Står det til regeringen, skal kommunerne finde nyttejob til arbejdsløse indvandrere inden for de sektorer, hvor der mangler arbejdskraft. Og det gælder blandt andet i ældreplejen.
Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun holdt sin nytårstale den 1. januar.
Siden regeringen i september sidste år kom med sit forslag om en 37 timers arbejdspligt for arbejdsløse borgere – ikke mindst kvinder – med et integrationsbehov, har det lydt fra både forskere og kommuner, at det vil blive vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt mange nyttejob.
Men kan man finde dem i ældreplejen, vil det først og fremmest være positivt for især kvinder med indvandrerbaggrund, lyder det fra to forskere.
En af dem er Jacob Nielsen Arendt, som er forskningsprofessor i Rockwool Fonden.
»Hvis man kan finde opgaver inden for ældresektoren, lyder det, som om de her kvinder reelt kommer til at yde opgaver, der er behov for, og på arbejdspladser, de med tiden kan opkvalificeres til,« siger han.
Forskeren påpeger dog også, at der er en risiko for social dumping, når man opretter nyttejob inden for sektorer, hvor der mangler arbejdskraft.
»Det springende punkt ligger i, hvor meget de kan udfylde et behov, der virkelig er en efterspørgsel på. Der kan være tale om ret mange nyttejob og timer, og hvis kommunerne bliver pålagt at skaffe dem, så står de og skal have nogle personer ind, hvor de kunne have ansat nogle i stedet for. Så der er en risiko for fortrængning,« siger Jacob Nielsen Arendt.
Mathias Herup Nielsen er forsker ved Aalborg Universitet og har været med til at lave et forskningsprojekt om nyttejob. Her var konklusionen blandt andet, at det er svært at finde tilstrækkeligt mange meningsfulde opgaver, som kan udfylde en hel arbejdsdag. På den måde bliver nyttejobbene ofte en tidssluger.
»Det nye forslag svarer meget godt på den kritik, vi indirekte lancerede. Men så er problemet, at man gør sig sårbar for den anden flanke. Nemlig, at opgaverne bliver så åbenlyst nyttige, at man risikerer jobfortrængning,« siger han.
Han forklarer, at nyttejobberne ikke bør varetage opgaver, som andre medarbejdere kan varetage, herunder service- og rengøringsassistenter.
»Så på den måde viser det meget godt, hvor besværligt det er med de her nyttejob,« siger han.
Smøre madder
Mette Frederiksen understregede i sin nytårstale, at hun er klar over, at »man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring.«
»Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent,« lød det i nytårstalen.
Mathias Herup Nielsen forklarer, at kommuner ofte har oprettet nyttejob inden for naturplejeområder, hvor man har fundet på opgaver, som ellers ikke blev varetaget. Når man opretter stillinger i institutioner, herunder på et plejehjem eller en daginstitution, risikerer man at komme tættere på opgaver, som andre får løn for at varetage, fremhæver han.
»Der har været en del konflikter rundt omkring, som har handlet om lige præcis det: Hvordan finder vi på job, som er nyttige, men som ikke fortrænger ordinære stillinger? Det er svært,« siger han.
Ifølge Jacob Nielsen Arendt bliver det afgørende at sætte nogle begrænsninger og regler op for nyttejobbene. For eksempel at nyttejobbene har en begrænset varighed, og at der må være et begrænset antal borgere i nyttejob på de enkelte arbejdspladser.
Han tror ikke, at der på den korte bane vil være en meget stor risiko for fortrængning, i og med denne målgruppe ikke er blevet ansat i de ubesatte stillinger endnu – trods manglen på arbejdskraft.
»Så det her kan måske give en mulighed for at opkvalificere de her kvinder, samtidig med at de udfylder et hul i sektoren,« siger han.
Han tilføjer dog, at målgruppen, regeringen vil have i arbejde, er meget langt fra arbejdsmarkedet, og at beskæftigelseseffekterne må ventes at være små. Ud fra den forskning, han kender, er der behov for mere opkvalificering, end de umiddelbart kan få på en arbejdsplads. Derfor vil det ifølge ham være vigtigt med supplerende indsatser, for eksempel sprogundervisning.
»Det springende punkt er, om de bliver ansat på ordinære vilkår, når de har fået de her kvalifikationer.«
Nina Smith: Rigtigt arbejde er bedst
Nina Smith er formand for Reformkommissionen og arbejder netop med at finde måder at få flere kvinder med ikkevestlig baggrund i arbejde på.
»Jeg deler regeringens ambition. Men der er ingen snuptagsløsninger, for de er meget langt fra arbejdsmarkedet,« siger hun.
Nina Smith peger på, at det er nærliggende at kigge på omsorgssektoren, når man skal finde tiltag, der kan få flere indvandrerkvinder i job.
»Jeg tror, at man på langt sigt vil kunne få nogle af dem videre i for eksempel SOSU-uddannelser. Men det handler om den måde, man kommer til at gøre det på‚« siger hun.
Det er for hende vigtigt, at man erkender, at mange mennesker i denne gruppe har brug for håndholdte og helhedsorienterede indsatser.
»Noget, man lykkedes med i nogle kommuner. For eksempel at man lemper dem ud i rigtige job på virksomheder. Det, tror jeg, er den bedste løsning. Men det er ikke 37 timer om ugen – det tror jeg ikke er realistisk,« siger hun.
FOA: En hjælpende hånd
Formand for FOA Mona Striib ser forslaget som et udtryk for, at man har lyttet til, at medarbejderne i ældreplejen er presset på ressourcer.
»Særligt her i løbet af de sidste uger har det været vanskeligt at skaffe vikarer,« siger hun.
»Så det, jeg læser og hører, er, at man nu vil satse på, at man kan få flere til at få øjnene op for, at det er et godt område at lade sig uddanne og arbejde på,« siger hun og understreger samtidig, at hun ligesom forskerne også er opmærksom på, at det ikke skaber fortrængning.
– Hvordan kan de både afhjælpe manglen på arbejdskraft og samtidig ikke fortrænge job, som andre får almindelig løn for?
»For det første kan vi ikke skaffe vikarer. Der var faktisk otte kommuner, som måtte melde ud, at nu gik de over på nødberedskab, fordi der ikke var praktisk bistand nok. Så det er jo ikke sådan, at en hjælpende hånd, der kan lette presset, ikke vil være velkommen. Og der må man kigge på, hvilke opgaver det er, at man kan give en hjælpende hånd med,« siger hun.
– Kan man ikke få denne gruppe til at tage vikarjob?
»Nej, for vi har de krav, at hvis man skal gå ind og være en del af normeringen, så skal man kunne sproget fuldt ud. Så skal man kunne arbejde selvstændigt,« siger hun og understreger, at hun ikke forestiller sig, at regeringen lægger op til, at nyttejobberne skal varetage selvstændigt arbejde.
Hummelgaard: Vi vil inspirere dem
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremhæver, at regeringen også er optaget af at sikre den rette balance i nyttejobbene, så det ikke bliver »billig arbejdskraft«.
»Vi vil gå langt for at sikre, at der er gode lønninger og arbejdsforhold for alle. Og derfor er det vigtigt, at det ikke må fortrænge ordinære job eller føre til social dumping. De her nytteindsatser skal bidrage til ting, som ikke bliver udført. Hvis man tager ældresektoren, så kunne det være at gøre ekstra rent og smøre madder. Lægge tøj sammen eller hjælpe borgere med ærinder i byen,« siger han.
Han erkender, at regeringen er på en vanskelig opgave.
»Det er en svær balancegang, for vi vil jo gerne introducere borgerne for, hvad det er for typer af opgaver, de kunne varetage, hvis de var i ordinært job,« siger han og henviser til, at der i forhandlingerne om en arbejdspligt vil blive drøftet, hvordan man kan sætte regler op for nyttejobbene.
»Det er mit klare håb, at det vil vise borgerne, hvilke muligheder der er, og når først man har fået foden indenfor, så vil de på sigt kunne gå over i ordinære job eller i en uddannelse som eksempelvis SOSU-assistent,« siger han.
– Forskere peger på, at det her jo er en gruppe meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Hvordan skal de her nyttejob suppleres af andre indsatser?
»Jamen først og fremmest er vores ønske ikke, at nogen skal parkeres i en nytteindsats. Det skal bruges som en rambuk til at komme ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse,« siger han og fortsætter:
»Vi er sådan set enige med forskerne. Nogle af de borgere, som deltager, skal også modtage danskundervisning. Men når det er sagt, er der også mange jobfunktioner, hvor det vil gøre en mindst lige så stor forskel at komme ud blandt andre kolleger. Og lære af det.«
Skal det virkelig gå ud over de ældre på plejehjemmene, at de ikke vil ansætte mennesker i ordinære jobs?
Den arbejdskraft, som har smadder travlt i plejesektoren har tid og overskud i deres arbejdsdage til at tage sig af
at oplære personer uden kendskab til arbejdsmarkedet og med et mangelfuldt dansk på fuld tid?
Hold dog op!
Det er komplet umuligt at tvinge de personer i nyttejob... og hvad skal de leve af, når de mister deres kontanthjælp?
Totalt skævt.
For det første er det diskrimination, hvis tvangsarbejdet udelukkende skal udføres af 'udlændinge'.
Deraf følger, at det nødvendigvis vil ende med at dreje sig om alle kontanthjælpsmodtagere uanset baggrund.
For det andet er hovedparten af de tilbageværende langtidsledige mere eller mindre syge, mere eller mindre belastede af sociale problemer, og mange mangler helt enkelt at kunne tale dansk eller for den sags skyld, engelsk.
De har ikke kunnet gennemføre sprogundervisning af den ene eller anden årsag, fordi de fx er analfabeter, eller har traumer.
For det tredje vil det i længden komme til at koste tid og masser af penge at opfinde 'nyttefunktioner' til disse mennesker, der måske slet ikke forstår hvad der foregår på arbejdspladsen.
Og for det fjerde er arbejdspligt i sig selv en fuldstændig uskik, der gør mennesker til trælle.
Men det undrer mig ikke det mindste, at den forhenværende beskæftigelsesminister, der stod fadder til de drakoniske love om førtidspension og fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp i 2013, nu barsler med denne nationalsocialistiske idé.
Det er jo ikke mange kroner i timen det ville blive til! Men ja da, jeg så en ældre gang besværet mand gå i et jobcenter og falbyde slik og frugt. Da jeg spurgte om han ikke skulle finde sig en kistesnedker i stedet for at gå der. Så fortalte han mig, at han var i arbejdsprøvning. Men han havde da heldigvis et gangstativ og en stok med. Men alt kan åbenbart lade sig gøre!
Men da han er en af de, der burde plejes, så kan han vel også finde ud af det! Og ja, hvad fanden 70 år er ingen alder. Bare fart på Hr. Jensen!
Kære Eva,
"Nationalsocialistiske idé" ---- nej spis nu lige brød til
Da jeg var en hel del yngre end jeg er i dag, havde jeg ubevidst forestillingen at ”gamle” var en race for sig. Det er nu i al sin rædsel gået op for mig at vi alle har en betinget dom: ”ældre-pleje”, hængende over os. I vores totalitære velvære stat skal dommen effektueres af tvangsarbejdere, og det har vi vælgere besluttet??? Ps. Hvor mange offentlige ansatte kræves der for at kontrollere og administrere, instruere mm en 37 timers tvangsarbejder?
Lige nu er der ingen at ansætte i ordinære job, på plejehjemende.
Tror mest på unge der kan gøre nytte i fritidsjob som “medhjælpere” Måske de får lyst til at uddanne sig.
Massiv, intensiv danskundervisning skal til hvis vi vil gøre os håb om at få de invandrerkvinder i job, for som det er sagt, er der simpelthen ikke tid til med respekt at hjælpe dem i gang på arbejdspladserne, når de hverken kan kommunikere på dansk eller engelsk.
Det er da topmålet af arrogance overfor ældreplejens sosuhjælpere, som har en vaskeægte 2,2 år lang erhvervsuddannelse og igennem den har specialiseret sig i at hjælpe specielt ældre i eget hjem eller på plejehjem. Dette job kan ikke bare lige varetages af en person, som kan smøre en makrelmad, det indså man allerede i slutningen af firserne og starten af halvfemserne, hvor man måtte erkende at de gamle hjemmehjælperes kursus af en måneds varighed slet ikke var nok til en ældresektor i en befolkning, som bliver ældre og ældre og alderdommen derfor oftest byder på mange, konkurrerende lidelser. At hjælpe sådan et menneske med at føje liv til årerne kræver specialviden og evne til at observere og det er ikke nok blot at kunne smile sødt, brygge en kande te og smøre et par madder.
Det er udtryk for koloniherrementalitet at udskifte de ansatte i et underbetalt kvindefag, som netop i disse år så småt begynder at rejse sig og kræve løn for den faglighed og de kompetancer de leverer, med en anden og mere udsat kvindegruppe, som er lettere at tryne til at acceptere en lav løn.
Flygtninge og indvandrere er hjerteligt velkomne i sosufaget, men hjælp dem til de sproglige, kulturelle og faglige kompetancer og kvalifikationer først!
Forslaget om nyttejob er så langt ude, til højre.
Alt imens det planlægges at underminere ældreplejen med én eller anden udefinerbar 'frisættelse' fra alle hidtidige love og rettigheder, samt tvangsindlægge det pressede (og uddannede) personale til at oplære nye tvangsudskrevne 'elever' (aka 'nyttejobbere'), er ledigheden stadig faldende hos ikkevestlige indvandrere:
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/beskaeftigelse-ikkevestlige?utm_sour...
Det viser, at arbejdsgiverne nu langt om længe er begyndt at ansætte dem, hvis ansøgninger de før smed i skraldespanden efter et enkelt blik på deres navn.
De tilbageværende langtidsledige har andre problemer end ledighed, som før nævnt, og kan ikke tvinges til at blive raske eller få sprogkundskaber ved at smøre madder eller feje gulv.
En anden pudsig ting er, at hver tredje der blev fyret under coronakrisen stadig ikke har fået nyt arbejde:
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/hver-tredje-coronaledige-er-stadig-u...
Og over 8.500 lærlinge mangler (stadig) lærepladser hvert år.
AE-rådet har lavet fremskrivninger, der viser, at der vil komme til at mangle omkring 99.000 faglærte i 2030.
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/laerlinge?utm_source=nyhedsbrev%2015...
Men arbejdsgiverne er blevet forvænt med billig udenlandsk arbejdskraft, samt gratis (for dem) virksomhedspraktikanter og folk i løntilskud, som Jobcenteret i årevis har leveret, uden at de ledige er blevet ansat efter forløbet.
Man har bare taget den næste praktikant i én uendelighed.
Mere af samme skuffe skal vi sandelig ikke snydes for med dette forslag om nyttejob på plejehjem.
Socialdemokratiske regeringer som underminerer arbejdsvilkårerne for de arbejdere, de førhen var så stolte af at stå i spidsen for - dem har vi haft nogle stykker af efterhånden.
Tvangsarbejde, udnyttejobs, 'aktivering', kald det hvad man vil: Når der udtages en gruppe mennesker, som skal arbejde på ringere vilkår end andre på arbejdsmarkedet, så forringes vilkårene for ALLE. Hvis ikke den siddende regering og dem forud ved dét, så er de ikke kvalificerede til at sidde i regering eller også lyves befolnoingen lige ned i ansigterne. Vælg selv.
* i.e. befolkningen
Min erfaring er at kvinder fra indvandremiljøet er rigtig gode til at håndtere de ældre, både i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Og klart man ikke skal være løntrykker, og erstatte de fastansatte, men hvis man kender til plejehjem, selv har haft forældre der, så ved man jo at en hjælpende hånd til at deltage i frisørbesøg, lægebesøg tandlæge, gå ture, vasketøjet, spille kort, læse højt, synge med em sågar, alt det de fastansatte ikke kan nå, men som pårørende , nogen gange påtager sig. Sådanne ting kunne være opstarten, og de kunne så på sigt måske have interesse i at søge uddannelse til sosuhjælper. Man behøver ikke kun se negativt på ideen. Mange pårørende har nok i eget liv, ikke af ond vilje, men sådan er vort samfund opbygget i dag. Samtidig kunne de t også bidrage til at lære bedre dansk for dem.
Man må bære over med MF. Hun har intet lært siden hun blev kaldt beskæftigelsesminister, det kunne hun heller ikke finde ud af. Jeg ved ikke om hun haft et regulært arbejde, ej heller hvilke akademisk uddannelse hun har, men bruge det til noget fornuftigt kan hun ikke, det har hun bevist flere gange. Andre har nævnt det, "nyttejob" er prøvet før, men hvor mange har fået fast arbejde ud af det? 1 ud af 10? Hvor mange millioner er der ikke gået til det projekt over tiden, og med samme resultat - spild af skattekroner. Hun siger, at hun ved, hvor problemerne er, men hun gør ikke noget ved det, fordi hun har ikke r.. nok i bukserne til, at gøre noget for de ældre med flere, for hun er bange for, at blå legestue vil give hende smæk, men hun har ingen mulighed for, at tænke på den straf som vælgerne kan give hende. Hun gav jo klar udtryk for hendes arrogance over for sygeplejerskerne, og der kan være situationer jeg ikke kender. Dette var rød legestue, nu sidder blå børnehaveklasse vel og fryder sig og tænker, det var godt det kun gik ud over rød legestue, men I skal ikke føle jer for gode, da I ikke er en skid bedre, for I vil kun give til landbrug, virksomheder, velhavere, jer selv bedre forhold, og vi andre kan MÅSKE få en enøre, hvis den er i overskud, hvis den altså ikke er brugt til, at dække underskud i skat, eller andre underskud - læs ufinancerede skattelettelser. Velfærd er for jer en by i Rusland, den kan financeres af fattigrøvene. Der er ingen på Borgen, der kan huske Kim Larsens kloge ord med hvad skal man med en regering osv... Hvorfor ikke? De forstår dem nemlig ikke, de er jo politikkere. Udskiftning på borgen 179 nye på arbejdsmarkedet, og ingen burde sidde i nogen form for politik i mere end 8 år, så er det ud i kulden, derved undgår vi levebrødspolitikkere.
Den eneste måde man kan undgå billig arbejdskraft er ved at betale noget mere for den.
Har Mette Frederiksen haft et arbejde, altså ude på gulvet på 'markedet' eller i det offentlige?
Næ.
Uddannelse:
-Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007
-Master i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009
Karriere:
-2019 Statsminister
-2015 Formand for Socialdemokratiet
-2014-2015 Justitsminister
-2011 - 2014 Beskæftigelsesminister
-2005 - 2011 Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe
-2001 Folketingsmedlem for Socialdemokratiet
-2000-2001 Ungdomskonsulent i LO
Det forholder sig iøvrigt på samme måde med mange andre topsocialdemokrater.
Underligt, de hader akademikere.. ;)
Link til Mette Frederiksens CV:
https://www.regeringen.dk/ministrene/statsminister-mette-frederiksen/
Altid en god ide at tjekke politikernes baggrund inden de får dit kryds. Søren Pape Poulsen er endnu mere indholdsløs. Så ligegyldigt hvad vi stemmer på er det mennesker uden livserfaring, men drevet af magt og med en viden baseret på mavefornemmelser.
Helle Walther,
Jeg tror ikke rigtig, du forstår, at alle de her aktiviteter, du beskriver, ikke blot er kedelige pligter hos den ældre, men berøringsflader, hvor personaler med faguddannelse netop observerer den ældre ud fra sygeplejens kriterier, for derigennem at vurdere funktionsniveau, fysiske og psykiske symptomer og udefra disse observationer tilrettelægge pleje og behandling.
Hvor smart er det lige, at sende en ufaglært med begrænsede sprogkundskaber med til den dementes lægebesøg? Tror du vedkommende kan løfte den opgave?
Det går mere og mere op for mig, at både befolkning og politikere ganske enkelt ikke forstår, hvad vi laver ovre i sygeplejen, hvad enten vi er sosuhjælpere, - assistenter eller sygeplejersker og det formentlig afspejles i lønnen.
Som SOSU-hjælper kan jeg konstaterer, at regeringen er blevet vanvittig. Jeg vil ikke spændes for deres vogn, og være med til at svinge pisken over deres nye slavefolk. Vi har travlt nok.
Bedre arbejdsforhold, mindre kontrol fra djøfferne og mere i løn kunne gøre faget mere attraktivt.
Dette forslag vil skabe en massevandring væk fra faget, så der snart ikke er faglærte tilbage.
NU tales der om manglende hænder, der ikke synes at kunne skaffes på det danske arbejdsmarked, og det at få kontanthjælp godt kan kombineres med, at man gør samfundsnytte på forskellig vis. Og jeg har vist aldrig sagt, det var kedelige pligter. Jeg har bare oplevet det, da min egen mor var på plejehjem i en del år. Der var ikke personale til de ting, det måtte vi pårørende tage fri fra arbejdet for at hjælpe med.
Og så synes jeg det er ret arrogant at påstå folk ikke har arbejdet, når de har arbejdet i organisationer, eller i det politiske forum, hvad f.... rent ud sagt ved I konkret om det.
Det kræver faktisk ret meget at være leder i et parti, og tillade sig at påstå, man så ikke kender til arbejdet hos manden på gulve. De fleste røde politikere er netop vokset op i arbejderhjem og har set, der var brug for forandring, også Mette F. så drop de angreb.
Eller som Henriette her siger, jeg nok ikke forstår, hvad der foregår i sygeplejen. Jo det kan jeg forsikre om jeg gør. Og man kan vel nok hos lederen på plejehjemmet skelne om det er en person, der kan hjælpe i netop den situation eller ej, de gamle, eller demente skal jo bare følges trygt afsted. Jeg har arbejdet i den sociale sektor som ung, på Chr. havn og set folk i de laveste lag i 60 erne besøge socialkontoret, og jeg har være på hjemmebesøg, hvor fugten drev ned af væggene, og hvor parret kun havde en rød dyne og en sofa, jeg har aldrig glemt de ting.
Siden arbejdede jeg i den offentlige sektor i 40 år, med børn og unge, så jo jeg ved godt hvad jeg taler om, når jeg gør det.
Man er håbløst naiv hvis man tror at disse nyttejob ikke rammer de fastansatte.
Mette Frederiksen griber ind i den "danske model" som hun selv hylder i sine fine skåltaler.
Hendes hykleri er slående.
Når politikere kan hive sig op ved hårene og være succesfulde med magt og fed løn må alle andre jo også kunne eller?
Så dem der ikke lykkes må jo være doven?
Hvorfor ellers ignorere de problemer som folk beviseligt har ud over de beviseligt forkælede, kræsne og klynkede arbejdsgivere!
Hvad ellers foreslår i kunne være baggrunden for, at politikerne fjerner det sikkerhedsnet, der hjalp dem selv på vej, og den foragt de viser over for de problemer folk står med og som faktisk var grundlaget for vi indførte velfærdsstaten?
Erkendelsen af, at det ikke er folks egen skyld, og at uden reel hjælp, forbliver majoriteten af folk i kummerlige forhold. Erkendelsen af, at fluekneppende kontrol af de få promille, der virkelig er "doven", er meget meget dyrere og skadelig for samfundet end bare, at ignorere dem.
Erkendelsen af at overlade hjælpen til private er sporadisk, uforudsigelig, dyrere og ineffektiv, samt nedværdigende for personen, der skal opfylde private kriterier for hjælp.
Erkendelsen af, at med rette hjælp, bliver folk ikke slidte og er bedre i stand til at modtage og udføre tilbudt arbejde.
Var det ikke oprindeligt udgangspunktet for velfærdsstaten?
Burde det ikke være almen viden, at et arbejde der gør nytte, er et arbejde værd at betale for?
At tvinge folk, at arbejde for en kontanthjælp, uden rettigheder, der med størrelsen af de danske udgifter nutildags, betyder ren og skær overlevelse, er skamløs udnyttelse, løntrykkende og undergravende for arbejdsmarkedsrettighedder.
Det betyder, at politikerne i virkeligheden ikke hverken værdsætter plejehjemsbeboerne eller det uddannede plejehjemspersonale, hvis arbejde man uddelegerer til underbetalte tvangsarbejdere.
Så ved Mette Frederiksen virkelig hvordan det er, at være syg, at være analfabet, ikke have hendes IQ, ikke have en efterspurgt uddannelse, ikke kunne sproget, blive frasorteret pga forkert alder, køn, navn, livsforløb eller helbred? Tror hun og andre politikere virkelig, at de sidste ikke syge 25 % på kontanthjælp udgøres af raske dansktalende indvandrerkvinder?
Hvis hun og andre politikere gør, må man jo konkludere, at det er med vidt åbne øjne, de har skabt et system, hvor kommunerne sender folk med Alzheimers i arbejdsprøvning og de mener, at arbejde med ældre ikke fortjener en ordentlig løn eller arbejdsforhold.
Personligt kan jeg berette, at det ikke er spor sjovt, at skulle få hjemmehjælp af en person der ikke kender forskel på karklud, viskestykke eller køkkenrulle. Hverken på dansk, engelsk eller tysk.
Jeg konkluderer, at det igen er politik for afskaffelse af arbejdsrettighedder, løntrykkeri og udlændingeforklejning.
Politik for arbejdsgiverne og stemmefiskeri hos danskere, der dyrker den indre svinehund
Helle Walther,
Når jeg siger, at du ikke forstår, hvad vi laver i sygeplejen, er det ikke for at fornærme dig personligt, men et udtryk for at der ligger en vis ringeagt, som måske ikke er tilsigtet, i både dine udtalelser og Mette Frederiksens forslag om, at visse dele af vore faglærte jobs kan varetages af mennesker uden den mindste kompetance.
Sosu hjælper er en uddannelse på 2,2 år og sosu assistent på 3, 10 år og hvis der samtidig læses en eux er den på 4 år og 7 mdr.
Der mangler masser af håndværkere i disse tider - tømrere, vvs'ere osv. Der findes sikkert mange flinke flygtninge- og indvandrermænd, som er gode gør-det- selv folk og som kunne overtage nogle af de faglærtes håndværk - vil du have lagt et nyt tag eller bygget en carport af et menneske uden de rigtige faglige kompetancer? Det er præcis det samme, som foreslås her, enhver kan jo slå søm i og begå sig på en byggeplads, hvis de bare er lidt fornuftige, ikke?