Fremmedsprog
Læsetid: 7 min.

Kun få vælger tysk og fransk i gymnasiet. Sprogkyndige vil have gymnasiereformen lavet om

Engang havde mange gymnasieelever fremmedsprog på højt niveau. I dag har kun sølle én procent fransk, mens kun seks procent har tysk på A-niveau. Det skal der laves om på, mener sprogfolk
Kun én procent vælger fransk på A-niveau i gymnasiet. Arkivfoto.

Kun én procent vælger fransk på A-niveau i gymnasiet. Arkivfoto.

Sille Veilmark

Indland
31. januar 2022

Fremmedsprog bliver valgt fra i stor stil i gymnasiet. Fra 2016 til 2021 er antallet af stx-elever, der vælger tysk på A-niveau, faldet fra knap ni procent til knap seks procent. Mens antallet af gymnasieelever med fransk på højeste niveau er helt nede på godt én procent i det almene gymnasium.

Det viser tal fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik ifølge gymnasieskolen.dk.

Også på de videregående uddannelser er fransk og tysk svundet kraftigt ind de seneste år. Og fravalget af fremmedsprog vil ifølge en analyse lavet af Epinion for Det Nationale Center for Fremmedsprog give lærermangel især i italiensk, fransk og tysk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vi vil have grengymnasiet tilbage - alt andet er at holde folk for nar.

Niels Holm Olsen, Peter Amstrup, Pietro Cini, Erik Tvedt, jens peter hansen, Hans Aagaard, Poul Søren Kjærsgaard, Flemming Sørensen, Christian de Thurah, Bent Nørgaard, Marianne Stockmarr, Peter Hertz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Disse tendenser har været under opbyning siden jeg startede som lærer.
Jeg var ansvarlig for it ved de skriflige afgangsprøver fra 2000-2016 og medvirkede ved alle prøver i alle årene på en efterskole.

10 klasserne droppede de skriftlige sprogprøver hvis de havde en god niende klasses karakter. Jeg sagde altid til mine kontaktelever at et års pause, betød at de fik et svagere udgangspunkt i gymnasiet. Og risikerede at miste motivationen helt.

Måske ville det være bedre med russisk og kinesisk. Da jeg var på skolerejse i New York i 2013 sad de og lærte kinesisk i Harlem på Frederick Douglass Academy.

Anders Hüttel

Dertil er
English 1.348 mio.
Chinese 1.120 mio.
Hindi 600 mio.
Spanish 543 mio.
De mest udbredte sprog.

Fransk: 267 mio.
Tysk: 135 mio.
Russisk: 258 mio.
Portugisisk: 258 mio.
Arabisk: 274 mio.

Franz Nitschke, uffe hellum, Elise Berg og Thomas Madsen anbefalede denne kommentar

Gør Engelsk, Tysk, fransk og kinesisk sprog/kultur obligatorisk, så kan man derfra tilvælge.

Det er en kæmpe styrke at kunne sprog og det giver en forstået af den sprogsfære hvori det sprog optræder og er dagligdag.

Personligt har jeg meget glæde af ind i mellem at kunne springe over på udenlandske aviser/sider og lige se deres perspektiv på en given sag.

Som andre skriver herinde, hvad blev der af den sproglige linie i gymnasiet, hvorfor ikke lave en intensiv sproglinie, hvor man så senere kan vælge sprogene fra og specialisere sig.

Jeg forstår at vi skal lære tysk, i en import/eksport baseret begrundelse.
Men fransk? Hvad relevans har fransk for en dansker?

uffe hellum, John Andersen, Thomas Madsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Tja, det kan blive svært at finde fodslag, for hvordan blive rudviklingen femover?
Hvad er årsagen tl at tysk er meget vigtig? I min optik er spansk og fransk lige så vigtig, men så er der altså den nye virkelighed :kinesisk/japansk, arabisk(jeg turde næsten ikke skrive det ) og endnu "værre" russisk/slavisk.
Men det må så også være hårdt både at være ung med andre interesser end gymnasiet.

Steffen Gliese

Nina Erbs, dansk kultur er tæt forbundet med fransk, og det er umuligt at få hoved og hale på meget af den danske historie, litteratur og samfundsudvikling, hvis man ikke er opmærksom på dette.
Baggrunden har vi videreført ved vores i dag næsten usmagelige gniden lår med USA: det ligger tilpas langt væk til at øve direkte indflydelse på dansk indenrigspolitik.

jens peter hansen, Viggo Okholm, Morten Bo Johansen, Poul Søren Kjærsgaard, Henrik Plaschke, Carsten Tjell og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Nina Erbs
Gymnasiet har traditionelt to formål: Det er studieforberedende og alment dannende. Det har aldrig været en erhvervsuddannelse.

Egon Stich, Franz Nitschke, Morten Bo Johansen, Hardy Vinther, Elise Berg, Poul Søren Kjærsgaard, Jan Damskier, Carsten Tjell, Tine Nørgaard, Steffen Gliese og Pietro Cini anbefalede denne kommentar

En gymnasielærers perspektiv: Gentagne justeringer af reformerne har hele tiden haft til formål at styrke matematik, de naturvidenskabelige fag og sprogfagene.
Men det har gået den stik modsatte vej: dårligere resultater eller færre der vælger matematik, naturvidenskab og sprog. Et andet evigt formål - at flere vil vælge en erhvervsfaglig uddannelse - er heller ikke blevet opfyldt.

Det må være et mere grundlæggende problem. Det må være de personer der skriver reformerne som er galt afmarcheret, inklusive de politikere og eksperter som de lytter til.
Vi er nødt til at have en total mentalitetsændring i undervisningsministeriet, ellers kommer vi til at fortsætte i samme nedadgående spiral. Jeg er ikke sikker på om det er de ansatte eller de tilkoblede eksperter og politikere der skal ud af vagten, men noget må der ske!

Egon Stich, Inge ambrosius, David Zennaro, Poul Søren Kjærsgaard, Carsten Tjell, Steffen Gliese og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar

Som tilføjelse til mine tidligere kommentarer:
Jeg ved som gymnasielærer i matematik at undervisningsministeriet var blevet anbefalet fra flere sider at der skulle være MINDRE stof i matematikundervisningen. Fordi den matematiske forståelse er afhængig af tid til at fordybe sig, og tid til at se sammenhængen mellem de forskellige emner.
Men stik modsat anbefalingerne har det lagt MERE stof ind på STX matematik. Fristelsen var for stor, da de så alle de stofområder som videregående uddannelser havde peget på som mulige nye områder. De samme videregående uddannelser, der samtidigt understegede at fordybelse i matematik er vigtigere end hvilke stofområder der gennemgås.

Det betyder, at mange emner må gennemgås i al hast. Det eneste eleverne når at lære er hvilken menu i et computerprogram de skal klikke sig ind på når de står over for et bestemt problem.
Det er en kompetence som intet er værd - den er forældet lige så snart de ikke længere kan bruge det program de har lært.
Hvis tiden i stedet var brugt på fordybelse i andre emner, havde de lært at tænke analytisk, at se hvordan matematik kan anvendes når problemerne ikke er skabelonskårne. Netop de kompetencer man har brug for i virkeligheden.

Det er derfor at jeg peger på et dysfunktionelt undervisningsministerium, der med sine nuværende beslutningstagere er ude af stand til at reformere noget til det bedre.

Egon Stich, Inge ambrosius, Viggo Okholm, David Zennaro, Poul Søren Kjærsgaard, John Andersen, Carsten Tjell, Steffen Gliese, Louise Pierrel Mikkelsen og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Thomas Madsen

Jeg kan forstå at vi burde være bedre til Tysk, men Fransk ?
Der er da mindst 2-3 andre sprog som ville være mere relevant. Og ja, det er sikkert godt med fransk til at forstå vores historie, men er det så ikke et meget lille antal som ville have glæde af det og jo meget passende kunne informere andre om deres "franske-findings".
Den der fastholden i Fransk er jo helt tilbage fra 80'erne eller før. Der gav det heller ikke mening og det gør det da slet ikke nu.

Steffen Gliese

Nej, Thomas Madsen, det er ikke for de få, vi er faktisk en kulturnation, og vi skal såvidt muligt løfte alle - også fordi vi i fremtiden nok i mindre grad kommer til at kunne købe adspredelse i form af diverse nye produkter.
Men det betyder jo også, at der bliver herlig tid til at bruge måske et par undervisningsår mere på at lære flere sprog bedre. Og fransk er den bedre indgang til de romanske sprog, det er endda lettere at finde variationerne imellem italiensk, spansk, portugisisk og fransk, end det er mellem de germanske sprog.

Pietro Cini, Poul Søren Kjærsgaard, Henrik Plaschke og Carsten Tjell anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Med +40 års erfaring som ingeniør kan jeg konstatere, at hvis man vil i dybden med maskinkonstruktion og procesteknologi, så kommer man ikke udenom tysk og fransk.
Der publiceres ganske vist meget på engelsk, men hvis du skal til kilden, så må du ofte have fat i en tysker/østriger eller en franskmand.

Erik Tvedt, jens peter hansen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese, Henrik Plaschke og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Poul Søren Kjærsgaard

Danmark er formentlig i særklasse det land, der har fjernet sig mest fra klassisk dannelse, hvortil hører en vifte af sprog, herunder fransk og tysk.
Årsagen hertil er selvsagt en lang række reformer, der startede med folkeskoleloven i 1990erne og fortsatte med gymnasie- og universitetsreformer i 00erne.
Det er bemærkelsesværdigt at tænke på, at indsigtsfulde personer som Jørgen Schleimann, allerede dengang tidligere direktør for TV2, samt professor Ebbe Spang-Hanssen, professor i fransk på Københavns Universitet, i aviskronikker i Berlingske Tidende og Politiken advarede mod den udvikling. Ingen lyttede til dem.
En yderligere årsag til tilbagegangen for fransk og tysk er det politiske regime og den politiske tankegang, der også fødtes i 90erne og for alvor tog fart i 00erne under den daværende VK-regering.
Af samme grund er det patetisk, når ikke mindst tidligere ministre fra partiet V i dag råber på behovet for flere studerende i tysk og fransk.

Nødvendigheden af tysk og fransk handler ikke først og fremmest om kendskab til fransk og tysk historie og kultur, men mindst lige så meget kendskab til Danmarks egen historie og kultur.
Med det som udgangspunkt kan man fx forstå, at normen i dansk udtale er at lægge trykket på sidste stavelse i 'national' (se Den danske Ordbog) og ikke den, som flere og flere anvender: tryk på første stavelse, som er påvirkning fra engelsk/amerikansk.

Peter Amstrup, Erik Tvedt og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

nu sker der jo en rivende udvikling inden for automatisk og real-time oversættelse, så fremover kommer fremmedsprog måske mest til at dominere blandt de, der ønsker at læse originalsprogede klassikere.

Ja, den dag hvor vi kan stå med en lille dims i øret og få simultantolket det, som vor samtalepartner siger på et fremmed sprog, er nok ikke langt væk. Men hele den dimension, der handler om forståelsen af en fremmed kultur, som man får med sig, ved at lære et fremmedsprog, får man jo nok ikke opfyldt med dimsen i øret. Derfor mener jeg stadig at tilegnelse af fremmedsprog er væsentligt. Men alt, hvad der handler om humaniora, er jo desværre ikke længere i høj kurs.

Ebbe Overbye, Viggo Okholm og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Man kan vedblivende undre sig over niveauet i debatten om sprog og den manglende stillingtagen til sprog i dette land. Inf. bringer i dag, 31.1., en artikel som intet nyt eller oplysende indhold har. Lutter kandestøberier, og synsninger. (Hvad erhvervslivet skal blandes ind i diskussionen for, står hen i det uvisse. Dets folk ved heller ikke noget om hvorfor eller hvorfor ikke sprog.) Grundskolen og især det almene gymnasium skal give studieforberedende og almene kundskaber, ikke nødvendigvis noget der har med erhverv(sliv) at gøre.
Det er ikke nyt, men to ting står fast: spansk er populært, fransk og tysk ikke. Hvorfor? Stil spørgsmålet til nogen, der ved noget derom, fx eleverne. Eller nogen der har forsket i det. Mig bekendt vælger man fag efter interesse. Men hvad ved elever på forhånd om de tre sprog, inden de vælger blandt dem? Hvem ved noget om det?
En tredje ting, som heller ikke er ny, men som også fast: lige om lidt er der ikke flere fransk- eller tysklærere tilbage. Har nogen tænkt sig at gøre noget ved det, og kan man gøre noget ved det? Igen: Stil spørgsmålet til nogen, der ved noget derom. (Glem alt om at importere lærere fra målsprogslandene)
Anne Knudsen sagde for en tyve år siden på et sprogseminar undertegnede deltog i, at engelsk er modernitet. Det har hun i høj grad ret i. Vi har kunnet iagttage, hvordan engelsk dominerer, fordi det er, der hvor børn og unge er: i musik og i alle de IT-baserede tjenester de kan nedtage: film, videoer, spil osv. De bliver badet i engelsk; ikke fuld nedsænkning, men nok til, at engelsk fylder alt. De andre sprog bliver udkant, eksotisme, ligegyldige, og folk har fordomme om dem.
Sprogindlæring forudsætter viden om sprog, bl.a. grammatik, og evne til at lære ordforråd. Min erfaring siger, at man i stigende grad har svært ved at komme igennem med det, også i engelskundervisningen. Det gør måske ikke så meget, når de netop bliver badet i – som regel korrekt – standardamerikansk engelsk. Men det er et problem, hvis man skal lære andre sprog.

Jeg har ikke svaret på miseren med fransk og tysk, succesen med spansk, men savner, at de nævnte spørgsmål bliver stillet og besvaret. Så vi alle kan blive klogere, og diskussionen hæver sig over middagskonversationsniveauet.

Jan Damskier, tidligere lektor i spansk og engelsk.

Det er givetvist berigende at studere alle mulige emner, men det er forrykt at behandle studier i fransk og bornholmsk, som om de havde mere akademisk betydning end keramik og musikproduktion.

Som andre har skrevet ovenfor, er spansk større end fransk og tysk tilsammen. Heldigvis er de fleste unge mere interesserede i de tre store nutidige sprog (engelsk og spansk og mandarin), end i tidligere tiders imperier.

Målt i penge, så vil 99% af vores transaktioner foregå på amerikansk, fordi alle uddannede forretningsfolk taler amerikansk.

Der er kulturhistoriske grunde til at studere bornholmsk og fransk og gælisk og babylonisk og latin, men det er lidt fjollet at forlange studier i ret små kultursprog, undtagen af de elever, der skal studere kulturhistorie.

Lidt mere lavpraktisk, så er Danmark altså ikke helt global: Det meste af vores eksport går til Tyskland, ikke til Spanien. Det meste af vores import foregår på amerikansk og kinesisk. Hvis jeg skulle eksportere produkter fra Danmark, ville jeg fortrinsvis ansætte folk der taler flydende tysk, så vi fremstår som venlige og kompetente. Hvis jeg skulle importere, ville jeg opfordre alle ansatte til at studere kinesisk, så vi ikke er i lommen på sælgeren, men selv kan sammenligne og forhandle forskellige tilbud.

Henrik Plaschke

Anders Hüttel,

Tak for din oversigt over de 10 mest talte sprog i verden.

Men må jeg forslå dig til en anden gang en tilføje en kildeangivelse? Det er ikke så enkelt at afgøre, hvor mange mennesker, der taler et sprog, ligesom det ikke er så enkelt at afgøre, hvornår vi egentlig kan tale om et sprog. Definitionerne varierer og derfor også resultaterne.

Taler vi f.eks. om mennesker, der har et bestemt sprog som modersmål? Eller taler vi om mennesker, der i et eller andet omfang taler et sprog uden at have dette som modersmål? Mange kinesere har eksempelvis ikke mandarin (det som vi ofte betegner som kinesisk) som modersmål, men som andetsprog, der beherskes mere – og nogen gange – mindre godt.

Arabisk er et andet delikat sprog i den sammenhæng: der er meget store forskelle på de varianter af arabisk, som man taler i Marokko og i Irak. Skal det så regnes for et eller flere forskellige sprog?

Uanset hvordan vi regner, vil kinesisk, engelsk og spansk være vigtige. Men andre sprogs betydning varierer ganske meget. Malaj kommer ind som et udbredt sprog i nogle opgørelser. I andre indgår det ikke. Betydningen af bengalsk og urdu varierer også meget. Osv.

Et par forskellige opgørelser findes på: https://www.babbel.com/en/magazine/the-10-most-spoken-languages-in-the-w...

Da jeg i 1965 kom til Danmark, tilbød de danske gymnasier undervisning i engelsk, tysk, fransk og (at tænke sig!) russisk. Dengang var det danske gymnasium kendetegnet ved sprogligt og kulturelt udsyn. Senere blev også italiensk og spansk tilbudt.
Jeg glemmer det væsentlige: det danske gymnasium rådede dengang over en gammelsproglig linje, hvor man blev undervist i latin og oldgræsk.
Tja! For 50 år siden var dansk uddannelsespolitik inspireret også af andre former for tænkning end den i dag enerådende markedstænkning.
Pietro Cini
tidligere gymnasielærer i fransk og russisk

Egon Stich, Carsten Tjell, Morten Bo Johansen, Ole Henriksen, Poul Søren Kjærsgaard, Jan Damskier og Henrik Plaschke anbefalede denne kommentar