Interview
Læsetid: 7 min.

Dommerforeningen frygtede, at samtykkelov ville føre til omvendt bevisbyrde. Det er ikke sket, siger formand nu

Samtykkeloven har ikke ført til flere bevisvanskeligheder eller omvendt bevisbyrde, som nogle havde frygtet. Desuden er området for kriminalisering nok blevet udvidet. Men det er endnu for tidligt at sige, om loven har medført flere domfældelser, lyder det fra Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg
»Voldtægtssager er og har altid været møghamrende svære at sidde med,« siger formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg.

»Voldtægtssager er og har altid været møghamrende svære at sidde med,« siger formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg.

Magnus Hove Johansson

Indland
14. januar 2022

Da Dommerforeningen skulle forholde sig til indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, havde den særligt to forbehold.

Inden loven blev vedtaget, tvivlede man for det første på, at lovændringen ville føre til flere domfældelser, hvilket var en af lovgivers intentioner med loven. Og så var man for det andet bekymret for, at et krav om samtykke kunne føre til en omvendt bevisbyrde – således at det er tiltalte, der skal bevise sin uskyld.

»Vi sagde dengang, at lovgiver ikke skulle forvente for meget,« siger Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen og fortsætter:

»Vi mente ikke, at en lovændring som den foreslåede ville føre til markant flere domfældelser, fordi en masse, der tidligere gik fri, nu ville blive dømt. Nyere retspraksis havde allerede dengang bevæget sig i retning af, at man ikke forlangte blå mærker og trusler, for at man kunne dømme for voldtægt.«

Efter et år med loven er det stadig for tidligt at sige, om den har ført til markant flere domfældelser, mener Mikael Sjöberg.

Men lovændringen har ikke medført omvendt bevisbyrde, siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her