Klima
Læsetid: 3 min.

Vismænd anbefaler en mindre revolution af bilbeskatningen i ny rapport

En ensartet klimaafgift vil primært ramme job i landbruget og de vestlige dele af landet, vurderer vismændene i ny rapport, som ud over en CO2-afgift anbefaler en omlægning af bilbeskatningen
En ensartet klimaafgift vil primært ramme job i landbruget og de vestlige dele af landet, vurderer vismændene i ny rapport, som ud over en CO2-afgift anbefaler en omlægning af bilbeskatningen

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Indland
8. december 2021

Interesserer man sig bare en smule for økonomisk politik, er der mange spændende analyser at hente i Det Miljøøkonomiske Råds nyeste rapport, som blev offentliggjort tirsdag middag.

I rapporten tager vismændene fat i to af de mest kontroversielle emner i miljø- og klimadebatten: Beskatning af personbiler og indførelsen af en høj CO2-afgift på tværs af samfundet.

Hvad angår bilerne, anbefaler de en mindre revolution af skattesystemet, hvor registreringsafgiften afskaffes, og målrettede kørselsafgifter indføres.

Vismændene bemærker, at bilparken siden 2011 er steget med 23 procent og fortsat forventes at stige frem mod 2030. Og selv om biltransport er godt »for produktion, forbrug og menneskers interaktion i samfundet«, medfører den også negative gener i form af ulykker, trængsel, støj, luftforurening og CO2-udledning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gunner Boye Olesen

Med de mange reduktioner af bilbeskatningen, vi har set de sidste 10 år er der ikke behov for nogen omlægning af bilafgifter; men øget skal på brændstof + kørselsafgifter, hvis vi vil begrænse den voldsomme bilvækst frem til 2030, som vismændene og regeringen regner med. Tilbagerulning af afgiftsnedsættelserne er den eneste klimaansvarlige vej frem. Vi har ikke brug for endnu flere biler, endnu mere trængsel og at lade reelt biltrafikken slippe for klimaindsatsen. Hvis vi bare fortsætter eller sænker registreringsafgiften, som Det Økonomiske Råd foreslår, får biltrafikken den samme udledning af CO2 i 2030 end i 1990., selvom vi har lovet at reducere 70%. Og det på trods af de mange elbiler, der bliver solgt.i år.

Peter Knap, Per Dørup, Dan Jensen, Steen K Petersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Gunner Boye Olesen; Igen billige point, fra en som bor i en storby. Prøv at have skæve arbejdstider (7-15, 8-18, 10-20, 14-23) på hverdage og i weekends, samt bo bare lidt ude på landet.
Jeg prøvede lige rejseplanen, 52 km. til arbejde = samlet rejsetid 4:35 timer med bus og tog på hverdage. Weekends 6:20 timer. Alle dage er tidligste ankomst kl. 8.30 og hjem kan man ikke komme efter kl. 23, før næste morgen. Dvs. hjemme kl. 9.45 hverdage og kl. 10.50 i weekends.

Der er så også lige en cykeltur på 4,5km., fra nærmeste busstop, til min arbejdsplads. Med mindre jeg foretrækker, at gå.

Glemte lige, at i bil er samlet rejsetid 1:40.

Det er bare med at komme igang.

Pointet er netop, at det skal blive dyrere at køre i byerne, hvor der er trængsel men kollektiv transport, samt mindre kørselsafgift på landeveje og lange afstande. Jeg går ud fra, at når man arbejder 52 km fra sin bopæl må en væsentlig del af transporten foregå på landet.

GPS? I hvilket årti befinder disse vismænd sig?
Arbitrær detailovervågning af befolkningens bevægelser kommer ikke til at ske i et demokratisk samfund, og i øvrigt er bevægelsen irrelevant i klimaøjemed.
Ønsker en kommune at trængselsbeskatte, kan den forsøge at indføre den svenske model. Altså den model, som Socialdemokratiet blev sablet i stykker på, da Thorning præsenterede den.

Adfærdsændrende tiltag skal lægges på de emner, vi ønsker at adfærdsændre omkring og af de instanser, som har interesse i at adfærdsændre. Staten har ingen plausibel interesse i at ændre trængslen i byerne, men staten har stor interesse i at ændre udledningen af klimeforandrende stoffer. Bilens pris fortæller intet om dens klimabelastning - ligesom dens brændsel-til-bevægelse-ratio. Mængden af fossilt brændsel, der langes over disken på tankstationen, har en meget lineær sammenhæng med mængden af CO2, der udledes i atmosfæren. Sidstnævnte kan ikke måles, førstnævnte har vi allerede absolut styr på. Derfor skal staten beskatte afsætningen af fossilt brændsel.
Kommunen har interesse i at begrænse det areal, køretøjer opdater af infrastrukturen, og mængden af lokalt miljøbelastende stoffer, som udledes. Derfor må kommunen adfærdsregulere med trængselsafgifter (glem parkeringsafgifter; det er tiden, køretøjet befinder sig i en given zone, som har betydning - ikke blot tiden, det holder stille!) baseret på køretøjets størrelse samt evt. en regulering af, hvilke køretøjer må færdes hvor og hvornår (hvad med kun elektrisk drift i myldretiden?).

Jeg forstår ikke, at det skal fremstilles så kompliceret. Vi har godt overblik over, hvad belaster hvad - hvorfor skal vi ustandseligt forsøge os med alle mulige plastre og hovsaløsninger frem for at bare gå til problemets kerne?