I december kom der med en uges mellemrum to nyheder, som – selv om de pegede i hver sin retning – begge kan få store konsekvenser for beboere i det almene boligbyggeri Mjølnerparken, der ligger på ydre Nørrebro i København og ejes af boligselskabet Bo-Vita:
Den 15. december afgjorde Østre Landsret, at en retssag, som beboere har anlagt mod Boligministeriets godkendelse af Bo-Vitas bebudede salg af 260 lejligheder, kan komme i gang. Og ugen efter, den 22. december, meddelte boligselskabet så, at man nu havde indgået købsaftale om salget af lejlighederne med boliginvesteringsselskabet NREP og med Industriens Pension som medinvestor.
Hos sælger og køber var der stor tilfredshed:
»Mjølnerparken går en ny fremtid i møde,« erklærede NREP i en pressemeddelelse, mens Bo-Vita i et nyhedsbrev til beboerne skrev, at »beboerne i Bo-Vita får glæde af frasalget«.
Men for beboere som Majken Felle, en af sagsøgerne, er glæden til at overse:
»Den fremtid, de taler om, er vi jo ikke en del af. Hvis salget ender med at blive effektueret, er det ikke til glæde for beboerne, da mange af os vil blive tvangsflyttet og miste vores hjem,« siger Majken Felle, der også er medlem af den beboervalgte afdelingsbestyrelse i Mjølnerparken.
Fronterne er med andre ord trukket skarpt op på det yderste Nørrebro. I fem punkter opridser Information den aktuelle situation for Mjølnerparken.
Hvis nogen risikerer at skulle flytte på grund af deres etniske baggrund, er det udtryk for diskrimination, mener beboerne og deres advokat.
Sarah Hartvigsen Juncker
Hvis nogen risikerer at skulle flytte på grund af deres etniske baggrund, er det udtryk for diskrimination, mener beboerne og deres advokat.
1. Hvad er baggrunden for landsretsafgørelsen?
11 beboere har stævnet Indenrigs- og Boligministeriet for forskelsbehandling af beboerne i Mjølnerparken, fordi ministeriet i september 2019 godkendte den udviklingsplan, som Bo-Vitas organisationsbestyrelse havde udarbejdet. Udviklingsplanen er ligeledes godkendt af Københavns Kommune.
I strid med den lokale afdelingsbestyrelses ønsker har Bo-Vita ønsket at sælge 260 lejligheder – nemlig hele karré to og tre – for at få antallet af familieboliger reduceret til 40 procent inden 2030. Så stor en reduktion skal der til for at blive slettet af listen med hårde ghettoområder ifølge den ændring af loven om almenboliger, som blev vedtaget i 2018 og kendt som ghettopakken.
En af forudsætningerne for, at et udsat boligområde efter ghettopakken karakteriseres som et hårdt ghettoområde, er, at mindst halvdelen af beboerne skal være indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Hvis beboerne i karré to og tre derfor risikerer at skulle fraflytte deres bolig på grund af et kriterium, der har med etnisk oprindelse at gøre, er det udtryk for diskrimination, mener beboerne og deres advokat, Eddie Khawaja, der derfor via domstolen vil have kendt ministeriets godkendelse ugyldig.
I ministeriet er man ikke enig og har forlangt sagen afvist. Argumentet har været, at ministeriet ikke var den rette at sagsøge, når beboernes utilfredshed i virkeligheden drejede sig om Bo-Vitas måde at leve op til ghettopakken. Altså om beslutningen fra organisationsbestyrelsen og repræsentantskabet, som er Bo-Vitas øverste ledelse, om frasalget af de 260 lejligheder var i strid med loven om etnisk ligebehandling og menneskerettighederne.
Men dette synspunkt har tre landsdommere i enighed afvist og fundet, at »sagsøgerne er konkret og individuelt berørt af ministeriets godkendelse af udviklingsplanen for Mjølnerparken«, som det hedder i afgørelsen. Det betyder, at sagen nu kan fortsætte.
»Vi har en styrket sag, nu når landsretten har slået fast, at ministeriet er den rette at sagsøge, og at alle beboere i Mjølnerparken, der bor i de lejligheder, der berøres af godkendelsen af udviklingsplanen, har retlig interesse i en sag,« vurderer advokat Eddie Khawaja, der forventer en afgørelse i landsretten engang til næste år. Alt efter resultatet kan den også ende i Højesteret.
Boligministeriet mener ikke, at sagsanlægget fra beboerne kan udsætte godkendelsen af salget af de to karréer.
2. Kan retssagen sætte salget af karré to og tre på pause?
I december indgik Bo-Vita en købsaftale med boliginvesteringsselskabet NREP om karré to og tre, men salget er ikke endeligt endnu, selv om Bo-Vita i et nyhedsbrev til beboerne fra december oplyser, at salget nu er »gennemført«.
Købsaftalen skal nemlig først godkendes af Københavns Borgerrepræsentation og dernæst af Indenrigs- og Boligministeriet. Bo-Vita forventer ifølge organisationsformanden Jan Hyttel dog ikke »udfordringer« i forbindelse med den endelige godkendelse, som han skriver i en mail til Information, fordi købsaftalen »nøje følger« den allerede godkendte udviklingsplan.
Presseafdelingen i Indenrigs- og Boligministeriet oplyser i en mail, at godkendelsen er henlagt til Bolig- og Planstyrelsen. Men, tilføjer presseafdelingen, »at der findes en verserende retssag om almene boliger, der er omfattet af en ansøgning om godkendelse af afhændelse til en privat køber, indebærer ikke, at Bolig- og Planstyrelsen skal udsætte sin afgørelse eller nægte at godkende afhændelse«.
Det er Eddie Khawaja dog knap så sikker på.
»Vi følger nøje med i, hvorvidt salget bliver godkendt af ministeriet eller styrelsen, for det kan give anledning til overvejelser om at udvide det søgsmål, der foreligger. Eventuelt kan vi anmode retten om at tillægge det opsættende virkning,« siger han og henviser til, at hvis beboerne får medhold, vil det betyde, at handlen skal gå tilbage.
»Så jeg antager, at ministeriet eller styrelsen vil tage bestik af situationen,« tilføjer advokaten.
Der er skiftende meldinger fra boligselskabet Bo-Vitas om, hvad provenuet fra slaget skal bruges til.
3. Hvorfor er salgssummen hemmelig?
Hvor mange milliarder kroner koster to store karreer med 260 tomme familielejligheder i København? Hverken Bo-Vita, NREP eller medinvestoren Industriens Pension vil oplyse, hvilket beløb der er aftalt i handlen. Det sker »efter gensidig aftale«, oplyser NREP’s presseafdeling.
Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvor stor en indtægt Bo-Vita får at råde over efter salget, når gamle lån og tilskud fra Landsbyggefonden er tilbagebetalt. Som tidligere omtalt i Information har der været nævnt meget vide rammer for Bo-Vitas provenu, som måske kommer til at ligge et sted mellem 200 og 400 millioner kroner.
Bo-Vita er kommet med lidt forskellige meldinger om, hvad de mange millioner skal bruges til. Fortjenesten »skal bruges dels til at bygge nye, gode og billige almene boliger et andet sted i byen, og dels til at hjælpe de beboere, der ønsker at fraflytte Mjølnerparken med at finde nye hjem«, har Jan Hyttel således udtalt i en pressemeddelelse om salget. Det fremgår også af Bo-Vitas udviklingsplan om salget fra maj 2019.
Men i en mail til Information optræder der pludselig en tredje ting, som provenuet også skal bruges til. For her skriver Jan Hyttel, at provenuet »anvendes til dels til renovering af Bo-Vitas lejeboliger i Mjølnerparken samt til opførsel af andre almene boliger i København.« Det samme kan man læse i Bo-Vitas seneste nyhedsbrev til beboerne: »Overskuddet fra salget bliver brugt til at forny Mjølnerparken med de ind- og udvendige renoveringer, der er vedtaget af beboerne i Mjølnerparken« samt til genhusning og nye almene boliger.
Tidligere har Bo-Vita meldt ud, at renoveringen af Mjølnerparkens boliger og boligområde skulle betales ad anden vej. De skulle nemlig finansieres »af boligafdelingen gennem huslejestigninger og gennem Landsbyggefonden,« som det blev formuleret på selskabets hjemmeside.
Trods en huslejestigning på 56 procent mener investeringsselskabet NREP, at Mjølnerparken stadig kan være atraktiv for sygeplejersker eller lærere, som kan have svært ved at finde boliger i København.
Sarah Hartvigsen Juncker
Trods en huslejestigning på 56 procent mener investeringsselskabet NREP, at Mjølnerparken stadig kan være atraktiv for sygeplejersker eller lærere, som kan have svært ved at finde boliger i København.
4. Hvor meget stiger huslejerne?
Renoveringen af lejlighederne i alle fire karreer er aftalt i en såkaldt helhedsplan i 2015. Det drejer sig blandt andet om nye køkkener, nye vinduer og nye toiletter. Som følge af renoveringerne, som er påbegyndt i oktober sidste år, kan beboerne i karré et og fire forvente en huslejestigning på maksimalt ti procent, når de efter genhusning under renoveringen flytter tilbage til deres lejligheder. En lejlighed, der i dag koster omkring 7.000 kroner, vil altså maksimalt stige til 7.700 kroner, har Bo-Vita garanteret.
»Min lejlighed i karré to er på cirka 84 kvadratmeter, og jeg betaler 6.950 kroner i husleje,« siger Majken Felle. Med en huslejestigning på ti procent vil hun fortsat have råd til at bo der.
»Målet er stadig, at Mjølnerparken skal være et af de absolut billigste steder at bo i København. Det er et mål, vi blandt andet kan nå, fordi vi har fået støtte fra Landsbyggefonden og Københavns Kommune til at renovere og udvikle,« oplyser boligselskabet på hjemmesiden.
Lejlighederne i karré to og tre skal renoveres efter de samme retningslinjer. Men når NREP efter planen fra sommeren 2023 begynder at udleje de renoverede lejligheder, bliver det til en meget højere pris.
»Huslejen bliver i omegnen af 12.000 kroner om måneden for nyrenoverede lejligheder på 84 kvadratmeter,« oplyser NREP’s presseafdeling. I forhold til en husleje med en sammenlignelig lejlighed i karré et og fire til 7.700 kroner er det en huslejestigning på næsten 56 procent.
Jan Østergaard, chef for de unoterede investeringer i Industriens Pension, forklarer i en pressemeddelelse om købet, at pensionsselskabets medinvestering i Mjølnerparken er »en god investeringscase«, som vil »bidrage med solide og stabile afkast til vores medlemmer«.
Jens Kramer Mikkelsen, udviklingsdirektør hos NREP, mener, at en månedlig husleje på 12.000 kroner »netop er til at betale for almindelige indkomster,« som den tidligere overborgmester har formuleret det i investeringsselskabets pressemeddelelse om købsaftalen.
På investeringsselskabets hjemmeside hedder det, at NREP blandt andet vil udleje lejlighederne i karré to og tre til »sygeplejersker eller lærere, som kan have svært ved at finde betalbare boliger i København«.
Majken Felle arbejder som skolelærer. Kun med det yderste af neglene ville hun have råd til at betale 12.000 kroner for sin lejlighed i karré to, når renoveringen er færdig. Men det skal hun heller ikke. Hun og de øvrige beboere i karré to og tre kan nemlig forvente at blive opsagt, fordi alle lejlighederne skal være fraflyttet, når de nye ejere overtager dem med henblik på udlejning.
Boligselskabet Bo-Vitas kan formentligt se frem til sagsanlæg, når der i nærmeste fremtid bliver sendt opsigelser ud til de beboere, der ikke bliver plads til i det nye Mjølnerparken.
Sarah Hartvigsen Juncker
Boligselskabet Bo-Vitas kan formentligt se frem til sagsanlæg, når der i nærmeste fremtid bliver sendt opsigelser ud til de beboere, der ikke bliver plads til i det nye Mjølnerparken.
5. Kan alle blive genhuset i Mjølnerparken?
Når NREP overtager karré to og tre, vil alle 260 lejligheder altså være fraflyttede. Endnu er ingen af lejerne i de to karreer opsagt, men det kan de første forvente at blive inden for kort tid. Spørgsmålet er så, hvor de skal flytte hen. Jan Hyttel regner med, skriver han i en mail til Information, at alle lejere, der ønsker at blive genhuset i de to andre karreer i Mjølnerparken, kan komme til det. Foreløbigt er 86 familier allerede flyttet ud af Mjølnerparken og til andre Bo-Vita-bebyggelser i København, og flere står på venteliste til det.
I boligselskabets nyhedsbrev fra december får beboerne ligeledes at vide, at tilstrækkelig mange nu har skrevet sig op til en ny bolig, hvorfor »dem, der ønsker at blive, kan blive boende i Mjølnerparken«.
Men der bliver næppe plads til alle. Det har Bo-Vita erkendt over for flere beboere, har Majken Felle fået oplyst af boligselskabet i en mailudveksling.
Ifølge oplysninger fra lederen af genhusningsteamet i Mjølnerparken til Majken Felle var der således i november 144 familier, der ikke kunne blive i Mjølnerparken, når karré et og fire var ’fyldt op’. De familier, der ikke bliver plads til, kan til gengæld få et bevis for, at de bliver skrevet på venteliste til, at der bliver en ledig lejlighed. Fordelingen vil ske efter anciennitet, altså efter hvor længe familien har haft lejlighed i Mjølnerparken. Familier, der er flyttet ind i 1995 eller senere, får ifølge teamlederen besked på, at de ikke har mulighed for at blive i Mjølnerparken.
Hvis beboere i den situation så siger ja til permanent at blive genhuset i en anden Bo-Vita-bebyggelse, kan de regne med økonomisk støtte til blandt andet flytteudgifter og muligvis op til 25.000 kroner til visse nyanskaffelser til den nye lejlighed. Måske er det derfor, at Jan Hyttel forudser, at »størstedelen af provenuet« fra salget vil blive brugt til permanent genhusning, som han anfører i mailen til Information. Sådan en ’gavepakke’ får de beboere, der insisterer på at ville blive boende i Mjølnerparken, ikke fra Bo-Vita.
Til gengæld kan Bo-Vita imødese indsigelse fra nogle af beboerne, når de får besked om at skulle flytte fra deres lejlighed i karré to og tre. Så vil Bo-Vita være nødt til at føre retssag for at få lejerne ud.
»Jeg fraflytter ikke min lejlighed frivilligt uden en retssag,« forudser Majken Felle.
Mjølnerparken til salg
Kommuner og boligselskaber er ved at løse, hvordan 60 procent af de almene familieboliger i hårde ghettoområder skal fjernes som følge af ghettopakken. 12.-15.000 beboere risikerer at blive tvunget ud af deres hjem de kommende år. Information sætter i en række artikler fokus på Mjølnerparken i København, hvor halvdelen af lejlighederne skal sælges. Hvordan håndteres det? Og hvad tænker de mennesker, der bor der?
Seneste artikler
Boligministeriet er på slingrekurs i forhold til genhusning i Mjølnerparken
17. november 2020Først mente Transport- og Boligministeriet, at genhusningen af beboere i Mjølnerparken skulle ske i Mjølnerparken. Men efter henvendelse fra en topembedsmand i Københavns Kommune udarbejdede ministeriet et notat, der ikke rigtig tog stilling. Det viser en aktindsigt. Senest har Kammeradvokaten slået fast, at genhusning skal ske i MjølnerparkenBoligministeriets advokat: Beboere skal ikke tvangsflyttes ud af Mjølnerparken
25. september 2020To karreer i Mjølnerparken skal sælges, og i længere tid har der været usikkerhed om, hvordan genhusningen af beboerne skulle foregå. Men nu har Boligministeriets advokat i sagen mellem ministeriet og en række beboere givet en klar vurdering: Beboerne skal ikke flyttes til andre dele af Storkøbenhavn, som deres boligselskab ellers har hævdet. De har derimod ret til at blive i MjølnerparkenBoligministeriet giver ikke klar opbakning til at flytte beboere ud af Mjølnerparken
10. juni 2020Boligselskabet Bo-Vita skal sælge to af Mjølnerparkens fire blokke og regner med at genhuse en del af beboerne andre steder i byen. Men er den plan lovlig? Det spørgsmål har Københavns Kommune efterlyst svar på i mere end et år. Ifølge et nyt svar fra Boligministeriet er det juridiske grundlag ikke entydigt
Det hele er beskidt.
Ghettoloven, gentrificeringen og ikke mindst, profiteringen.
Bestyrelsen i Bo Vita - især formand Jan Hyttel - står til en temmelig stor personlig gevinst ved frasalget, som der gentagne gange har været stillet spørgsmålstegn ved:
"Boligselskabet Bo-Vitas bestyrelse - og især formand Jan Hyttels indtægt er direkte forbundet med, hvor mange byggeprojekter boligselskabet sætter igang.
Jo mere det almennyttige boligselskab bygger og renoverer - jo mere tjener formanden.
Det skyldes, at boligselskabet udbetaler et særligt honorar for alle byggerier, der sættes i værk. Det gælder både nybyggerier og renoveringer.
Det bliver interessant at sætte nye ting igang, fordi man selv får en ekstra betaling for det.
Professor i samfundsvidenskab fra RUC, Bent Greve, kritiserer nu den måde byggesagshonorarerne er skruet sammen på.
- Det giver et incitament til at sætte byggeprojekter igang, uanset om de er rentable eller ikke rentable. Fordi det bliver interessant at sætte nye ting igang, fordi man selv får en ekstra betaling for det, siger Bent Greve."
"Jo mere boligselskab bygger, jo mere tjener bestyrelsesformand"
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/jo-mere-boligselskab-bygger-jo-mere-t...
Desuden verserer en retssag om selve sagen, alt imens boligselskabet altså frasælger folks boliger.
De kan (muligvis) flytte tilbage, hvis de tjener 50% mere efter at være fraflyttet.
Hvad mon det ender med for folk i ledighed, med fysisk eller psykisk sygdom, med handicap, med anden baggrund end 'normaldansk', uden anden mulighed end at flytte til Alfarvej eller Langtbortistan (Lolland)?
Får de bedre hjælp dér?
Nej. Det er en øvelse i autokrati.
Det bliver spændende at se om sagsøgerne får ret i at betegnelsen 'ikke-vestlig' fra ghettolovgivningen og den såkaldte udviklingsplan, der omfatter boligsalg er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 14: '..[rettigheder] sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.'
Jeg ved, at man i UK har forsøgt med noget tilsvarende med 'fornyelse' af udsatte boligområder, og at beboere her også har rejst sager om krænkelse af konventionerne. Er der nogen her der ved hvordan disse retssager er gået?
En anden ting, der tales meget om det gode med blandede boligområder - men gælder det kun for områder med almene boliger??????
Fx. blev Fredenshavn ryddet, da nogle af Holmens nye beboer ikke ønskede blandede boligområder.
Almenbolig-sektoren er som en hemmelig loge, hvor opgaven ikke er at tilgodese de boligsøgendes interesser i form af billige boliger - men at tømme lejernes lommer. Man stjæler lejernes penge og gemmer dem i landsbyggefonden, der herefter deler dem ud til andre borgere og alle involverede politisk valgte snyltere. Almenbolig-sektoren er ikke et hak bedre end private udlejere.
Jeg gentager her et gammelt forslag der smider pampere og profit ud af almensektoren.
Boligministeren vil bygge billige boliger og til den øvelse vil han bl.a. snuppe lejernes formue som er genereret af, for meget opkrævet husleje. Ministerens forslag er, mildt sagt, ingen nyskabelse men mere et prestigeprojekt i bureaukrati som ikke vil skaffe én bolig mere end det private initiativ ville kunne og det - uden tilskud.
Der kan nemlig ganske enkelt, bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Ministeren og folketinget skal blot skabe et lovgrundlag, så man kan organisere lejeboliger i selvejende boligforeninger, såkaldte stiftelser eller selvejende fonde. På denne måde bliver både bureaukrater og kapitalister frataget al indflydelse og mulighed for at lave profit på lejerne.
Metoden er den ganske enkle, at optage de nødvendige lån med staten som garant – det koster ikke noget. Afdragstiden bør være noget længere end lån til privates boligfinansiering, måske 40 år. Dette vil sikre, at staten ikke behøver at yde tilskud til betaling af huslejen, i det mindste til betydeligt færre, end det antal borgere der i dag får huslejetilskud.
Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være betydelig lavere end i en privatejet- eller almenkonstruktion, idet der ikke skal genereres profit til udenforstående. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.
Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.
Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.
Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.
Alt der behøves for at komme i gang, er velvilje og handlekraft fra gode kræfter i folketinget og - viljen til at skrotte den evigt begrænsende vanetænkning på området.
Det har du skrevet om før, Krister Meyersahm. Hvordan harmonerer det med EU?
Som jeg forstår, er kravet derfra, at alt helst skal være privat, og at det offentlige ikke engang må eje bygninger det ikke selv bruger i den daglige drift. Det skulle tvinge kommunerne til at sælge ud.
Men det er måske bare det sædvanlige med at give sorteper videre?
Torben Skov.
EU har intet med dette at gøre - stiftelser findes og anerkendes i alle lande. Selv i
erhvervslivet bruges modellen. (Ikea er en stiftelse, som eksempel). Det smukke ved stiftelser er, at de kan organiseres så ingen kan komme til likvider og formue.
Ja, jeg har skrevet et utal af indlæg om dette emne og også belastet en stribe af folketingets partier - uden respons.
Det er så frygteligt, så skandaløs , så uretfærdigt, det er socialdemokratiet!