FE-sagen
Læsetid: 6 min.

Juridiske eksperter: Efterretningstjenesterne er selvfølgelig ikke hævet over loven

Hvis man accepterer, at der gælder hemmelige regler for efterretningstjenesterne, som er i strid med de formelt vedtagne, undergraver man fundamentale retsstatsprincipper. Sådan lyder svaret fra juridiske eksperter til historikere i diskussionen om den verserende FE-sag. Historikerne afviser kritikken
Det er den verserende FE-sag, hvor chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sidder varetægtsfængslet, og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet, som har sat gang i debatten om kontrol med efterretningstjenesterne i Danmark.

Det er den verserende FE-sag, hvor chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sidder varetægtsfængslet, og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet, som har sat gang i debatten om kontrol med efterretningstjenesterne i Danmark.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
22. januar 2022

I lyset af den verserende debat om den såkaldte FE-sag føler juridiske eksperter sig nu kaldet til at slå én ting helt fast: Hverken efterretningstjenester eller andre myndigheder må operere efter hemmeligholdte retningslinjer, der afviger fra den formelt vedtagne lovgivning.

»Det vil være en fuldstændig uholdbar situation. Det er helt uforeneligt med grundlæggende retsstatsprincipper, og det er meget problematisk at forsøge at legitimere en sådan situation,« siger juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, der sammen med forskningschef på Institut for Menneskerettigheder Pernille Boye Koch har skrevet en kronik om emnet i dagens Information.

Jens Vedsted-Hansen var medlem af PET-kommissionen, som fra 1999 til 2009 undersøgte Politiets Efterretningstjenestes virksomhed i forhold til blandt andet politiske partier, og Pernille Boye Koch har i flere år forsket i kontrol med efterretningstjenesterne.

Med kronikken reagerer de to jurister på et meget omtalt debatindlæg i Politiken af Rasmus Mariager og Morten Heiberg, der begge er professorer i historie. I indlægget argumenterer de to historikere for, at der må være to sæt regler og aftaler, som regulerer de danske efterretningstjenester: et officielt, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) var oplyst om, og et uofficielt, »som det politiske niveau skriftligt og mundtligt reelt har givet instruks om«.

Frifindelsen af FE

Denne uoverensstemmelse mellem officielle og reelle regler er ifølge historikerne forklaringen på, at FE-kommissionen i december fuldkommen frifandt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og fem hjemsendte medarbejdere, efter at TET i sommeren 2020 havde rettet en hård kritik mod tjenesten i en pressemeddelelse og i en fortrolig analyse i fire bind stilet til forsvarsministeren.

Når kommissionen kom frem til, at FE har handlet korrekt, »kan det alene skyldes, at den i modsætning til Tilsynet er blevet oplyst om de regler og aftaler, der de facto gælder for landets tjenester«, skriver Rasmus Mariager og Morten Heiberg, som begge har arbejdet for PET-kommissionen, hvor Jens Vedsted-Hansen altså var medlem.

I et interview med Politiken tilføjer Morten Heiberg, at den historiske erfaring er, at tilsynsorganerne har fået så lidt som muligt at vide, og at den reelle kontrol har ligget hos regeringen.

»Det, synes jeg personligt, er en god måde at kontrollere det på. Det er jo ikke et tilsyn, der skal diktere landets udenrigs- og sikkerhedspolitik, men derimod regeringen, og derfor bør kontrollen også ligge der,« udtaler han til avisen.

Tilsynet skulle styrkes

Men sådan fungerer det ikke i en retsstat, indvender juristerne.

»Det er et synspunkt, som for længst er forladt internationalt, at man ikke kan og skal føre en effektiv kontrol med efterretningstjenester. Selvfølgelig skal man det, og selvfølgelig skal kontrollen være baseret på, at tilsynet er oplyst om de gældende regler for tjenesterne,« siger Pernille Boye Koch.

Hun påpeger, at Folketinget med vedtagelsen af FE-loven og PET-loven tilbage i 2013 ville sikre nogle klare retlige rammer for tjenesternes virke:

»Det gjorde man netop i lyset af de dårlige historiske erfaringer, og derfor oprettede man samtidig Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som skulle sikre, at lovgivningen blev overholdt. Man lagde stor vægt på, at det skulle være et mere uafhængigt og effektivt tilsyn end tidligere. Man ville netop væk fra en situation, hvor tilsynet blev forholdt centrale oplysninger.«

Det blev derfor også gjort klart i loven om såvel FE som PET, at tilsynet skal have adgang til »enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets virksomhed«.

Det gjorde man for, at tilsynet kan udøve en reel kontrol, siger forskningschefen. »Og det kan det selvfølgelig ikke, hvis det forholdes de retningslinjer, der reelt er gældende.«

»Den går altså ikke«

Jens Vedsted-Hansen påpeger, at man med lovgivningen om efterretningstjenesterne har forsøgt at ramme en balance mellem retsstatsprincipper og hensynet til statens sikkerhed.

»Men det er man i realiteten i gang med at undergrave, hvis man siger, at der er nogle andre instrukser bagved det hele, og at det er dem, der de facto gælder – og at det er helt fint, at det er sådan. Det er et ret grundlæggende juridisk princip, at den går altså ikke.«

Professoren er uforstående over for de to historikeres tese om, at der kun er én mulig forklaring på den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem på den ene side tilsynets kritik af FE og på den anden FE-kommissionens konklusion om, at der ikke er grund til at kritisere tjenesten. Nemlig at tilsynet ikke har kendt til de regler og aftaler, der reelt gælder for FE.

»Det er jo rent gætteri,« siger Jens Vedsted-Hansen. Han henviser til, at FE-kommissionen kun har fremlagt et kortfattet resumé af sine konklusioner uden at gå i konkreter, og at det end ikke står klart hvilket kommissorium, kommissionen har taget udgangspunkt i.

Uoverensstemmelsen kan eksempelvis også skyldes forskellige bevisvurderinger eller forståelse af reglerne, påpeger han. Eller den kan skyldes, at undersøgelseskommissionen i høj grad har haft fokus på at vurdere et skyldsspørgsmål i forhold til konkrete medarbejdere i FE, mener Pernille Boye Koch, mens tilsynet ikke har til opgave at se på medarbejdernes individuelle ansvar, men at påpege systemiske fejl.

Historikere skyder tilbage

Rasmus Mariager og Morten Heiberg har fået forelagt Jens Vedsted-Hansen og Pernille Boye Kochs kronik og har sendt skriftlige svar på en række spørgsmål fra Information. De afviser kritikken og understreger, at de godt er klar over, at tjenesternes virke og tilsynet med dem er reguleret ved lov, og at tjenesterne ikke er hævet over loven.

»Vi ønsker blot at give en mulig forklaring på, hvad der er sket i den konkrete hjemsendelsessag, og hvorfor tilsynet og den efterfølgende kommissionsundersøgelse når frem til forskellige opfattelser af sagen,« skriver de.

De to historikere anklager Jens Vedsted-Hansen og Pernille Boye Koch for at forfølge den ene dagsorden, at de vil have styrket den formelle kontrol med efterretningstjenesterne, »uden at de dog forklarer, hvordan reelt indseende kan opnås«.

»Som historikere ser vi det derimod som vores opgave at beskrive verden, som den er, og forklare, hvorfor den er, som den er. Vedsted og Kochs ærinde er at beskrive, hvordan verden burde se ud. Deres formalistiske tilgang minder os om det, man i 1800-tallet kaldte for ’begrebsjurisprudens’, hvor man konstruerer et logisk retssystem ud fra et lukket system af regler, der ikke nødvendigvis tager højde for virkeligheden,« skriver Rasmus Mariager og Morten Heiberg.

Tjenestens egen fortolkning af reglerne

Historikerne afviser, at den reelle kontrol med tjenesterne er blevet styrket af, at Folketinget tilbage i 2013 vedtog lovgivning om de danske efterretningstjenester. De mener, at pressemeddelelsen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne fra sommeren 2020 »er fyldt med uvisheder om, hvilke aftaler der reelt er indgået mellem det politiske niveau og tjenesterne«.

»Det er formentlig derfor, at TET anbefaler en evaluering af FE-loven med henblik på at tage stilling til, om TET har tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at udøve et reelt tilsyn,« skriver de og påpeger, at tilsynet i pressemeddelelsen anklager FE for at have »tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger«.

– Hvordan kan I være så sikre på, at jeres forklaring om et sæt dobbelte regler er den rigtige? Kan der ikke for eksempel være tale om, at TET og FE-kommissionen anlægger forskellige bevisvurderinger, men forholder sig til samme retningslinjer for FE?

»At tale om dobbelte regler er en forsimpling. Vi bruger som historisk eksempel, at man i årtier ikke oplyste det hedengangne Wamberg-udvalg (tidligere kontrolorgan, red.) om, hvordan man fortolkede de gældende regler. Man havde sin egen fortolkning af reglerne, som gjorde, at man kunne køre videre, som om intet var hændt. Kontroludvalget var derimod af den opfattelse, at de nye regler lagde op til en strammere kurs. Tjenestens tolkning var sanktioneret i regeringen. Vi antager, at kommissionsundersøgelsen, der afgav beretning 13. december 2021, som minimum har undersøgt de uafklarede forhold, som TET fremhæver. Ellers ville undersøgelsen jo ikke give nogen mening.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Finn Jakobsen

Hvorfor al denne juridiske hokus-pokus, ævle-bævle-katten -gør æg?
Det korte af det lange er jo, at Danmark er en lydstat til USA, og at dette faktum af uransagelige årsager ønskes hemmeligholdt af den til enhver tid siddende danske regering-

Lillian Larsen, Hans Aagaard, Peter Beck-Lauritzen, Erik Boye, John Liebach, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Marianne Stockmarr, Bjarne Sinkjær, Jan Nielsen, Jens Ole Mortensen, Jan Fritsbøger, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Hans Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Finn Jakobsen - flere med samme tanke, da jeg ofte siger "man" skulle tro, at Danmark er den 52 delstat.

Men skulle dette rod ikke få Folketinget til en opstramning af kontrollen med PET og FE samt med den til en hver tid siddende regering.

I P1,s Slotsholm - kunne høres, at det var Venstre og Socialdemokraterne, der havde bestemt, at det skulle være hemmeligt hvad de 3 landsdommer skulle undersøge og hvad de kom frem til - da de 2 partier har flertal så blev det sådan.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Morten Hillgaard, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Torben Skov, Kurt Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Jo, Dorte S, det burde være, som du foreslår, folketinget, der fik lov til at få indsigt i efterretningstjenesterne. Men, det vil aldrig nogensinde ske, fordi hensynet til USA altid vil veje tungere end hensynet til demokratiet.

Morten Hansen, Lillian Larsen, Hans Aagaard, Erik Boye, John Liebach, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Marianne Stockmarr, Jan Nielsen, Torben Skov, Kurt Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Finn Jakobsen

"Hvorfor al denne juridiske hokus-pokus, ævle-bævle-katten -gør æg?
Det korte af det lange er jo, at Danmark er en lydstat til USA, og at dette faktum af uransagelige årsager ønskes hemmeligholdt af den til enhver tid siddende danske regering-"

Måske af den simple grund, at der er "nogen", der ikke er enig i den præmis.
Jeg har ikke anelse om, hvem disse "nogen" måtte være - det vil måske vise sig i de retssager, der måtte komme gennem retssagerne efter de ret spektakulære sigtelser af Findsen og Hjort Frederiksen...

... efter årene derefter, måske???

Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Tror du virkelig, Inger P, at der vil komme åbne retsforløb ud af de to sager? Jeg tror det ikke ¨det bliver mørkere end mørkt for offentligheden.

Hans Aagaard, Peter Beck-Lauritzen, John Liebach, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Fritsbøger, Torben Skov, Kurt Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Nej.
Det tror jeg absolut ikke.
I hvert fald ikke de næste mange år - kender ikke åreløbet for hemmeligholdelse i de sager

Peter Beck-Lauritzen, Jan Fritsbøger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
jørgen djørup

Geist er en af få grunde til at læse Information efterhånden.

Jan Fritsbøger

man kunne godt få det indtryk at "frifindelsen" blot er et udtryk for den "normale" praksis, at man er særdeles tilbageholdende med at placere ansvaret hos toppen af magthierarkiet,
sådanne sager skal helst ende med en placering af ansvaret længere nede, og er dette ikke muligt, er frikendelse en "passende" mulighed.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Morten Hillgaard, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Hillgaard

Ligger en magt uden for de andre magters kontrol,
ligger den enkelte åben for magtens vold.
Respekten for alle argumenters værdi
kunne betegne det ægte demokrati.

Hævdes det min ven , at noget er ganske vist og rigtigt,
så husk at dens dele, annaloger og modsætning er lige så ret og vigtig.
Afprøv en påstået virkelighed på denne måde,
men vid, at en mangel på realiteter også løser en gåde.

Hvad betyder mest at opleve, forvente måske at huske.
Tænk dig om og lad vær med at sjuske.
Det ene følger jo af det andet.
Mangler et led så var, er og bliver resten slet ikke dannet.

Lillian Larsen, lars søgaard-jensen, Finn Jakobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Historikerne har muligvis helt overset, at Folketinget vedtog en ny lov om både PET og FE i 2013.

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l13/20131_l13_som_vedtaget.htm

Peter Beck-Lauritzen

Dette er lige til en ny drejebog, til en ny 007- film: Findsen som chef, måske mere som Q og Hjorten, som agenten, der uden skelnen til ven og fjende, bare ligger i med både ven og fjende! For det gør en 007 jo!
Dette er baseret på et udsagn om, at efterretningsvæsener ikke betragter nogen som hverken ven eller fjende, thi morgendagen kan have skiftet, således at gårsdagen fjende nu er ven.
Gad vide, hvordan efterretningsvæsenet kan finde ud af det, endsige at få det fulgt op demokratiskt! Blå briller og røvere og soldater uden regler og kontrol, ligesom den rigtige 007!

Eva Schwanenflügel

@ Peter Beck-Lauritzen

Jeg forestiller mig nu snarere en agent Hamilton roman med vidtgående beføjelser for FE, og PET som svenske SÄPO, der hele tiden snubler over deres egne snørebånd og indædte modstand over for venstrefløjen og den palæstinensiske modstand.

Men det er vist længe siden.

Lars Bo Jensen

Vores efterretningstjeneste hjælper NSA med at spionerer mod vores nabolande, det har været kendt siden Snowdens afsløringer, men det er åbenbart stadigt strafbart at afsløre det, hvis man ved det. Så nu er Claus Hjort og Finsen anklaget for at afsløre noget vi alle ved.

Eva Schwanenflügel

@ Lars Bo Jensen

Det kan godt være, vi 'alle' ved hvad der er foregået, hvilket kraftigt kan betvivles, siden ingen aner, hvilke anklager der er bragt.

Bundlinjen er måske (såvidt 'vi' ved) at CHF er anklaget for at BEKRÆFTE det, vi ikke vidste.
Officielt.

Men stadig...

Ingen kender anklagerne.

Og kommer muligvis aldrig til det, udenfor et udvalgt publikum.

Lillian Larsen, Finn Jakobsen og Morten Hansen anbefalede denne kommentar