Grøn omstilling
Læsetid: 8 min.

Kirker bruger vetoret til at bekæmpe vindmøller

Adskillige gange i de senere år har kirkernes stifter landet over udnyttet en særlig vetoret til at modarbejde vindmøller. En forældet regel, der krænker demokratiet og går ud over klimamålene, lyder kritikken. Både blå og røde partier vil nu have et opgør med kirkernes vetoret
Adskillige gange i de senere år har kirkernes stifter landet over udnyttet en særlig vetoret til at modarbejde vindmøller. En forældet regel, der krænker demokratiet og går ud over klimamålene, lyder kritikken. Både blå og røde partier vil nu have et opgør med kirkernes vetoret

Sofie Holm Larsen

Indland
1. februar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

I den danske folkekirke kan man komme til klimasorggruppe. En gang om måneden kan man møde op i Stefanskirken på Nørrebro, hvor man kan tale med præsten om sin »magtesløshed, sårbarhed og fortvivlelse« over klimakrisen.

Men alt imens københavnerkirken hjælper unge i klimasorg, bekæmper flere kirker et af de vigtigste modsvar på klimakrisen: opførelsen af vindmøller.

Adskillige gange inden for de senere år har kirkernes stifter landet over udnyttet en helt særlig vetoret til at modarbejde og forsinke grønne energianlæg, fordi vindmøllerne ifølge dem vil ødelægge udsynet til kirkerne og dermed også kirkernes »kulturarv«.

Det viser en aktindsigt, som Information har fået fra Bolig- og Planstyrelsen.

Mens borgere og virksomheder må nøjes med en normal høringsret, kan kirkens stift ifølge Planloven nedlægge veto mod kommunale projekter, hvis en kongelig bygningsinspektør har skønnet, at det kan forstyrre udsigten til eller fra kirken.

Mindst ti gange siden 2017 har stifterne gjort brug af denne ret. I alle tilfælde har der været mellem 1,5 og 4,5 kilometers afstand mellem den pågældende kirke og de planlagte vindmøller.

Forelagt Informations oplysninger kalder både blå og røde partier det urimeligt, at kirkerne har så stor en magt. De vil nu have ændret loven og fjernet vetoretten, som af kritikere bliver kaldt »en forældet regel« og »en krænkelse af demokratiet«.

»Det er for vidtgående, at kirkerne har vetoret over for opførelsen af vindmøller,« siger Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer, der bakkes op af SF’s politiske ordfører, Signe Munk:

»Tiden er løbet fra, at kirker har en vetoret til at sige nej til vindmøller,« siger hun.

I nogle sager er projekterne blevet aflyst, eller stiftet har trukket sin indsigelse tilbage efter forhandlinger med kommunen om at skære i antallet af vindmøller. Andre sager er fortsat uafklarede.

En krænkelse af demokratiet

Mest aktuel er en sag om seks vindmøller 1,5 til tre kilometer fra Gundersted Kirke i nordjyske Vesthimmerlands Kommune, som nu er havnet på bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvads (S) bord, hvor den afventer stillingtagen.

I sommeren 2021 gjorde Viborg Stift på vegne af kirkens menighedsråd indsigelse mod møllerne, som kommunen vil opføre i samarbejde med HOFOR. Sagen viser ifølge kritikere, hvordan vetoretten kan misbruges til at kortslutte demokratiske processer.

Under projektets fordebat et halvt år tidligere – i november 2020 – havde Viborg Stift nemlig »ingen bemærkninger« i sit høringssvar, viser en mail fra stiftet til kommunen, som Information er i besiddelse af.

Det ændrede sig imidlertid efter menighedsrådsvalget, der også fandt sted i november 2020.

Ved valget blev en lokal og profileret modstander af vindmøllerne valgt ind i menighedsrådet for første gang. Og blot to dage senere – på det allerførste møde i det nye menighedsråd – satte vedkommende vindmøllerne på agendaen og opfordrede menighedsrådet til at »engagere sig i projektet«. Det fremgår af mødereferatet.

Indtil da havde Gundersted Kirke betragtet sig selv som »neutral« i sagen. Men på et ekstraordinært møde i juni 2021 – et halvt år senere – bad menighedsrådet så Viborg Stift om som øverste myndighed at nedlægge veto mod vindmøllerne, viser et andet mødereferat.

Selv om projektet var præcis det samme som dengang, man »ingen bemærkninger« havde, skrev menighedsrådet nu, at vindmøllerne vil være »et meget stort indgreb i et kultur/naturområde, som er en væsentlig del af Gundersted Kirkes nærområde og historie«.

Lige nu afventer projektet en afgørelse fra ministeren, der som den eneste kan ophæve stiftets indsigelse. Imens er »kommunens grønne omstilling sat i stå«, siger Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Han kalder vetoretten »en forældet regel« og er utilfreds over processen, hvor stiftet »pludselig ændrer opfattelse«.

»Det hele kolliderer, efter der er kommet et nyt menighedsrådsmedlem. Man lader sig vælge ind i et menighedsråd og misbruger den her vetoret. Det er uholdbart,« siger Per Bach Laursen og tilføjer, at byrådet selvfølgelig bør lytte til kirkens bekymringer – det bør bare ske i en normal høringsproces.

»Den her regel krænker vores demokrati. Der sidder et demokratisk valgt byråd, og alle partier i byrådet vil gerne den grønne omstilling. Og alligevel bliver vi slået hjem som i ludo.« 

Også på Christiansborg vækker sagen forargelse.

SF’s Signe Munk mener, at »det lugter langt væk af, at en borger har brugt kirkens ret på en usaglig måde«.

Hos Enhedslisten siger politisk ordfører, Mai Villadsen, at sagen »udstiller, hvor stort et problem vetoretten er, når én person på den måde kan bruge menigheden til at blokere for et vindmølleprojekt«.

Slår ned i graven

Det nyvalgte medlem af menighedsrådet, som hedder Ulrik Mark Jensen, har under byrådets debatter om vindmøller demonstreret med fakler foran rådhuset.

Selv afviser han, at valget til menighedsrådet har noget at gøre med hans modstand mod projektet. Menighedsrådet ville have nedlagt veto, siger han, fordi vindmøllerne »vil fylde meget markant i området« og forstyrre et vigtigt stykke kulturarv for lokalområdet.

»Man har jo bestemt, at kirker skal have en vis betydning i samfundet og bygget dem på nogle højdepunkter, fordi de skal have en monumental virkning,« siger han og forklarer, at visualiseringen af projektet ifølge ham tegner »et misvisende og fejlagtigt billede«.

– Det var din idé, at menigheden skulle engagere sig i debatten. Stillede du op til valget blandt andet for at kunne bruge den position til at få gjort indsigelse over for vindmøllerne?

»Nej, prøv at høre, nu anklager du mig for at være dum. Spørger du mig, om jeg er stillet op til menighedsrådet for at kunne fremme vindmøllesagen? Er det dét, du spørger mig om?«

– Ja?

»Nej, det var ikke derfor. Nu beklikker du min troværdighed. Det synes jeg faktisk er forkasteligt, at du spørger mig om.«

Ifølge Ulrik Mark Jensen handler det om, »hvad der er ret og rimeligt i forhold til, hvad vi skal se på ude på landet«.

»Jeg nyder at komme ved kirken og se ud over de åbne vidder ligesom mine forfædre, der har boet her i de sidste 100 år. Og jeg har ikke lyst til at skulle ligge på kirkegården og vide, at der står nogle kæmpe monumenter og slår ned i min grav, så at sige.«

For ham er vindmøllernes størrelse også vigtig, siger han. Hvis nu møllerne kun ville blive 75 meter høje og ikke 125 meter, ville de få »en anden betydning i landskabet«.

– Er det ikke et spørgsmål om inhabilitet og kasketforvirring i forhold til din private modstand og din folkevalgte rolle i menighedsrådet?

»Nej. Er det så også kasketforvirring, at jeg før har stillet op til et kommunalvalg? At jeg er homoseksuel oveni, at jeg sidder i et menighedsråd? Det er da en underlig påstand. Du skal tænke på, at det ikke fungerer på samme måde ude i lokalsamfundene som i en storby. Altså, vi har trods alt nogle andre parametre herude.«

Politikere: Afskaf vetoretten

Kritik af stifternes vetoret er ikke ny.

I 2017 foreslog den daværende VK-regering en ændring af planloven, som blandt andet ville fjerne stifternes særlige vetoret over for nybyggerier. Forslaget havde bred opbakning, men efter højlydte protester fra kirken fik Dansk Folkeparti skrevet vetoretten tilbage i loven.

Formelt set ligger vetoretten hos stiftsøvrigheden, altså et stifts øverste myndighed. Indsigelserne ender langtfra altid med aflyste projekter, men de forsinker ofte processen betragteligt og resulterer typisk i en nedjustering af antal vindmøller.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) vil man have vetoretten afskaffet. Formand for KL’s miljøudvalg og borgmester i Frederikshavns Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S), kalder det »en forældet ret« og undrer sig over det store hensyn til kirkerne. I forvejen er der »rigeligt med snubletråde« i den grønne omstilling, siger hun.

»Med al respekt for kirkerne kan det hensyn ikke veje lige så tungt som erhverv og beboelse. Vi må alle bøje os mod hinanden, og kirkerne er en del af samfundet og skal også levere på den grønne omstilling,« siger hun.

Samme toner lyder fra Enhedslisten:

»Det er en højst besynderlig undtagelse, at udsyn til kirker er blevet så helligt, at vi risikerer, at det går ud over vores klimamål,« siger Mai Villadsen.

I Venstre mener Carsten Kissmeyer, at stifterne ligesom alle andre bør have en høringsret. Men vetoretten »er et meget, meget ensidigt hensyn«, siger han.

»Det er en egoistisk betragtning om, hvordan kirken selv vil fremtone i landskabet. Det omgivende samfund har nogle forandrede behov i forhold til den grønne omstilling, og hvis vi giver enkeltgrupper en vetoret, bliver den omstilling stedse sværere.«

Biskop: Giver bedre løsninger

Henrik Stubkjær er biskop og dermed overhoved i Viborg Stift, der har gjort indsigelse mod vindmøllerne ved Gundersted Kirke. Han er ikke enig i, at vetoretten bør fjernes.

Han mener, at man ved at placere vetoretten hos stiftet og ikke menighedsrådet har sikret en vis armslængde, da det lokale menighedsråd kan have økonomiske eller nabomæssige interesser i et vindmølleprojekt. 

»Det er vigtigt at sige, at det er Folketinget, der har givet os den indsigelsesret. Og det prøver vi så at løse efter bedste evne. Hvis Folketinget fjerner den, lever vi med det. Det er ikke noget, jeg higer efter,« siger biskoppen.

»Men jeg tror, at ordningen sikrer mere holdbare løsninger. I langt de fleste tilfælde formår vi at nå til enighed med byrådet, og så får man en løsning, som på lang sigt er bedre for vores kulturhistoriske værdier og for udviklingen i området.«

– Men hvordan kan du som biskop forsvare en ret, som overtrumfer demokratisk valgte byråd?

»Det har vi heller ikke. Vi har fået den her opgave af Folketinget, som er demokratisk valgt. Og det, vi kan med et veto, er at afstedkomme dialog og forhandling. I langt de fleste tilfælde når vi til enighed. Og hvis vi ikke gør, kommer sagen ind til indenrigsministeren.«

– Er du og stiftet i Gundersted-sagen ikke blevet misbrugt?

»Nej, det mener jeg ikke. Vores afgørelse er truffet efter konsultation med en kongelig bygningsinspektør, Nationalmuseet og vores kirkegårdskonsulent og ikke menighedsrådet,« siger Henrik Stubkjær.

»Og vi har gjort indsigelse, fordi man fra hovedfærdselsåren ind mod kirken vil opleve, at vindmøllerne kommer til at hakke ned i taget. Som om du skærer skiver af kirken. Samtidig påvirker det udsynet. Hvis der er begravelse i kirken, og man kommer ud med kisten, vil man opleve, at alt snurrer rundt.«

Serie

Kampen mod vindmøller

Alle vil gerne være grønne. Men rundt omkring i landet modarbejder centrale institutioner udbygningen af den sol- og vindenergi, som er så afgørende for succesen af Danmarks klimaomstilling. I denne serie dykker Information ned i nogle af de skjulte klimakampe, der involverer aktører som folkekirken og forsvaret.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bortset fra det, er det tragikomisk, barokt og tegn på videnskabeligt/kommercielt sløvsind, at vi satser på (omend forhåbentlig kun i en kort overgangsperiode) en opfindelse, der kom til Danmark for snart 1.000 år siden.

Thomas Tanghus

Når nu kirkerne gerne ligger højt i landskabet, så lad os da placere vindmøllerne der. Der må vel være gode vindforhold.

David Zennaro, Vibeke Olsen, Poul Genefke-Thye, John Andersen, Alvin Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Martin Bahn: Vindmøller er ikke “En af de vigtigste modsvar til klimakrisen”. Det er de kun, hvis man er tilhænger af grøn vækst - og det er Jørgen Steen Nielsens Inf. ikke. Vindmøllerne bliver også mere og mere miljø-uvenlige. De bliver højere og højere, og æder sig ind på de sjældne metaller, og der skal laves energiøer, der ændrer på havmiljøet. Det, der begyndte som lokal fremstilling af energi, er nu fuldstændig ude af det lokale billede.
Til trods for min indædte modstand af kirkevælde omfavner jeg nu mine modstandere pga deres hensyntagen til naturen. Alle onde kræfter, der tæver løs på naturen, går jeg imod.
Derefter bliver spørgsmålet så, hvor vi skal få energi fra. Nej, det gør ikke. Vi skal aldeles ikke have mere energi, men mindre. Det er det, hele klimaballaden går ud på. Vi skal ned i forbrug, Martin Bahn. Det troede jeg, at du havde forstået.

Egon Stich, Carsten Sperling, Birthe Drews, Morten Larsen, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Henning Andersen, Lars Rønnov, Jens Jørgen Hansen, Carsten Munk, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen, erik pedersen, Kamma Thomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jammen kriker er noget særligt ! De har ligget der længe og med lidt held bliver de ved med det.
Så sæt møllerne op tæt på svinefarme, indkøbscentre og golfbaner - den slags har jo kun begrænset holdbarhed !

Torben Bruhn Andersen, Klaus Ipsen, jens christian jacobsen, Henning Andersen, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ulrik Samsøe Figen

Menighedsråd er en giftig størrelse. De ser ofte sig selv som magtenheder, men er indadtil alligevel svage, når en person som Ulrik Mark Jensen Lander sig "folkevælge" til en plads dér.
Menighedsråd har deres egen agenda og forpurrer præsternes initiativer, ligesom de åbenbart også forpurrer deres efterkommeres mulighed for et bedre klima. Og at det er retten til en "hundredeår gammel udsigt", der er argumentet, er fuldstændig forskruet!
Nok så interessant; hvad er præsternes holdning?

Vibeke Olsen, Susanne Kaspersen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar

Så skal jeg forstå det sådan, at det er ok at være imod homoer og fraskilte, men vi sætter grænsen ved vindmøller. *bitter off*

Niels-Simon Larsen

Alle, der gør naturen mindre, er miljø- og klimaaktivisternes fjender. Det kan efterhånden ikke være anderledes. Amager Fælled, som man lige gik og troede var i orden, bliver bebygget nu. ‘Lynetteholmen’ forurener Køge bugt. Der snydes på vægten som ingen sinde før. Jeg frygter, det ender med grøn borgerkrig.

Hanne Utoft, Vibeke Olsen, jens christian jacobsen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Som ateist forstår jeg ikke jer, der ikke støtter kirkens kamp mod fremskridtet. Undskyld mig, men det skal vel ikke være sådan, at kirken er den eneste, der står op for naturen, vel?

Carsten Sperling, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Vi har ifølge Grundloven adskillelse mellem kirke og Stat. Derfor virker det absurd at kirken skal have særrettigheder i vort samfund. Væk med den særregel.

Thomas Tanghus, Lone Hansen, uffe hellum, Vibeke Olsen, Poul Genefke-Thye, Susanne Kaspersen, John Andersen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar

Det er helt uhørt, at kirken skal have en særposition ift. vores demokratiske samfundsstruktur. Man får jo den mistanke, at kirken føler sig hævet over almindelig lovgivning, almindelige mennesker og de demokratiske spilleregler, der gælder for alle andre. Og det duer sgu ikke.

Ingen religioner skal have sær-rettigheder i et sekulariseret samfund som vores.

Få fjernet den sær-ret, og endnu bedre, få skrevet folkekirken ud af Grundloven.

Steen Obel, uffe hellum, Vibeke Olsen, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Dennis Madsen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

vindmøllemodstanden er sgu da IKKE en kamp for naturen, at bilde sig det ind er hykleri,
det handler om alt muligt andet, for eksempel grådighed (mit hus bliver nok mindre værd hvis man fra grunden kan se nogle vindmøller idioti)
og det handler også om modvilje imod at erkende at vores livsstil skal laves om, om at vi kun vil have den slags fremskridt som gør os mere velhavende,
modstanderne vil sgu skide på naturen, på klimaet på biodiversiteten osv. lige undtagen hvis det kan gøre vindmøller til en slags problem,
naturen er da aldeles ligeglad med udsigten, som modstanden går vældig meget op i,
men man opfinder mulige problemer, som man så gør vældig betydningsfulde selv om de faktisk ikke eksisterer,
for eksempel dræber privatbilismen langt flere fugle end vindmøller, men uha modstanderne bekymrer sig meget om den mulighed at en møllevinge kan nedlægge fugle og skade fuglelivet, men vi har da selvfølgelig ret til at drøne rundt i vores biler og nedlægge alt muligt som kommer i vejen, og hvor er bekymringen for naturen når der bygges flere og større veje
men det er jo typisk menneskeligt at overføre sine egoistiske bekymringer på noget andet som ikke lyder egoistisk, for eksempel når man er modstander af en generel co2 afgift "fordi det rammer de fattige", ævl, man er bare bekymret over at ens eget overforbrug bliver dyrt.

Thomas Tanghus, uffe hellum, Vibeke Olsen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Ole Olesen, Viggo Okholm og Niels østergård anbefalede denne kommentar

Finn Holmager

Det viser desværre, at det er de tre B-er som styrer Danmark: bønder, bilister og biskopper.

Thomas Tanghus, Vibeke Olsen, Carsten Munk og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

HVORFOR har journalisten ikke forhørt sig hos de instanser som har leveret skyts til stiftets indsigelse?
Deres argumenter kunne ellers være nok så interessante, ikke mindst hvis/hvis ikke de har et overordnet sigte, så der var tale om to overordnede mål der skulle harmoniseres?
Interessant kunne det også være at læse om de sager hvor et stift og et byråd har fundet frem til en fælles løsning…
Den foreliggende artikel skulle vel ikke være udtryk for at "historien" sælger bedre hvis man fokuserer på den person der står bag en opfordring med den deraf følgende vinkling/skævvridning? og at man som tillægsgevinst får trykket på et par sagen irrelevante knapper, in casu modstand mod menighedsråd og Folkekirken, er ingen hindring for skrivekløen, måske tværtimod?

Carsten Sperling, Hanne Utoft, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Jens Christensen, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Carsten Bjerre

Noget tilsvarende var vi ude for her i Holstebro i 2017, hvor Viborg stift nedlagde veto mod et kommunalt planlagt butikscenter i midtbyen, da de mente, at byggeriet "ikke er foreneligt med det indkig, der skal være til Holstebro Kirke". Det kom fuldstændig bag på både Holstebro kommune og den lokale handelsstandsforening, at kirken stadigvæk har så meget magt over en kommunes udvikling.
Som den daværende handelschef udtalte: "Hvis byggeriet må opgives, vil det været et voldsomt tilbageslag for Holstebro som handelsby. Vi har behov for flere kvadratmeter og mere udvikling". Og byggeriet blev opgivet af den årsag.

Niels-Simon Larsen

Den grønne omstilling handler IKKE om at gå fra fossil energi til vedvarende energi. Den handler om et opgør med vækstsamfundet. Læs Tim Jacksons nye bog, Verden efter væksten. Den bør være vores nye bibel, for her står sandheden om, hvad vi gør ved verden.
Vedvarende energi redder os ikke fra ressourcemisbrug og faldende biodiversitet. Det skal man lige huske. Vindindustrien var god, da den var barn, men nu tromler den alle. Derfor bør vi i dette tilfælde støtte den kirke, vi ellers ikke kan lide.

Egon Stich, Carsten Sperling, Ete Forchhammer , erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Kære Martin Bahn. Jeg kan se, at det nu også handler om Inf’s syn på, hvad den grønne omstilling er. Her må vi lige en tur omkring Jørgen Steen Nielsens banebrydende bog: Den store omstilling. Her kan jeg huske, at det også handlede om meget andet end grønne dimser, for det handler det jo hele tiden om i dag.
Grøn omstilling handler om mentalitetsændring, om at gå fra det ødelæggende til det ikke-ødelæggende samfund også kaldet bæredygtighed. Jeg kan ikke tro, at I render i halen på Dan og Mette i stedet for Tim Jackson (hvornår kommen anmeldelsen af hans bog i øvrigt?).
Selvfølgelig skal kirken ikke have magt, og hvor står der noget i NT om vindmøller? Når det er sagt, skal vi tage det her som en advarsel. Folk har ikke principielt noget imod vindmøller, men vreden breder sig mod vindmøllemagten.
Derefter kommer spørgsmålet: Nå, hvad vil I så have?
Vi sætter os naturligvis i en rundkreds og diskuterer det. Var det ikke den slags, vi skulle lave borgerting over? Hvor er det for resten blevet af? Jeg hører aldrig noget om det.

Ete Forchhammer , Hanne Utoft, Vibeke Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er bare en murbrækker, man tror kan bringe medvind; men i realiteten er det ikke særlig tit vindmøller, men derimod grimt højhusbyggeri, kirkerne nedlægger veto imod.
Det skal vi ikke forhindre dem i.

Carsten Sperling, Ete Forchhammer , Dan Jensen, Inger Pedersen, Hanne Utoft, Kenneth Jacobsen, Niels-Simon Larsen, Jens Christensen, Lars Rønnov, Ole Olesen, Eva Schwanenflügel og Jens Jørgen Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Jørgen Hansen

Det sete afhænger af øjnene der ser. Og i forhold til natur og fortidsminder (også kirker) bør KL og kommunerne starte med at feje for egen dør. Efter amternes nedlæggelse er det sørgeligt, at se hvordan ussel mammon gang på gang trumfer.

Carsten Sperling, Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det udbasuneres i denne forsideartikel, at kirkernes stifter "adskillige gange indenfor de senere år" har gjort brug af deres vetoret for at forhindre noget så ligegyldigt som et uhindret udsyn, for at beskytte en "kulturarv", som det temmeligt hånligt skrives i citationstegn.

Her skulle man jo tro, at det var noget der skete landet over hele tiden.

Men lidt længere nede står der:

"Mindst ti gange siden 2017 har stifterne gjort brug af denne ret."

Når man nu regner efter, kan man optælle 2400 kirker i Danmark.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Folkekirken

Altså, kirkernes stifter har omkring 10 gange i løbet af 8 år gjort indsigelse imod vindmøller, der kunne ligge 2400 steder i landet.

Ja, det må siges at være et ENORMT problem, kirken er jo nærmest mafiøs, lader det til..

- Eller også bruges de promillesmå indsigelser mod vindmøller som løftestang for, at erhvervslivet og kommunen kan plastre grønne områder til med asfalt, grimme indkøbscentre og højhuse, som Steffen Gliese påpeger, (og Carsten Bjerre bekræfter)

Endnu en historie, der overfladisk viderebringer politisk vildfarelse og spin.
(Enhedslisten, I skuffer mig fælt!)

Carsten Sperling, Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Hanne Utoft, Klaus Ipsen, Kenneth Jacobsen, Steffen Gliese, Carsten Nørgaard, Niels-Simon Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

I samme boldgade. Danmarks naturfredningsforening kan heller ikke lide havvindmøller. Et stort område syd for Omø har fået store problemer med et par edderfugle og DNF. Men der er formanden ikke biskop, med en god partisoldat fra EL, så det er straks en anden sag?

Carsten Sperling, David Zennaro og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Sær artikel: Kirkernes “kulturarv”: Mener Martin Bahn ikke, at der rigtig er tale om kulturarv? Og: Er menighedsrådene ikke demokratisk valgte?
Det er ok, at MB ikke forstår betydningen af kristendom og kirke i Danmark; men derfor kunne man måske have håbet på en større forståelse for bevarelse af vores kulturlandskaber? At noget er ‘grønt’ betyder vel ikke, at det skal kunne trumfe alle andre hensyn?

Carsten Sperling, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Kenneth Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Bjerre

I retfærdighedens navn skal det nævnes, at det indkøbscenter, jeg omtalte, ikke skulle ligge i et grønt område, men i stedet for en stor parkeringsplads i midtbyen.

Man kan jo altid diskutere, om et indkøbscenter er godt eller skidt, men denne diskussion går jo på, om det skal være kirken, der afgør det. Det synes jeg ikke, det skal være. Jeg troede faktisk ikke mine egne ører, da jeg hørte det.

Eva Schwanenflügel

Man kan opsætte nok så mange vindmøller, men det hjælper altså ikke en dyt, hvis deres placering går ud over biodiversiteten.

Vi befinder os midt i den sjette masseudryddelse, og hver dag forsvinder mange arter.

"4.439 arter, svarende til 41,6 procent af alle de vurderede arter, er rødlistede, hvilket vil sige, at de er truet i større eller mindre grad.

386 arter er helt forsvundet fra Danmark, og 15 procent af arterne på listen på tilbagegang.
Det vil sige, at der bliver færre og færre individer i bestandene."

https://videnskab.dk/naturvidenskab/ny-liste-over-truede-arter-se-billed...

Det er essentielt at tænke naturbeskyttelse ind i kampen for at forhindre en klimakatastrofe, og derfor er det ikke på nogen måde uvæsentligt, hvor vindmøller placeres.

Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Torben Larsen, Jens Christensen, Klaus Ipsen, Henning Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ovenstående er en replik til Bent Nørgaard.

Niels-Simon Larsen

En fuglekigger fortalte mig, at 40 mio fugle om året bliver slået ihjel af fly. Der har været dramatiske episoder, fordi fuglene bliver suget ind af jetmotorerne.

Vi skal have menighedsråd over hele verden, der kan beskytte skaberværket. Så får de også noget meningsfuldt at beskæftige sig med.
Der er også noget med, at fugle og flagermus må lade livet i nærkontakt med møllevinger, men det var vist bare udsigten, menighedsrådet kerede sig om.

Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt

Underligt at kirkens folk tænker mere på kirkens folk og deres bygninger end på, hvad man i kristendommen kalder "Skaberværket".
Hvor er respekten for den (iflg. dem) Guds-skabte verden?
Hvor er holdningen til evig økonomisk vækst - og følgerne deraf?
Hvor er holdningen til atmosfærisk tilsvining ved fossil afbrænding?
Her burde en ægte kristen kirke da stå omsorgsfuldt i forreste række!

Poul Genefke-Thye

At den danske folkekirke skulle udgøre et værn mod ødelæggelse af vores kulturarv er vist, med forfatteren Hans Egede Schacks ord en "Sandhed med Modifikation".
I stedet for at bekymre sig om vindmøller, der trods alt ligger minds t 1,5 km. fra kirken, burde de bekymre sig om det, der er meget nærmere. En uerstattelig kulturarv er kalkmalerierne. Disse nedbrydes desværre langsomt men sikker på grund af opvarmning af kirkerummene op til kirkelige handlinger. I middelalderen var der ikke opvarmning af kirkerne, så malerierne holdt. Den senere overkalkning har ødelagt en del, men også sikret bevarelsen af meget. Der er i de seneste 50 til
100 år sket en tiltagende nedbrydning, f.ex. er vores ældste bevarede (Romanske) kalkmalerier i Raasted Kirke i en betydeligt ringere forfatning end for bare få årtier siden.
Hvis kirker og menighedsråd virkelig vil gøre noget for dansk kulturarv, så sluk for varmen!

Bent Nørgaard

Kære Eva. Det er da godt at du tænker på de få edderfugle syd for Omø. Til gengæld er omsorgen lidt mindre for fuglene ved lufthavne. Det må være logik, at et kraftværk skader dyrelivet mindre end mange vindmøller. For øvrigt er livet ikke kun penge. Herlighedsværdier kan også ødelægges af vindmøller. Men det gør åbenbart ikke noget, bare det er i den grønne sags tjeneste?

Inger Pedersen

Kenneth Jacobsen

Ja.
"Man" får svar på det, man spørger om... og det er ikke alle, der opdager, hvad det er, de svarer på...

Og så er der stadig - suk! - nogle medier og journalister, der ikke har opdage, at det sjældent er genialt at lovgive eller skabe generelle regler alene ud fra enkelteksempler...

Inger Pedersen

"I stedet for at bekymre sig om vindmøller, der trods alt ligger minds t 1,5 km. fra kirken, burde de bekymre sig om det, der er meget nærmere. En uerstattelig kulturarv er kalkmalerierne. Disse nedbrydes desværre langsomt men sikker på grund af opvarmning af kirkerummene op til kirkelige handlinger."

Hvad er det, der måtte forhindre, at man bekymrer sig om begge dele?
Altså BÅDE bekymre sig om kirkens fremtræden (et eklatant eksempel kan ses i Karup, hvor erhvervslivets kartoffelmelsiloer vandt trods lokale protester) - og kalkmalerierne?

Andreas Munk-Madsen

Man kan gudskelov observere en mindskning af Informations forargelse. I papiravisen var overskriften "Kirker bekæmper grøn omstilling". I netavisens overskrift er det kun vindmøller, kirkerne bekæmper.

Steffen Gliese, Carsten Sperling, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og Lars Rønnov anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

@ Inger Pedersen:

"Hvad er det, der måtte forhindre, at man bekymrer sig om begge dele?"

Der er ikke noget der forhindrer bekymringer, spørgsmålet er, hvad man gør.
Hvad - ud over at bekymre sig - har man gjort for at stoppe de skadelige temperaturudsving?

Bent Nørgaard

@Poul Genefke-Thye. Jorden bevæger sig i cyklus, det er kun 10000 år siden at den sidste istid sluttede. Nu er vi nok på vej mod en varmetid. For øvrigt har mennesket altid haft behov for en eller anden for for en religion. I øjeblikket er den mest udbredte religion; mennesket styrer - også klimaet.

Jan Fritsbøger

tjah Bent det man selv gerne vil mene er vel altid logisk, især hvis man vælger sin egen forudsætning, som for eksempel at vindmøller er særligt skadelige for dyrelivet,
og så kan man jo ganske let udelade alle andre skadelige ting, som man gerne vil have, som for eksempel motorveje overforbrug, moderne kemilandbrug osv. fra sin bekymring for naturens trivsel,
at en mulig vej til en bedre verden kunne være at stoppe med at være grådig og udfase alt unødvendigt forbrug kunne jo faktisk også reducere behovet for vindmøller, faktisk findes der ikke ret meget menneskelig aktivitet som ikke er skadelig for naturen, så vi skulle måske være langt mere ydmyge og mindre egoistiske og vise naturens behov langt mere respekt.

Jan Fritsbøger

i øvrigt virker det på mig som om Bent er meget religiøs (måske ligefrem fundamentalist), og jeg tror hans gud er guldkalven, i form af tro på markedet med dets behov for vækst,
er vel derfor han desperat forsøger at bortlede fokus fra den menneskeskabte opvarmning, og mener at erkendelsen af klimaproblemet bare en er slags religion. (falsk lære)

Bent Nørgaard

@Jan Fritsbøger. Tak for et godt grin! Men det ser ud til at du hælder til den antagelse, at det er mennesket, der styrer. For ca 1000 år siden satte tre konger sig i vandkanten ved lavvande. De ville vise deres magt ved at forhindre vandet i at nå deres fødder, når højvandet kom. Jorden gjorde som den plejer. Ps der skal bare en stor vulkaneksplotion til, så har vi istid. For slet ikke at tale om Yellow Stone vulkanen. Den fjerner USA og laver istid på hele jorden pga mængden af aske i atmosfæren. Men sådan er der så meget. Cirklerne må helst ikke forstyrres for de rettroende skolestrejkere. Bon Appetit.

Poul Genefke-Thye

@ Bent Nørgaard

Javel, sådan er det jo, men hvilken relevans har det for bevaring af kalkmalerierne her og nu?

Uanset hvad man mener om kirker, så lad os holde fast i, at naturen er en evig foranderlig størrelse. Selv om jeg er naturromantiker, så er jeg ikke så bange for den aktuelle massedød af arter. Netop fordi det ikke er den første og sikkert heller ikke den sidste. Og naturen har overlevet dem alle og vil ganske givet også overleve den nuværende. Det er for mig at se mere usikkert, om og hvordan mennesket kan overleve.

Med hensyn til kirkernes veto-ret, så synes jeg jo, at demokrati har godt af borgerinddagelse, men jeg er usikker på, om dette er den rigtige måde. Jeg hader kirken, fordi jeg brugte en stor del af min ungdom på at høre dem hælde lort ud om os homoer. Det er derfor sjovt at opleve en bøsse bruge det som platform. Men tiderne har heldigvis ændret sig.

Jan Fritsbøger

nej jeg hælder aldeles ikke til en antagelse om at mennesket styrer, men det er jo helt evident og sådan set umuligt at ignorere at den industrielle revolution og den grådighedskultur vi lever i har gjort stor skade,
og det er ligeså umuligt at ignorere at vi lever i en tid med en menneskeskabt global opvarmning, som vi ikke kan få under kontrol, medmindre vi opgiver vores grådighed og sætter en bremse på væksten,
eller vi kan "håbe" på at Yellowstone forærer os et hurtigt quickfix,
og dit "gode" grin er både lidt skingert og påtaget, for du ved inderst inde godt at din desperate benægtelse er langt ude, så du kan ikke andet end forsøge at latterliggøre,

Rune Kjær Rasmussen

Jeg kommer til at tænke på visse beskrivelser i "Masse og magt" af Elias Canetti, hvor prædikanter tordnede imod forskellige mennesker dag ud og dag ind for bogstaveligt talt at hjernevaske dem til at blive kristne. At de kaldte, og kalder, den form for hjernevask for "at blive frelst" ændrer ikke på, at det er hjernevask. Det første der skal ske i den hjernevask er, at man som udgangspunkt skal frelses, fordi man er syndig og kun kan være syndig som menneske ifølge denne monoteistiske tro. Ergo har man en skabelon, der sætter synd og frelse op imod hinanden som en slags siamesiske tvillinger, der slet ikke kan undvære hinanden, i deres besynderlige, rigide nedbrydelses- / genopstandelsesformular. I den efterhånden halvgamle Church of Satan, stiftet af Anton Szandor Lavey, viser de da også, at de har humor, når de påpeger, jf. ovenstående, at de har været kirkens bedste ven med ordene: "Satan has been the best friend the Church has ever had, as He has kept it in business all these years!"

Der er noget uhyre desperat over den måde, man som menneske i Danmark ofte skal melde sig aktivt UD af Folkekirken, når man kommer i tanke om, at man er medlem, fordi nogen har pøset vand på ens hoved, da man var spæd, og sagt uforståelige ting, der har meldt en IND, uden nogen som helst mulighed for samtykke eller det modsatte.

Jeg husker også i folkeskolen, at der kom folk forbi med en bibel, for "lige" at give den til alle elever. Af samme grund taler en del mennesker om, at Bibelen nok mere er den mest uddelte end den mest læste bog i verden, for hold da op, hvor var der egentlig mange, der var klar til at indoktrinere os som børn.

Den sjette masseuddøen i verden er den første, der, udenfor enhver tvivl, er forårsaget af en art, mennesket, og hvis man kobler den viden sammen med vanvittige ideer om, at mennesket skulle være en slags væsen direkte skabt i en almægtig guds billede (et umuligt væsen i sig selv jf. Epikur for laaaaaaang tid siden), så er der ikke så langt til at tænke, at kristendom mest af alt er et fundament for at dæmonisere natur i alle mulige afskygninger, livsformer. At det i 2022 stadig er muligt for en person at diskriminere, og dermed netop dæmonisere, homoseksuelle vidner om, hvor eskluderende, og sig-selv-exceptionelt-selvopfattende kristne, og andre monoteister, kan være. Naturen, derimod, på denne ufattelige planet vi lever på og er en del af, er det modsatte: helt inkluderende, livsfejrende, genial og uendeligt fascinerende, mystisk, vidunderlig og vild.

At bruge sin vetoret imod en kirke, og en religion, man aldrig har været en del af, ville være unødvendigt i et samfund med reel respekt for ytringsfrihed, levemåder, seksualiteter etc. Det er derfor, det tit er så vigtigt at melde sig UD af mangt og meget for at melde sig ind i sit eget liv.

Jens Christensen

De fine gamle Exner-fredningsregler har nu ellers meget ofte vist deres værd ved at medvirke til at sikre smukke landskabslinier. Og noget tilsvarende kan siges om de vigtige by- og landskabszoneregler uden hvilke store dele af landet meget vel i dag kunne have set ud ad h. til.

Det er muligt, der ikke er mange, som tænker på det i dag, hvis de i stedet blot har øje for de hindringer, det giver for udfoldelse af byggelyst. Eller blot ser et polariserende indslag som dette som en lejlighed til at åbne op for diverse egne idiosynkrasier mod eksempelvis kirken eller de "venstreorienterede".

Steffen Gliese

Vi kan også bare sætte vinger på kirketårnene.

olivier goulin, Thomas Tanghus, Carsten Bjerre og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

@Jens Christensen

"The Darkening Age: The Christian Destruction of the Classical World" af Catherine Nixey fortæller omvendt om kirkens idiosynkrasier, som altid har været udgangspunkt for deres dæmonisering af naturen.

Overalt i verden har kristne missionærer ødelagt fine kulturer og samfund, som de ikke kunne, eller kan, acceptere eksisterer som sig selv, og det er da i højeste grad uacceptabelt. Og fundament for et fuldstændig reelt og rimeligt had til kirken. Men der er heller ikke langt fra troen på en almægtig gud til ideen om at agere vikar for selvsamme. Medlemstallet i Folkekirken er da også støt faldende, og det fortsætter, og det er godt.

Steffen Gliese

Nej, i tørre tal er det nu ret stabilt, Rune Kjær Rasmussen, heldigvis.
Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan forfatteren mener, at Oldtiden blev ødelagt af kristendommen. Som bekendt forlængede kristendommen romerrigets eksistens til 1803, og det var jo ikke kristne, der hærgede i Grækenland, det var allerede sket delvis med den skrækkelige og sentimentale hellenisme, der fulgte med Aleksanders erobringer.
Når det kommer til tankerne, så er det jo sent, at kirken forlader Platons platituder og Aristoteles' naive metafysik.

Rune Kjær Rasmussen

@Steffen Gliese

Og jeg vil selvfølgelig foreslå dig at læse bogen, hvis du har svært ved at forestille dig det. Det er en af grundene til, at den blev skrevet: For at gøre op med kristendommens forsøg på egne, selvforherligende myter om sig selv.

Jens Christensen

@Rune Kjær Rasmussen 14:50: Jeg er nu ikke ligefrem voldsomt interesseret i dit mulige "fundament for et fuldstændig reelt og rimeligt had til kirken" men påpegede det - beklager ordet - idiosynkratiske, som fremkommer synligt allerede ved den åbenlyse trang til at bruge anledningen her til at fremkomme med de her synspunkter, som ret beset er uvedkommende i vindmøllediskussionen.

Rune Kjær Rasmussen

@Jens Christensen

De er da ikke uvedkommende, når kirken er direkte indblandet i diskussionen. Bogen er god, fordi den f.eks. fortæller om kristnes ødelæggelse og overtagelse af hedenske templer, og hvordan kristne med alle mulige midler, f.eks. bogafbrændinger, har forsøgt at slette alle spor af kritik af kristendom fra historien. Og selv nu, i 2022, skal man høre om en præst, der nægter at vie homoseksuelle, hvilket utvetydigt er, som det blev sagt af en kvinde i fjernsynet, jeg ikke lige husker navnet på lige nu; statssanktioneret diskrimination. Af samme grund kan det ikke gå hurtigt nok med at få skilt stat og kirke helt ad. "I'm completely in favor of the separation of Church and State. My idea is that these two institutions screw us up enough on their own, so both of them together is certain death."
(George Carlin)

Jeg kan forstå, at tallene der klart viser en nedgang i medlemstallet, selvom det modsatte påstås, ikke vil få et ord med på vejen, men det står der også sort på hvidt.

Steffen Gliese

Rune Kjær Rasmussen, procenter siger ikke noget - men desværre kan man ikke umiddelbart finde opgørelser af medlemstallet pr. år - for det er jo den voksende befolkning, hovedsageligt af udefrakommende, der sænker procentsatsen mest.
De nyeste statistikker viser iøvrigt, at der er en ret markant voksende tilgang - så mange som 15.000 i sidst opgjorte kvartal.

Sider