Det var en klar fejl, at Inger Støjberg ikke blev tiltalt ved rigsretten for vildledning af Folketinget, men alene for at have været ansvarlig for den ulovlige sagsbehandling i Udlændingestyrelsen tilbage i 2016. Sådan lyder det fra flere sider, efter at rigsretten mandag idømte den forhenværende udlændinge- og integrationsminister 60 dages ubetinget fængsel.
»Vi synes, at det skulle have været med, for det er meget alvorligt at lyve for Folketinget. Og jeg tror, at hun ville være blevet dømt for at tale usandt, for over for Folketinget sagde hun jo det modsatte af, hvad rigsretten nu har fundet frem til,« siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er enig:
»Rigsretten har dømt, at Inger Støjberg beordrede en ulovlig administration, vel vidende at den var ulovlig. Det er meget ærgerligt, at rigsretten ikke også fik mulighed for at tage stilling til, om hun efterfølgende løj over for Folketinget for at dække over det.«
Også juridiske eksperter mener, det havde været godt, hvis vildledning af Folketinget var blevet inkluderet i anklagen.
»Det er så ærgerligt, at det tiltalepunkt ikke kom med. Det havde været godt med en dom, der kunne få effekt på det område fremadrettet,« siger professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter, der finder det »ret nærliggende«, at rigsretten ligesom Instrukskommissionen ville mene, at Inger Støjberg bevidst har givet Folketinget vildledende oplysninger.
Højere straf?
Professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard er enig i, at rigsretten anlægger nogenlunde samme vurdering af forløbet som Instrukskommissionen, der nåede frem til, at Inger Støjbergs forklaringer over for Folketinget var misvisende.
»Derfor ville det have været godt, hvis rigsretten havde fået lejlighed til at afklare, om Inger Støjberg kunne straffes for vildledning af Folketinget,« siger han og tilføjer: »Hvis hun også var blevet dømt for de urigtige oplysninger, havde straffen nok fået en ekstra tak opad.«
En minister kan ifølge ministeransvarlighedsloven straffes, hvis han eller hun »giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger«. Og når Instrukskommissionen i sin beretning fra december 2020 vurderede, at Inger Støjberg havde givet urigtige oplysninger, skyldes det, at en række udtalelser fra hende ved samråd og i folketingssvar tilbage i 2016 ikke afspejlede, at hun ifølge kommissionens vurdering ville have en undtagelsesfri administration i sagen om asylpar.
Hvad skal der så til?
På den baggrund mente Enhedslisten, De Radikale, SF, Alternativet og Liberal Alliance under forhandlingerne i januar i år om anklageskriftet i rigsretssagen, at Inger Støjberg også skulle anklages for vildledning af Folketinget. Men partierne udgjorde et mindretal inden for det flertal, der ville anklage Inger Støjberg ved rigsretten.
Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative ville ikke have vildledningen med i anklagen, og sådan endte det. Men når nu rigsretten ligesom Instrukskommissionen når frem til, at Inger Støjberg besluttede sig for en undtagelsesfri administration i sagen om asylpar, så understreger det, at hun burde have været tiltalt for at sige det modsatte til Folketinget, mener kritikerne.
Kristian Hegaard deltog dengang i forhandlingerne som folketingsmedlem for De Radikale.
»Jeg kunne ikke lade være med dengang at tænke, at hvad skal der egentlig til for at rejse en tiltale for vildledning, hvis ikke i denne sag? Det er lidt pudsigt at have en paragraf, man nærmest af princip vælger ikke at rejse tiltale for.«
Ifølge Kristian Hegaard kunne en afgørelse fra rigsretten om de vildledende oplysninger have fastsat retningslinjer for, »hvornår man går over stregen«.
»Og det havde været en god rettesnor for at se, hvor grænsen går, eftersom det ikke har været prøvet tidligere ved en rigsret,« tilføjer han.
Fortryder ikke
Også SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er ærgerlig over, at der ikke blev rejst tiltale for vildledning.
»Det burde man have gjort, for så havde vi fået en rettesnor,« siger hun.
De Konservatives Mai Mercado fortryder ikke, at hendes parti dengang afviste at rejse tiltale for vildledning af Folketinget.
»Vi ønskede, at der skulle rejses tiltale med et bredt flertal, og der var flere, der dengang problematiserede det med gode juridiske argumenter. Derfor placerede vi os samme sted. Og det fortryder jeg ikke,« siger Mai Mercado, der ikke på stående fod kan huske nærmere om disse juridiske argumenter.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Jeppe Bruus, står ligeledes ved beslutningen.
»At en minister lyver for Folketinget er meget alvorligt, men det er alene en sag mellem regeringen og Folketinget. Der er jo ikke en tredjepart, altså borgere eller andre, der er kommet i klemme,« siger han.
Tegnede urigtigt billede
I sin beretning gennemgik Instrukskommissionen en række eksempler på misvisende udtalelser fra Inger Støjberg til Folketinget. Blandt andet hvad hun ved et samråd i juni 2017 forklarede om den instruks, som Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016 modtog fra ministeriet, om hvordan styrelsen skulle adskille de unge par.
Inger Støjbergs forklaring tegnede ifølge kommissionen »et urigtigt billede« af, hvad der var foregået. Således fortalte ministeren ikke på samrådet, at styrelsen havde fået mundtlig besked på at administrere efter den pressemeddelelse, som Inger Støjberg havde udsendt tidligere samme dag. Det var den, hvor hun selv havde fjernet forbehold, som embedsmændene havde indsat for at åbne for, at der kunne være undtagelser.
Ved ikke at åbne for undtagelser foreskrev pressemeddelelsen en ulovlig administration.
På samrådet fortav Inger Støjberg også, at hun på det tidspunkt ikke havde accepteret, at Udlændingestyrelsen skulle administrere med mulighed for undtagelser.
Rigsretsdommens beskrivelse af det samme forløb lægger sig i klar forlængelse af Instrukskommissionen. 25 ud af rigsrettens 26 dommere finder således, at »det er bevist«, at Inger Støjberg omkring frokosttid den 10. februar 2016 besluttede sig for en »indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser«. De vurderer også, at det var sådan, pressemeddelelsen skulle forstås, og at Udlændingestyrelsen fik besked om at administrere efter pressemeddelelsen. Med andre ord var de oplysninger, som Inger Støjberg gav på samrådet – og i efterfølgende folketingssvar – tilsyneladende forkerte.
Frygtede partier konsekvenser?
Ole Birk Olesen tror, at Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative måske var bekymrede for, at det ville danne præcedens, hvis de gik med til at inkludere vildledning af Folketinget i anklageskriftet.
»Det kunne jo godt være, de mener, at det med at vildlede Folketinget er noget, man kan komme til, og at det jo nødigt skulle føre til rigsretssager hver gang,« siger han.
Heller ikke Rosa Lund kan slippe mistanken om, at Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative ikke ville have vildledning med, »fordi de var bange for, hvilke konsekvenser det ville kunne få for deres egne ministre, hvis man begyndte at slå hårdt ned på vildledning af Folketinget«.
»Men hele pointen er jo, at vi vil have, at det skal have konsekvenser,« siger hun.
Karsten Lauritzen fra Venstre er ikke vendt tilbage på Informations henvendelser.
Selvfølgelig skulle hun have været tiltalt, og firkendt/dømt..
Det er ganske givet et godt gæt, at de sædvanligvis regerings bærende partier, er bange for konsekvenserne, ved en sådan tiltale/dom
” Socialdemokratiets politiske ordfører, Jeppe Bruus, står ligeledes ved beslutningen.
»At en minister lyver for Folketinget er meget alvorligt, men det er alene en sag mellem regeringen og Folketinget. Der er jo ikke en tredjepart, altså borgere eller andre, der er kommet i klemme,« siger han.”
Mage til vås skal man lede længe efter..
»At en minister lyver for Folketinget er meget alvorligt, men det er alene en sag mellem regeringen og Folketinget. Der er jo ikke en tredjepart, altså borgere eller andre, der er kommet i klemme,«
Ja, hvem i alverden tror han, han er?
At lyve overfor Folketinget er da i lige så høj grad at lyve overfor befolkningen. Og alle dem man lyver overfor kan af samme grund ikke træffe oplyste valg, så de kommer da bestemt i klemme.
Kun en person, der føler sig som del af en særligt udvalgt elite og føler sig hævet over andre, kan finde på at sige sådant noget vrøvl.
»At en minister lyver for Folketinget er meget alvorligt, men det er alene en sag mellem regeringen og Folketinget. Der er jo ikke en tredjepart, altså borgere eller andre, der er kommet i klemme«
Bortset fra kagebagere og brune mennesker, forstås.
Hvis man lige spoler tilbage i tid, så bør man også huske på, at det i tilgift var disse tre partier, der nølede eftertrykkeligt ved at indlede en Rigsretssag.
Det er klart, de helst ikke ville have mere præcedens, end der kom.
Mange havde nok hemmeligt heppet på frifindelse eller bødestraf..
Yep, der har vi sosserne i et nødeskal.!!
»At en minister lyver for Folketinget er meget alvorligt, men det er alene en sag mellem regeringen og Folketinget. Der er jo ikke en tredjepart, altså borgere eller andre, der er kommet i klemme«
Så kan de heldigvis stadig nå at handle på det. Og det kan jo betyde, at Inger Støjberg også er uværdig efter hun har afsonet sin dom.
Jeg har kommenteret under en anden artikel. Men er helt enig i, at det er noget vås som sossernes ordfører fyrer af. De turde ikke få den del prøvet.
Jeg tænker lidt. Hvad er det egentligt et folketing vi har. De tjener kassen, de lovgiver og vi skal som borgere overholde landets love. Brune mennesker kan både miste statsborgerskab og i tilgift blive smidt ud af landet.
Det er åbenbart ikke noget nogen politikere har lyst til at opleve selv. Håber virkelig at denne dom over Støjberg sender os i en ny og bedre retning. Jeg har aldrig stemt på de såkaldte gamle partier og kommer heller aldrig til det. Vi trænger til nye vinde, som kan blæse positiv luft over Danmark og især vores minoritets danskere.
»At en minister lyver for Folketinget er meget alvorligt, men det er alene en sag mellem regeringen og Folketinget. Der er jo ikke en tredjepart, altså borgere eller andre, der er kommet i klemme«
Ja, det er verdens største løgn. Når man lyver over for mine repræsentanter, lyver man indirekte over for mig. og derfor lyver man overfor hele det danske folk når man lyver overfor folketinget.
Spin og løgn er jo desværre en fast del Socialdemokraternes politik.
Så går det jo ikke at domstolene forholder sig til det.
Det er virkeligt en samling forbrydere der sidder i det parti.
Når anklagerne eller Rigsretten ikke har fået anklagen om vildledning af Folketinget med, og et flertal i tinget givetvis har følt sig vildledt, er der jo kun den mulighed, at dømme IS uværdig til at sidde i Folketinget, når hun nu har fået sin dom, der kan berettige til dette.
Jeg mener også, at det er yderligere uværdigt ikke at ville forstå eller acceptere sin dom og derfor heller ikke hverken undskylde eller angre noget som helst.
Hvis Inger Støjberg ikke endnu er hverken dømt eller frikendt for at have løjet for Folketinget, må hun vel stadigvæk kunne dømmes for det?
@Peter Bojsen
Jeg tror nu ikke lige at folketinget vil rejse endnu en retssag mod Støjberg.
Desuden har folketinget vedtaget en lov om at den slags forældes efter 5 år.
"Fanden hytter sine"
Moralen blandt de folkevalgte kan ligge på et meget lille sted.
Det vigtigste er, at hun er dømt ude! Det et egentlig straf nok, og tilfredsstillende nok for befolkningen.
FOLKETINGET ER AMATØRER!
Folketinget ville skam gerne have titalt Inger Støjberg for vildledning, men den måde de gjorde på, var ved at indskrive i anklageskriftet, at det skulle indgå som skærpe omstændighed. Det hældte Rigsretten ned af brættet, fordi der ikke var rejst tiltale i et separat anklagepunkt for netop det, derfor kunne der ikke dømmes for det. Det er selvfølgelig en fejl som en professionel anklager næppe ville begå, men som de amatører udi det område, begik Folketinget den fejl. Med Egon Olsens udødelige ord: Socialdemokrater, lusede amatører og elendige klamhuggere!
Det er så problemet med at sætte nogen der ikke har forstand på den slags til at være anklagere. Jeg vil foreslå at man laver ændringer i rigsretsforordningen i Grundloven ved næste revision, så det ikke lægere skal være Folketinget, der agerer anklagere. Det er jo i øvrigt også i strid med princippet om magtens tredeling, her hører anklagemyndigheden under den udøvende magt. Ligeledes er der dommere udpeget af Folketinget i Rigsretten, det bør det nok heller ikke være, da det er den lovgivende magt.
Propagandaen fortsætter også inde i Folketingssalen lige nu. Igen står de højreekstreme partier (DF) og forsøger at dreje debatten hen mod barnebrude. Det sgu for meget, og hvor store idioter, tror de, at vi er.