Læger må droppe operationer i massevis, fordi manglen på sygeplejersker er så stor

På flere af de danske hospitaler er sygeplejerskemanglen så stor, at det betyder, at lægerne heller ikke kan udføre deres arbejde. Det gælder især for kirurger og bedøvelseslæger.

Det fortæller flere læger og lægevidenskabelige selskaber til Information. Også i Dansk Sygeplejeråd genkender man problemet.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, hører fra mange af sine medlemmer, at de må droppe operationer, de ellers har tid til, fordi der mangler sygeplejersker til at understøtte bedøvelsen, selve operationen samt på opvågningsafsnittet og intensivafdelingen, hvor nogle patienter ender efter en operation. En del patienter bliver i stedet henvist til det private, som så også får lettere ved at tiltrække læger og sygeplejersker fra det offentlige.

»Det skaber stor frustration for lægerne, at de på grund af kollegamangel ikke kan behandle patienterne på den måde, de vurderer, der er brug for. Og de patienter, der ikke får deres operation, må potentielt leve et mere sygdomsplaget liv. Det er problematisk,« siger Camilla Ratchke.

Jens Hillingsø, som er ledende overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Kirurgisk Selskab, genkender også problemet. Det er ikke livstruende operationer, som ikke bliver udført, understreger han, men der kan eksempelvis være tale om knæ- og hofteoperationer samt ikkeakut mavetarmkirurgi.

»Vi står med problemer på tværs af hele landet og i alle specialer,« siger han.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, fortæller, at antallet af sygeplejersker på intensiv i det offentlige sundhedsvæsen er faldet med 129 fra 2020 til 2021. Dertil kommer, at færre sygeplejersker efter strejken i sommer er villige til at tage ekstravagter. For bedøvelsessygeplejerskerne er der i øjeblikket 110 ubesatte stillinger.

»Det her viser bare, at effekterne af sygeplejemanglen spreder sig som ringe i vandet,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Signe Sofienberg Harving, kirurg på afdeling for urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, genkender problemet fra sin hverdag. Hun fortæller, at hun for tiden opererer markant mindre, end hun er vant til – udelukkende på grund af manglen på sygeplejersker.

»Det værste er, at jeg må sidde nede i ambulatoriet og tage imod patienter, som jeg egentlig gerne ville operere, men det har jeg bare ikke mulighed for i øjeblikket,« siger hun.

Nogle patienter bliver i stedet henvist til det private, men mange må ifølge Signe Sofienberg Harving også vente længere på at få opereret for lidelser, som er invaliderende for deres hverdag. Det kan eksempelvis være svær inkontinens.

»Det er virkelig en forringelse af patienternes livskvalitet, nogle risikerer at skulle vente op til et år i stedet for få måneder på deres operation. Og deres lidelser risikerer jo også at blive mere alvorlige, hvis der ikke gøres noget ved dem,« siger hun.

På afdelingen for urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, hvor Signe Sofienberg Harving arbejder, har man måttet lukke 22 ud af 75 senge på grund af sygeplejemangel. Det betyder, sengepladserne til planlagte operationer er halveret fra 20 til ti.

Må nedlægge operationsstuer

Formændene for 14 kirurgiske områder advarede kort før jul om tilstandene på de danske operationsstuer i et åbent brev til regionerne. Her beskrev de, hvordan mange planlagte operationer var udskudt til »i hvert fald« efter sommerferien.

Årsagen er ifølge medunderskriverne flere års manglende kapacitet, puklen efter coronanedlukninger og strejke – og så den massive personalemangel på især sygeplejersker.

Christian Wamberg, overlæge på Bispebjerg Hospital og Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, var en af de 14 afsendere af det åbne brev. Han fortæller, hvordan han og andre bedøvelseslægers arbejdsliv er påvirket af kombinationen af coronapandemien og sygeplejemanglen.

»Antallet af operationer er skåret betragteligt ned, og man har bevidst lukket for ikkelivsnødvendig kirurgi, fordi hospitalerne er under pres,« siger han.

Konsekvensen bliver, at ventelisterne vokser yderligere. Der er mange indgreb, lægerne gerne vil lave, men som ifølge Christian Wamberg i øjeblikket ikke kan lade sig gøre. Flaskehalsen er ifølge ham sygeplejerskerne, men han understreger, at corona og generel travlhed også spiller ind.

»Det er heldigt, at tredje coronabølge ikke er stukket helt af som først frygtet, for så ville sygeplejemanglen have fået alvorlige konsekvenser for patienterne,« siger han.

Virkeligheden er den samme på Rigshospitalet, fortæller Morten Thorsteinsson, der er afdelingslæge på Afdeling for Organkirurgi og Transplantation, hvor han laver mave-tarm-kirurgi. 

Her mangler omkring en fjerdedel af sygeplejerskerne til bedøvelse, operation og pleje af de opererede patienter, og derfor har man måttet reducere antallet af kirurgiske sengepladser fra 53 til 36. I øjeblikket løses en del af problemet ved at lade eksempelvis farmakonomer og sosu-assistenter tage nogle af sygeplejerskernes opgaver, så de har mere tid til pleje af patienterne, men det er ikke tilstrækkeligt til at gøre op for personalemanglen.

»Det betyder, at patienterne må vente længere tid på at blive opereret. Det kan være svært at sige, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser bliver af det,« siger han.

Ikke alt kan flyttes til det private

Ud over længere ventetid for de patienter, der har brug for en operation, fortæller flere af de læger, Information har talt med, at de må henvise langt flere patienter til at få udført operationen i det private. Det sker på statens regning. I 2020 arbejdede omkring ti procent af alle sygeplejersker i det private ifølge tal, som Danmarks Statistik har trukket for DR.

Signe Sofienberg Harving fra Herlev og Gentofte Hospital fortæller, hvordan hun oplever, at privathospitalerne får lettere ved at tiltrække sygeplejersker – men potentielt også læger – i takt med at de overtager flere opgaver fra det offentlige.

Signe Sofienberg Harving.

Magnus Hove Johansson

Siden regeringen midlertidigt suspenderede udrednings- og behandlingsgarantien, som er på 30 dage, har Signe Sofienberg Harving dog henvist færre patienter til det private. Det betyder, at de må vente endnu længere. Behandlingsgarantien træder dog i kraft igen den 21. januar, meddelte Sundhedsministeriet tirsdag aften i denne uge. 

»Men der er også en masse mere komplicerede indgreb, som slet ikke kan foretages i den private sektor. De patienter må bare vente,« siger Signe Sofienberg Harving.

Det gælder eksempelvis for de operationer, Morten Thorsteinsson normalt laver på Rigshospitalet. Han er specialiseret i at operere patienter med kræft i spiserør og mavesæk. For at undgå at de kræftramte må vente for længe på at blive opereret, er mindre akutte indgreb, såsom at få lagt en stomi tilbage, nødt til at blive udskudt, fortæller han.

»Nogle få gange har vi måtte sende kræftpatienter til andre offentlige hospitaler. Men de kæmper jo også med ventetid. Det er lidt absurd, når vi egentlig er læger nok til at operere patienterne. Vi er simpelthen nødt til at få besat vores ledige sygeplejestillinger,« siger Morten Thorsteinsson.

Det er ikke nogen holdbar løsning at overføre operationer til det private, da de med den øgede aktivitet i stigende grad vil rekruttere personale fra det offentlige, mener Jens Hillingsø.

»Det vil yderligere skære den gren over, vi sidder på,« som han udtrykker det.

»Og så koster det jo offentlige midler, som ellers kunne være brugt på at styrke vores sundhedsvæsen.«

Ikke et forbigående problem

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, undrer sig over, at konsekvenserne af sygeplejemanglen har fået lov at komme så vidt.

»Vi har i mange år advaret om, at der i 2025 ville mangle 6.000 sygeplejersker. Vi mangler allerede 5.000 af dem nu. Der er simpelthen brug for bedre løn og arbejdsvilkår for sygeplejerskerne,« siger hun og fortsætter:

»Det er også afgørende for, at lægerne kan udføre deres arbejde. Og så handler det selvfølgelig i sidste ende om patienterne. Det er dybt ulykkeligt, at det ender med at gå ud over dem.«

Også Signe Sofienberg Harving fra Gentofte og Herlev Hospital mener, at der er brug for bedre vilkår for sygeplejerskerne.

»De har en kæmpe betydning for kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen. Min mulighed for at udføre mit arbejde er direkte afhængig af sygeplejerskerne,« siger hun.

Jens Hillingsø understreger, at der ikke er tale om et forbigående problem, som forsvinder, når coronapandemien er overstået og puklerne fra sygeplejestrejken afviklet.

»Det er svært at forestille sig, at de sygeplejersker, der har søgt væk, kommer tilbage. Hvis de mere grundlæggende problemer ikke løses, ender vi med at stå med en masse læger, som ikke kan lave det, de er ansat til,« siger han.

I Lægeforeningen håber man, at den vinterhjælpepakke på en milliard kroner, som regeringen vedtog som en del af finansloven, kan hjælpe med i højere grad at fastholde og rekruttere sygeplejersker, fortæller Camilla Rathcke.

Men hun mener også, at der er brug for, at den længe ventede sundhedsreform kommer med »langvarige løsninger« på personaleproblematikkerne.

»Og så er vi nok også tvunget ud i en mere grundlæggende diskussion af, hvad vores offentlige sundhedsvæsen skal kunne levere og til hvem – og hvad vi som samfund er villige til at betale for det. Der har længe været et misforhold mellem den store mængde opgaver og så de ressourcer, som sættes af til dem,« siger hun.