Under coronaepidemien er der foretaget knap 100 millioner test i Danmark. I øjeblikket findes der 421 kvik- og PCR-testcentre i Danmark. Dertil kommer millioner af offentligt indkøbte hjemmetest.
Det danske massetesteksperiment af befolkningen er historisk. Og i det nye år er kapaciteten igen blevet opskaleret, således at der nu kan foretages trekvart millioner test. Hver dag.
Hvilken effekt, den milliarddyre testindsats har, og om det er pengene værd ikke kun at teste dem med symptomer og enkelte udvalgte grupper, ved vi dog reelt ikke. Og fra regeringen og myndighedernes side har man i løbet af pandemiens knap to år forpasset den ellers oplagte chance for at undersøge, om massetestningen egentlig virker.
Sådan lyder kritikken fra en række eksperter.
En af dem er Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet. Han mener, at der »har været masser af tid til at designe de studier, der skulle give det nødvendige vidensgrundlag«.
»Både hen over sommeren 2020, under den anden bølge sidste vinter og nu her i efteråret,« uddyber han.
Han fortæller, at der til sammenligning under influenzaepidemien i vinteren 2017/18, som kostede godt 1.600 liv, blev foretaget omkring 77.000 test i Danmark.
Christine Stabell Benn, som er professor i Global Health på Syddansk Universitet og sidder i regeringens ekspertgruppe vedrørende smitteopsporing, fortæller, at hun flere gange har foreslået i gruppen at diskutere teststrategien og lave studier af dens effekt.
»Men det har været som at råbe ind i en mur,« siger hun.
Ifølge hende har der »ingen interesse været overhovedet« for at undersøge, om massetestning virker efter hensigten.
»Det er, som om man oppefra har sagt ’lad os gøre noget’, og så er man bare fortsat med det. Det er fuldstændig uvidenskabeligt,« siger hun.
Også professor Lars Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet mener, at man i Danmark har »haft alle muligheder« for faktisk at finde ud af, om massetestning er et effektivt redskab i epidemibekæmpelsen. Han nævner, at man for eksempelvis kunne have sammenlignet udvalgte kommuner, der iværksatte forskellige teststrategier.
»Det havde været helt logisk at tilstræbe at få den evidens, som mangler. Det her er så stor en satsning, på trods af at vi ikke kender værdien og effekten. Men det har vi alletiders mulighed for at undersøge i Danmark. Det er aldrig for sent at lave god videnskab,« siger han.
Professor Lone Simonsen, som leder centret PandemiX på Roskilde Universitet, er enig i, at det ville være rart med studier af den danske massetestning. Men ifølge hende ville de i praksis være svære at foretage, fordi det skulle være sket, mens vi havde travlt med at bekæmpe epidemien.
»Man skulle lave et randomiseret studie, som sammenlignede kommuner, der henholdsvis testede bredt og ikke gjorde det. Og så se på, hvordan epidemien udviklede sig de steder. Men det er problematisk, for hvad med de mange, som bevæger sig på tværs af kommunegrænserne, for at blive testet? Og så skulle coronapasset håndteres, når kun nogle havde adgang til test.«
I et skriftligt svar oplyser Sundhedsministeriet, at ministeriet »bifalder«, hvis forskere laver studier af effekten af den danske teststrategi.
»Det vil kunne bruges til at planlægge beredskabet til håndtering af fremtidige epidemier. Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen offentliggør dagligt data om epidemiens udvikling i Danmark samt testaktiviteten, som forskere fra hele verden kan bruge til f.eks. komparative studier af forskellige landes epidemihåndtering og testindsats.«
Israel dropper massetestning
Mens omikronbølgen har fået Danmark til at opskalere massetestningen yderligere, har Israel i denne uge valgt den modsatte vej. Nemlig at droppe den massive testindsats, fordi der hverken er test- eller sundhedspersonale nok til at pode og analysere de mange potentielt smittede og deres nærkontakter.
»Efter min professionelle vurdering var bestræbelsen på at kontrollere udbruddet gennem test og karantæne dømt til at fejle. Det var tilfældet for delta og er helt sikkert tilfældet for omikron,« siger Yotam Shenar, som leder en af Israels største medicinske laboratorier, til mediet Haaretz.
Lande som Tyskland og Sverige har også begrænset testkapaciteten markant i løbet af coronapandemien. Her skal borgerne nu som udgangspunkt selv betale for en test.
Men herhjemme oplyste Styrelsen for Forsyningssikkerhed på et pressemøde den 22. december, at de private udbydere af hurtigtest skal opskalere til at kunne foretage en halv million daglige test, mens PCR-kapaciteten skal øges til 230.000.
Massetestningen, som flere gange tidligere har været udsat for kritik, også i Information, har store omkostninger. Da testindsatsen var på sit højeste i foråret sidste år skrev Berlingske på baggrund af et lækket notat fra Justitsministeriet til Folketinget, at indsatsen kostede i omegnen af to milliarder kroner om måneden.
Men effekten af den brede massetestning er omdiskuteret, netop fordi der mangler viden på området.
Lone Simonsen har sammen med kolleger på PandemiX-centret på Roskilde Universitet tidligere foretaget beregninger på massetestningens effekt. Her lød vurderingen, at indsatsen reducerede smitten med omkring en fjerdedel. Det beroede på en antagelse, om at folk, der testes positive, faktisk bliver isoleret, så de ikke smitter andre.
Kasper Planeta Kepp, professor MSO i biokemi på DTU, er derimod skeptisk over for, at Danmark skulle have en særlig fordel af hver eneste dag at teste hundredtusinder af borgere. Han sammenligner med de andre nordiske lande, som på lange stræk har testet fem-ti gange mindre end Danmark.
»Men smittekurverne kan ikke ses at påvirkes væsentligt af denne forskel. De andre fire nordiske lande har nogenlunde sammenlignelige testniveauer, det tyder på, at de har fundet en balance, hvor de mener, de finder de vigtigste tilfælde, der primært driver smitten,« siger han.
Efter Kasper Planeta Kepps mening kræver en »så dyr og omfattende indsats«, der ifølge ham også har konsekvenser for eksempelvis børns hverdag og livskvalitet, »en stærk evidens«.
Peter Kamp Busk, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, har længe været en indædt kritiker af masseteststrategien.
»Vores forskning viser, at hvis massetestning har en effekt, så er den så lille, at det i praksis intet betyder i forhold til at dæmme op for epidemiens udvikling,« siger han.
Ifølge ham skyldes problemerne med strategien blandt andet, at der er tilfældighed i, hvem der bliver testet, og hvor hyppigt de gør det, at svartiderne i perioder har været for lange, at smitteopsporingen har haft store udfordringer, og at mange ikke isolerer sig, hvilket er en forudsætning for massetestningens succes. Data fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet har tidligere vist, at 15 procent af dem, der er testet positiv, og 46 procent af de nære kontakter ikke går i isolation.
»Jeg synes, det er frygteligt, at vi har brugt så mange penge på test, for vi har formentlig fået meget, meget lidt ud af dem,« siger Peter Kamp Busk.
Mangler forskning for corona
Der mangler også viden om, hvor præcise de kvik- og hjemmetest, der er blevet en central del af masseteststrategien, er, mener Lars Østergaard fra Aarhus Universitet. Der findes et væld af forskellige udbydere, og kvaliteten af testene varierer.
»Så hvilket fundament står vi på i vurderingen af vores teststrategi? Det korte af det lange er, at effekten efter min bedste overbevisning ikke kendes definitivt,« siger han.
Afdelingslæge på Hvidovre Hospitals Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Uffe Vest Schneider, som har undersøgt 45 forskellige kviktest, har vist, at de svinger mellem at kunne registrere 30 til knap 100 procent af alle tilfælde af coronavirus. Over for TV 2 Lorry har han for nylig kritiseret, at især hjemmetestene, som er blevet en central del af den danske teststrategi, skaber falsk tryghed.
Jens Lundgren mener ligeledes, at der er »al mulig grund til at rette kritiske blikke mod den teststrategi, der er valgt«. Han henviser til, at der eksempelvis for hiv-virus er forsket i, hvor meget testning der giver mening.
»Men den forskning har vi ikke for corona.«
Ifølge Christine Stabell Benn har regering og myndigheder et »forklaringsproblem« i forhold til teststrategien, der koster op mod to milliarder kroner om måneden, men som der gentagne gange og fra flere sider er rejst tvivl om virkningen af.
»Sundhedsvæsenet fik for nylig et løft på en milliard kroner, men tænk, hvis vi havde tilført nogle af de mange milliarder, vi har brugt på at teste – så havde vi måske ikke stået med 20 procent færre intensivpladser i år. Det må påhvile myndighederne at fremlægge dokumentation for, at vi gør det rigtige. Det er ikke godt nok, at det hviler på en antagelse,« siger Christine Stabell Benn.
Et spørgsmål om tryghed
Også sundhedsøkonom Jakob Kjellberg har tidligere kritiseret den danske teststrategi for ikke at være pengene værd.
»Jeg vil håbe, at det handler om tryghed, for hvis det handler om at finde COVID-patienter, er det en ret ineffektiv måde at gøre det på. Så ville man kunne gøre det på en meget mere målrettet måde,« udtalte han i juni 2020 i Information.
I dag understreger Jakob Kjellberg, at der reelt kun er to muligheder for massetestningen, som har svært ved at følge med under den store omikronbølge herhjemme. Enten at opgradere kapaciteten yderligere, sådan som regeringen for nylig har valgt. Alternativet er at følge Israels eksempel og opgive at teste løs. Ifølge Jakob Kjellberg er der brug for en diskussion af, om Danmark også bør droppe massetestningen.
»Især i en situation med omikron, hvor samfundssmitten er så udbredt, at der alligevel fortsat vil være store mørketal, som ikke bliver isoleret, og hvor sygdomsforløbet er mindre alvorligt,« siger Jakob Kjellberg.
Men han anerkender, at det kan blive svært for regeringen at sadle om på testfronten her knap to år inde i pandemien. For ifølge ham er der også opstået noget »sporafhængighed« af den valgte strategi. Det her handler ikke kun om at få nok sundhed for pengene, men også om vores alle sammens tryghed.
»Befolkningen blev fra pandemiens begyndelse gjort meget frygtsomme i forhold til COVID-19’s farlighed. Man kan diskutere, om kommunikationen var balanceret, men den frygt blev fundamentet og teststrategien en del af at håndtere den. Det er nok lidt sent at vende om nu,« siger Jakob Kjellberg.
Han henviser til, at det forhåbentlig kun er et spørgsmål om få måneder, før vi kan lægge den pandemiske undtagelsestilstand bag os i Danmark og hermed uanset hvad nedskalere omfanget af testning markant. I denne uge udmeldte faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause, at hun forventer, at vi får vores »normale liv« tilbage om to måneder.
Det skyldes den nye omikronvariant, som er mere smitsom end delta, men også har vist sig at give mildere forløb. Ifølge Statens Serum Institut er der halvt så stor risiko for indlæggelse med omikron.
Netop den nye viden om den smitsomme, mildere omikronvariant får også Lone Simonsen til for første gang at sætte spørgsmålstegn ved, om det fortsat er nødvendigt at teste så meget. Under svineinfluenzapandemien tilbage i 2009 stoppede mange lande – inklusive Danmark – med at teste for virussen, da man fandt ud af, at den var mildere end frygtet. Samme strategi gør sig gældende for sæsoninfluenza.
»Men det er først nu, jeg synes, det giver mening at genoverveje teststrategien. Det er fordi, vi står med en mindre sundhedsfarlig epidemi og en høj vaccinedækning nu. Det ændrer ved flere ting – også hvordan vi bruger test bedst,« siger hun.
Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler i et skrifligt svar til Information, at »vaccinerne er vores supervåben, men den intensive testindsats er fundamentet for vores overvågning af smitten og muligheden for at bryde smittekæder, også selv om der nu er udbredt samfundssmitte med omikron«.
»Vi har modelleringsstudier, der tyder på, at screeningstests i skoler reducerer smittespredningen betragteligt. Derudover bruger vi test som et aktivt redskab til at beskytte vores sårbare borgere på f.eks. plejehjem og på hospitaler, hvor vi også supplerer med selvtest.«
Ministeren oplyser, at testomkostningerne i øjeblikket er lavere end to milliarder om måneden, som var tilfældet, da testindsatsen var på sit højeste i maj 2021.
»I forhold til om indsatsen er pengene værd, så kan vi konstatere, at på trods af den aktuelle smittebølge er der nu stærk fremgang i dansk økonomi. Test og screening for varianter gjorde det muligt at forsinke Alpha og Deltas dominans i Danmark, og det er regeringens klare vurdering, at en mindre ambitiøs teststrategi ville medføre større risiko for nye midlertidige nedlukninger med store samfundsøkonomiske omkostninger til følge,« udtaler Magnus Heunicke.
Se mere om studiet her
https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/forskere-har-vi-massetest...?
Regeringen bruger ca. 2 milliarder om måneden på test! Det kan siges, at det er en meget dyr arbejdsplads med alle dem, der poder som holdes i arbejde, efter signede nogle med mange og lange pauser, men det går jo ud over andre erhverv, der så mangler arbejdskraft. Hvor mange indenfor pleje, sygeplejersker og SOSU´er kunne ikke få en lønforhøjelse for det beløb? Hvis MF så kunne tage sig sammen og skrue ned for overflødig dokumentation, og forbedre arbejdsmiljøet, sikket et sundhedsvæsen vi kunne få. Hun har selv været inde på det. Desværre er det nok mere et luftkastel end realitet, for de vil jo så gerne spilde penge, og fortælle, hvor effektive de er! På de forkerte steder. Men vi får nok aldrig svaret på, hvorfor de ikke drosler testen ned, smitten stiger jo alligevel, selv os der er stukket 3 gange bliver smittet, når der er andre lande, der skruer ned, grundet tvivl om resultat. Det bedste af alt er de forlydender, der er om at den forbandede Corona måske lystre København Politi mandskor, der sang noget om: Corona gå din vej. Jeg personlig kunne godt lide den sang, hørte den på dansktoppen.
»Befolkningen blev fra pandemiens begyndelse gjort meget frygtsomme i forhold til COVID-19’s farlighed. Man kan diskutere, om kommunikationen var balanceret, men den frygt blev fundamentet og teststrategien en del af at håndtere den. Det er nok lidt sent at vende om nu,« siger Jakob Kjellberg.
Med andre ord: “ Nu har vi skræmt befolkningen så meget, at vi ikke på nogen som helst måde kan forholde os realistisk til situationen, hvis vi bare skal beholde den mindste flig af troværdighed.”
Jeg forudser, at Heunicke i stadig højere grad kommer til at fremstå som “komiske Ali” indtil man prøver at feje ind under gulvtæppet, hvor mange milliarder man har spildt på test og vacciner, og hvor mange liv man har ødelagt, fysisk og psykisk, pga de forskellige restriktioner og vaccinationer.
Jeg forudser også, at befolkningen i store træk “tilgiver” politikerne, fordi de har for meget investeret i fortællingen om, at de “ofrede sig og gjorde det nødvendige”. Hvad nu hvis vi har ladet os vaccinere uden grund? Hvad nu hvis vi har vaccineret vores børn uden grund? Hvad nu hvis vi har lagt grunden til at vores børn bliver ocd-ramte, frygtsomme neurotikere, fordi vi ikke skærmede dem fra de “ansvarlige”, voksnes frygt-mageri?
Der virker fornægtelse som den oplagte psykologiske reaktion.
Når vi tester mange, ved vi faktisk hvor mange, der er smittet og indlagt og kan planlægge efter det.
De forskere, eksperter, der nok engang kigger i bakspejlet, argumenterer med at test ikke ”virker” ??
Nej, men vi ved i hvert fald hvor mange der er smittet og hvor hurtigt det går.
Kig lige på Sverige.
I Stokholm har de ikke en ledig seng??
https://www.berlingske.dk/europa/det-vi-frygtede-i-danmark-er-nu-en-real...
Måske kunne de være bedre forberedt, med flere tests.
Jeg er så pisse træt af forskere, eksperter, der synes at man kan gøre det på en anden måde.’
Som om at Omikron gad at høre på dem.
Selvfølgelig kan der forskers i både effekten af tests og andet, men hvorfor har alle disse kloge Åger ikke forudset Omikron, og effekten af den.
Mangel på togfører, pædagoger osv osv. pga sygdom, smitte ved corona??
Nu ved vi sgu, dag for dag, hvordan lortet breder sig. Og kan tage aktion.
Men det er jo altid med en uge eller tos forsinkelse.
Måske bliver alle ekspert Kloge Åger, og Venstres svar på komiske Ali, Martin Gertsen, mfl. klogere om to uger, men desværre kun måske..
Forøvrigt var der for halvandet år siden et interview i Weekendavisen med den førende danske forsker i den slags test, hvor han slog fast, at det var fuldstændig galimatias at teste asymptomatiske personer. Siden hørte man ikke mere til ham.
Men det er jo meget betegnende for regeringens Covid-håndtering: Videnskaben helt ud på et sidespor.
Da lynteste blev muligt blev der fra mange sider råbt og skreget på der skulle testes mange flere, for selvom testene kun registrerer fra 30 til 100% af de smittede der testes var argumentet dengang at så blev de 30-100% dog taget ud af smittekredsløbet.
Nu er argumentet at det alligevel ikke dur, er for dyrt, at smittede ikke går i siolation
Da lyntest var nye, blev der fra offentlighedens side presset voldsom på overfor myndighedene for at bruge lyntest for at tage bryde smittekæderne selvom nogle fagfolk syntes kvaliteten var for dårlig.
Bekæmpelse af coronavirus sker ikke for at minimere dødsfald, det er for ikke at overbelaste hospitalsvæsnet og dermed forringe behandlingsmulihederne for alle andre sygdomme.
Sygdommens forløb gjorde - gør? - massiv testning nødvendig, fordi inficerede smitter flere dage, før de får symptomer, hvis de da får symptomer.
Den teststrategi, der måske i praksis har virket, er, at de mest udsatte grupper blev testet regelmæssigt, og at sygdomsudbrud hos dem så kunne formidles straks, så smitten blev bremset.
Den fornemmelse af hasard, man i øjeblikket kan have, stammer jo fra den opståede uvilje imod at lukke de mest udsatte steder, hvilket jo ellers hjalp os godt igennem det første år.
Gjorde vi noget lignende, ville omikron formodentlig brede sig meget langsommere.
Det er interessant at læse indlæg her, hvor hukommelsestabsramte "experter" fremfører at myndighederne unødigt skræmte befolkningen.
Jeg husker tydeligt situtionen i foråret 2020 i det nordlige Italien, N.Y. og Belgien.
Jeg ser også tydeligt situationen i USA, England og utallige andre lande, hvor hospitalerne er totalt overbelastede og hvor dødeligheden stadig er utrolig høj.
En poster stlllede yderligere en del "hvad hvis" spørgsmål.
Her er et par mere relevante:
Hvad hvis Omicron havde vist sig at være væsentlig mere dødelig eller invaliderende?
Regeringen planlagde den øgede testkapacitet på et tidspunkt hvor man vidste at den var kommet til Danmark og at den var utroligt smittende.
Nu har man så fundet ud af at den ikke giver et så voldsomt sygdomsforløb som Deltavarianten.
Hvad nu hvis det græske alfabet ikke er langt nok?
Og hvem har glemt WHO-direktøren der tidligt i pandemien messede: 'Test, test, test.'
Det gjorde danskerne så, men havde ingen positiv effekt på belastningen af sundhedsvæsenet eller fremmede målrettede nedlukninger af landsdele. Hvorfor? Fordi i Danmark er frivillighed omdrejningspunkt i danskernes selvforståelse. Alt skal ske ad frivillighedens vej. Ingen tvang - og ingen pligt.
Derfor belastes sundhedsvæsenet. Derfor spreder smitten sig. På trods af testning og vacciner. For ingen vil tvinge smittede danskere til at være i karantæne, så de ikke smitter andre.
Det vidste regeringens og regeringens forskerpaneler naturligvis godt, da de satte massetestningerne igang. Når regeringen så udbygger disse, kan det kun være af politiske grunde. Det er en smuk gestus overfor WHO. Se vi gør det! Og så er det et godt politisk våben mod kritikere af teststrategien for andre lande, der har bedre tal end danskerne, 'snyder' jo, for de har mørketal, de ikke kender størrelsen på. Detgør vi i Danmark. Vi oplyser og vi følger WHO. Og danskerne lader sig helt frivilligt teste. Igen og igen.
Vi har styr på situationen.
Det er en meget journalistisk måde at argumentere på: vi ved ikke, om det virker, derfor er det tosset at teste.
Jamen, hvis vi ikke tester, finder vi jo aldrig ud af, om det virker. Ingen forskere kan hente viden ud af ingenting. Kun ved at sikre et rimeligt datagrundlag for forskningen, kan man finde ud af om der virker. Det må fremtiden vise, og vi må så evt. ændre procedurerne, efterhånden som vi finder ud af, hvad virker.
Måske skulle vi alle sammen tænke en smule anderleders = lære at skelne:
Professionelle myndigheder tænker generelt: Hvad gavner eller truer "væsener" og systemet. Og hvad kan vi gøre her?
Det enkelte menneske tænker individuelt eller i smågrupper: Hvad kan jeg gøre for mig selv og min nærmeste omgangskreds og familie?
Politikerne forsøger efter bedste evne - med henblik på stemmetal og næste valg at forene de to: Hvad kan jeg sige, der lyder godt for begge parter. Især erhvervslivet.
DET vil sige:
Jeg kan da ikke bruge hverken eksperters generelle syn eller politikernes hyppen egne kartofler til ret meget. Jeg er både gammel, har hjerte-, lunge- og immunproblemer - såe...:
Ja. Res1tauranter, butikker mv. er åbne - men jeg er nødt til at passe på mig selv. Så Nej tak!
Ja. Tog og busser må bruges. Men jeg er stadig nødt til at passe på mig selv. Så nej tak!
Ja. Fitnesscentre er åbne. Men jeg er stadig nødt til at passe på mig selv. Så nej tak! Heldigvis er min have, omegnens stier med hjertevenlige bakker op og ned stadig åbne. TAK for det :-)
Ja. Skolerne er åbne. Tak for det for mine børnebørns skyld. Det gør bare, at jeg ikke med dagens smittetal mere tør se dem. Men tak for diverse digitale løsninger.
Ja. Mødevirksomhed er - lala - "ikke for mange"... Det giver anledning til en hel del stridigheder i Foreningsdanmark: Kan vi nu samles til generalforsamling iflg. vedtægterne??? Det giver anledning til en reel debat om regler contra praktiske muligheder i både grundejer- og andelsforeninger. TAK for den anledning!
Konklusion:
Tak, eksperter for højest mulig viden - ud fra dagens politiske situation...
Kære politikere: Tag jer liige sammen! Hvis vi i den virkelige verden skal kunne forholde os til noget, er det viden. Ikke jeres partipolitiske smørerier!
Glem det!
Altså, det "virker" jo i den forstand at en ansvarlig borger, der vil/skal mødes med venner, familie, eller på arbejde, kan vide sig sikker på at han/hun ikke er smittet og derved undgå at sprede smitte. Hvis det eneste formål skulle være at spore smittede, ja... så kan det da være det "ikke virker", men hvem fanden har sagt at det skulle være det ENESTE kriterie for at det "virker"?
@Søren Dahl
"Jamen, hvis vi ikke tester, finder vi jo aldrig ud af, om det virker. Ingen forskere kan hente viden ud af ingenting. Kun ved at sikre et rimeligt datagrundlag for forskningen, kan man finde ud af om der virker. Det må fremtiden vise, og vi må så evt. ændre procedurerne, efterhånden som vi finder ud af, hvad virker."
Men man ved jo godt, hvad der virker. Det er, at man ikke er tæt på en, der er smittet. Og vi tester vel ikke for at opsamle videnskabelige data, men for at bekæmpe epidemien ?
Og det der skrives her i artiklen stemmer jo meget godt overens med det som jeg og andre har sagt fra starten. At test ikke er måden at løse det her på. Det oprindelige oplæg til den her strategi, kommer fra RUC gruppen. I starten lavede man estimater der sagde at med cirka 20.000 test bredt i befolkningen om dagen og så yderligere 15.000 per dag til det sundhedsfaglige personale.
Og som der står i artiklen er vi nu oppe på en kapacitet over 700,000 daglige tests. Det er en faktor x20 mere end den oprindelige strategi, og det har stået på i halvandet år.
Sagt med andre ord det virker ikke. Om det så er en fundamental fejl ved strategien eller måden som det er implementeret på.. ja det kan man jo så overveje.
Men som strategi, altså at man kunne teste sig til et relativt samfund, den teori må være skudt godt og grundigt ned, hvis artiklen det arbejde som citeres i artiklen står til troende.
Vi haft Corona inden for døren her i Julen, og det var hjemmetest kits (med opfølgende PCR test), der fangede smitten her, og gjorde at vi kunne holde den inden for dørene. Faktisk hele to gange, jeg har selv første rigtige dag oppe af sengen i dag, og regner med at skulle ha en let arbejde hjemme fra i morgen. Og jeg må sige, at jeg er glad for, at jeg var vaccineret så det ikke blev værre.
Så der er da ingen tvivl om, at det at man kan tage en test, hvis man har lidt symptomer, vil fange en masse smitte. Og på den måde virker test jo.
Men hvorfor skal man bevæge sig ud, og stille sig op i en tæt pakket kø i timevis, med andre potentielt syge mennesker og risikere smitte, for at få taget en test ? Måske endda måtte sidde i en tæt pakket S-tog eller bus.
Hvis man istedet havde sendt en pakke hver måned til alle danskere med 10 quick test kits, bedt danskerne om at tage en test hver mandag, og så ellers når der var behov, som f.eks. at man skulle se en sårbar eller havde været uden for sin normale omgangskreds. Og hvis man så testede positiv så kunne man få taget en PCR test.
Hvis man endda så havde fulgt op med klare støttemuligheder, som f.eks.:
1) Sygdom på arbejde som følge af corona ville ikke tælle med, som normal sygdom. (hvis man havde en positiv PCR test).
2) Op til 10 arbejdsdage barn syg for børn med positiv covid test.
3) Hjælp til hjemmelevering af varer for covid positive og udsatte.
Og jeg er sikker på at man godt kunne komme med flere andre gode initiativer, der kunne have hjulpet folk til, at kunne blive hjemme hvis de var smittede.
Jeg er sikker på at ovenstående ville have været noget billigere og mere effektivt end de 2 milliarder vi bruger på test lige nu.....
Nogle vil så sige jamen kvicktest er usikre og vi ved ikke hvor nøjagtige de er. Jo, men det kunne man jo have fundet ud af i løbet af det år, hvor man har kunne købe disse.
// Jesper
Apropos overskriften: Selvfølgelig ved vi, at så grotesk mange test ikke virker.
Hele verden har jo været et gigantisk forsøg de seneste par år, og man kan jo bare sammenligne vores tal med vores nabolande for at få syn for sagn.
De har teste 1/10 af hvad vi har og har bedre resultater (ja, også Sverige - se artikel af Inge Ros i Berlingske).
Problemet er ikke så meget, at de ansvarlige politikere ikke vil erkende, at de har taget fejl (og Heunicke er allerede ude i fuld Komiske Ali, som jeg forudså i går).
Problemet er, at en voksende gruppe borgere, aldrig nogensinde kommer til at stole på noget myndighederne siger igen. Hvad “man” vil gøre ved det, har jeg ingen anelse om.
@ Mads Kjærgård
"en virus, der ikke er mere skadelig end en forkølelse", skriver du som en hån mod alle de mange millioner af pårørende til covid-19 døde og langtids invalderede covid-19 ofre over hele verden.