Interview
Læsetid: 7 min.

Studerende om udflytningsplan: »Det er antividen, antiakademisk, antiunge og antistorby«

Regeringens udflytningsplan har endnu ikke ført til de store studenterprotester på Københavns Universitet, der står til at skære knap 1.600 studiepladser væk de kommende år. Men de kommer, når først det bliver klart for de studerende, at udflytningsplanen bare er en ny måde at skære ned på uddannelse, mener fire studerende involveret i modstanden
I anledning af en voksende vrede mod udflytningsplanerne har Information samlet fire studerende fra tre forskellige fakulteter på KUA til en kop kaffe og en snak om konsekvenserne. Fra venstre er det tyskstuderende Cathrine Døssing, sundhedsinformatikstuderende Mathilde Elsig og bagerst agronomstuderende Camilla Rød Hvilsom. Foran hende Kamilla Mønsted, som læser husdyrvidenskab.

I anledning af en voksende vrede mod udflytningsplanerne har Information samlet fire studerende fra tre forskellige fakulteter på KUA til en kop kaffe og en snak om konsekvenserne. Fra venstre er det tyskstuderende Cathrine Døssing, sundhedsinformatikstuderende Mathilde Elsig og bagerst agronomstuderende Camilla Rød Hvilsom. Foran hende Kamilla Mønsted, som læser husdyrvidenskab.

Magnus Hove Johansson

Indland
20. december 2021

Københavns Universitet Amager – humanisternes højborg – ligger stille hen her i eksamenperioden i december. Inde bag de moderne glasfacader i foyeren på KUA2 er der dog ved at være kø til morgenkaffe i cafeen.

Da landets største universitet i oktober meldte ud, at udflytningsplanen ville betyde, at KU skulle skære knap 1.600 studiepladser, førte det ikke som vanligt til de store studenterprotester. Måske fordi det stadig mange steder er uvist, præcis hvilke fag det vil gå ud over.

De sidste par uger er modstanden og vreden dog begyndt at pible frem i læserbreve i Uniavisen, i facebookgrupper og ved debatmøder. Både blandt humanisterne her på KUA, som er dem, der skal skære mest ned, men også på andre fakulteter på KU er der en begyndende modstand mod udflytningsplanens konsekvenser. I den anledning har Information samlet fire studerende fra tre forskellige fakulteter på KUA til en kop kaffe og en snak om konsekvenserne af udflytningsplanerne.

Især på sundhedsvidenskab har nyheden om, at ledelsen vil reducere optaget og sammenlægge uddannelserne i folkesundhedsvidenskab og sundhed og informatik vakt vrede og frustration blandt de studerende og ansatte, forklarer Mathilde Elsig. Hun læser sundhed og informatik og er næstforperson i Studenterrådet på KU.

Problemet på sundhedsvidenskab er, at de ikke kan skære studiepladser på de to største uddannelser til læge og tandlæge, fordi optaget er politisk bestemt. Medicin skal dog udflytte 200 studerende til Køge, ligesom dyrlægestudiet skal udflytte et mindre antal studiepladser til Foulum i Midtjylland. Derfor sker reduktionen af studiepladser især på de nyere, mere tværfaglige og ikke så professionsrettede sundhedsuddannelser, forklarer Mathilde Elsig:

»Men det er da ufatteligt, at ledelsen midt i en pandemi, hvor vi har været dybt afhængige af viden om folkesundhed og it, skærer så kraftigt ned på to af de mest samfundsorienterede sundhedsuddannelser.«

Der er så stort et behov for uddannede i sundhed og informatik, at optaget skulle hæves til 70 studerende inden for de næste par år. Derudover er sundhed og informatik en af de få STEM-uddannelser, som også tiltrækker mange kvinder, forklarer Mahilde Elsig:

Kamilla Mønsted læser husdyrvidenskab, som ifølge fakultetets plan skal rykkes til Foulum i Midtjylland. Det bekymrer Kamilla Mønsted, for på en mindre uddannelse som husdyrvidenskab er det helt afgørende, at den ligger på Landbohøjskolen på Frederiksberg sammen med masser af andre uddannelser, fortæller hun.

Magnus Hove Johansson

»Men nu skal vi så slagtes alligevel.«

Og det er måske ikke helt tilfældigt, at det er fire kvinder fra henholdsvis sundhedsvidenskab, naturvidenskab og humaniora, der er mødt frem for at tale om konsekvenserne af udflytningsplanen. For mange af de uddannelser, der bliver ramt af nedskæringer eller lukninger som på CBS, er uddannelser med mange kvindelige studerende.

På husdyrvidenskab er de næsten udelukkende kvinder, forklarer Kamilla Mønsted, der læser på 5. semester på uddannelsen. Husdyrvidenskab skal ikke skære ned, men hele bacheloruddannelsen skal ifølge fakultetets plan rykkes til Foulum. Og det bekymrer Kamilla Mønsted, for på en mindre uddannelse som husdyrvidenskab er det helt afgørende, at den ligger på Landbohøjskolen på Frederiksberg sammen med masser af andre uddannelser:

»Her kan vi få opbygget et netværk af kommende kolleger, man kan spare med studerende fra andre uddannelser og få relevante studiejob.«

Hun er nervøs for, at det kan blive meget isoleret at tage uddannelsen i Foulum. Indtil videre ligger der dog ingen endelig aftale med Aarhus Universitet (AU) om, hvor mange studiepladser der skal udflyttes til den midtjyske by mellem Aarhus og Viborg, hvor AU har landbrugsforskning i dag.

Vrede humanister

På humaniora er modstanden vokset til en ny gruppe af Vrede Humanister, der vil samle de studerende på tværs af fakulteter og universiteter. For selv om det endnu er uvist, hvilke uddannelser og fag der præcist skal skæres ned på, har humaniora udsigt til den absolut største reduktion på 640 pladser frem mod 2030.

Cathrine Døssing læser tysk på KUA. Hun frygter især, at reduktionerne vil betyde flere lukninger af sprogfag, som ofte er små og dyre uddannelser at drive.

Magnus Hove Johansson

Reduktionen kommer oven i en dimensionering af de humanistiske uddannelser, som siden 2015 har gjort, at 30 procent af studiepladserne er forsvundet herude på KUA. Ifølge tyskstuderende Cathrine Døssing, der er en af initiativtagerne til Vrede Humanister, så kan den manglende studentermodstand skyldes, at mange studerende tænker, at den her plan ikke kommer til at betyde noget for dem. Og så er studenteraktivismen også gået lidt død under corona, forklarer hun.

Men nu er der behov for, at de studerende vågner op igen, for udflytningsplanen kan få stor indflydelse også for de nuværende studerende, fordi forskerne kan begynde af forsvinde, hvis der bliver lukket fag og skåret ned i optaget.

»Mange studerende er ikke klar over, hvor voldsomt det her bliver, og det er derfor, vi har dannet Vrede Humanister for at fortælle om konsekvenserne af den her udflytningsplan,« siger Cathrine Døssing.

Hun frygter især, at reduktionerne vil betyde flere lukninger af sprogfag, som ofte er små og dyre uddannelser at drive. Det var præcis det, der skete i 2016, da humaniora på KU måtte lukke finsk, sydøstasienstudier, indologi og tibetologi, mens sprogfag som polsk og hebræisk blev lagt sammen med henholdsvis russisk og arabisk. Årsagen var den daværende regerings toprocentsbesparelser på uddannelse. Ifølge aftalen om udflytning skal der dog tages hensyn til blandt andet sprogfagene, it og de tekniske fag.

Ny slags nedskæring

Selv om den socialdemokratiske regering har slået sig op på at være en uddannelsesregering, der har afskaffet de årlige omprioriteringsnedskæringer, så er det for de fire KU-studerende svært at se udflytningsplanen som andet end nye besparelser.

Aftalen er nemlig groft underfinansieret, fordi de ekstra penge til uddannelser i provinsen slet ikke svarer til, hvad det koster at opbygge nye studie- og forskermiljøer, mener Cathrine Døssing:

»Så det er en nedskæring eller en ny dimensionering af uddannelserne.«

Camilla Rød Hvilsom, der læser agronomi og er politisk formand for SCIENCErådet, er enig:

»Ja, det er et omprioriteringsbidrag version 2.0.«

Det største problem er dog selve den politiske aftale, som et flertal i Folketinget har vedtaget før sommerferien, mener Mathilde Elsig:

»Det er en forfærdelig aftale, hvor aftalepartierne har siddet fuldstændig med skyklapper på uden at tænke på konsekvenserne. For det her vil gøre universiteterne i de større byer til uddannelser for eliten, fordi karaktersnittene vil gå op.«

Camilla Rød Hvilsom undrer sig over, hvorfor politikerne har brugt et par årtier på at centralisere især professionsuddannelserne for at forbedre kvaliteten af uddannelserne og gøre studiemiljøerne større: »Men alt det river man nu fra hinanden igen.«

Cathrine Døssing mener, at det er helt forfejlet at skyde løs på universiteterne for at være centraliserede.

»Universiteterne er jo ikke blevet mere centraliserede. De har tværtimod åbnet flere afdelinger i provinsbyer rundt om i landet, så der er aldrig særligt langt til et universitet, ligegyldigt hvor du bor. Problemet er snarere, at der er lukket seminarer rundt om i provinsen,« siger Cathrine Døssing.

Mathilde Elsig mener, at regionaliseringen vil betyde, at universitetet bevarer de mere klassiske fag, mens de mere tværvidenskabelige og nytænkende uddannelser skal skæres væk eller ned.

Camilla Rød Hvilsom, der læser agronomi og er politisk formand for SCIENCErådet, mener, at regeringens planer om decentralisering af uddannelserne blot er »et omprioriteringsbidrag version 2.0.«

Magnus Hove Johansson

»I mange år har vi søgt mod de mere tværfaglige uddannelser, fordi det er nødvendigt at vide mere om flere fagområder, hvis vi skal løse nogle af de store udfordringer, vi står over for. De forsvinder nu,« siger hun.

Også på CBS, hvor de lukker fire uddannelser, er det en række tværfaglige uddannelser, det går ud over. Her har frustrationen blandt de studerende dog også handlet om, at de ikke er blevet inddraget. Den samme frustration går igen hos de to studerende fra Sciencefakultetet. Camilla Rød Hvilsom forklarer, at de studerende her kun hørte rygter om, at husdyrvidenskab skulle udflyttes. Hverken studielederen eller ledelsen har givet de studerende klar besked.

»Rektoratet opfordrede til at inddrage de studerende i processen, men vi har intet fået at vide om ledelsens plan, før den blev sendt til vedtagelse i bestyrelsen,« siger Camilla Rød Hvilsom.

På sundhedsvidenskab har de haft en høringsproces, forklarer Mathilde Elsig, men ledelsen har ikke ændret planer af den grund. Dekanen på humaniora har lagt op til at inddrage de studerende i processen med, hvor der mere præcist skal nedlægges studiepladser.

Modstanden skrues op

De studerende satser på at skrue op for modstanden, når politikerne skal til at behandle universiteternes indmeldinger om, hvordan de vil skære ned på studiepladserne og udflytte i januar. Men det er svært, fordi planen er så teknisk, som den er, og allerede er vedtaget.

Mathilde Elsig læser sundhed og informatik og er næstforperson i Studenterrådet på KU. Hun mener, at det er »ufatteligt«, at der skal skæres så kraftigt på »to af de mest samfundsorienterede sundhedsuddannelser« midt i en pandemi.

Magnus Hove Johansson

Alligevel håber de fire ildsjæle at kunne mobilisere de studerende til protester over udflytningsplanen i det nye år.

»Jeg tror ikke, at det er urealistisk, at politikerne vil gå med til at sænke kravet om, hvor meget universiteterne i studiebyerne skal skære ned,« siger Camilla Rød Hvilsom.

Og måske har hun ret. I hvert fald har SF og Enhedslisten ifølge Berlingske skrevet et brev til uddannelses- og forskningsministeren om, at det er »aftalebrud«, hvis ministeren trumfer store studiepladsreduktioner igennem allerede nu. Aftalen er nemlig, at der skal ske en 5-10 procent reduktion inden 2030.

Uanset hvad er der grund nok til at være vred over regeringens politik, også når det gælder nedsættelsen af dagpengesatsen for nyuddannede, mener Mathilde Elsig: »Det er antividen, antiakademisk, antiunge og antistorby. Men viden er altså noget, man skaber sammen på tværs af en vifte af studier på universitetet og ikke ved at smide os ud på landet.«

Cathrine Døssing undrer sig over, at flertallet af politikerne er uddannet på universitetet og så alligevel laver en udflytningsplan med massive konsekvenser for de unge i form af stigende karakterkrav til uddannelserne i de studiebyer, hvor langt de fleste unge gerne vil læse.

»Det virker, som om politikerne har glemt, hvad det vil sige at være ung og gå på universitetet. Og nu skal vi unge så bøde for det,« siger Cathrine Døssing.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

‘Landbohøjskolen’ burde være flyttet ud af København for 80 år siden. Den tilsvarende institution i Norge ligger på Ås, i landlige omgivelser.

Jørgen Munksgaard, Peter Hansen, Hanneh Christensen, Camilla Sarantaris, Flemming Kjeldstrup, Torben Nielsen, jan sørensen, Marianne Jespersen, Steffen Gliese og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Økonomisk Institut Københavns Universitet

@Lars Jensen

Ås ligger 25km udenfor Oslo - det ville næppe tælle meget i regeringens udflytningsmatematik.

uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Agnete Korsgaard, Caspar Christiansen, Rolf Andersen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Bare flyt de uddannelser - asap !

Danmark som et helt land dør ud med denne overdrevne forhippelse på, at skulle ind og realisere - og iscenesætte sig selv i den store by.

For mig at se, handler det mere om en eller anden form for overgangsrite for unge mennesker, end det egentlig handler om uddannelse.

Og hvor bliver det dog ensformigt og kedeligt.
Et lemmingeridt mod uopnåelig 'unikhed'.

Desværre ønsker de mindre-medløberindstillede unge også et alternativ til storbyen - der er faktisk nogen, der gerne vil bo på landet - problemet er bare at alt, som i ALT, er kørt i sænk efter mange års centralisering og ukritisk forherligelse af 'den store by'.

Hvad er det egentlig for et signal at sende, både til de unge og til befolkningen generelt, at storbyen er 'det vi prioritere' mens resten af landet bliver hægtet af kulturelt, uddannelsesmæssigt, i fht offentlig transport, arbejdspladser, sociale institutioner, etc. ?

Jørgen Munksgaard, Viggo Okholm, Hanneh Christensen, Camilla Sarantaris, Michael Larsen, Birte Pedersen, Torben Nielsen, Ejnar Søndergaard, Steffen Gliese, jens peter hansen, Maria Bjerregaard, lars pedersen, Lars Jensen, Poul Søren Kjærsgaard, Niels Jakobs og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Det er ikke udflytnings-reduktion det hele!
Forhøjet husleje til Niels Bohr-bygningen, koster også uddannelsespladser.
Udflytning af Landbohøjskolen, måske til Foulum? Ja, det er mere end de 110 km, Radio 24/7 blev budt! Og det gik jo ikke.
Måske Foulum skulle flytte til Kbh, under et andet navn! Gosh, hvor det kører, i Kbh?

Kristian Alex Larsen

Storbyen bliver i den grad forherliget uden særlig god grund, og jeg er på mange måder tilhænger af decentralisering og udflytning af arbejdspladser. Men - hvad hjælper udflytning, hvis man dermed ødelægger uddannelserne? Man kan uddanne professionsbachelorer i selv den mindste by, men ikke humanister. Man kan ikke få lektorerne og professorerne til at flytte med, og man kan heller ikke flytte rundt på de store biblioteker, så de kommer alle til gode. Man kan ikke få folk til at komme til de store forelæsninger, hvis de skal rejse langt, og det kan fx studerende med lave indtægter ikke. Uden tætte netværk er humanistiske uddannelsesmiljøer ikke meget værd. Og når dertil kommer, at man kun sætter begrænsede midler til rådighed for at skabe nye uddannelsesmiljøer, så viser det, som Camilla Hvilsom siger, at det er en spareøvelse. Og mere end det: det er en bestræbelse på at kvæle uddannelser som forholder sig kritisk til samfundet. Kritik har man ikke behov for, hverken på Christiansborg eller i erhvervslivet.

Jan Fritsbøger, Brian W. Andersen, Vibeke Olsen, Pietro Cini, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Jane Nielsen, Rolf Andersen, Inger Pedersen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

"For mig at se, handler det mere om en eller anden form for overgangsrite for unge mennesker, end det egentlig handler om uddannelse."
Skriver Ninna Maria Slott Andersen og har hun ikke ret noget af vejen.
Selvfølgelig har det også at gøre med overgangen fra barn til voksen. For 50 år siden var alt i København og noget i Århus og en lille smule i Odense. I dag har de forskellige universiteter afdelinger i snart sagt hver anden købstad i landet og i København. For ganske få år siden hed det KUA. Københavns Universitet Amager. Den placering gav rystelser. Man kunne altså ikke ligge på Amager det var alt for langt væk, der var ingen sjæl og der var langt til et rigtigt byliv og det var ikke et sted, hvor der kunne skabes et studenterliv. Uni skulle ligge lige midt i et hele. Hvad enten der var plads eller ikke. Det er drømmen. Nogle gange må man nøjes med mindre.

Anne Katrine G. Gelting

»Her kan vi få opbygget et netværk af kommende kolleger, man kan spare med studerende fra andre uddannelser og få relevante studiejob.«
Sparre ! Ikke spare (-:

Vibeke Olsen, Jane Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

De unge lyder meget som var de københavnske hjemmefødinge og tryghednarkomaner.
Måske nogen skulle omfordele forskningsmidler som meget traditionelt og fortsat i stort omfang går til de gamle universiterer i København.

Lise Richter. Måske du også skulle tage ud og tale med nogle studerende fra universiteterne udenfor København.

Vibeke Olsen, Michael Larsen, Birte Pedersen, Torben Nielsen, Ejnar Søndergaard, Steffen Gliese, Lars Jensen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

@ Kristian Alex Larsen

-Jeg kunne dog netop have en forhåbning om, at systemkritikken, kritik af erhvervslivet og generel nytænkning kunne blive mere nuanceret og velfunderet ved udflytning af uddannelserne, da studiemiljøerne ville være mere mangfoldige og ansporingerne til en kritisk forholden-sig ville i mindre grad foregår i de store byers studie-og-arbejdsvacuum med deres egen-logik...

Men det er klart, at en økonomisk underprioritering af uddannelser og faglighed, faglige miljøer ved udflytning vil udfordre dette...
Og er der noget vi trænger, så er det da en nuanceret, velfunderet, konsekvent og reel kritik af så meget af det etablerede og dennes logik og handlemåder.

Carsten Nørgaard

”…2016, da humaniora på KU måtte lukke finsk, sydøstasienstudier, indologi og tibetologi”

… og græsk! (altså nutidigt)

https://tors.ku.dk/kalender/2016/afskedsreception-for-graekenlandsstudier/

Vibeke Olsen, Marianne Jespersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Igen en hul i hovedet plan fra en regering, som vil sende nogle nytteløse platte signaler, der ikke samler Danmark men istedet splitter.
Det er simpelt hen for dumt, at ikke nok folk kan se gennem disse.. ja ikke bare dyre men også nytteløse, kortsigtede og skadelige signal politiske tis i bukserne tiltag.

Vi har jo ikke haft nogle politikere (og slet ikke regeringer) der har turde have nogen som helst visioner på regional udvikling og
Det tætteste vi kommer er sku' nok Lars Lykkes struktur reform, som dog trods alt havde nogle elementer af vision i sig.

Vi har 8 universiteter i Danmark. Hvor den eneste region har sit eget universitet. Syddansk, Århus, Ålborg, Københavns universitet og så RUC. Ud over det har vi så DTU, CBS og IT-universitetet, som alle ligger i Storkøbenhavn.

Problemet er bare at f.eks. SDU har en lokation i Slagelse med små 1500 studerende, og da man har statens institut for folkesundhed som servicerer sundhedsministeriet har man sku en lokation i København også.

Ålborg universitet har en stor campus i Københavns (3000 studerende) og sku' en i Esbjerg også (500 studerende).
Det samme gælder Århus universitet, de har også lokationer over hele Danmark.

Hvis man endelig mente hvad man sagde, hvis man virkelig var interesseret i at binde Danmark sammen, at sørge for at alle landsdele havde et fokus, så skal man flytte fokus områder ud. Det kunne f.eks være en strategi over f.eks. 10 år at flytte et fagministerie, hvor det ikke er bidende nødvendigt, at man sidder i København ud til en region. Man kunne måske endda flytte 8-12 ministerier ud ? Og så ellers politisk udpege det regionale universitet, som værende det der skulle være førende på området i Danmark.

Dette ville giver grobund til et fuldt økosystem af faglighed i en region.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

Desuden.. nu kunne jeg jo ikke lade være. Men hvis man ser på antallet af Kandidater per 100.000 indbyggere i de forskellige regioner så ser det sådan her ud:

NordJylland -> 613 per 100.000 indbyggere (Ålborg Universitet)
MidtJylland -> 435 per 100.000 indbyggere (Århus Universitet)
SydDanmark-> 287 per 100.000 indbyggere (Odense Universitet)
Regi. Sjælland->167 per 100.000 indbyggere (RUC)
Hovedstaden ->630 per 100.000 indbyggere (KU+CBS+DTU+ITU)

Og nu ved vi jo godt at alle jyder mener at København stater på Sjælland, Så hvis man Slår Sjælland sammen til et så er tallet:
Sjælland -> 493 per 100.000 indbyggere (RUC+KU+CBS+DTU+ITU)

Så ja.. det der med københavneriet er måske ikke så udtalt når man faktisk ser på tallene. Jeg vil faktisk tillade mig at sige (hvilket overraskede mig) at det til dels er forkert.

Tal fra:
https://dkuni.dk/wp-content/uploads/2021/05/dkuni_tal_om_danske_universi...

// Jesper

uffe hellum, Marianne Jespersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Det er en socialdemokratisk øvelse i at ødelægge den 'Humboldske model' for, hvordan man driver et moderne universitet.

https://en.wikipedia.org/wiki/Humboldtian_model_of_higher_education

uffe hellum, Torben Skov og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar

... med andre ord: Socialdemokraterne ser universitetsuddannelser som en slags 'proffesions-skole'.

Men det er ikke meningen med et universitet.

Og det er sagt med al respekt for proffesionsskolerne .. vi kunne ikke have et samfund uden dygtige skolelærere, sygeplersker, smede ... osv.

uffe hellum, Ninna Maria Slott Andersen, Torben Skov, Pietro Cini, Ebbe Overbye, Marianne Jespersen, Steffen Gliese og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Caspar Christiansen

Endnu et led i de skiftende centralisering-decentraliserings-processer, der sjældent virker gennemtænkte eller bare noget der minder om langsigtede.

Og nej, Løkkes centralisering havde ingen andre visioner end dem der var nok til at få den vedtaget. Det var politik for politikkens skyld.

Dertil skal de unge så også have en over nakken i kommentarsporet. Hvis de flytter til storbyerne er de lemminger og medløbere. Måske er det den slags stempler de flytter til storbyerne for at undgå.

Og de unge har jo ret, det her vil reducere storbyernes universiteter til eliteuddannelser. Ikke for de dygtigste, men for dem hvis forældre kan købe dem en lejlighed og lukke de unge ind i deres eget netværk fra studietiden.

Rolf Andersen, Vibeke Olsen, Torben Skov, Klaus Ipsen, Ebbe Overbye og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis man vil studere engelsk, fransk, tysk eller spansk på universitetet, så er der næsten ingen adgangsbegrænsning, men nedlukninger pga af mangel på studerende. Hvad gør man ved det ??

Agnete Korsgaard

Protesterne er velbegrundede og støttes af universiteterne, der påpeger, at der ikke kan skabes kritisk masse og kvalitet i forskningsbaseret undervisning ved yderligere decentralisering. Tilsvarende blev det for mange år siden slået fast, at en landbohøjskole ikke hører hjemme på landet, hvor ingen af de kvalificerede forskere og undervisere findes. 5 mio mennesker er jo det typiske opland til 1 enkelt universitet i udlandet. Med den socialdemokratiske regerings plan er Danmark nu det eneste land i verden med en konkret målsætning om at reducere befolkningens uddannelsesniveau! Vi må da håbe, at alle studerende giver den fuld gas på protesterne, så vi får standset dette vanvid! Jørgen Huno Rasmussen (på min kones abonnement).

uffe hellum, Rolf Andersen, Klaus Ipsen, Marianne Jespersen, Jane Nielsen og Caspar Christiansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I sin tid , for ca. 10 år siden lukkede man Lindholm, som ligger i Stege bugt, fordi den ikke lå i Lyngby. Anden begrundelse var der egentlig ikke. For i Lyngby ville der være en voldsom synergieffekt som ikke var på øen blev der sagt. Dette var altså en centralisereing og der var 90 ansatte på Øen, forskere og andet højt kvalificeret personale der bla. arbejde med zoonotiske sygdomme. Folk kom fra nær og fjern for at forske der. Nu er den lukket og øen ligger øde hen. Det er jo logik for dværghøns at der ikke er forskere en masse, når der ingen institutioner er hvor man kan forske, hvad enten de ligger i København eller andet steds. Da man i 60'erne foreslog at flytte Landbohøjskolen til Århus var jorden ved at skride under de ansatte og ikke mindst deres koner. KVL blev i København med de mest aparte begrundelser, mens den virkelige jo var at man havde bosat sig i hovedstaden.
Alle lidt større byer forsøger at blive uddannelsesbyer, dingenoter laver vi jo stort set ikke mere, og det er selvfølgelig derfor soc. smider lidt lunser ud. Jeg mener at Novo udbygger stort i Kalundborg og søger alskens højtuddannet personale. Så selv ude på Lars T's mark findes der forskere.

Jørgen Munksgaard, Hanneh Christensen, Flemming Kjeldstrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Danmark er så lille et land. Det giver ikke anledning til udflytning af uddannelserne.
Vi taber viden på tværs af fag og akademierne. Det er en skam.
Saml viden i de 4 store byer og lad resten af Danmark være til ferie og fornøjelser.

Flemming Kjeldstrup, Klaus Ipsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

De forskere, man taler om ikke vil flytte, bor i realiteten udover landet, men dog mest koncentreret om hovedstaden, også hvis de underviser i Aarhus eller Aalborg.
Storebæltsbroen gjorde forskellen, og faktisk har Øresundsbroen haft den lignende effekt, at de sydsvenske universiteter i mindre byer tiltrækker den danske akademiske arbejdskraft, man ikke vil give faste stillinger i Danmark.
Da universiteterne blev decentraliserede i 60erne, førte det til et ryk imod de nye stillinger fra unge, ambitiøse forskere, der ikke fik en chance i de stivnede strukturer på KU. Den øvelse burde man gentage, så man kan hjælpe de mange i prekære daglejerstillinger som eksterne lektorer til anstændige vilkår.

uffe hellum, Ninna Maria Slott Andersen, Rolf Andersen, Vibeke Olsen, Henning Kjær, Torben Nielsen, Hanneh Christensen, Pietro Cini, Torben Skov og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Universiteter er ikke seminarer eller professionsskoler. Københavns Universitet er ratet højt på internationale ranking-lister. De øvrige universiteter Århus, Odense, Ålborg og RUC arbejder hårdt for at komme op på tilsvarende niveau. der drives megen god undervisning og forskning også der, men er generelt præget af mindre robusthed, de måtte godt blive større og mere solidt funderet.

Lindholm var rigtignok et fremragende sted for farlig infektionsforskning og kunne indenfor sit særegne særlige områder med alvorligt smitsomme husdyrsygdomme begrunde en isoleret ffunktion på en ø. Men det at man kan finde eksempler på historisk velfungerende og indholdsmæssigt begrundede gode forskningsmiljøer er ikke en generel ting, men netop undtagelserne.

Regeringens spareøvelse og nedslagtning af universitetsuddannelserne er en stemmemæssig leflen for provinsens byer. De byer som har måttet lukke sygeplejeskoler, seminarer mv. og mistet en lang række produktionsvirksomheder, posthuse, politistation og evt. også skoler.
Man ønsker ikke bedre uddannede, ikke akademikruddannede, ikke forskningsuddannede unge. Som ledende socialdemokrat har man selv fået den uddannelse man havde brug for, dvs. at man har jo fundet den rigtige opskrift og de rigtige svar. (Måske giver afrikastudier alligevel ikke helt præcise konkrete opskrivninger til fornuftig politik Danmark).
Tilsyneladende ønsker regeringen sig nostalgisk tilbage til de socialdemokratiske gode gamle dage og storhedstid, hvor murerens søn blev murer, datteren butiks- eller kontorelev, folkeskolelærer eller sygeplejerske hvis det gik højt og mange specialarbejdere og ufaglærte. Helst skulle de også blive hvor de boede og i øvrigt stemme socialdemokratisk. Jeg husker godt hvor svært det var at bryde de grænser og vove sig på gymnasiet og bagefter tilmed på universitetet.
Jeg forstår ikke de folk der slutter op om regeringens vision om at genoplive 50-60-ernes mest reaktionære tendenser.

Rolf Andersen, Torben Skov, Ebbe Overbye, Inger Pedersen og Klaus Ipsen anbefalede denne kommentar

Hvor meget var det nu det kostede, at flytte adskillige styrelser mm ud af København?

Når vi udflytter studiepladser, får vi så flere af de unge, der pt ikke har en uddannelse, til at søge disse studiepladser?

Ejnar Søndergaard

Er det ikke ca 20.000 studiepladser universiteterne i de 4 hovedbyer har fået flere de sidste 10 år? Hvorfor skal det så være et problem at flytte 10.000 ud frem mod 2030?
Jeg er dybt skuffet over at mit parti, SF, og Enhedslisten åbenbart gør alt for at sabotere regeringens politik udflytningen genem en beskæring på 10%. De ikke blot modarbejder, men udtrykker det også som an aktiv politik på trods af, at de selv har stemt for det.
Her i Sydvestjylland står vi de næste 5 år med en enestående mulighed for en forsat udvikling at bl.a. vindmølle industrien og de tilhørende nye brændstoffer PtX. De nye havvindmøller er så store, at de ikke kan transporteres langs vejen, men må produceres ved havnene. Så det kræver en omlægning. hvor ingen siger, at det skal være i Sydvestjylland. Det kan lige så vel ske ved havne i Tyskland, England, Skotland og Norge. Hvorfor skulle man dog lægge fabrikkerne her i Sydvestlylland, når man andre steder får langt bedre adgang til arbejdskraft på alle niveauer og dertil forskning. Her i Esbjerg har vi sølle ca. 1500 studerende på vore to universitetsafdelinger fra AAU og SDU. I Stavanger i Norge har man gennem de sidste par årtier opbygget et universitet med ca. 9000 studerende - i Sydvestjylland skaldede 1500. Såfremt produktionen flyttes til andre lande, rammer det ikke blot Sydvestjylland men hele vindmølleindustrien i Danmark.
Betaler unge og ældre skatteyderne i Sydvestjylland til universiteterne blot for at sikre spændende 5 - 6 ungdomsår for at en mindre del af landets unge i de 4 større byer. Eller for at sikre den nødvendige arbejdskraft og forskning i hele landet og dermed sikre lokale arbejdspladser, så store dele af befolkningen ikke tvinges til at flytte p.g.a. mangel på arbejdspladser.
Med hensyn til forskningens faldende kvalitet ved en udflytning, så to kommentarer.
Så vidt jeg hører, rangerer ingeniøruddannelsen i Ålborg til blandt de bedste i verden især p.g.a. det tætte samarbejde med det lokale private og offentlige erhvervsliv samt undervisningsformen. Nytænkning fra den gang da de blev oprettet.
For det andet så er det et mindretal af dimittenderne fra universiteterne, der ender som forskere. De fleste af os indgår i den daglige produktion og arbejde i såvel den offentlige som private sektor.

Jørgen Munksgaard, Vibeke Olsen, Henning Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Elitære studerende vil der altid være. Hvis Foulum ikke er fin nok kan hun vel læse noget andet. Hvis København er prioriteten og ikke uddannelsen er virker det lidt forkælet synes jeg.

Ninna Maria Slott Andersen, Jørgen Munksgaard, Hanneh Christensen, Henning Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Slå lige lidt koldt vand i blodet.

Indtil 1928 var der kun et universitet i DK, København.
Århus Universitet er begyndte med en professor og fire lærere.

” Første kapitel af Aarhus Universitets historie blev indledt med indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" i Teknisk Skoles festsal 11. september 1928.
Århus Kommune havde stillet et budget på 33.000 kr. til rådighed for det første år, man havde lejet undervisningslokaler i Teknisk Skole og fået ansat en lærerstab bestående af en professor i filosofi og fire docenter i henholdsvis dansk, engelsk, tysk og fransk. På indvielsesdagen havde 64 studerende meldt sig. I løbet af første semester nåede tallet op på 78. En bred kreds af borgere fra byens erhvervsliv, organisationer og institutioner havde i 1921 sluttet sig sammen i organisationen "Universitets-Samvirket, Aarhus", der sammen med Århus Kommune udgjorde drivkraften i kampen for at få Danmarks andet universitet placeret i Århus.”
https://auhist.au.dk/historie/browse

Så man kan sagtens begynde i det små.
I øvrigt pendler undervisnings personale allerede mellem landsdelene.
Og et spændende, udviklende og givende studiemiljø er mere afhængigt af engagerede studenter og lærere end af cafe latte muligheder.

Rolf Andersen, Vibeke Olsen, Hanneh Christensen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sjnar Søndergaard

" Hvorfor skulle man dog lægge fabrikkerne her i Sydvestlylland, når man andre steder får langt bedre adgang til arbejdskraft på alle niveauer og dertil forskning. "

Jeg skulle hilse fra min ingeniør-søn i Italien - der sidder i en toppost med handelsforbindelser af store industrianlæg kloden rundt, særligt med salg til Kina - og sige:

I behøver IKKE være nervøse for at blive rendt over ende! I kan SÅ meget og har så høj kvalitet, at det er second to none...
Han flytter flere og flere million-ordrer "hjem", fordi det italienske firma kan regne med kvaliteten, en billigere pris og aftaler ift tid i Danmark.

Ups! Undskyld stavefejlen, Einar

At universiteterne skal uddanne til arbejdskraft i stedet for viden, er i mine øjne en faldgrube.

Rolf Andersen, Inger Pedersen, Pietro Cini og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, lad da endelig de unge betale for årtiers forfejlede planlægning. Heldigvis kan de stadig søge ind til byerne for at uddanne sig. Ingen kan i sidste tvinge dem til at forblive i de rottehuller, de gerne vil væk fra.

@ Niels Bønding
For forståelsens skyld kunne du måske uddybe hvad du mener med rottehuller. Iøvrigt handler det forhåbentlig mere om at komme ind på noget -en uddannelse , end at komme væk fra noget.

Jeg ved ikke hvad er er rigtigst, men argumentet om at de stakkels lærde skal flytte væk fra villaerne i i de fine kvarterer giver jeg så ikke så meget for. Det ligger lidt i vores fordomme eller en del af jeres at provinsen er et hul og alt udenfor storbyen trækker kvaliteten af uddannelsen ned!
Vi har altså også teatre og cafeer samt koncertmuligheder her! Huslejen er billigere, måske bortset fra Århus.
Niels Bønding: Må vi være her? rottehuller? har du en rimelig forklaring?

@Torben Nielsen
Definitionen på et rottehul er nok individuel, og der er sikkert også mennesker, der gerne vil blive i Esbjerg og læse jura. Jeg tror bare ikke, det er ret mange, og jeg tror heller ikke det er befordrende for et fagligt miljø hovsaflytte uddannelser til en udkant af Danmark. Personligt ville jeg have foretrukket en fod i plæneklipperen fremfor at blive i min fødeby - eller flytte til et tilsvarende hul i jorden.
Men det er prisen - bl.a. for Løkkes katastrofale kommunalreform. Nu har vi jo også Det økonomiske råd i Horsens og Dansk Sprognævn i Bogense, så hvorfor ikke jura i Esbjerg. Det er hul i hovedet og altsammen signalpolitik, der skal tilfredsstille DF-segmentet.

...og så er bortprioriteringen af humaniora samtidig et flag i den socialdemokratiske jantelovslort, der handler om at distancere sig fra enhver intellektuel ophøjet- og nysgerrighed og holde sig i det merkantile spor, hvor uddannelse og forskning spændes for en vogn fyldt med politisk bestemte formål og retninger. Jeg håber ved gud, at forkvinden kløjs i sine makrelmadder!

@Ejnar Søndergaard

Du beskriver manglen på veludannet arbejdskraft i Esbjerg til at bygge hav-vindmøller i nærheden af havnen. Helt fint.

Men det er jo praktiske håndværkere og ingeniører, der er brug for .. og ikke nødvendigvis universitets-udannede jurister.

Niels Bønding og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

De studerende har fuldstændigt ret i, at den såkaldte udflytning reelt lader til at være spin for at dække over betydelige besparelser på videregående uddannelser - og ikke kun på universiteterne eller i de større byer(!)

Som jeg har nævnt i en kommentar til en anden artikel, så gælder det også erhvervsakademier og professionshøjskoler, som regeringen påstår bliver opprioriteret via udflytningen, fordi der skal flyttes midler over til “velfærdsuddannelserne” og de “praktiske” uddannelser.

Problemet er bare, at erhvervsakademier og professionshøjskoler allerede har fået en gevaldig økonomisk øretæve, da de blev pålagt at lukke stort set alle deres engelsksprogede udbud, hvilket udflytning og omprioritering næppe kommer til at dække.

Men det er supersmart spin at forklæde disse besparelser med “provinspopulistiske” tirader om københavneri, snobberi og forkælede studerende, der åbenbart er regeringens foretrukne prügelknabe.

Det er fuldstændig i samme stil som Lars Løkke “udflytning”, der mest handlede om at stække bestemte organisationer ved at flytte dem væk fra den direkte adgang til Christiansborg og så score symbolpolitiske valgflæskpoint i bestemte provinsområder.

Nu skal vi så høre hvor godt det er, at en eller anden uddannelse er blevet placeret i Xkøbing og hvor glad borgmesteren er, mens ingen kigger på eller taler om, hvorvidt der er blevet skåret langt mere fra erhvervsakademiet og/eller professionshøjskolen i byen eller dens opland.

De studerende har fuldstændigt ret i, at den såkaldte udflytning reelt lader til at være spin for at dække over betydelige besparelser på videregående uddannelser - og ikke kun på universiteterne eller i de større byer(!)

Som jeg har nævnt i en kommentar til en anden artikel, så gælder det også erhvervsakademier og professionshøjskoler, som regeringen påstår bliver opprioriteret via udflytningen, fordi der skal flyttes midler over til “velfærdsuddannelserne” og de “praktiske” uddannelser.

Problemet er bare, at erhvervsakademier og professionshøjskoler allerede har fået en gevaldig økonomisk øretæve, da de blev pålagt at lukke stort set alle deres engelsksprogede udbud, hvilket udflytning og omprioritering næppe kommer til at dække.

Men det er supersmart spin at forklæde disse besparelser med “provinspopulistiske” tirader om københavneri, snobberi og forkælede studerende, der åbenbart er regeringens foretrukne prügelknabe.

Det er fuldstændig i samme stil som Lars Løkke “udflytning”, der mest handlede om at stække bestemte organisationer ved at flytte dem væk fra den direkte adgang til Christiansborg og så score symbolpolitiske valgflæskpoint i bestemte provinsområder.

Nu skal vi så høre hvor godt det er, at en eller anden uddannelse er blevet placeret i Xkøbing og hvor glad borgmesteren er, mens ingen kigger på eller taler om, hvorvidt der er blevet skåret langt mere fra erhvervsakademiet og/eller professionshøjskolen i byen eller dens opland.

Ved nærmere eftertanke var der faktisk mere reelt indhold i Løkkes udflytning, for det ville undre mig, hvis ikke den nuværende regering udmærket var klar over, at lukning af uddannelser ville være et mere økonomisk attraktivt alternativ til udflytning, når man tager omkostninger ved at oprette og drive små, decentrale enheder med tvivlsomt indtægtsgrundlag (hvorvidt pladserne reelt besættes) i betragtning.