Grønne organisationer: Bebudet CO2-afgift skal være høj og uden undtagelser for at virke

Knap tre minutter inde i sin nytårstale kom Mette Frederiksen med en veritabel nyhed: I år vil regeringen træffe beslutning om »en ny og ambitiøs afgift på CO2«, som skal sikre, at »de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning«, sagde statsministeren.

Det er nok ordet selv, man især skal hæfte sig ved. For Mette Frederiksens tale signalerer et brud med tidligere udmeldinger fra Socialdemokratiet – som for eksempel da klimaminister Dan Jørgensen for halvandet år siden kaldte Klimarådets anbefaling om en ensartet CO2-afgift for en »Georg Gearløs-agtig model«.

På den baggrund er det ikke mærkeligt, at grønne organisationer fra Danmarks Naturfredningsforening over Greenpeace og Klimabevægelsen til Den Grønne Studenterbevægelse på den ene side hilser Mette Frederiksens bebudede CO2-afgift velkommen.

Men det er heller ikke mærkeligt, hvis organisationerne på den anden side kan være nervøse for, om statsministerens CO2-afgift bliver høj nok til at sikre, at Danmark uden unødige ekstraomkostninger når målet om en 70 procent nedsættelse af CO2-udledningerne i 2030. Og ikke mindst om en kommende afgift også vil gælde for landbrugssektoren – en problemstilling, som Mette Frederiksen ganske undlod at nævne i nytårstalen.

I stedet talte statsministeren om »det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest«.

»Det skal også gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO2 – så skal du betale. Dét er det mest rimelige,« fortsatte hun. Men er det et oplæg til en høj, ensartet CO2-afgift, der gælder for alle sektorer?

Det kan Frederik Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen, godt være i tvivl om.

»Og det er vi nødt til at vide, for en høj CO2-afgift, som dækker alle sektorer, er vores sidste chance for at nå 70-procentsmålet,« siger han.

Med henvisning til Klimarådets anbefalinger peger han på en CO2-afgift, der indføres snarest muligt og optrappes til i hvert fald 1.500 kroner pr. ton udledt CO2 i 2030. Og vigtigst af alt: Afgiften skal gælde alle sektorer.

»Hidtil har regeringen mest valgt guleroden frem for pisken, altså tilskudsvejen frem for afgifter. Så umiddelbart ligner statsministerens udmelding da et nybrud. Det vigtigste er at få signaleret, at nu kommer afgiften. Nu bliver det dyrt at udlede drivhusgasser, så enten omlægger man produktionen og formindsker udledningen, eller også kommer det til at koste en dyr pris,« siger han.

Også Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, peger på en høj afgift uden undtagelser sim vejen frem. Hun mener, den skal ligge på 1.200-1.500 kroner pr. ton udledt CO2.

»Det skal koste noget at forurene og skade klimaet. Derfor er vi rigtigt begejstrede for den her udmelding,« siger hun til Ritzau og tilføjer: »Det er klart, for at det skal virke, skal afgiften være høj.«

Birgitte Lesanner, viceprogramdirektør hos Greenpeace, peger ligeledes på det afgiftsniveau, som Klimarådet har anbefalet – altså en afgift stigende til 1.500 kroner pr. ton CO2 i 2030.

»Og så er det vigtigt, at afgiften dækker alle klimagasserne, så landbruget også kommer med,« siger hun og tilføjer, at regeringen skal melde ud om afgifterne for alle år frem til 2030, så »investeringerne fra starten kan blive lagt rigtigt«.

Forudser slagsmål om afgiftens størrelse

Oprindeligt skulle et særligt ekspertudvalg have afleveret anbefalinger til en grøn skattereform inden årsskiftet. Men det har vist sig mere kompliceret end forudset, så først i februar kommer udvalgets delrapport.

At rapporten trækker ud, opfatter Mette Susgaard fra Den Grønne Studenterbevægelse som et udtryk for, at ekspertudvalget har svært ved at enes om en fælles anbefaling om CO2-afgiftens størrelse.

»Det er godt, at der kommer en afgift, men det er bekymrende, at det har skullet tage så lang tid. Vi har råbt og skreget på en afgift i mere end to år. Men nu hører vi på vandrørene, at aktører, som regeringen lytter til, slås for en afgift på under tusind kroner pr. ton. Dansk Industri har blandt andet forslået, at prisen skal være under 1.000 kroner, så jeg forudser et kommende slagsmål om, hvor høj afgiften skal være,« siger hun.

Alligevel anerkender Den Grønne Studenterbevægelse, at Mette Frederiksen også i talen gav udtryk for, at det haster gevaldigt med den grønne omstilling.

»Vi skal kollektivt være lige så utålmodige, som kloden har brug for,« sagde statsministeren og fortsatte:

»De stigende temperaturer er ved at ødelægge vores jordklode. (…) Det politiske flertal, der lige nu er i Danmark. Vi svigter ikke. Vi gør det, der skal til. Det er vores løfte. Det er mit løfte.«

Men hvis Mette Frederiksen fra begyndelsen havde levet op til at være den grønne statsminister, som hun lagde op til under klimavalget i 2019, så havde omstillingen nu været længere fremme, mener Mette Susgaard.

»Det vigtigste nu bliver prisen pr. ton CO2. Og det bliver tempoet for indførelsen af afgiften, og så at vi sikrer os, at alle sektorer kommer med, herunder også landbruget og cementindustrien, så det ikke bare bliver nogle af forurenerne, der skal betale for omstillingen,« siger hun.

Når ekspertudvalgets anbefalinger formentlig offentliggøres i februar, kommer regeringen til at stå over for et valg, vurderer Frederik Sandby.

»Vil man en omstilling, der er økonomisk overkommelig for os alle sammen? Eller vil man en dyrere ordning, der til gengæld forer lommerne på de store forurenere og landbruget?« spørger han og henviser til, at de økonomiske vismænd har vurderet, at hvis man kun følger tilskudsvejen, så kan omstillingen blive knap 50 milliarder kroner dyrere om året.

»Hvis eksempelvis landbruget eller cementindustrien undtages, kommer alle vi andre bare til at skulle betale så meget desto mere,« tilføjer han.