som den eneste reelle løsning på de udfordringer vi står med. Men hvis vi skal have de møller? så skal de langt ud på havet og stå.

Dengang kul var den vigtigste energikilde, og private anlæg de mest forurenende, da gav det god mening at centralisere, så forureningen kunne begrænses. Det er billigere at distribuere energi i et el-net, end at køπre kul ud til hver lejlighed og hvert hus, og forureningen er mindre.

Nu hvor energi hovedsaglig (snart) kommer fra vandkraft, solceller, og vindmøller, så er der stadig nogle rigmænd, som ønsker centrale anlæg. Men det er åndsvagt, samfundsmæssigt set.

Hvis hovedparten af hus-ejere er begejstrede for at spare penge og selv have kontrollen med deres egne solceller på vores eget tag, så er der behov for NUL hektar med centrale solcelleanlæg.

Hvis en stor del af landejendomme er begejstrede for at sætte vind-anlæg, der hvor det ikke er i vejen, og spare en masse penge, så har vi decentraliseret noget af strømforsyningen, netop på de vinterdage, hvor der skal bruges meget på opvarmning.

Hvis mange el-bil-ejere er begejstrede for at lade deres bil op fra deres egne solceller, mens vi alligevel sidder hjemme på kontoret og arbejder, så er det et boost til lager-kapaciteten, nationalt set.

Jo mere af produktionen og forsyningsnettet der ejes og administreres af forbrugerne selv, desto bedre frihedsgrad og forsyningssikkerhed for Danmark som helhed.

Det bedste middel imod magt-griske rigmænd er ikke skatter og statslig kontrol, men systemisk autonomi. Det er også det bedste middel imod (fremtidige) bundkorrupte politikere, hvis anti-liberale venstrefolk og social-abrobater kommer til magten igen.

At det giver feelgood følelse af fremstille strøm selv og decentralt og det samtidigt skaber et fælleskab er sikkert rigtigt, men der er ingen fremstilling og heller ikke elektricitet der bliver bedre eller billigere ved 1000vis af anlæg. det er kun hus og jordejere der bliver rigere ved egenanlæg, og så er det mest på andre folks bekostning. så ville det vel være nemmere og billigere med statslige elselskaber, hvor man kunne udbyde folkeaktier. Det ville aldrig være billigere at fremstille selv (uden tilskud, installering, vedligeeholdelse etc.) hvis det ikke var pga af afgifter og forsyningsafgifter (elfremstillingen koster stortset ingenting i forhold til prisen). Der burde være en model så man kunne køre ødrift of så kunne skulle betale for den kapacitet man vil kunne trække når man ikke selv kan producere strøm så man ikke kører friløb i forhold til den reserve der er påkrævet som backup de 3-4 uger af året hovedsageligt om vinteren hvor vind og vand kan mangle i flere uger. det er en drøm at der skulle være lagringskapacitet eller man kan fremstille brint osv. når der er for "meget" strøm. Der tabes rigtigt meget strøm ved konvetering og det koster så meget at bygge at det ikke er økonomisk at lade det stå uden aktivitet i 3-4 uger uden at kunne planlægge. vindmøller kræver også rigtig mange sjældne metaller med minedrift til følge og plads så så grønne er de slet ikke.

Jeg kan da gøre opmærksom på, at man rent faktisk kan producere egen el.

Vi har ingen vind og ingen vindkraft. Men vi har solpaneler på huset i Sverige og på Balkan-huset. Men både økonomisk og administrativt virker det så urimeligt, at vi anvender det hele selv.

Vi bruger lidt til lys, tv, køleskab og lignende, men vi har ingen større opbevaringskapacitet. Derfor bruges resten til opvarmning af akkomulatortanke, der altid er på mere end 90 grader, og anvendes til rumopvarmning og brugsvand.

Til dem, der savner køl, frys, radio, tv og en række andet udstyr til alternativ energi, kan jeg henvise til et par virksomheder i Sverige og en række i Canada, der har ganske omfattende sortimenter.

Disse produkter, ofte fremstillet af store og kendte virksomheder, findes især fordi, nogle bor ude i områder, hvor der ikke findes hverken el, vand, kloak eller anden infrastruktur. Men disse sortimenter kan også anvendes, hvis man vil være uafhængig af forsyningsvirksomhederne.

Og så vi jeg lige gøre opmærksom på, at man faktisk kan komme utroligt langt ned i energiforbrug ved simpel termisk isolering. Vores svenske hus er fra starten af 1990, og er bygget som et lavenergihus, og forskellen er stort set kun isolering og varmegenindvinding fra luft og spildevand.

Læg facadesolering udenpå dit hus i armeringsnet, og lad det pudse 3 gange med fortsat hårdere og hårdere puds. Isoleringen kan man selv gøre, men skal pudset være pænt, kræver det en fagmand. Det har vi fået gjort på Balkan-huset.

Desuden har vi en meget lille og lav USA-bygget kompakt-traktor med 2 cylindre og automatisk gear til hvert trækkende hjul. Den bruges til at køre i vin-rækkerne, græsslåning, vanding fra tank og så videre. Den kører normalt på benzin, men for tiden står den hos vores lokale mekaniker, der arbejder på at få den til at køre på brint fra speciel gastank. Lykkes det, køber vi et lille Siemens anlæg i Sverige, der fremstiller brint udelukkende ved hjælp af vand og energi fra solceller.

Så ja, man kan faktisk gøre meget selv - og gøre det klimasmart.

Vi har allerede udviklet en ganske effektiv metode til CO2-fangst. Den kaldes fotosyntese.
Desværre har vi brugt en del krudt igennem årene på at nedbryde produktionsapparaterne, men de er heldigvis billige at genetablere; vi skal faktisk bare lade dem.

Mht. energiproduktion:
- Nej, metanol er ingen energigiver. Metanol er et energimedium. At tisse i bukserne for at holde varmen er en meget analogt til at bruge store mængder energi på at producere metanol - blot for at brænde det af.
- Vindmøllebestanddele har vi styr på genanvendelsen af - vi skal bare i gang i stor skala.

Mit vedvarende spørgsmål er dog, om man har vurderet konsekvensen af at trække så megen energi ud af vindsystemerne, som vi forbruger…