Interview
Læsetid: 4 min.

Sygeplejerske på intensivafdeling: Det er stressende, at smitten spreder sig blandt medarbejderne

På Rigshospitalets intensivafdeling har der været lidt mere ro på i juledagene med et lukket natteliv og færre trafikuheld. Til gengæld bliver flere medarbejdere smittet med coronavirus, og det presser den i forvejen skrøbelige vagtplan. Dette er den anden i en række dagbøger fra den 29-årige sygeplejerske Sophie Krarup Henningsen
I det hele taget var juledagene mindre stressende i år. Vi har været heldige, at der er kommet nye restriktioner i samfundet. Vi mærkede virkelig, at barer og natklubber var lukkede, fordi vi ikke fik mange fulde unge ind, der er faldet på cyklen eller har haft andre uheld, fortæller Sophie Krarup Henningsen.

I det hele taget var juledagene mindre stressende i år. Vi har været heldige, at der er kommet nye restriktioner i samfundet. Vi mærkede virkelig, at barer og natklubber var lukkede, fordi vi ikke fik mange fulde unge ind, der er faldet på cyklen eller har haft andre uheld, fortæller Sophie Krarup Henningsen.

Sigrid Nygaard

Indland
29. december 2021

Fortalt til Christina Nordvang Jensen:

Ligesom i resten af samfundet har vi på intensivafdelingen virkelig mærket den stigende coronasmitte. Ikke i forhold til antallet af indlagte patienter, men derimod smittede medarbejdere. Der tikker beskeder ind et par gange om ugen om, at der er en medarbejder, der er smittet, selv om vi alle sammen har fået tredje vaccinestik.

Det er en stressfaktor, at coronasmitten spreder sig blandt medarbejderne. Det er virkelig problematisk, og det går ud over vagtplanen, der i forvejen er presset og vanskelig at få til at gå op.

Det var også derfor, jeg blev bedt om at komme på arbejde lillejuleaften. Til gengæld fik jeg nogle fridage i træk i dagene op til jul, hvilket var virkelig tiltrængt efter en periode med lange og skæve vagter. Det gav mig tid til at puste ud, selv om det var lidt ærgerligt at skulle arbejde ekstra i juledagene.

Denne uge anbefalede hospitalsledelsen, at man op til jul kun blev testet, hvis man havde symptomer, fordi der er et stort pres på det testsystem, der er på hospitalet, og vi tidligere har testet os flere gange om ugen, hvor det måske ikke har været særlig nødvendigt. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Det var rart med en forholdsvis rolig jul. Jeg fandt nogle røde veste, som vi fik udleveret af Dansk Sygeplejeråd dengang i sommer, da der var sygeplejerskestrejke. Dem klippede jeg i stykker og lavede nissehuer af og satte vatrondeller på, som vi kunne have på og sprede lidt god stemning. Det var hyggeligt at lave lidt sjov og have noget at grine af.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke gjorde det som modstand mod Dansk Sygeplejeråd, men simpelthen i mangel på bedre materialer at lave nissehuer af. Men det var da lidt spøjst, at vi rendte rundt i nissehuer på arbejdet lavet af de veste, man kæmpede forgæves i for at få bedre arbejdsvilkår."

Kære sygeplejerske

Kunne det ikke være en ide, at du bestemmer dig, hvor du egentlig står, når alt kommer til alt?
Sådan bare: Er du med eller mod?
Er det ok eller ej?
JA eller NEJ?

Det her lyder sgu - undskyld mig - for tøset!

De af dine kolleger, der er kørt ud over kanten, eller er ved at blive det, må græmme sig!

Nissehuer for hyggens skyld, klippet af protestveste - jeg be´r Dem, fru Heilbunth!!

Det er også fuldstændigt uforskammet, at flyselskaberne sælger billige rejser i disse tider.
Som om det er deres pligt, at få spredt så meget virus som muligt.
At der er folk så tankeløse, at benytte sig af det, for tilbuddenes pris, er ikke bedre.

"Jamen det er billigt!"

Ville ønske der var en måde at lade de betalte ansvarlige så også bære ansvaret, og ikke blot bære pengene hjem.

Inger Pedersen; det var da sure opstød du kom med dér!! Jeg går ind for genbrug og synes det var både sjovt og overskudsagtigt at genbruge de røde veste til røde nissehuer. Du har vist aldrig haft en vagt Juledag eller aften på et sygehus!?

"Et kald"? Bruges det ord fortsat?? ;)

GODT NYTÅR til både sygeplejersker og alle andre indenfor Sundhedssektoren og alle som i det hele taget passer på os alle sammen, også i Julen.