Mjølnerparken til salg
Læsetid: 10 min.

En hemmelig salgssum, en stor huslejestigning og tre andre ting, du bør vide om Mjølnerparken

Kort før jul indgik boligselskabet Bo-Vita en aftale om salg af to karreer i Mjølnerparken til ejendomsinvesteringsselskabet NREP. Salgssummen er hemmelig, men det står fast, at de nye ejere vil forhøje huslejen med mere end 50 procent. Information er dykket ned i den seneste udvikling i sagen om salget af Mjølnerparken
Både de nye ejere og boligselskabet lover en god fremtid for Mjølnerparken. Men den er vi jo ikke en del af, siger en af de bebeoere, der forventes at skulle flytte.

Både de nye ejere og boligselskabet lover en god fremtid for Mjølnerparken. Men den er vi jo ikke en del af, siger en af de bebeoere, der forventes at skulle flytte.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
25. januar 2022

I december kom der med en uges mellemrum to nyheder, som – selv om de pegede i hver sin retning – begge kan få store konsekvenser for beboere i det almene boligbyggeri Mjølnerparken, der ligger på ydre Nørrebro i København og ejes af boligselskabet Bo-Vita:

Den 15. december afgjorde Østre Landsret, at en retssag, som beboere har anlagt mod Boligministeriets godkendelse af Bo-Vitas bebudede salg af 260 lejligheder, kan komme i gang. Og ugen efter, den 22. december, meddelte boligselskabet så, at man nu havde indgået købsaftale om salget af lejlighederne med boliginvesteringsselskabet NREP og med Industriens Pension som medinvestor.

Hos sælger og køber var der stor tilfredshed:

»Mjølnerparken går en ny fremtid i møde,« erklærede NREP i en pressemeddelelse, mens Bo-Vita i et nyhedsbrev til beboerne skrev, at »beboerne i Bo-Vita får glæde af frasalget«.

Men for beboere som Majken Felle, en af sagsøgerne, er glæden til at overse:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det hele er beskidt.

Ghettoloven, gentrificeringen og ikke mindst, profiteringen.

Bestyrelsen i Bo Vita - især formand Jan Hyttel - står til en temmelig stor personlig gevinst ved frasalget, som der gentagne gange har været stillet spørgsmålstegn ved:

"Boligselskabet Bo-Vitas bestyrelse - og især formand Jan Hyttels indtægt er direkte forbundet med, hvor mange byggeprojekter boligselskabet sætter igang.

Jo mere det almennyttige boligselskab bygger og renoverer - jo mere tjener formanden.

Det skyldes, at boligselskabet udbetaler et særligt honorar for alle byggerier, der sættes i værk. Det gælder både nybyggerier og renoveringer.

 Det bliver interessant at sætte nye ting igang, fordi man selv får en ekstra betaling for det.

Professor i samfundsvidenskab fra RUC, Bent Greve, kritiserer nu den måde byggesagshonorarerne er skruet sammen på. 

- Det giver et incitament til at sætte byggeprojekter igang, uanset om de er rentable eller ikke rentable. Fordi det bliver interessant at sætte nye ting igang, fordi man selv får en ekstra betaling for det, siger Bent Greve."

"Jo mere boligselskab bygger, jo mere tjener bestyrelsesformand"
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/jo-mere-boligselskab-bygger-jo-mere-t...

Desuden verserer en retssag om selve sagen, alt imens boligselskabet altså frasælger folks boliger.
De kan (muligvis) flytte tilbage, hvis de tjener 50% mere efter at være fraflyttet.

Hvad mon det ender med for folk i ledighed, med fysisk eller psykisk sygdom, med handicap, med anden baggrund end 'normaldansk', uden anden mulighed end at flytte til Alfarvej eller Langtbortistan (Lolland)?

Får de bedre hjælp dér?

Nej. Det er en øvelse i autokrati.

Peter Mikkelsen, Thomas Tanghus, John Damm Sørensen, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Lone Hansen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Jacob Johansen, Brian Andersen, Per Klüver, ingemaje lange, Dorte Andersen, Susanne Kaspersen, Marius Bredsdorff, Bjørn Pedersen, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Per Meinertsen, Birte Pedersen, Anna Olsen, Mette Johansson, Torben Arendal, Hanne Utoft, Torben Skov, jørgen djørup, Peter Beck-Lauritzen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det bliver spændende at se om sagsøgerne får ret i at betegnelsen 'ikke-vestlig' fra ghettolovgivningen og den såkaldte udviklingsplan, der omfatter boligsalg er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 14: '..[rettigheder] sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.'
Jeg ved, at man i UK har forsøgt med noget tilsvarende med 'fornyelse' af udsatte boligområder, og at beboere her også har rejst sager om krænkelse af konventionerne. Er der nogen her der ved hvordan disse retssager er gået?

Peter Mikkelsen, erik pedersen, Lone Hansen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Susanne Kaspersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden ting, der tales meget om det gode med blandede boligområder - men gælder det kun for områder med almene boliger??????

Fx. blev Fredenshavn ryddet, da nogle af Holmens nye beboer ikke ønskede blandede boligområder.

Peter Mikkelsen, John Damm Sørensen, erik pedersen, Lone Hansen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Bjørn Pedersen, Marianne Stockmarr, Brian Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, jens christian jacobsen og Kollektivet Fandango anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Almenbolig-sektoren er som en hemmelig loge, hvor opgaven ikke er at tilgodese de boligsøgendes interesser i form af billige boliger - men at tømme lejernes lommer. Man stjæler lejernes penge og gemmer dem i landsbyggefonden, der herefter deler dem ud til andre borgere og alle involverede politisk valgte snyltere. Almenbolig-sektoren er ikke et hak bedre end private udlejere.

Jeg gentager her et gammelt forslag der smider pampere og profit ud af almensektoren.

Boligministeren vil bygge billige boliger og til den øvelse vil han bl.a. snuppe lejernes formue som er genereret af, for meget opkrævet husleje. Ministerens forslag er, mildt sagt, ingen nyskabelse men mere et prestigeprojekt i bureaukrati som ikke vil skaffe én bolig mere end det private initiativ ville kunne og det - uden tilskud.

Der kan nemlig ganske enkelt, bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Ministeren og folketinget skal blot skabe et lovgrundlag, så man kan organisere lejeboliger i selvejende boligforeninger, såkaldte stiftelser eller selvejende fonde. På denne måde bliver både bureaukrater og kapitalister frataget al indflydelse og mulighed for at lave profit på lejerne.

Metoden er den ganske enkle, at optage de nødvendige lån med staten som garant – det koster ikke noget. Afdragstiden bør være noget længere end lån til privates boligfinansiering, måske 40 år. Dette vil sikre, at staten ikke behøver at yde tilskud til betaling af huslejen, i det mindste til betydeligt færre, end det antal borgere der i dag får huslejetilskud.

Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være betydelig lavere end i en privatejet- eller almenkonstruktion, idet der ikke skal genereres profit til udenforstående. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.

Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.

Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.

Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.

Alt der behøves for at komme i gang, er velvilje og handlekraft fra gode kræfter i folketinget og - viljen til at skrotte den evigt begrænsende vanetænkning på området.

Peter Mikkelsen, John Damm Sørensen, erik pedersen, Lone Hansen, Dan Mouritzsen, Marianne Stockmarr, Peter Wulff, Brian Andersen, Torben Arendal, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Det har du skrevet om før, Krister Meyersahm. Hvordan harmonerer det med EU?
Som jeg forstår, er kravet derfra, at alt helst skal være privat, og at det offentlige ikke engang må eje bygninger det ikke selv bruger i den daglige drift. Det skulle tvinge kommunerne til at sælge ud.
Men det er måske bare det sædvanlige med at give sorteper videre?

Krister Meyersahm

Torben Skov.

EU har intet med dette at gøre - stiftelser findes og anerkendes i alle lande. Selv i
erhvervslivet bruges modellen. (Ikea er en stiftelse, som eksempel). Det smukke ved stiftelser er, at de kan organiseres så ingen kan komme til likvider og formue.

Ja, jeg har skrevet et utal af indlæg om dette emne og også belastet en stribe af folketingets partier - uden respons.

Peter Mikkelsen, John Damm Sørensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Brian Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Det er så frygteligt, så skandaløs , så uretfærdigt, det er socialdemokratiet!

Peter Mikkelsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Flemming Berger, Torben Arendal, Per Klüver og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar