Grindsted-sagen
Læsetid: 9 min.

Trods advarsel om, at Grindsted-forurening kunne løbe ind under private haver, lod kommune havevandinger fortsætte

Billund Kommune har siden 2010 vidst, at forurening fra Grindstedværket kunne bevæge sig ind under et boligområde i Grindsted. Alligevel har kommunen tilladt private vandboringer i området indtil juli i år. Dermed kan hundredvis af borgere have vandet deres køkkenhaver med potentielt forurenet vand
Grindsted Å løber lige nord for bydelen Sydbyen, hvor eksperter vurderer, at forurening fra Grindstedværket kan være løbet hen.

Grindsted Å løber lige nord for bydelen Sydbyen, hvor eksperter vurderer, at forurening fra Grindstedværket kan være løbet hen.

Magnus Hove Johansson

Indland
15. december 2021

Hundredvis af borgere i et område af Grindsted kan i adskillige år have vandet deres græsplæner og køkkenhaver med vand, som potentielt er forurenet af Grindstedværket. Grindsted-forureningen består af en lang række giftige stoffer såsom det kræftfremkaldende vinylklorid.

Selv om rapporter i årtier har advaret om, at forureningen kunne løbe ind under private haver, skoler og sportsbaner i området Sydbyen i Grindsted, var det først i sommer, at Billund Kommune reagerede og indførte en anbefaling om at stoppe de over 100 private vandboringer til havevanding, som tal fra GEUS viser, at der findes i området. Med en privat boring er man sin egen vandleverandør frem for at få leveret fra eksempelvis et vandværk. 

Professor i toksikologi ved Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen vurderer, at det i værste fald kan betyde, at mange borgere kan have vandet deres haver med forurenet vand.

»Det afhænger selvfølgelig af, hvad de bruger vandet til. Men hvis de for eksempel dyrker grøntsager, er det ikke godt. De bruger vel havevandet til at vande grøntsagerne, og det løber så ned i jorden og bliver optaget i grøntsagerne,« siger hun.

 

Kortet viser vurderingen af forureningsfanen i to af de rapporter, som Region Syddanmark har fået udarbejdet om det forurenede område den gamle losseplads i Grindsted. Forureningsfanen er den retning, som forureningen bevæger sig. Forureningen søger altid mod vand og har således kurs mod Grindsted Å. Men som det fremgår af kortet er det kun DTU-rapporten fra 2010, der vurderer, at forureningen bevæger sig ind under det beboede område Sydbyen.

Kortet viser vurderingen af forureningsfanen i to af de rapporter, som Region Syddanmark har fået udarbejdet om det forurenede område den gamle losseplads i Grindsted. Forureningsfanen er den retning, som forureningen bevæger sig. Forureningen søger altid mod vand og har således kurs mod Grindsted Å. Men som det fremgår af kortet er det kun DTU-rapporten fra 2010, der vurderer, at forureningen bevæger sig ind under det beboede område Sydbyen.

Petra Penlau

 

I 2010 stod en af Danmarks førende eksperter i forurening, professor ved DTU Poul Løgstrup Bjerg, sammen kollegaen Peter Kjeldsen bag en undersøgelse. Her var vurderingen, at forureningen fra Grindsteds gamle losseplads, hvor Grindstedværket har dumpet tusindvis af tons affald og slam, havde direkte kurs mod boligkvartererne i Sydbyen. I 2011 blev den vurdering bekræftet af en vandboring i Sydbyen, blot en kilometer fra lossepladsen, som gjorde fund af giftstoffer, der kan relateres til Grindstedværket.

Poul Løgstrup Bjergs rapport blev udarbejdet for Region Syddanmark, men var også tilgængelig for Billund Kommune. Professoren undrer sig over, at udmeldingen om boringsstop først kommer nu. 

»Jeg kan se jo, at vores bud på forureningens bevægelse fra 2010 flugter godt med den anbefaling for boringsstop, som kommunen nu har indført,« siger han.

Selv understreger han, at han »aldrig« ville have brugt sin egen vandboring, hvis han boede i Grindsted.

I en undersøgelse fra 1988 af forureningen fra den gamle losseplads, som ingeniørfirmaet Tage Sørensen, Rådgivende Ingeniører A/S foretog for det daværende Ribe Amt, var vurderingen ligeledes, at forureningen bevægede sig ind under Sydbyen.

Forureningen fra lossepladsen bevæger sig 50-100 meter om året, lyder vurderingen i både rapporten fra 1988 og fra Poul Løgstrup Bjerg. I så fald er forureningen måske allerede nået ind under Sydbyen i den periode, hvor borgerne har brugt de private boringer til at vande deres græsplæner og køkkenhaver.

Billund Kommune oplyser i et skriftligt svar til Information, at kommunen »løbende vurderer på baggrund af eksisterende og ny viden om de forhold, som kan have indflydelse« på de private boringer.

»Derfor sendte vi en anbefaling ud i sommeren 2021 om at stoppe med vandindvinding (de private vandboringer, red.), indtil vi har mere viden til at træffe beslutning på. Anbefalingen udsendes med baggrund i et forsigtighedsprincip.«

Kurs mod Sydbyen

Grindstedværket stod i årene fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier, som blev dumpet forskellige steder i den sydvestjyske by Grindsted.

Der er fire kendte forurenede områder. Tre af dem ligger nord for Grindsted Å, som løber gennem byen. Det gælder for Banegravsdepotet, Fabriksgrunden og Afløbsgrøften. Den fjerde, som er den beskrevne gamle losseplads, befinder sig godt en kilometer syd for åen. Her deponerede Grindstedværket i årene 1962 til 1970 85.000 tons »fast affald og slam«.

Det er relativt velbeskrevet, hvordan forureningen fra de tre depoter nord for åen bevæger sig. En oversigt på Region Syddanmarks hjemmeside viser, at ud af de omkring 80 rapporter, der siden 1983 er udarbejdet om Grindsted-forureningen, omhandler langt de fleste de tre nordlige forureninger.

Men når det kommer til forureningen fra den gamle losseplads, er dens retning mindre belyst. I 2010 fik Region Syddanmark dog produceret to rapporter om emnet.

Den ene er en rapport fra ingeniørvirksomheden Grontmij | Carl Bro, der på baggrund af grundvandets overordnede bevægelse i området kom med et bud på lossepladsforureningens bevægelse. Det lød, at forureningen løber uden om næsten alt bebyggelse i Grindsted, herunder Sydbyen. Virksomheden understregede dog i rapporten, at deres vurdering ikke tog højde for forureninger eller målinger, der antydede en anden retning for forureningen.

DTU-professor Poul Løgstrup Bjerg vurderer, at der er mangler ved den vurdering. Ifølge ham har modellen eksempelvis ikke taget højde for flere undersøgelser af forureningens bevægelse lokalt ved lossepladsen. Han henviser blandt andet til målinger, han selv var med til at udføre i 1993, som netop viste, at forureningen tæt ved lossepladsen bevæger sig ret nordligt med retning mod Sydbyen.

»Derfor bliver retningen i rapporten lidt skæv fra starten. Man tager ikke udgangspunkt i kendskab til lossepladsforureningen, og derfor ender man med en vurdering, hvor bevægelsen er mere vestlig og uden om Sydbyen,« siger han.

Den anden rapport, som Region Syddanmark fik udarbejdet i 2010, stod Poul Løgstrup Bjerg og Peter Kjeldsen fra DTU som førnævnt bag. I rapporten beskriver de en række fund, som understøttede deres vurdering af, at forureningen fra den gamle losseplads bevæger sig lige ind under Sydbyen.

Det gælder eksempelvis en vandboring nord for den gamle losseplads, som viste fund af en række stoffer, der kan kædes sammen med Grindsted-forureningen, samt målingerne fra 1993, som Poul Løgstrup Bjerg stod bag. Også vandboringen i Sydbyen fra 2011, som gjorde fund af giftstoffer, der kan relateres til Grindstedværket, bekræftede vurderingen i DTU-rapporten. 

Der var altså ifølge Poul Løgstrup Bjerg meget, som talte for vurderingen af, at Grindstedforureningen har kurs mod Sydbyen.

»Vi vidste rigtig meget om forureningskilden, blandt andet baseret på 25 videnskabelige publikationer, og med undersøgelsen fra 1993 havde vi kortlagt de første 300 meter af forureningens bevægelse. Samtidig stod det klart, at fanen skulle ende ned i åen ud fra strømningsmæssige vurderinger. Alt det koblede vi sammen,« siger han.

Han understreger dog, at der var tale om en »gisning«.

Information har bedt Per Møldrup, som er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet om at gennemgå både rapporten fra Grontmij | Carl Bro og den fra DTU.

Han understreger i et skriftligt svar, at »Poul Bjerg og Peter Kjeldsen er i min optik de førende forskere inden for mega-forureninger i Danmark«.

Ifølge ham er »ingen model bedre end dens input«. Og hvis der er stor usikkerhed om »væsentlige input«, som det er tilfældet i rapporten fra Grontmij | Carl Bro, »vil der automatisk være stor usikkerhed omkring modelsimuleringer af strømningsretning og hastighed«, udtaler han.

Per Møldrup henviser til, at der er nogle helt særlige forhold ved den gamle losseplads, som skaber usikkerhed om grundvandets retning her. Det er en usikkerhed, der også påpeges i DTU-rapporten.

Cocktaileffekt

Region Syddanmark oplyser i et skriftligt svar til Information, at regionen i 2013 satte gang i arbejdet med en ny grundvandsmodel for lossepladsforureningens bevægelse, fordi den var »bekendt med svaghederne« ved Grontmij | Carl Bro-rapporten fra 2010.

»En model er dog aldrig bedre end de data, der puttes i den. Derfor blev der fra starten af 2010 sat undersøgelser i gang, der blandt andet skulle skaffe flere data til en ny grundvandsmodel,« udtaler regionen.

Den nye model stod rådgivningsvirksomheden Alectia bag, og den blev offentliggjort i 2016.

Ligesom i grundvandsmodellen fra Grontmij | Carl Bro i 2010 var vurderingen, at forureningen bevægede sig uden om Sydbyen. I en særskilt analyse til rapporten blev det dog anerkendt, at boringen i Sydbyen fra 2011, som viste spor af Grindstedforureningen, også taler mod 2016-modellen.

»Hvis forureningen (i boringen, red.) skal stamme fra lossepladsen, der ligger en lille kilometer fra boringen, må det skyldes, at der er nogle lokale strømningsforhold, som modellen ikke helt har med,« lyder det.

I 2020 satte Region Syddanmark så gang i en ny undersøgelse af forureningen fra den gamle losseplads i Grindsted. Formålet var at afklare, om forureningen truer vandkvaliteten i Grindsted Å eller Engsøen, som er en kunstigt anlagt sø i den vestlige del af byen, hvor der er fundet kviksølv fra Grindsted-forureningen i bundsedimentet.

De første resultater fra undersøgelsen viste fund af stoffer fra forureningen i boringer tæt på Sydbyen. Det var med udgangspunkt i disse, at Billund Kommune i juli i år udstedte en anbefaling om at stoppe med bruge egne vandboringer til at vande haver i Sydbyen.

I en pressemeddelelse erkendte kommunens miljøchef Karl Grundahl, at »de foreløbige resultater indikerer, at forureningsfanen fra lossepladsen dels har en mere nordlig retning (..) (altså mod Sydbyen, red.)«.

Poul Løgstrup Bjerg fra DTU undrer sig over, at den udmelding først kommer nu. Muligheden for, at forureningen fra den gamle losseplads kunne løbe ind under boligkvarterene i Sydbyen i Grindsted, har været kendt længe.

Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet kalder sagen for en potentiel »PFOS om igen« med henvisning til Korsør, hvor 145 borgere er blevet forgiftet af at spise kød fra kvæg, som har græsset på et område, der har vist sig at indeholde alarmerende høje værdier af flourstoffet PFOS. Stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Ifølge hende er koncentrationerne af giftige stoffer i det muligvis forurenede vand fra de private boringer i Sydbyen formentlig så små, at »man nok ikke vil finde noget i mennesker«.

Men det ændrer ikke ved, at stofferne i værste fald kan have en skadelig virkning på helbredet, mener hun.

»Vi er helt klart ude i cocktaileffekten,« siger hun med henvisning til, at kombinationen af forureningens mange stoffer kan have en påvirkning, også selv om koncentrationen af de enkelte stoffer er lille.

»Og som toksikolog vil jeg sige, at effekterne kan indtræffe, så snart koncentrationen er over nul«.

Ikke forbud, men anbefaling

Hos Region Syddanmark mener man ikke, at forureningen fra lossepladsen er til fare for Grindsted-borgernes sundhed til trods for de mange private haveboringer i Sydbyen.

I et skriftligt svar til Information oplyser regionen, at den kraftigste del af forureningen findes i 20-30 meters dybde, mens den typiske private havevandsboring angiveligt stikker omkring otte meter ned i jorden:

»Det var og er vores vurdering, at fanen (forureningen, red.), uanset retning og udbredelse, ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed eller drikkevand,« udtaler Jørn K. Pedersen, som er civilingeniør i regionen.

Ifølge Region Syddanmark er regionen dog først for nylig blevet bekendt med, at der er så mange private vandboringer i haverne Grindsted.

»Vi samarbejder meget med Billund Kommune om Grindsted-forureningen, og det har vi gjort de seneste fire år. Men det med havevandsboringer er et fænomen, som vi ikke havde forestillet os var så udbredt, som det er,« siger Jørn K. Pedersen.

På spørgsmålet om, hvorfor Billund Kommune ikke reagerede på DTU-rapporten fra 2010, oplyser kommunen i et skriftligt svar til Information, at det er kommunens vurdering, »at en grundvandsmodel udarbejdet af Region Syddanmark giver det bedste og mest retvisende billede«.

»Kommunen har forholdt sig til Regionens grundvandsmodel i 2015, der bygger (på, red.) samlet vurdering af tilgængelige data,« udtaler kommunen med henvisning til rapporten fra Alectia. 

Ifølge Billund Kommune tillagde man »på daværende tidspunkt« ikke »enkeltfundet« af stoffer fra Grindstedforureningen i boringen fra 2011 i Sydbyen »større vægt«.

Grunden til, at kommunen nu kun har indført en anbefaling om boringsstop og ikke et decideret forbud, er ifølge Billund Kommune, at Region Syddanmark endnu ikke har »foretaget de endelige konklusioner« på baggrund af målingerne fra 2020.

»Kommunen afventer regionens endelige konklusioner i undersøgelse af forureningsfanen fra Grindsted gl. Losseplads, inden vi kommer med vores endelige håndtering af sagen«.

Alectia eksisterer ikke længere. Sweco, som Grontmij | Carl Bro hører under, har ingen kommentarer til sagen. 

Serie

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Stor tak til Information for at holde "snuden i sporet" i denne sag.

Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Vibeke Olsen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Tina Peirano, Ib Christensen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Claus Bødtcher-Hansen, Birthe Drews, Kim Houmøller, Steen Obel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg havde egentlig det indtryk, at regionen havde udført en del moniteringer af grundvandet i området. Kotume at man i væsentlige forureningssager validerer modeller med tilpas antal konkrete målinger, inklusive det terrænnære magasin. Er dette ikke tilfældet i det aktuelle delområde?

Noget andet er, at regionernes indsats er alene af hensyn til betydningsfuldt grundvand til drikkevandsformål, overfladevand, der er miljømålsat samt mest følsom anvendelse, såsom boliger (indeklima, jordforurening). Det er hvad de må bruge penge på. Men andre formål, herunder vanding, uanset om det er til landbrug eller havevanding er ikke omfattet af denne offentlige indsats. Det er kommunernes opgave. Mange kommuner har i takt med at folk fik fælles drikkevandsforsyning valgt at kræve private brønde sløjfet.

Mht. private brønde og boringer til enkelt ejendomme uden produktionsformål valgte en tidligere regering helt at frafalde lovbefalede krav om analyser af vandet derfra...

Spørgsmålet er så, hvem aben egentlig ligger hos og om den retligt ligger nogen steder?

Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Kurt Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

14/dec/2021

Hvorfor har Grindstedværket over-
hovedet fået lov til at forurene Dan-
mark og især Danmarks natur ?

Med bekymret hilsen
Claus

Dorte Sørensen, Inge Lehmann, John Andersen, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Ib Christensen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Claus

Godt spørgsmål !

Svaret er, at "det var jo andre tider dengang".
(Det famøse svar til alle besværlige spørgsmål..)

Men er det så meget bedre nu?
Nej, man er bare blevet bedre til at skjule problematisk forurening af både det ene og det andet.

Dorte Sørensen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Carsten Troelsgaard, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Claus Bødtcher-Hansen, Holger Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Igen ser vi kommunen vaske hænder, for man har helt frem til marts 2020 givet vandings tilladelser i hele sydbyen og ja kommer en mdr. efter og siger, i må for øvrig ikke lave en boring .
Derudover har og ja ser man igennem fingre med at der stadig her ca.30 år efter vi fik forbud om at vande haver i området nord for Åen og op mod værket, og ja her er der både boringer i private haver samt i haver tilhørende Byggeforeningen af 1949 og her kan vi ikke engang forbyde folk at bruge deres boring for ja vi der er naboer kan jo og skal ikke være politi , og ja som afd. har vi jo ikke de 50-60.000 som det vil koste at lukke og opsøge alle de boringer der er lavet lovlig i 60-70erne og de ulovlige der er lavet siden , da vi jo ikke kan pålægge lejerne at betale for en boring som var der da de flyttede ind.
Men det som osse undre er at beboer udenfor bygrænsen, og i et område der går fra Vardevej-Morsbølskolevej-Skovgårdsvej-Tingvejen i 1991-93 blev pålagt af Ribe Amt at få byvand lagt ind, da deres vand var forurente bl.a af gift fra det daværende Grindsted imprenerings anlæg , på Skovgårdsvej som var ejet af Grindsteds første bykonge og tidligere MFer for Venstre Anders Christian Andersen , og ja efter sværslag med Ribe Amt-Grindsted Kommune blev vandledningen gravet ned på Amtets/kommunen´s regning dog kun til skel ,og ja her forbød man ikke beboerne at bruge deres gamle boring til at vande haver med vand fra disse boringer.
Men hvis jeg var husejer og har fået en tilladelse til en privat boring , så vil jeg kræve ta det er Billund Kommune der lukker og fjerner denne boring .
Ligesom at man skal kikke på hvem der mod bedre viden på Teknik og Miljø forvaltningen har givet tilladelser til boringer de sidste 2-3 år hvor man har vist at det var noget lort at give disse tilladelser
Men forsæt med at afdække den form for fornægtelse som foregår omkring hele Grindsted forureningen og lyt osse til de som kommer med viden om at der foregår lusk i og omkring disse her undersøgelser

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Kurt Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Kommunerne er sjældent de bedste miljøgaranter. Kommuner tænker på skatteindtægter, arbejdspladser og politikere og erhvervsfolk er for gode kammarater.
Det ville være en rigtig god ide at lade almindelige borgere - de der bor og færdes der hvor miljøforureningerne foregår - de der skal leve med helbredsproblemerne - få en hotline, som tager sagerne alvorligt - hvor miljøskandalerne kan indrapporteres. Medierne er desværre fraværende, derude hvor det værste svineri foregår.

Inger Pedersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Vibeke Olsen, Carsten Troelsgaard, Kurt Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Det forgangne er sket og kan ikke laves om. Det var almindelig opfattelse, ude af øje=væk og borte. Idag ved vi at "borte" ikke findes. Vi har "griset & svinet" miljøet i hundredevis af år. Grindstedværkel, Colstrup(træimpregnering), Kemiskværk Køge, bønder med deres pesticider og gødninger, osv. listen er lang. Men myndighederne har givet "svineri-tilladelserne", det er myndighedernes ansvar at sikre borgernes ve og vel og derfor også disse, der skal tage ansvar og sikre en ordentlig oprydning. Det bliver ikke billigere for samfundet, at løbe fra ansvaret!

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Troelsgaard, Inge Lehmann, Vibeke Olsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

I perioden 1956-1973 kørte tankvogne i pendulfart spildevand fra Grindstedværket ud i Kærgård Klitplantage imellem strandene i Vejers og Henne. Her blev spildevandet deponeret i seks såkaldte gruber, der er store udgravede huller imellem klitterne, og i alt skønnes det, at der blev deponeret 286.000 kubikmeter spildevand. Det svarer til indholdet af to tankbiler hver eneste dag året rundt i 17 år.

Spildevandet kom fra Grindstedværkets produktion af bl.a. vitaminpiller, antibiotika, sovepiller og nervemedicin og tæller stoffer som kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler.

Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grundvand og badevand, og der blev i 1964 udstedt badeforbud på en 800 meter lang strækning langs Vesterhavet. Senere blev badeforbuddet udvidet til de 1.400 meter, der stadig er gældende i dag.
Ebbe Hausbøl og jeg producerede et par radioudsendelser med de oprørte borgere.

Se 'Grindstedværket august 1972' på YouTube

Inger Pedersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Nu må de ansvarlige straffes.

Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

Måske borgerne i Grindsted har undervurderet venstres blinde øje for, hvad der sker i vores miljø.

Inger Pedersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Vibeke Olsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

'... koncentrationerne af giftige stoffer i det muligvis forurenede vand fra de private boringer i Sydbyen [er] formentlig så små, at »man nok ikke vil finde noget i mennesker.'
Ufatteligt at kontrol af lokalbefolkningens sundhed baserer vurderinger på modelberegninger uden at supplere med konkrete prøvetagninger i det vand, som befolkningen ret faktisk pumper og og bruger!

Inger Pedersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar