Klimapolitik
Læsetid: 7 min.

2030-målet for antallet af hybridbiler er allerede nået. Og det er »ikke en god nyhed«

De milliardstore skatterabatter til pluginhybridbiler har boostet salget langt over regeringens forventninger. Det er dyrt for økonomien og skidt for klimaet, fastslår eksperter. Enhedslisten kalder nu skatteministeren i samråd, og De Radikale åbner for første gang for at genforhandle omstridt bilaftale
Ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 pluginhybridbiler i Danmark. Bilerne har både en elmotor, der kan oplades med stik, og en benzinmotor.

Ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 pluginhybridbiler i Danmark. Bilerne har både en elmotor, der kan oplades med stik, og en benzinmotor.

Peter Hove Olesen

Indland
19. januar 2022

Kritikken af de gedigne skatterabatter til pluginhybridbiler tager nu kraftigt til. Nye tal viser, at der ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 af de kontroversielle biler med kombineret el- og benzinmotor i Danmark.

Dermed har udviklingen allerede nu passeret det antal solgte pluginhybrider, som regeringen og dens støttepartier forventede over hele årtiet. I bilaftalen fra december 2020 satte partierne mål om 775.000 såkaldt ’grønne’ biler i 2030, hvoraf omkring ti procent – 77.500 – skulle være pluginhybrider, mens resten skulle være rene elbiler.

Salget er altså gået væsentligt hurtigere end forventet, og det er både dyrt for samfundet og skidt for klimaet, lyder kritikken fra eksperter. SF og Enhedslisten har gennem længere tid kritiseret pluginhybridernes klimarabat, men nu åbner også De Radikale for at sænke rabatten, og det lægger fornyet pres på regeringen for at bremse udviklingen.

»Det er ikke en god nyhed. For de her biler er ikke grønne,« siger Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

Et internationalt studie lavet af Det Internationale Råd for Ren Transport (ICCT) har vist, at pluginhybrider udleder to til fire gange mere CO2 end forventet. Faktisk er bilerne i mange tilfælde lige så klimaskadelige som almindelige benzin- og dieselbiler, konkluderer studiet, der bygger på brugerundersøgelser af omkring 100.000 biler i Tyskland, Holland, Norge, USA, Canada og Kina.

Alligevel får bilerne ifølge Skatteministeriet i gennemsnit 108.700 kroner i afgiftsrabat, fordi de anses som »grønne« i regeringen og støttepartiernes bilaftale. Ganger man beløbet med antallet af nysolgte pluginhybrider i 2021, nemlig 38.559, når man frem til, at staten i 2021 har givet knap 4,2 milliarder kroner i skatterabat på at booste salget af pluginhybrider.

»Det giver ingen mening at bruge alle de penge på at fremskynde salget af en biltype, der ikke giver nogen klimagevinst. Det bør man politisk få rettet op på hurtigst muligt,« siger Mogens Fosgerau.

Minister skal stå skoleret

Hos Enhedslisten kalder transportordfører Henning Hyllested situationen »helt uacceptabel«. Han har nu indkaldt skatteminister Morten Bødskov til et samråd om sagen. Egentlig skal aftalen først genbesøges i 2025. Men så længe kan regeringen ikke vente, mener partiet, der et år efter aftalens indgåelse nu kræver nye forhandlinger.

»Det er alt for kritisk. Vi kræver, at aftalen bliver genåbnet. En stribe undersøgelser viser, at pluginhybrider ikke er grønne. Derfor er det meningsløst at blive ved med at give den skatterabat,« siger Henning Hyllested.

Også SF’s politiske ordfører, Signe Munk, har flere gange opfordret til en genforhandling af den aftale, som partiet selv var med til at indgå for godt et år siden. Hun vil allerede nu have skruet yderligere ned for pluginhybridernes skatterabat.

»Vi vil helst tilgodese de rene elbiler, og derfor er det oplagt at få sendt afgiftsrabatten til pluginhybrider tidligere på pension, end hvad der står i aftalen i dag,« siger Signe Munk.

De Radikale har som det eneste støtteparti hidtil fastholdt sin opbakning til pluginhybridernes støtteordning. Men også her ser klimaordfører Rasmus Helveg Petersen nu bekymret på udviklingen. Han glæder sig over, at der også bliver solgt flere rene elbiler end forventet. Men han medgiver, at »der er helt klart en skævvridning« i balancen mellem salget af pluginhybridbiler og elbiler. 

Ifølge aftalen nedtrappes rabatten til pluginhybrider årligt for at tilgodese elbilerne, og ved årsskiftet blev støtten sat første trin ned. Rasmus Helveg Petersen vil derfor give udviklingen tre måneder. Er der efter marts ikke rettet op, bør aftalen genforhandles.

»Hvis der ikke sker en markant ændring i fordelingen mellem salget af elbiler og pluginhybridbiler i årets første kvartal, så er vi parate til at revidere aftalen. Så vil vi foreslå regeringen, at der skal skrues hurtigere ned for afgiftsrabatten end planlagt,« siger han.

– Men hvordan kan De Radikale lige nu forsvare at give en relativt stor afgiftsrabat til biler, som ifølge forskning kan være lige så klimaskadelig som benzin- og dieselbiler?

»Vi har i aftalen på forhånd sagt, at rabatten til pluginhybrider skal blive lavere og lavere. Og der mangler vi at se effekten af, at vi den 1. januar er gået første trin ned. Mit klare ønske er, at tallene ændrer sig, så vi får flere rene elbiler på bekostning af pluginhybrider og benzin- og dieselbiler. Og hvis det ikke sker, er jeg parat til at ændre aftalen.«

En slags ’greenwashing’

Prodekan på Aalborg Universitet og ekspert i elbilisme, Jakob Stoustrup, der har kaldt pluginhybrider for »en slags greenwashing«, er bekymret over det stadigt større tab for statskassen.

»Denne del af bilsalget bliver meget dyrt for skatteyderne. Og hvad værre er, så får samfundet for denne investering langt mindre klimaeffekt end først forventet – hvis nogen effekt overhovedet,« siger han.

Stoustrup forklarer, at da den politiske aftale blev indgået, så pluginhybrider udledningsmæssigt ud til at ligge midt imellem elbiler og effektive dieselbiler. Senere har undersøgelser af kørselsmønstre vist, at ejerne kun sjældent eller aldrig lader deres pluginhybrider op. Dermed kører bilerne »i langt større omfang end forventet« på deres benzinmotorer.

Samtidig belaster pluginhybridbiler klimaet mere under selve produktionen, blandt andet fordi bilerne har to motorer.

»I værste fald kan pluginhybridbiler vise sig at være mere CO2-belastende end effektive dieselbiler,« siger Jakob Stoustrup.

Også De Økonomiske Vismænd har anbefalet politikerne hurtigst muligt at skrotte den udskældte klimarabat til pluginhybrider.

Mogens Fosgerau forklarer, at danske politikere tidligere har afvist konklusionerne i de internationale undersøgelser med henvisning til, at de var udenlandske. 

»Siden er der kommet forskellige danske erfaringstal frem, som understøtter, at konklusionerne også gælder hybridbiler i Danmark,« siger han.

’Useriøst og helt sort’

Mens pluginhybriderne længe er blevet kritiseret for ikke at være klimavenlige, er de helt centrale for at nå det politiske mål om én million grønne biler i 2030. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af pluginhybrider ved årsskiftet var 77.900. Til sammenligning var antallet af elbiler kun 66.600.

Selv om elbilsalget altså også går bedre end forventet, står udviklingen i skarp kontrast til regeringens forventninger om, at kun ti procent af det samlede antal ’grønne’ biler skulle være pluginhybrider.

Dermed risikerer klimagevinsterne ved den politiske aftale også at blive mindre. Ved aftalens indgåelse var estimatet, at omlægningen af bilafgifter ville give en CO2-reduktion på 0,5 mio. ton i 2030. Men jo større en andel af de ’grønne’ biler, der er pluginhybrider og ikke elbiler, des mindre klimaeffekt.

»Den CO2-reduktion, man regner med i aftalen, bliver alt andet lige mindre, når så mange af bilerne er pluginhybrider. Til gengæld vinder man noget på, at der også bliver solgt flere elbiler end forventet,« siger Mogens Fosgerau.

Skatterabatterne gives til trods for, at pluginhybrider fra 2026 ifølge EU ikke længere må bære mærkatet »grønne«, da de også udleder CO2. Kun rene elbiler må fremover kaldes grønne. Danmark støtter altså noget, som EU om fire år ikke længere anser som en grøn løsning.

Som Information tidligere har fortalt, bruger regeringen desuden en CO2-regnemetode, som ifølge kritikere er »useriøs og helt sort«. Frem for faglige analyser læner regeringen sig op ad abonnementspriserne hos to private ladeoperatører, der lever af at sælge strøm til el- og hybridbilsejere.

De to ladeoperatører tilbyder abonnementer til opladning af pluginhybrider til cirka halvdelen af prisen af abonnementerne til rene elbiler. I sine officielle beregninger antager regeringen derfor, »at pluginhybridbiler kører halvdelen af de kørte kilometer på el og den anden halvdel på den konventionelle motor«.

Selv i bilorganisationen FDM, der er fortaler for pluginhybrider som en brik i transportsektorens omstilling, har chefkonsulent Ilyas Dogru udtalt til Information, at »det er en meget, meget underlig måde, ministeriet opgør det på«.

»Man kan ikke beregne en bils udledning ud fra en ladeoperatørs abonnementspris,« sagde han.

Minister: Ikke tid til ændringer

Skatteminister Morten Bødskov (S) mener ikke, at tiden er inde til at ændre i skatterabatten til pluginhybridbiler. I en skriftlig kommentar til Information siger han, at »vi for nu skal holde os fra at ændre i afgifterne igen. Det skaber utryghed og uforudsigelighed for bilejerne«.

»Det er afgørende, at vi støtter den grønne omstilling på de danske veje. Derfor indgik regeringen for lidt over et år siden aftalen om en grøn omstilling af vejtransporten.«

»Siden da er det gået rigtig stærkt. Der er sat turbo på salget af de grønne biler og langt flere danskere har en grøn bil stående i carporten end for kun et år siden.«

»Og faktisk tyder de nyeste tal på, at danskerne vælger elbiler, uden vi politikere blander os yderligere. De foreløbige salgstal for januar viser nemlig, at der er solgt dobbelt så mange elbiler som pluginhybridbiler. Det kan meget vel skyldes afgiftsstigningen på pluginhybridbilerne fra 1. januar, som var en del af aftalen,« skriver ministeren, der ser frem til at modtage den analyse af danskernes reelle kørsel i pluginhybridbiler, der blev sat i gang før jul.

Serie

En grøn bilrevolution?

Store afgiftsrabatter har fået salget af pluginhybridbiler i Danmark til at eksplodere. Men mens regeringen taler om en »grøn revolution«, advarer eksperter om greenwashing for milliarder af skattekroner. I denne serie undersøger Information, om bilrevolutionen faktisk er grøn, grå eller sort.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

At tro at man redder andet end sin dovne røv ved en ny bil er et gigantisk, videnskabeligt, bevist, klimabedrag.

Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Eric Mård, ingemaje lange, Steen Bahnsen, Carsten Munk, Tommy Clausen, Kurt Nielsen, Henning Andersen, Hanne Utoft, Lars Jensen, Steffen Gliese, Kent Bajer, Holger Nielsen, Jacob Johansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Penge i grams, og så til hybrid biler. Er det virkelig så lavt vi kan fråse. Ingen visioner overhovedet!

Lars Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, ingemaje lange, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Mads Aagaard, erik pedersen, Holger Nielsen og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Dette angår ikke decideret hybridbiler (beklager afsporingen) - men:

Er der nogen, der kan fortælle mig... og helst nogenlunde evident:

Det er noget af en oplevelse pt at se borgerlige politikere ud af en kant kræve, at staten modregner konsekvenserne af markedsmekanismerne på energimarkedet - især naturgas.

Ja. Jeg ved godt, at det kan ødelægge en familie-økonomi - men det plejer nu ikke at spolere hverken venstres eller konservatives nattesøvn...

Deres begrundelse er, at STATEN lige nu er den instans, der scorer højt på prisstigningerne - og derfor må "betale tilbage".

Derfor: Er der nogen her, der ved, HVOR stor (sådan ca.) en del af de aktuelle prisstigninger, der rent faktisk går i statskassen?
Selvfølgelig er momsen afhængig af salgsprisen - men stiger diverse afgifter også? Og selve grundprisen? Eller er den kontraktligt fastlagt for flere år ad gangen?

Thue Kjærhus

Vi har købt en plugin in BMW 330E. Vi har haft den i tre mdr. Vi kan konstatere, at vi kørt 75 pc.t på ren el. Resten fossil og hybrid. Mange danske bilister kører 20 km tur-retur.Her kan man kører på ren el. På længere turer,- hvor man indstiller bilens computer til det optimale mix mellem el og benzin er der en klar gevinst for miljøet. Vi købte bilen, fordi vi også et par gange om året har brug for at kører syd på. El -laderne er reelt ikke udbredt i sydeuropa og øst europa.Vi har bekendte der havde købt en el- bil, men har skiftet den ud med en plugin in, fordi el bilerne ikke egner sig til europæiske ferier.Jeg tror der vil gå en længere årrække inden infrastrukturen til el-biler bliver udbredt i syd og østeuropa.

syd og østeuropa.

Henning Kjær, Carsten Bjerre og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

- og er den naturgas, der flyder i danske gasledninger kun dansk - eller er den i lighed med el-forsyningen blandet op alle vegne fra - kan man kalde det hybrid-gas? :-)

erik pedersen

Hvis der virkelig er brug for at komme sydpå; tag toget.
Vi har brug for færre biler på vejene, mere natur; ikke flere motorveje.
Hvis der blev investeret i den offentlige transport i stedet for at udbygge motorvejsnettet, kunne vi kalde os grønt foregangsland- lige nu lyder vi som en dårlig joke på både miljø og menneskerettigheder
Hvor er det nedslående

Mvh Hanne Pedersen

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Jan Fritsbøger, Steen Bahnsen, Carsten Munk, Kurt Nielsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Gør som i Norge. Reducer eller fjern afgiften på elbiler, men kun de små og moderate. Staten skal ikke sponsere de riges Tesla og Porsche. En grænse på 500.000 kr er realistisk. Der er nu 500.000 elbiler i Norge.

Mogens Holme, Peter Krogh og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Ingen el biler er renere end den samlede el - produktion, som de får strømmen fra!

Lars Erik Sørensen, Peter Krogh, Bent Nørgaard, Steen Bahnsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Kim Haagensen

@Martin Bahn, journalist .
Ikke et ord om, at mere end halvdelen af bilsalget fortsat er fossilbiler.
Ikke et ord om, at Plug-In hybrider typisk sparer mellem 50 og 70 % af udledningen jf. tal fra Spritmonitor.de, som også lægger tal til ICCT undersøgelsen.
Ikke et ord om, at elbiler er markant mere subsidierede end PHEVer.
Ikke et ord om, at elbiler er markant tungere, og derfor giver mere dækslid og vejslid, som udgør vores største forureningskilde til sundhedsskadelige partikler i bymiljøet.
Kritisk eller indsigtsfuld journalistik er der ihvertfald ikke tale om.

Bent Nørgaard, Steen Bahnsen, John S. Hansen og Thue Kjærhus anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

gert du "glemmer" at brint ikke er en energikilde, brint er en metode til at lagre el-energi med andre fordele og ulemper end batterier, fordelene er helt klart rækkevidde og hurtig tankning, og en af ulemperne er en lavere effektivitet, man får simpelt hen færre kilometer pr kwh end med batterier på trods af at bilen kan gøres lettere,
og stort set alle "glemmer" at helt uanset teknologien så kan privatbilen aldrig blive et bæredygtigt produkt, som uden problemer kan blive hver mands eje,
det er og vil altid være et udtryk for de over-privilegeredes overforbrug, et udtryk for en ide om at det selvfølgelig er helt ok at nogen få kan få alt, og at det er helt ok at langt de fleste mennesker må undvære nærmest alt, fordi "alle" resurser går til de privilegeredes overforbrug.
men alle tror jo at man har "ret" til alt det som man har penge til at købe, det mener jeg ikke nødvendigvis at man har.

Lars Erik Sørensen, Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

"Selvbedrag" burde være det moderne menneskes mellemnavn. Vi drømmer...lullet i søvn af bl.a. vores egen selvberoligelse...

erik pedersen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Der er overhovedet ingen "klar gevinst for miljøet". Det er et bedrag af demensioner at fremføre sin bagende i et hvilken som helst privatejet maskinelt kørertøj.
Flere der vil have mere er altid et søm i menneskehedens kiste.

Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Ninna Maria Slott Andersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

hybridkonceptet er overhovedet ikke udviklet som en (delvis) løsning på klimaproblemet, den er udelukkende tænkt som en løsning på problemet med trafikos i byerne, og i den sammenhæng giver det mening,
faktisk bruger en hybrid teoretisk set mere brændstof end en tilsvarende ren fossilbil, for der er jo et tab når en motor skal oplade et batteri, og man derefter kører på den fremstillede el-energi, faktisk er der tab adskillige steder i den proces, det største tab skyldes en fossilmotors elendige effektivitet, men derudover går der energi tabt i generatoren, i batteriet, og igen i elmotoren,
men det ville måske være muligt at lave en lidt anderledes form for hybrid, hvis man kun brugte elmotorer til al fremdrift kunne man undgå hele den mekaniske transmission incl gearkasse, og dermed spare vægt,
og hvis motoren kun skal drive en generator kan den køre med den mest effektive belastning og ved de mest effektive omdrejninger hele tiden, hvilket klart ville forbedre fossilmotorens effektivitet, og selvfølgelig bør den kinetiske energi genbruges så ned-bremsning skaber energi, ved at bruge elmotorerne som generatorer som lader på batteriet, faktisk er det udelukkende på grund af dette koncept at en hybridbil ikke forurener markant mere end en fossilbil.

Carl-Aage Skovaa

Hver gang man sætter yderligere et kabel til en el-bil i opladeren, stiger produktionen af "sort" el.

Så længe den grønne elproduktion ikke kan dække efterspørgslen 100%, må hver ekstra forbrugt KWH nødvendigvis betyde større produktion af "sort" el.

John S. Hansen, erik pedersen og Peter Krogh anbefalede denne kommentar

Hvad var det, politikerne ikke kunne få at vide, da de tog den helt usaglige beslutning om at begunstige hybridbiler? Og er der nogen, der vil undersøge, hvor mange der har købt større og tungere benzin-hybridbiler end de ellers ville på grund af statsstøtte. Ingenrespekt for de politikere, der har ansvaret for denne gigantfadæse fra en organiseret socialdemokrat.

Jan Fritsbøger, erik pedersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@Carl-Aage Skovaa -- Vi har et distributionsproblem, ikke et produktionsproblem.

Hvis alle mellemklasse familier havde solceller på taget, og varmevekslere til opvarmning, og hvis distribution af el var perfekt, så havde vi slet ingen sort strøm.

Vores pris-struktur på strøm har adskillige problemer:
- Skatten på el er en pengemaskine for staten, som skal erstattes af andre skatter, hvis danskerne bliver for effektive.
- Omkostningen til produktion og distribution og administration af strøm er mindst af alt afhængig af produktionen. Markedspris ville betyde, at dem, der bruger MEST strøm inde i byen, skal betale mindre, end dem, der sparer og har solceller og vindmøller ude på landet.
- Grøn strøm fra private solceller har NUL værdi for el-leverandøren.

Tilsammen betyder det, at der skal politisk vilje og magt til, hvis vi skal have priser, som fremmer langsigtet forbedring:
- Det skal koste NUL kroner i grund-tilslutnings-afgift, så prisen fremmer minre forbrug.
- Det skal give FULD pris at levere grøn strøm til nettet, så solcelle-ejere belønnes for at gøre det rigtige.
- Vi skal acceptere, at der skal betales MERE skat for "noget andet", når el og benzin afgifterne svinder væk, for eksempel kilometer afgift udenfor byerne og time-afgift indenfor. Det eneste gratis er at parkere privat eller Park&Ride.
- Der skal sikkert også fjernes alle tilskud til kød-produktion.
- Der skal ikke være afgiftsfritagelse for nogen erhverv; ambulancer og skolebusser og traktorer må medregne energipriser i det samlede regnskab.
- Fly og skibe skal betale afgift af energi. Hvis et rutefly opererer mellem new york og københavn, så skal der naturligvis betales op til den højeste skattesats i de to byer.

Det kan godt være, små privatbiler faktisk er bedst ude på landet, og fly faktisk er bedst til rejser, og at el-busser og el-tog kun giver mening på bestemte strækninger. Så må vi skrue lidt ned for de socialistiske fantasier.

Henning Lindberg

Man kunne jo også prøve med noget ny-tænkning. Både hybridbiler og elbiler bliver tunge fordi man vil slæbe strømlageret med sig.
I den racerbane jeg legede med som barn kunne bilerne få strømmen fra en skinne i vejen. Det kan også foregår fra en ledning over vejen.
Og måske kunne det være en ide at koble flere biler sammen så luftmodstanden bliver mindre ? Måske endda sætte dem på skinner og lade elektronikken overtage så man ikke blot via GPS kunne se hvor man skulle hen, men simpelten blot blev transporteret til bestemmelsesstedet uden dikkedarer ?
Nåhh ja. Det findes jo faktisk. Det hedder et tog...

Jan Fritsbøger

nej Uffe problemet handler om overforbrug, og om pengestyring,
og faktisk er pengenes indflydelse på samfundet den vigtigste faktor for overforbruget,
og hvad hulen skulle meningen være med at fjerne eller bare nedsætte afgiften på brændstof, eller anden energi (el) det er ganske enkelt helt gak,
men jeg er selvfølgelig enig i at man bør fremme brugerejede solceller ved at betale fuld pris for overskud, og der skal selvfølgelig ingen afgift være på egenproduktion,

og så synes jeg det er nærmest betændt at du mener at man kan nøjes med at have busser/tog på udvalgte strækninger, for du mener vel ikke at alle som ikke har bil skal køre i taxa eller flytte til byen, privatbilismen er jo ikke universelt tilgængelig for alle, så der må nødvendigvis være adgang til kollektiv transport inden for en rimelig (cykel) afstand uanset hvor man bor.

@Jan -- Der bor ret mange på landet, som aldrig nogensinde vil kunne klare deres daglige transport med busser. Det er ikke "overforbrug" at de kører i bil, men en ret nødvendig omkostning. Selvfølgelig ville det være fedt, hvis hver landsby havde arbejdspladser og supermarkeder og skoler lokalt, men sådan er landet jo ikke afbalanceret lige nu.

I stedet for visionsløst at køre komme busser rundt hver anden time, giver det mere mening at gøre privatbiler billige ude på landet, og gøre taxaer billige. Det er meget billigere at sende en taxa når der faktisk er behov, end at sende en tom bus rundt på en timeplan, som de færreste alligevel kan leve med. Som skatteydere må vi bare acceptere, at det måske er billigere end at købe motorveje til udkantsdanmark.

Der er så vidt jeg ved ingen, der vil lægge afgift på hjemme-forbrug af solenergi :-) Men når man har overskud, ud over ens private batteri-kapacitet, så sendes overskudsstrømmen tilbage til elnettet.

En kynisk (dansk) betalingsform er, at man modtager standard-produktions-prisen minus omkostninger til transmission. Det vil sige næsten ingenting. Du kunne lige så godt smide strømmen væk.

En mere visionær (og fair) betaling er, ligesom i Seattle, hvor hver kWh modregnes i ens forbrug, indtil man er i nul. Altså det samme, som hvis man havde haft kæmpe batterier i garagen. Det er her, man altså OGSÅ bliver kompenseret i de afgifter og distributionsomkostninger, man ellers ville betale.

Det er et klart tab for skattevæsenet og distributøren at refundere en-til-en, men i mine øjne en strategi til at gøre lokale områder mere selvforsynende, på langt sigt.

Jan Fritsbøger

tjah man har jo faktisk gjort taxaer billige i visse landområder (flextrafik), og fravalgt busdriften i weekenden,
men de tomme busser du klager over er jo en direkte følge af at man satser så ensidigt på privatbilsmen, så det er gjort billigere at have privatbil end at bruge kollektiv transport,
hvis busser var gratis (eller bare markant billigere end en bil) og kørte ofte nok ville man kunne køre langt mere miljøvenligt med bus,
i øvrigt bor jeg på landet og bruger cykel/bus og ikke andet,
jeg fravalgte privatbilen allerede i midt80rne efter at have læst "grænser for vækst" og indset at privatbilisme er et klart udtryk for overforbrug, og forbeholdt verdens mest privilegerede, og jeg har faktisk ikke savnet at have bil,
at mene at vores forkælede livsstil er "nødvendig" handler om, at vi har alt for travlt med at øge vores velstand og tror at det er selve meningen med livet,
samfundet er totalt fokuseret på at der skal tjenes penge, der er nærmest ikke plads til at leve livet,
et bæredygtigt samfund kræver ikke at vi skal producere så meget som muligt, og det er jo reelt nødvendigt at gøre verdenssamfundet bæredygtigt,
altså er der ikke plads til en grådighedskultur som den der dominerer verden og ikke mindst Danmark,
i øvrigt så viser dit indslag at du også først og fremmest "tænker i penge".

Tillykke med din løsning! Jeg tror, du undervurderer mig lidt -- i vores udvidede familie, med fire boliger, har vi faktisk kun to biler.

Datteren skal kunne komme til forskellige hospitaler for at passe arbejde og uddannelse, og taxaer er en dårlig vittighed i albuquerque - men jeg rører næsten aldrig bilen der, for jeg kan gå til indkøb og restauranter og barer, og cykle til bank osv.

Og her i seattle klarer vi fint arbejde og lufthavn med det offentlige.

Men der findes altså danskere, der ikke har børn i hjemme-skole, og som ikke arbejder hjemmefra (stakler), og som derfor skal køre børn og sig selv og indkøb i en bil hver dag. Jeg håber, vi kan stoppe overflødigt kontorarbejde, så de fleste kan holde op med at køre bil, men jeg synes ikke, det er supervigtigt ude på landet, hvor der hverken er forurening eller noget reelt trafik-problem.

Det virker mere lige for, at alle byer skal tænke i menneske-mobilitet, og skubbe privatbilerne ud til park&ride. Hvis alle by-veje myldrer med e-løbehjul og e-vespaer og gamle mennesker på cykel, så har de færreste sikkert lyst til at køre biler og lastbiler derinde, vi er jo ikke idioter.

Jan Fritsbøger

sjovt for da jeg gik i skole langt ude på landet skulle jeg ikke køres, og nej der var heller ingen skolebusser, så jeg gik indtil jeg fik en cykel,
og langt de fleste steder i Danmark kan børn stadig godt gå/cykle til skole hvis de fik lov, det ville endda være sundere for dem ikke mindst mentalt,
men jeg forstår bedre dine meninger når jeg ved du bor i USA, desværre så er USA efter min mening et af verdens mest ubæredygtige lande, som en logisk følge af at der bestemmer penge endnu mere end i resten af verden, pengemagt er direkte ødelæggende for et samfund.

Fantastisk tid vi lever i, nu er jeg pludselig en eftertragtet mand på grund af skattefrihed hvis den ene i et par er på ftp, i går var jeg bunden af samfundet og nu er jeg en "gevinst".
Så er der nogen der er interesseret i en mand på 62 på ftp (kan ikke lave noget), så kan vi godt finde ud af en kontrakt om det, jeg skal bare have halvdelen af overskuddet, sex 5 gange om dagen, mad 3-4 gange om dagen og vasket tøj 2 gange om ugen og DU betaler huslejen.
Så savner du at slippe billigere i skat, så er jeg til rådighed :-)

De offentlige ydelser stiger jo ikke, så det er da en mulighed for at kunne gå i biografen en eller anden dag :-)

Danmark er nok nød til at lave hele strømanlægget om for at kunne levere strøm nok til bl.a el-biler og det kan vi så bruge milliarder på og om 10-15år kan en el-bil måske kører 150.000km på én opladning og så ville det måske være smart at el-bilerne er fyldt op når man køber den og så skal der kun være meget strøm til det sted hvor el-bilerne bliver leveret i landet.
Men øøhh, det bliver først efter klimaet er gået amok og så er det for sent.

De unge kan ikke huske i 60- 70 érne, hvor der blev brugt meget strøm Juledag/aften og det var helt normalt at strømmen gik når anden lå i ovnen og med det strømforbrug el-biler har, så kan vi nemt ende det samme sted hver eneste dag.