Først frygtede vi, at omikron var pandemiens monster. Nu taler vi om begyndelsen på enden

2022 har indtil videre budt på noget af et stemningsskifte i forhold til coronapandemiens tilstand. 

I Europa har lande den seneste tid igen, igen lukket ned på stribe, og herhjemme bebudede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i midten af december, at den nye omikronvariant havde »ændret spillereglerne«. Og ikke til det bedre, vel at mærke.

Men nu taler faglig direktør Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut pludselig om, at vi inden for få måneder kan få vores normale liv tilbage, med alt hvad det indebærer af storrumskontorer, fyldte biografsale og åbent natteliv. Og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, slog på årets første dag fast, at 2022 kan blive pandemiens sidste år.

Videnskaben arbejder imponerende hurtigt under coronapandemien. Og der er i løbet af den halvanden måned, der er gået, siden verden første gang stiftede bekendtskab med omikron i Sydafrika, kommet en del nye studier og erfaringer til, som kan forklare stemningsskiftet.

Information giver et overblik over, hvad vi nu ved om omikron. Og hvad det kan betyde for coronasituationen.

Hvordan går det i Sydafrika, hvor det hele begyndte?

Efter nogle uger med vilde smittestigninger ser omikronbølgen allerede ud til at have toppet i Sydafrika, hvor varianten først blev opdaget. I 2021’s næstsidste uge blev der registreret knap 90.000 nye smittede mod næsten 128.000 ugen forinden. Til trods for de store smittetal har både indlæggelsestallene og antal døde været lavere end Sydafrikas deltabølge sidste år.

Men selv om det er godt nyt, også for resten af verdens lande, der siden er blevet ramt af omikron, minder Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, om, at forholdene i Sydafrika ikke er direkte overførbare til eksempelvis Danmark.

I Sydafrika er coronavaccinerne kun udbredt til omkring en tredjedel af befolkningen, der til gengæld både er yngre end herhjemme og i højere grad har immunitet fra naturlig smitte med COVID-19. I Gauteng-provinsen, der blev omikrons første epicentrum, har cirka 70 procent tidligere været smittet.

»Både alder og naturlig immunitet betyder noget for, om man bliver behandlingskrævende eller i værste fald dør af corona,« siger han.

For Jan Pravsgaard Christensen vidner udviklingen i Sydafrika om, at pandemien under den nye variant »kommer til at gå nemmere end frygtet«.

»Men jeg kan stadig have en bekymring for, hvor mange ældre og sårbare der trods tredje stik kan blive alvorligt syge af omikron. Det er det sidste aber dabei, der gør mig usikker,« siger han.

Professor Lone Simonsen, som leder PandemiX-centret på Roskilde Universitet, mener, at smitteudviklingen i Sydafrika er en »stærk« nyhed i forhold til alvoren af omikron. Men hun understreger også, at tallene ikke direkte kan overføres til Danmark. 

»Men en ny rapport fra Statens Serum Institut viser også, at der trods de mange smittede med omikron er under fem på intensiv med varianten lige nu. Selvfølgelig kan det også påvirkes af, at omikron primært har spredt sig i den yngre del af befolkningen indtil videre. Men det er opmuntrende,« siger hun.

Hvad ved vi nu om omikrons smitsomhed?

Flere eksperter har, også i Information, tidligere vurderet, at omikron er lige så smitsom som mæslinger. Men i takt med at der kommer mere viden om varianten, tyder det på, at det ikke står helt så galt til.

Et nye studie fra Statens Serum Institut, DTU og Københavns Universitet har undersøgt, hvor meget omikronvarianten smitter i forhold til deltavarianten i danske husstande. Resultaterne peger på, at omikron ’kun’ er halvanden gang så smitsom, hvilket er mindre, end seruminstituttet først antog.

Årsagen til den nye variants hurtige spredning skal ifølge det nye studie findes i dens evne til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte. Den er det, som kaldes en ’escape variant’.

Det overrasker ikke professor Lone Simonsen. Hun har tidligere luftet den teori i Information.

»Vi ved stadig ikke, hvor god omikron er til at omgå immunitet og vacciner, og hvor lang generationstiden er (tiden fra et smittet tilfælde til et nyt, red.). De variable påvirker, hvor hurtigt omikron spreder sig. Derfor er det stadig svært at sige, præcis hvor smitsom den er. Men det er meget mindre end mæslinger,« siger hun.

Det betyder også, at der er brug for en lavere andel af immunitet i befolkningen, før man opnår flokimmunitet, fortæller Lone Simonsen. For mæslinger kræves 95 procent immunitet. Hendes bud er, at niveauet måske er omkring 70 procent for omikron. 

Omikron har allerede ført til langt flere reinfektioner end delta. I Storbritannien er knap ti procent af omikrontilfældene ifølge myndighederne reinfektioner. Og et nyligt britisk studie viser, at andelen af reinfektioner er ti gange så højt for omikron som delta. Også i Danmark er andelen af reinfektioner mere end fordoblet fra omkring et-to procent til fire-fem procent af de daglige smittetal.

Det ser dog – heldigvis – ud til, at tidligere smitte også med andre varianter beskytter mod slemme sygdomsforløb. Ifølge et studie fra Imperial College London er risikoen for hospitalsindlæggelse 50-70 procent lavere for tidligere smittede.

Et studie fra Max Planck Institute for Infection Biology i Berlin tyder også på, at beskyttelsen går den anden vej. Altså at smitte med omikron også beskytter mod deltavarianten – især for de vaccinerede.

»Det ser ud, som om at gyldigt, hvilken variant du er smittet med så får du immunitet, der også kan beskytte mod den anden,« siger Jan Pravsgaard Christensen.  

Hvor godt beskytter vaccinerne os mod omikron?

Ligesom omikronvarianten kan omgå tidligere smitte, har den også lettere end delta ved at slippe uden om beskyttelsen fra coronavaccinerne.

Studier fra Storbritannien viser, at beskyttelsen mod omikronsmitte nærmest er forsvundet fire-fem måneder efter andet stik, men stiger kraftigt igen efter tredje dosis. Godt halvdelen af alle i Danmark har allerede fået deres tredje coronastik, der ser ud til at yde lige så god beskyttelse mod omikron, som to stik gjorde det mod delta. Hvor længe beskyttelsen varer er dog uvist – det er endnu for tidligt at indsamle data på.

Selv om vaccinernes effektivitet er svækket på grund af omikron, yder de dog stadig en god beskyttelse mod indlæggelse og død, understreger Jan Pravsgaard Christensen. I Sydafrika har data vist, at risikoen for at blive indlagt med omikron er 70 procent lavere for vaccinerede med ’kun’ to stik end for de uvaccinerede.

»Vaccinen giver stadig så meget immunitet, at langt de færreste vil blive alvorligt syge, også af omikron. Det kommer mere til at minde om et influenzaforløb,« siger han.

I Israel er myndighederne nu begyndt at udrulle fjerde stik til sårbare og ældre over 60 år. Men ifølge Jan Pravsgaard Christensen har israelerne indrømmet, at de ikke har belæg for, om det er nødvendigt. Den data foreligger ikke endnu. Han mener, at det i Danmark vil være smart at vente med at vurdere nødvendigheden af fjerde stik, indtil vaccineproducenterne har tilpasset vaccinen til delta- og omikronvarianten.

»Det vil få immuniteten fra vaccinerne til at stige og vare længere,« siger han.

Er omikron virkelig mildere end delta?

Et spørgsmål, der virkelig har delt forskerne – og alle de autodidakte virologer i befolkningen – er, hvorvidt omikron giver mildere forløb end delta. Nogle glædede sig tidligt over omikrons potentiale som pandemiens undergang, andre frygtede for verdens undergang, og en tredje gruppe mente, det var for tidligt at glæde eller ærgre sig.

Men i de seneste uger er der udkommet en række studier, som giver noget af den fornødne viden. Og de tyder alle på, at omikron er den hidtil mildeste under hele pandemien. Ingen af studierne er dog fagfællebedømt endnu, og de er foretaget på gnavere.

Et studie fra University of Liverpool viser, at mus blev mindre syge og tabte mindre vægt, når de blev inficeret med omikron frem for delta. Samme billede gør sig gældende i et nyt amerikansk og belgisk studie.

Årsagen ser ifølge forskerne ud til at være, at forsøgsdyrene, som blev smittet med omikron, havde væsentligt lavere virusmængde i lungerne sammenlignet med luftrøret.

Den konklusion er i tråd med et meget omtalt studie fra Hongkong, hvor menneskelige celler blev inficeret med omikron. Her viste forskerne bag for første gang, at virusvarianten i langt højere grad inficerer og formerer sig på celler ved bronkierne, altså nederste del af luftrøret, end i lungerne. Omikron formerer sig hele 70 gange hurtigere i bronkierne end delta, viser studiet, som dog heller ikke er fagfællebedømt endnu.

Det kan ifølge Jan Pravsgaard Christensen formentlig både forklare, at omikron smitter mere, og at varianten giver mildere forløb. For når virus sidder tættere på mundhulen, så spredes den lettere gennem nys og host, fortæller han. Til gengæld vil omikron formentlig føre til færre af de lungebetændelser, der gør, at de ramte risikerer at ende på intensiv.

»På den måde er omikrons egenskaber både dårlige og gode for os. Men alt i alt er det en virkelig god nyhed, at varianten er mindre alvorlig end delta,« siger han.

I Storbritannien estimerer Imperial College London, at risikoen for indlæggelser på et døgn eller mere reduceres med 40 til 45 procent med omikron, samt at indlæggelserne i gennemsnit er kortere.

Hvis tilpas mange ældre og sårbare bliver smittet samtidigt med omikron, kan det dog stadig risikere at overbelaste sundhedsvæsenet, understreger Jan Pravsgaard Christensen.

»Nu hvor alle er tilbage fra juleferie, og skolerne er genåbnet, må vi forvente, at smitten stiger en del. Så bliver det interessant eller uhyggeligt – alt efter hvordan du ser på det – at afvente, hvordan det vil vise sig på hospitalerne,« siger han.

Lone Simonsen mener, at også erfaringerne fra Danmark tegner godt for omikrons alvorlighed. Hun hæfter sig ved, at smitten »stiger og stiger«, men at indlæggelsestallet følger langsommere med. Især på intensiv, hvor stigningen har været begrænset.

»Og dem, som ligger på intensiv, er primært uvaccinerede eller har underliggende immunsygdomme. Og så er de primært smittet med delta. Dødstallet for omikron ser også indtil videre ud til at være lavt herhjemme – men det kan selvfølgelig stige lidt, når varianten bredes i mere sårbare befolkningsgrupper,« siger hun. 

Er omikron begyndelsen på enden for pandemien?

Tyra Grove Krause fra Statens Serum Instituts udmelding om to måneders nedtælling til normalitet fodrer håbet om, at omikron kan indvarsle begyndelsen på pandemiens endeligt. På Facebook skriver Mette Frederiksen også, at »det ser bedre ud, end vi kunne have frygtet«. Men er det næsten for godt til at være sandt?

Det mener Lone Simonsen ikke. Hun forventer, at vi i Danmark står over for en »mægtig smitte« de kommende måneder, men at det formentlig ikke vil føre til store stigninger i intensivindlæggelser og dødsfald. Og herfra ser det ifølge hende lysere ud. 

For omikrons smitsomhed kombineret med den brede vaccineudrulning, i hvert fald i mange vestlige lande, betyder, at vi hurtigere kan opbygge den »hybridimmunitet«, der er vejen ud af coronakrisen.

»Som pandemi ender det her i 2022,« vurderer Lone Simonsen.

»Corona er kommet til at minde om en influenzapandemi. De fire influenzapandemier, jeg har studeret fra 1918 og frem, har alle haft to-fire bølger og varet to-fem år. Så opnår man den brede flokimmunitet og ender med en sæsonsygdom. Mon ikke vi er ved at være der.«

Hvorvidt omikron er den sidste variant, verden kommer til at stå over for, er Jan Pravsgaard Christensen dog ikke så sikker på. 

»Coronavirussen vil stadig mutere, så det er ikke sikkert, at omikron er slutproduktet. Jeg tror, vi kommer til at nå igennem en eller to varianter mere, men de bliver nok mere og mere influenza- eller forkølelseslignende. Forhåbentlig kommer virus ikke til at mutere ’tilbage’ og igen blive mere alvorlig,« siger han. 

Også Lone Simonsen er overbevist om, at vi ikke har set coronapandemiens sidste variant. Men det gør hende ikke nervøs.

»Hybridimmuniten fra naturlig smitte og vaccine er så robust, bred og langvarig, at jeg ikke kan forestille mig, at nye varianter kan lægge sundhedsvæsenet ned igen herhjemme,« siger hun.