Sygeplejerske på intensivafdeling: »Hvis der ikke er nogen, der hjælper med vagten, går det ud over patienterne«

På Rigshospitalets intensivafdeling er den 29-årige sygeplejerske Sophie Krarup Henningsen begyndt at kunne mærke, at der mangler sygeplejersker. Hun siger ja til ekstravagter og dobbeltvagter for at få vagtplanen til at gå op, og arbejdspresset er begyndt at snige sig ind. I den kommende tid vil hun uge for uge fortælle om sit arbejde her i Information
Jeg kan mærke, at stressen er begyndt at komme, og vores arbejdspres stiger, fordi sygeplejersker siger op eller sygemelder sig, fortæller Sophie Krarup Henningsen, der er sygeplejerske på intensivafdelingen på Rigshospitalet.

Jeg kan mærke, at stressen er begyndt at komme, og vores arbejdspres stiger, fordi sygeplejersker siger op eller sygemelder sig, fortæller Sophie Krarup Henningsen, der er sygeplejerske på intensivafdelingen på Rigshospitalet.

Sigrid Nygaard

Indland
22. december 2021

Fortalt til Christina Nordvang Jensen:

Min uge begyndte med en ekstra dagvagt, fordi vi mangler sygeplejersker, ligesom så mange andre steder på de offentlige sygehuse. Det siger noget om, hvor kritisk det er på de andre afdelinger, at vi er begyndt at mangle personale på intensiv.

På intensiv er vi privilegerede i forhold til bemanding, fordi vi har med de mest kritisk syge patienter at gøre. Der skal ikke særlig meget til, før vores patienter bliver virkelig dårlige, så her er det vigtigere, at der er én sygeplejerske til én patient end ude på sengeafdelingerne, hvor patienterne er mere stabile.

Men jeg kan mærke, at stressen er begyndt at komme, og vores arbejdspres stiger, fordi sygeplejersker siger op eller sygemelder sig. Nu er vi oftere én sygeplejerske om to patienter.

I mange år har det altid været sådan, at selv om de andre hospitaler ikke har kunnet skaffe sygeplejersker, så har Rigshospitalet næsten altid kunnet skaffe personale. Sådan er det ikke længere.

De svære coronapatienter

Jeg tog mig af en patient, der er tidligere COVID-smittet. Patienten lider af kroniske forandringer i lungerne efter corona og har været indlagt i nogle uger. Vedkommende har brug for hjælp til at trække vejret, så der er monteret en såkaldt tracheostomi, der tilkobles en respirator. Det er en åbning til luftrøret foran på halsen, som man bruger til patienter, der har ligget i respirator enten flere gange eller over længere tid. Det er mere behageligt end en tube gennem munden og ned i halsen.

Jeg har passet coronapatienter, siden pandemien begyndte, og set, hvor syge folk bliver. De er virkelig udmattede, og fysioterapeuterne plejer at beskrive det som, at de er igennem et maraton, når bare de skal op at sidde på sengekanten ved hjælp af en lift.

Heldigvis virker vaccinerne, og der er færre patienter, der bliver alvorligt syge og skal på intensiv. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at de stigende smittetal vil føre til flere indlæggelser, og så står især sengeafdelingerne på hospitalet med et stort problem, fordi de er så presset i forvejen.

Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at blive fuldstændig mentalt brændt ud, når jeg kommer hjem efter mine vagter. Det kræver enormt meget energi at bevare mit positive humør, når der er begyndt at være et større arbejdspres, fortæller Sophie Krarup Henningsen. 

Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at blive fuldstændig mentalt brændt ud, når jeg kommer hjem efter mine vagter. Det kræver enormt meget energi at bevare mit positive humør, når der er begyndt at være et større arbejdspres, fortæller Sophie Krarup Henningsen. 

Sigrid Nygaard

Jeg fulgte patienten med lungeproblemer det meste af ugen på mine vagter. Det er fedt, når der kommer lidt kontinuitet i patientplejen. Man kender patienten bedre, og de pårørende bliver glade, når de kan genkende min stemme i røret, når de ringer om morgenen for at høre, hvordan natten er gået. Det er de små ting, der gør, at jeg føler, at jeg giver noget ekstra til de pårørende.

Patientens lunger var lidt i bedring, så jeg talte med lægen om at forsøge at påføre en taleventil, så patienten kunne prøve at tale efter halvanden uge uden en stemme. Det krævede, at patienten selv kunne trække vejret, og vedkommende klarede kun ti minutter, før det var tilbage til respiratoren. Men det var en kæmpe sejr, og patientens ægtefælle blev simpelthen så glad for, at de kunne tale sammen.

Dobbeltvagt og julepynt

Midt på ugen spurgte min chef, om jeg kunne gå i dobbeltvagt. Vi manglede igen sygeplejersker, og to andre kolleger blev også spurgt, så vi var tre, der arbejdede fra klokken 7.30 til klokken 23.30. Et par patienter blev udskrevet, og der var hurtig melding om, at to nye var på vej. Når de kommer langvejsfra, ved vi aldrig helt, hvornår vi kan forvente dem, så vi skal gøre stuerne klar med det samme.

Min kollega og jeg fik også lidt tid til at hænge julepynt op. Det havde vi slet ikke haft tid til i løbet af december, og vi overvejede også, om vi skulle lade være, fordi der var travlt. Men vi ved, hvor meget det betyder for patienter, pårørende og medarbejdere, der skal arbejde i juledagene, at der er lidt julestemning. Vi hængte julestjerner i loftet i et par lokaler og en engel på døren til vores medarbejderlokale.

Siden jeg blev sygeplejerske, har jeg altid tænkt, at noget af det vigtigste er at skabe god stemning og være positiv, når jeg er på arbejde. Der er ikke noget værre end at have enormt travlt og sure kolleger omkring sig. Men jeg kan også mærke, at jeg er begyndt at blive fuldstændig mentalt brændt ud, når jeg kommer hjem efter mine vagter. Det kræver enormt meget energi at bevare mit positive humør, når der er begyndt at være et større arbejdspres.

Da min chef ringede fredag på min fridag og spurgte, om jeg kunne tage en nattevagt i stedet for min dagvagt om lørdagen, sagde jeg selvfølgelig ja, selv om jeg var helt færdig efter en dobbeltvagt og dagvagt i træk, hvor jeg kun havde sovet i fire-fem timer.

Jeg ved, at hvis der ikke er nogen, der hjælper med vagten, går det ud over patienterne, men det går også ud over ens kolleger, at der ikke er nok hænder. Der har vi alle sammen været, og det er ikke særlig fedt at skulle prøve at strække sig lidt mere, end hvad godt er, og at lægerne ender med at sige nej til patienter, fordi der ikke er nok sygeplejersker. Det er ikke en rar følelse.

Samtidig fik jeg en grinende oversygeplejerske i røret, fordi hun har gættet, at jeg er hendes drillenisse, efter jeg tapede hendes dør til. Det løfter altid humøret, når vi kan grine sammen.

Udmattet

Da jeg mødte ind på nattevagten, var det uden at have sovet forinden. Det vidste jeg godt, at jeg ikke kunne nå, da jeg sagde ja til den, og derfor var jeg klar over, at den ville blive hård.

Jeg fik ansvar for en patient, der var indlagt med en kødædende bakterie, men efter en times tid kom den ansvarshavende sygeplejerske og ville rykke mig, fordi vi skulle modtage en dårlig patient, som vores læge stod med på en anden afdeling og ville have op til os. Min kollega måtte derfor overtage min patient, så hun havde to.

Sophie Krarup Henningsen.

Sophie Krarup Henningsen.

Sigrid Nygaard
Patienten var dårlig og havde lavt blodtryk og var ud over det også virkelig forvirret og havde det, man kalder delirium. Det er en tilstand, som kroppen kan komme i, når patienten er meget syg, og det gør, at folk bliver forvirrede og vil op af sengen og fjerner alle drop og slanger. Jeg brugte det meste af natten på at sørge for, at patienten ikke kravlede over sengehesten og endte nede på gulvet.

Jeg var virkelig træt, da jeg fik fri. De hårdeste nattevagter er dem, hvor patienterne er så forvirrede, at man føler, at man taler ud i den blå luft, fordi de intet forstår.

Da jeg gik ned i omklædningen, var jeg nødt til at sidde og sunde mig lidt, inden jeg klædte om. Sådan er det ofte, når jeg er træt. Det er sværere at tage sig sammen til at komme i sit eget tøj og overskue cykelturen hjem. Det kan også være svært at falde i søvn, fordi adrenalinen i kroppen lige skal falde ned. Da jeg kom hjem, fik jeg sovet lidt og forsøgte at få vendt mit døgn tilbage, så jeg ikke mistede en hel lørdag ved at sove den væk.

Når jeg har ekstra travle dage, tænker jeg på, hvor længe jeg kan holde til det. Om det virkelig er det arbejde, jeg skal fortsætte med. Lige nu synes jeg, at det er rigtig spændende, og jeg lærer så meget hver dag. Men jeg kunne også godt forestille mig, at jeg om ti år ikke gider mere. At jeg rykker over i det private, og langt væk fra stressede arbejdsdage og følelsen af ikke at gøre det godt nok.

Dagbog fra intensiv

Der mangler sygeplejersker på landets hospitaler, og flere steder stiger arbejdspresset. Sophie Krarup Henningsen er sygeplejerske på intensivafdelingen på Rigshospitalet, og i denne dagbog fortæller hun løbende om, hvordan sygeplejerskemanglen påvirker sundhedsvæsen, patienter og hende selv.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til jer alle sammen, for det store arbejde I laver hver dag. Jeg håber, at hele Folketinget meget snart tager sig sammen og begynder, at løse alle de problemer I har, for dette bliver ikke ved med at gå. I kan ikke holde til det ret meget længere.

Torben Arendal, Jeppe Bundgaard, Søren Christensen, Christopher Ford, Claus Bødtcher-Hansen, Lillian Larsen, Jan Damskier, Torben Skov, Carsten Tjell, David Breuer, erene rusmann, Vibeke Olsen, Elise Berg, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Jesper Sano Højdal, Jane Nielsen, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Anders Reinholdt, Jørgen Larsen, Ole Henriksen, Christine Bechameil, Morten Wieth, erik pedersen, Ole Svendsen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

"Jeg ved, at hvis der ikke er nogen, der hjælper med vagten, går det ud over patienterne, men det går også ud over ens kolleger, at der ikke er nok hænder. Der har vi alle sammen været, og det er ikke særlig fedt at skulle prøve at strække sig lidt mere, end hvad godt er, og at lægerne ender med at sige nej til patienter, fordi der ikke er nok sygeplejersker. Det er ikke en rar følelse."

Bemærk hvordan fagetikken/patienthensynet og solidariteten med kollegaer gidsler sygeplejerske efter sygeplejerske i et forsømt system som idag har karakter af kolos på lerfødder.

Men dette gælder ikke kun sygeplejerskerne; en lang række faggrupper i sundhedsvæsenet og øvrige offentlige hjælpesystemer står i samme situation. Og mange ofrer eget helbred og brænder fagligt og personlig ud undervejs, hvilket fremmer forråelse, kynisme og objektivisering af patienter/klienter/borgere i øvrigt.

Det er en dødssyg spiral, som vore ansvarlige politikere i årtier er blevet advaret om, men som de har siddet overhørig - dels pga. kravene om omkostningseffektivisering, dels fordi mange midler er blevet brugt på prestigeområder indenfor sundhed (hjerte- og kræftområderne) og diverse public choice-garantier. Det er formentligt kun generalstrejker og bred, folkelig mobilisering af ulydighed, som kan tvinge vore besluttende politikere til at dreje kursen, men ærligt talt er der vel næppe grundlag for at forvente at et kursskifte ville indevære en helt anden ydmyghed hos politikerne, inklusive den relevante involvering af fagkundskaben og interessenterne (nemlig hele den danske befolkning).

Holger Nielsen, Søren Christensen, Flemming Berger, Michael Waterstradt, Claus Bødtcher-Hansen, Torben Skov, Jeppe Bundgaard, David Breuer, erene rusmann, David Zennaro, Vibeke Olsen, Carsten Munk, Elise Berg, Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Birthe Drews, Anne-Marie Krogsbøll, Susanne Kaspersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Sørg for en ordentlig løn og ordentlige vilkår - til sygeplejersker, SoSu'er og mange andre faggrupper, der løser helt nødvendige opgaver. Men som desværre ikke får en løn, der matcher deres ansvar og det vigtige arbejde, som de ofte udfører på skæve arbejdstider.

Sørg desuden for at fjerne de overdimensionerede dokumentations krav til læger og mange andre faggrupper, som tager tid fra kerneopgaven.

Mange af disse dokumentationskrav er opfundet af regnedrenge og andre embedsfolk i ministerier, som har travlt med at holde sig selv beskæftiget..
Desværre holder de også en masse sundhedspersonale travlt beskæftiget med dokumentationskrav, der ikke skaber merværdi - men er frustrerende, fordi det går ud over kerneopgaven med at hjælpe patienterne.

I stedet for dokumentationskrav og kontrol, vil det være meget bedre at vælge at have tillid til sine medarbejdere. Giv dem tid til at løse kerneopgaverne, og så fokusere på at øge de mandskabsmæssige ressourcer.

De ufattelige beløb, som bruges på hunde dyre IT løsninger, der ofte viser sig at være ineffektive, ville være langt bedre givet ud, hvis de blev brugt til at ansætte nogle flere medarbejdere på sygehusene, og give dem en fair løn. Samt have tillid til, at de gør det bedste de kan.

Helle Brøcker, Michael Waterstradt, Claus Bødtcher-Hansen, Torben Skov, erene rusmann, David Zennaro, Vibeke Olsen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Enig med Ole Svendsen i at dokumentationskravene og IT-oprustningen er ekstremt ressourcekrævende - og de er ofte (men langt fra altid) velbegrundede iht. high end-forskning og statistisk monitorering m.m., men måske skal det også erkendes at der er grænser for hvor meget/hvilken vidensudvikling vi som samfund skal anvende ressourcer på - at der skal prioriteres samfundsmæssigt ... ligesom det skal erkendes at der er grænser for hvor hastigt udviklingen kan gå - at det opskruede tempo faktisk kan forulempe vores samlede sundhedsvæsen.

Torben Arendal, Claus Bødtcher-Hansen, David Zennaro, Vibeke Olsen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Elise Berg, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Birthe Drews, Anne-Marie Krogsbøll, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

tror da faktisk det for visse politikere er en ønsket situation,
nemlig dem som synes Danmark bør blive som USA, med frit valg af god kvalitet for dem som kan betale, så dem der kan betale får mere for pengene,
og så et mildt sagt nødtørftigt tilbud til gratisterne som ikke har noget valg,
men de politikere ville aldrig indrømme dette,
deres kynisme skal jo sælges med tilsyneladende velmenende argumenter,
det klassiske argument er at de ønsker mest mulig frihed (frit valg) for borgerne, kombineret med argumenter om at alting bliver bedre og billigere hvis det er privat,

hvilket jo harmonerer med et ønske om at de varme hænder skal løbe lidt hurtigere men til en lavere løn,
og det forsøger man så at opnå med NPM, man presser citronen max og der ligger problemet.

Holger Nielsen, Ole Henriksen, Helle Brøcker, lars pedersen, Claus Bødtcher-Hansen, Michael Waterstradt, Lillian Larsen, Torben Skov, Vibeke Olsen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Elise Berg, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Thomas Helbo Hansen, Susanne Kaspersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft,
Du skriver ”Det er en dødssyg spiral, som vore ansvarlige politikere i årtier er blevet advaret om, ”
Burde der ikke stå UANSVARLIGE POLITIKER?

Eva Schwanenflügel

Det er sådan, Finansministeriets regnemodeller virker.

Johanne Dahlgaard skriver i sin klumme i Altinget:

"Det [problemet] ligger i den latente politiske uvilje mod at værdisætte omsorgsarbejde på en retfærdig og virkelighedssvarende måde.

Det er absurd, at man stadig i 2021 ikke tager højde for værdien af omsorg, når man i Finansministeriet regner på samfundsværdien af velfærdsinvesteringer. Stort set intet i livet har vel mere indlysende værdi for levende, sansende mennesker end omsorg.

Som samfund bør vi holde op med at tage den for givet."

https://www.altinget.dk/artikel/omsorgskrisen-har-dybe-strukturelle-roedder

Men er der én ting politikerne interesserer sig for, er det meningsmålinger, (selvom de aldrig ville indrømme det), og interessant nok viser de pt, at sundhed er det allervigtigste for vælgerne sammenlignet med andre emner, selv klima.
Udlændingepolitik er langt nede på skalaen.

Så det er nu, de bør lytte:

"Antallet af coronasmittede stiger voldsomt, og flere bliver indlagt. Samtidig er der også et stigende antal patienter, der bliver akut indlagt med andre sygdomme. Og vi er kun i starten af vinteren, hvor der de kommende måneder kan forventes endnu flere patienter, der er hårdt ramt af andre luftvejssygdomme eller influenza.

På den baggrund var det en alarmerende udmelding, der kom den 6. december fra regionerne. Beskeden var, at der kun var 10 ledige pladser på alle landets intensivafdelinger til de allermest syge patienter.

– Sygehusvæsenet er meget presset, og værst er det på de intensive afdelinger, hvor situationen er ret kritisk, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, SDU, til Arbejderen."
......

"Jes Søgaard fortæller, at antallet af intensive sengepladser på de danske sygehuse i årevis inden coronapandemien var sat så lavt, at det ikke var tilstrækkeligt til at klare en pandemi.

– Der har været tradition for, at vi i Danmark har levet med, at influenza og luftvejssygdomme hvert år har skabt overbelægning på sygehusene. Der har været en accept af, at vi ikke har en akutkapacitet på sygehusene, som kan håndtere en spidsbelastning. Det ville koste nogle milliarder ekstra, hvis vi skulle have en sådan kapacitet, forklarer Jes Søgaard.

– Så kommer covid-19, og det begynder at halte på især de intensive afdelinger, fordi det simpelthen bliver for presset. Der er for lav kapacitet på akutområdet, og vi har svært ved at skaffe det nødvendige personale til at hæve kapaciteten, tilføjer han."

https://arbejderen.dk/indland/kritisk-situation-paa-intensive-afdelinger...

Hvis ikke politikerne lytter, er der hverken langt til kollaps i sundhedsvæsenet, eller sammenbrud i vælgertilslutningen.
Det sidste budskab plejer de at være lydhøre overfor..!

Tak og atter tak til personalet i sundhedsvæsenet.
I er de sande helte midt i kaosset :)

Holger Nielsen, Torben Arendal, Helle Brøcker, Lillian Larsen, erene rusmann, David Zennaro, Vibeke Olsen, Carsten Munk, Jan Fritsbøger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

https://da.wikipedia.org/wiki/Florence_Nightingale

Nightingale anses for at være grundlæggeren af den moderne sygepleje. Den 9. juli 1860 åbnede hun Nightingale Training School ved det daværende St. Thomas. Hospital; skolen eksisterer i dag ved King's College London som Florence Nightingale Faculty of Nursing, Midwifery & Palliative Care.[1] Hun havde i 1859 udgivet sin bog Notes on Nursing,[2] der skulle danne basis for den uddannelse til sygeplejerske, hun oprettede på sin skole; bogen anvendes endnu i dag i sygeplejeuddannelsen, også i Danmark.

Florence Nightingale voksede op sammen med den et år ældre søster Panthenope i en yderst velstående familie.

Så hun havde åbenlyst ikke brug at få løn for sin indsats, så hvad piver I for?

Apropos minksagen. Ekstrabladet var ude med riven den anden dag. Påstanden er, at den uforklarlige smittespredning mellem farmene skyldtes at man havde sort-ansatte og illegale rumænere, som smittede hinanden i fritiden og spredte det til farmene:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/op-til-nedlukning-udtalt-smitte-...

Som én af mine venner skrev:"Mon ikke man bør inddrage de 19 mia igen".

Ellers er jeg bare meget enig i de ovenstående kommentarer. Jeg tænker lidt, at selvom sygeplejerskerne er overenskomstansatte, så er de de facto nærmest embedsmandsansatte.
Den måde det hele er strikket sammen på ligner én stor svinestreg!

Holger Nielsen, Asiya Andersen, Kim Houmøller, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

typisk ekstrabladet at finde en syndebuk iblandt fremmede, det passer supergodt til ekstrabladets redaktionelle linie, at alle problemer skyldes udlændinge, så pyt med om det er den faktiske årsag,
man kunne også overveje om det var farmerne selv som besøgte andre farmere medbringende smitte,
måske i et forsøg på at koordinere deres holdning til corona i mink, så ingen kom til at afsløre at man kendte til problemet, men undlod at tage hensyn til samfundet, og måske er der i virkeligheden flere årsager og ikke kun en, men at mink kan smittes og dermed opformere smitten er vel det eneste vi ved med sikkerhed, og derfor bør vi ikke vende tilbage til igen at tillade minkindustrien med dens storskala dyremishandling, for at fine fruer kan flashe deres velstand (læs, grådighed !)

Holger Nielsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

skulle stå "man undlod" linie 7

Torben Skov og Jan Fritsbøger

Egentlig hører mink-balladen ikke hjemme i denne debat - men når katten nu er sluppet ud af sækken:

Ja.
De fleste ansatte i minkindustrien er østarbejdere.

Nej.
Det er ikke deres "skyld":
Minkfarmerne har ikke villet samarbejde om at få dem corona-testet.
Som jeg har forstået det, arbejder de i en kort periode i DK, hvor de flytter rundt fra farm til farm, hvorefter de tager til hjemlandet i en periode og så vender retur til DK.
Ansvaret her er ikke de ansattes, men minkfarm-ejernes. Flere er efter sigende ejet af kinesiske rigmænd, og de er formentligt ikke specielt nærtagende over for dansk corona-smitte...

Derudover bliver lig af mink brugt til ... tada... ???
Landbrug og Fødevarer har nu ændret hjemmesiden, så det nu fremgår, at mink-kadaverne bl.a. bruges til bogas og asfalt. Tidligere fremgik det, at de blev brugt til minkfoder - fremhævet som en del af den grønne profil.
Hvis det er rigtigt, kunne det jo give en logisk forklaring på den lynhurtige udbredelse af smitten

Holger Nielsen, Lillian Larsen, Torben Skov, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ole Svendsen: Sørg desuden for at fjerne de overdimensionerede dokumentations krav til læger og mange andre faggrupper, som tager tid fra kerneopgaven.
Det har du ret i Ole, hvis Sundhedsplatformen så skrottes og erstattes med Den elektroniske Patientjournal = EPJ kan der, som jeg hører det beskrevet, helt sikkert også spares både tid og penge. I et system, hvor grønthøsterens arbejde (2% nedskæring årligt) nu viser sit rigtig grimme fjæs.
En anden vinkel er os selv, jo mere vi taler arbejdet ned, jo mere træls og demotiverende bliver det. Ikke at man skal tage kikkerten for det blinde øje. Og en god leder, der ser og imødekommer sit personale, er et af de positive lysglimt en dag kan rumme.