Sidste uges aftale om at styrke arbejdsmarkedet og øge arbejdsudbuddet betyder, at de unge igen må holde for. Med aftalen nedsættes dagpengesatsen for nyuddannede under 30 år, der ikke er forsøgere, til 9.514 kroner efter tre måneders ledighed. Mens ydelsen falder lidt mindre for de nyuddannede ikkeforsøgere over 30 år.
Også i 2017 sænkede politikerne satsen for nyuddannede, og ligesom dengang får forringelsen af dimittendsatsen kritik for at føre til, at færre unge kan se en mening med at melde sig ind i en fagforening og en a-kasse.
Eksperterne er dog uenige om, hvorvidt det vil få færre unge til at organisere sig. Laust Høgedahl, der er lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, mener primært, at forringelsen af dagpengesatsen for nyuddannede kan få betydning for tilstrømningen af medlemmer til de akademiske fagforeninger. Det er nemlig her, at dimittendledigheden er højest.
»Hvis du står uden for arbejdsmarkedet midlertidigt eller mere permanent, er du mindre tilbøjelig til at være medlem af en fagforening. Så nedsættelsen af dimittendsatsen kan betyde noget for medlemstallet, når ledigheden stiger,« siger Laust Høgedahl.
Når dagpengene falder til lavere sats efter tre måneder, vil flere nyuddannede blive tvunget til at tage arbejde i andre fag, end det de er uddannet til. Og det kan gøre, at de melder sig ind i andre branchers fagforeninger, eller at de forbliver uorganiserede, forklarer Laust Høgedahl.
Til gengæld kan det højere dagpengeniveau i de første tre måneder for ledige med fast tilknytning til arbejdsmarkedet have den omvendte effekt og fastholde flere medlemmer i fagforeninger og a-kasser, mener arbejdsmarkedsforskeren. Især inden for håndværksfagene, hvor der ofte er kortere sæsonledighed.
»Mange håndværkere melder sig ud, fordi de føler, at dagpengene er forringet så meget, at det ikke kan betale sig. Så forhøjelsen af dagpengeniveauet de første tre måneder kan omvendt også være en fastholdelseseffekt, selv om det er en omprioritering fra de nyuddannede akademikere til de kortere uddannede,« siger Laust Høgedahl.
Stadig en god deal
Tidligere medlem af Dagpengekommissionen Jon Kvist, der er professor i europæisk offentlig politik og velfærd på Roskilde Universitet, mener dog ikke, at den nye aftale vil mindske rekrutteringen blandt nyuddannede. Det er nemlig stadig gratis for studerende at melde sig ind i en a-kasse, og med den nye aftale hæves indkomstgrænsen for, hvad du som studerende må tjene, før du skal betale for medlemskab af a-kasse og fagforening, forklarer Jon Kvist.
»Det bliver altså nemmere at blive forsikret gratis med den her aftale, hvilket taler for, at flere vil melde sig ind,« siger Jon Kvist.
At dimittendsatsen falder efter tre måneder, og at dagpengeperioden halveres til ét år, trækker i den anden retning, påpeger Jon Kvist. Han mener dog stadig, at det vil få begrænset betydning for fagforeningsdækningen blandt de nyuddannede.
»Det er stadig en god deal, at man kan få ét års dagpenge, uden at man har betalt for det, så jeg tror ikke, at den her aftale vil undergrave tilgangen af nyuddannede. Især fordi partierne bag har lavet en ordning, hvor de nyuddannede ikke får færre penge fra dag ét, men lige får lejlighed til at finde arbejde,« siger Jon Kvist.
Han er enig med Laust Høgedahl i, at den forøgede ydelse til ledige med fast tilknytning til arbejdsmarkedet kan få flere til at bevare deres fagforenings- og a-kassemedlemskab. Også skattefradraget for udgifter til fagforening og a-kasse bliver hævet med den nye aftale. Spørgsmålet er så, hvor socialt retfærdigt det er, at pengene går fra nyuddannede med svag tilknytning til arbejdsmarkedet til folk, der går fra et godt job til et andet, mener Jon Kvist.
»Men internationalt set giver ingen andre lande dagpenge til nyuddannede. Der skal du arbejde en vis periode, før du har optjent ret til dagpenge. Så selv om satsen bliver sat ned, og perioden bliver forkortet, er det på den baggrund stadig relativt generøst, at du i Danmark kan få en gratis arbejdsløshedsforsikring, mens du studerer og umiddelbart efter studiestop kan modtage dagpenge ved ledighed,« siger Jon Kvist.
Der er næppe nogen som VED, hvad der vil ske.
Men der er uden tvivl nogle unge nyuddannede som får det svært, hvis arbejdsgivere ikke vil ansætte dem til anstændige ansættelsesforhold. Og nogle ældre nyuddannede, som heller ikke får det let.
Menneskesynet er, at unge og nyuddannede skal have det rigtig svært, hvis man skal presse dem til at .. ehmn.. altså... mm.mm.. øhe.. de har jo lige gennemført en uddannelse, så der er alt mulig grund til at antage, at de ikke gider arbejde - eller hvordan var det lige, det var?
Flere ting: i gamle dage vedtog man ikke forringelser uden at tilbyde et kompenserende alternativ - her ligger det lige for: et job beslægtet med det fag, man er uddannet indenfor.
Danske studerende arbejder som hovedregel ved siden af deres studium, hvilket er sundt og godt og engang også betød, at man blev færdig, når det job, man havde specialiseret sig til, blev ledigt. Sådan er det ikke mere, og prisen for de kortere uddannelser er udover en ringere specialisering og mindre erhvervserfaring, at alle stort set bliver færdige samtidig og derfor også øger et fags arbejdsløshed.
Alt det bør man særskilt gøre noget ved, vi har mere brug for, at folk er dygtige og til det sidste ajour med de nyeste forskningsmæssige tendenser, især hvis de tjener deres egne penge ved siden af.
Hvilket bringer os hen til det sidste punkt: det er i sig selv urimeligt, at folk kommer ud til en laver dagpengesats, hvis de rent faktisk på normale vilkår ville have optjent en fuld dagpengeret under studiet.
Og der er ingen grund til at presse folk, for selvom beskæftigelsen er høj, er der stadig mange, der ville kunne dække de ufaglærte job.
Lad dog de højtuddannede tage de ufaglærte stillinger. De ufaglærte kan efter en passende tid få et nyttejob på bistand. Denne debat har kørt i årtier uden det har ført noget godt med sig.
Når de nyuddannede opdager hvilke absurde krav og mistænkeliggørelse, de møder i dagpengesystemet, vil mange nok overveje, om det er småpengene værd.
En igen igen debat om hvad der kan betale sig. Intet om hvad vi egentlig skylder vores fagforeninger gennem mange år.
Er solidaritet blevet helt fremmed? Jeg læste lige i anden sammenhæng om en kvinde der havde meldt sig ud af FOA, fordi hun ikke havde fået noget i sin tid for pengene som jo er fradragsberettede.
Værre er ,synes jeg at ingen kan komme i a-kasse og moralsk bude fagforening være et krav også, men lad det ligge. Men jeg synes at anvist arbejde på støtte i sig selv også burde give anledning til at komme i A kasse og hermed en anden indgang på sigt. For det er skruen uden ende for de mennesker som ikke er heldige at komme ind i varmen. NÅ ja arbejdsgiverne påstår de ikke kan få ansatte nok. Men selvfølgelig en ung nyuddannet uden kørekort kan så ikke lige blive chauffør.
Det er værd at lægge mærke til, at det især er socialdemokratisk ledede regeringer, der tager initiativ til og gennemfører forringelser på dagpengeområdet. Hvis socialdemokratiet er arbejdernes parti, skulle det vel være omvendt?
Nyrupregeringen tog initiativ til og gennemførte nedsættelse at dagpengeperioden til 4 år. Helle Thornings ditto fik den ned på 2 år, og nu har man så sat den ned til 1 år for visse personer endda til nedsat takst.
Er loven (e) om dagpenge m.v. samt arbejdsløsheds dagpenge egentlig rimelig?
Burde vi ikke tænke helt andre veje.
jeg har en tanke om at alle unge/ældre som bliver sendt i støttet job burde kunne melde sig i en a-kasse måske til halv pris ,grundet lav ydelse- mod at de så efter et årsarbejde i evt. højst 2 år skulle kunne få dagpenge og ad den vej blev ligestillet med krav m.v. som andre?
Er den tanke utopisk?
Jeg tror menneskesynet i de politiske partier er for forskellige til, at der kan laves rimelige aftaler for arbejdsløse mennesker.
De borgerlige har som grundsyn, at mennesker, som ikke er rige, grundliggende er dovne og skal have spark og trusler og trusler om at havne som hjemløse, før de vil arbejde, hvorimod de rige grundliggende er flittige og gerne vil arbejde for at blive rige.
En del af de såkaldt røde partier har adopteret dette grundsyn eller accepterer i al fald, at rige mennesker skal have andre incitamenter for at være aktive på arbejdsmarkedet end u-rige mennesker.
Det er ærgerligt, at ingen politiske partier beskæftiger sig med, hvilke former for arbejde og hvilke funktioner, der giver mening for mennesker, natur eller samfund. Der tales om arbejdsudbud, altså hvor mange mennesker som skal være arbejdsløse, for at lønningerne kan holdes i ro. Der diskuters ikke mening, fornuft, langesigtethed, livsindhold eller værdier ud over de økonomiske.
Nu skal man lige skelne mellem fagforeninger og A-kasser
Det er som regel en god idé at være medlem af en A-kasse - med mindre man har 100% jobsikkerhed resten af ens arbejdsliv.
Fagforeningerne derimod, er vi en del, der ingen glæde har af. Det er overførselsindkomst ned i lommerne på et overvejende unyttigt snyltererhverv
Visse faggrupper har givetvis glæde af en fagforening, på arbejdspladser, hvor lønnen er forhandlet gennem overenskomster - men for alle os privat ansatte med individuelt forhandlet løn, er det ren 'filantropi'
/O
Nej, Viggo Okholm, der er snarere tale om helt urimelige krav.
På et tidspunkt fandt man på, at 'støttet arbejde' ikke skulle med føre optjening af dagpengeret - hvilket jo er en absurditet: hvis arbejdet udføres, skal det selvfølgelig ske på fuldkommen samme vilkår som for alle andre.
Til gengæld er der jo nogle andre, lempelige regler, tilsyneladende, for den vandrende arbejdskraft, der ikke afkræves de samme vilkår for optjeningen.
De gange, hvor jeg har været i udlandet for at søge job, har jeg været berettiget til danske dagpenge, men udbetalt dér, hvor jeg opholdt mig.
Den dovne nyuddannede er jo et narrativ, der passer godt ind i et misundelsessamfund. Og derfor et godt sted for politikere at udskamme, fordi det skaber klangbund og tilslutning i resten af befolkningen.
Jeg kan dog have svært ved at forstå, hvad misundelsesværdigt, der er ved at have levet i mange år på den halve indtægt af f.eks. en erhvervsuddannet. De fleste studerende har arbejdet mange timer ved siden af et fuldtidsstudie. Arbejdet med ufaglært arbejde. Mange andre risikerer også at komme igennem med store lån.
Problemet ved at blive straffet efter endt uddannelse er, at de fleste nyuddannede samtidig skal etablere sig uden for uddannelsessystemet. Og derfor står de i en situation, at de har ingenting.
Og gudhjælpemig, at de penge så skal flyttes over på ældre veletablerede personer, der har haft mange år til at skabe sig en opsparing.
Det burde jo være omvendt.
Steffen Gliese:
Et klart svar og jeg er ikke uenig, men jeg forsøger her af lidt pragmatisk vej og sikkert naiv ,at foreslå alternativer så en ændring måske kan lade sig gøre- Jeg er sikker på at det ikke medfører lidelse for os som er rimelig sikret.