Klima
Læsetid: 11 min.

Ny undersøgelse: Stort flertal blandt lønmodtagere bakker op om den grønne omstilling

I årevis har debatten kredset om de faglærte og ufaglærtes holdninger til klimatiltag. Er gruppen imod den grønne omstilling? Og risikerer man at skabe De Gule Veste i Danmark, hvis man går for hurtigt frem med klimaafgifter? Nej, lyder svaret fra eksperter umiddelbart efter ny, stor undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er et udtryk for, at alvoren er sivet ind, mener beskæftigelsesministeren
Mange lønmodtagere støtter den grønne omstilling. Således også på slagteriet i Glumsø, hvor Information er taget på besøg for at blive klogere på, hvad slagterimedarbejderne tænker om den grønne omstilling.

Mange lønmodtagere støtter den grønne omstilling. Således også på slagteriet i Glumsø, hvor Information er taget på besøg for at blive klogere på, hvad slagterimedarbejderne tænker om den grønne omstilling.

Magnus Hove Johansson

Indland
17. januar 2022

I hvid kittel og lyseblåt hårnet træder slagterimedarbejder Michael Erik Jørgensen op på en maskine med store roterende blå børster, der renser skoene, inden han bevæger sig ind i produktionen på Glumsø Slagtehus på Sydsjælland.

Her har kødproduktionen været i gang i fem generationer, og han har haft sin hverdag på stedet i over tyve år.

Information er taget til slagteriet i den lille by Glumsø for at blive klogere på, hvad slagterimedarbejdere tænker om den grønne omstilling.

Debatten om lønmodtageres og særligt de faglærte og ufaglærtes holdninger til den grønne omstilling har i de seneste år været en central del af debatten, og frygten for, at der vil opstå en udpræget modstand mod afgifter og lignende, som man så det med De Gule Veste i Frankrig, er blevet luftet flere gange.

Men en ny omfattende undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation peger på, at frygten umiddelbart er ubegrundet: Et stort flertal af de lønmodtagere, der har svaret på undersøgelsen, bakker op om den grønne omstilling. I alt mener 74 procent, at det er positivt, og for den ufaglærte og faglærte gruppe er det henholdsvis 70 og 67 procent.

62-årige Michael Erik Jørgensen fra slagteriet bakker også »helt klart« op om den grønne omstilling.

»Vi kan ikke komme uden om den. Det er den vej, det går. Jeg har en hybridbil, og jeg tænker på mine børn og børnebørns fremtid,« siger han.

 

Flere eksperter, heriblandt Anders Blok, der er sociolog ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og har beskæftiget sig med klima og grøn omstilling i flere år, kalder De Gule Veste for et spøgelse. Han mener, at undersøgelsens resultater slår to streger under, at det næppe vil komme til Danmark.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ser det heller ikke som en risiko lige nu.

»Der er ikke noget, der peger på, at vi skal frygte det. Den meget store opbakning fra den almindelige lønmodtager er et tegn på, at den måde, vi håndterer den grønne omstilling i Danmark på, er klog. Det er et udtryk for, at alvoren er sivet ind blandt lønmodtagerne og i hele samfundet generelt, og at mange gerne vil være med på den grønne rejse.«

Undersøgelsen er bygget på et repræsentativt udsnit af lønmodtagere og dagpengemodtagere i alderen 18 til 74 år, og 2.520 har deltaget.

En begrundet bekymring

Undersøgelsen peger dog også på, at der er en mindre gruppe, der er bekymret for at miste deres arbejde eller frygter, hvad omstillingen vil gøre for priserne på de klimabelastende varer som kød og mejeriprodukter. Det er især de ufaglærte og faglærte, der bor uden for storbyerne.

Ifølge flere eksperter harmonerer dens resultater godt med den virkelighed, der venter lige præcis de grupper i forbindelse med den grønne omstilling. Sidste år præsenterede Det Økonomiske Råd nye beregninger, der viser, at der med en CO2-afgift vil blive flyttet job fra land mod by og fra lavtuddannede mod faglærte og højtuddannede. Beskæftigelsen i industrien vil især falde hos slagterier og mejerier, men vil også ramme de største udledningstunge virksomheder såsom Aalborg Portland A/S.

 

»Det virker til, at folk har et rigtigt billede af, hvad den grønne omstilling vil betyde. De ved, at der er en risiko for, at deres job ændrer sig eller forsvinder,« siger Lars Gårn Hansen, der er professor i økonomi og medlem af De Økonomiske Råds formandskab.

Også Anders Blok mener, at undersøgelsen illustrerer, at der er »en sund fornuft blandt lønmodtagerne«. Ifølge ham er bekymringen langtfra grebet ud af den blå luft.

»Hvis man bor i et lokalområde, hvor man har oplevet, at arbejdspladser er flyttet væk, eller der er en risiko for det, så er det reelt nok. Det viser, hvor vigtigt det er, at den grønne omstilling bliver tænkt sammen med den generelle samfundsudvikling og landdistriktsudvikling.«

Omstillingsparat

Der er længe blevet talt meget om, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres på en retfærdig måde, så udsatte grupper og mennesker med lave lønninger ikke bliver klemt og oplever den som for dyr.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, kalder det meget positivt, at den nye undersøgelse viser, at mange bakker op om den grønne omstilling, men at man er nødt til at forholde sig til de bekymringer, som nogle af de udsatte lønmodtagere har.

Hun frygter heller ikke De Gule Veste, men slår fast, at det er afgørende, at den grønne omstilling bliver retfærdig, og at der bliver investeret i efteruddannelse og omskoling. Det samme svarer over 60 procent af lønmodtagerne i den nye undersøgelse.

»Jeg plejer at sige, at trygge mennesker tør, og det at være tryg betyder, at man godt ved, at man ikke behøver gå fra hus og hjem, hvis man i en periode skal være mellem job, eller man skal i gang med at uddanne sig eller omskole sig,« siger hun.

Økonom Lars Gårn Hansen peger på, at undtagelser for at fastholde beskæftigelsen i de meget forurenende industrier vil fordyre den grønne omstilling. Men det er vigtigt med arbejdsmarkedstiltag, der hjælper omstillingen til nye job i de mindre forurenende virksomheder.

Hvis aktiviteten i udkantsområderne prioriteres politisk, peger han på, at man laver støtteordninger, der kan fremme lokalisering af mindre forurenende virksomheder. Han advarer mod at overvurdere tilpasningsudfordringerne, fordi det ikke er urealistisk.

»Vi har historisk jævnligt oplevet omstillinger med et tilsvarende omfang for eksempel ved udflagning af skibsværfter og tekstilindustri,« siger han og uddyber, at en betydelig del af de arbejdspladser, der bliver berørt er besat af udenlandsk arbejdskraft, hvilket mindsker risikoen for, at der er mange danskere, der må finde nyt arbejde.

Han henviser eksempelvis til, at en tredjedel af de lønmodtagerjob, der forventes at blive ramt i landbruget, varetages af udenlandsk arbejdskraft i dag, og en tredjedel af de ramte landmænd, ventes at nå pensionsalderen inden 2030.

Slagteriarbejder på Glumsø Slagtehus, Michael Erik Jørgensen, er en af de lønmodtagere, der »helt klart« bakker op om den grønne omstilling. Han ønsker dog større vished omkring effekterne af mulige afgifter, og hvordan han bør forholde sig til dem.

Magnus Hove Johansson

Ifølge Lars Gårn Hansen er konjunktursituationen også vigtig for, hvor let den grønne omstilling bliver. I disse år med økonomisk opgang er det lettere at foretage, fordi der er mange jobmuligheder andre steder.

»Hvis man laver omstillingen på et presset arbejdsmarked, hvor der er lavkonjunktur, er det en anden situation for de her udsatte grupper.«

Slagter i årtier

Slagteren Michael Erik Jørgensen har været i branchen i flere årtier og arbejdet en tredjedel af sit liv på det sydsjællandske slagteri, der huser 35 medarbejdere. Han fik sit slagtercertifikat, da han var helt ung og stak til søs, hvor han arbejdede som skibskok.

Da han vendte tilbage til Danmark, fik han arbejde på et slagteri, og lige siden har han med egne ord været hele vejen rundt. Lige fra de store slagterier som Danish Crown og som udsendt til Sydkorea og Thailand, hvor han stod for at lære virksomheder, hvordan man skulle starte en svineproduktion op og slagte og skære grisene.

Michael Erik Jørgensen har altid befundet sig godt i slagterfaget. Et job, han beskriver som alsidigt med mange forskellige udfordringer, men han kalder det også et af de hårdeste job i Danmark på grund af nedslidning. Det er blevet bedre med årene, i takt med at den teknologiske udvikling har føjet nye maskiner til produktionen, der gør arbejdet mere skånsomt. Men det er hårdt, slår han fast.

 

Han vil ikke være modstander af at skulle skifte branche og omstille sig, hvis det blev konsekvensen af den grønne omstilling.

»Det kan man blive nødt til i livet, hvis man vil have mad på bordet, og sådan ved jeg, at mine kolleger også har det,« siger Michael Erik Jørgensen.

Men han tror grundlæggende ikke på, at det bliver nødvendigt, fordi han ikke ser for sig, at kødproduktionen skal reduceres markant for at gennemføre den grønne omstilling.

»Hvis ikke du har landbruget til at producere kød, mejeriprodukter og andre ting, hvad skal vi så leve af? Skal vi så importere det fra lande, som er ligeglade med, hvor meget gødning de bruger, eller hvilke lønninger og ansættelsesforhold de har for deres medarbejdere? Her i Danmark sker det trods alt under kontrollerede og gode forhold. Vi er nødt til at finde en mellemvej.«

Bolognese og biler

Det helt store klimadrama, der venter i år, er de kommende forhandlinger om en CO2-afgift. Statsminister Mette Frederiksen lagde an til dem i sin nytårstale og sagde, at regeringen var for en ensartet CO2-afgift. For bare et par år siden var tonen fra regeringen en anden, da klimaminister Dan Jørgensen kaldte det for en Georg Gearløs-agtig model.

I FH’s nye undersøgelse bakker et markant antal lønmodtagere – ufaglærte som uddannede – op om en ensartet CO2-afgift. Derimod splitter afgifter på fødevarer, benzin og diesel og flyafgifter. Blandt andet mener 61 procent af de faglærte og ufaglærte, at det er dårligt med en kødafgift. For dem med en videregående uddannelse er det 35 procent.

Undersøgelsens fokus på afgifter var noget, som sociolog Anders Blok fandt særligt interessant i undersøgelsen. Han mener, at det er et udtryk for, at folk godt kan skelne mellem en ensartet CO2-afgift og eksempelvis en kødafgift og kobler det over på det ideologiske spil, man har set blandt politikere omkring en CO2-afgift.

 
 
 

Han mener, at Socialdemokratiet har forsøgt at iklæde sin skepsis over for en ensartet CO2-afgift med et socialt retfærdighedsargument. At det vil ramme skævt, og at det vil ramme lavindkomstgrupper.

»Det er en sandhed med meget store modifikationer, fordi alle eksperter har kunnet forklare, at det kommer an på, hvordan man indretter en afgift, og hvorvidt man politisk vil kompensere lavindkomstgrupper,« siger han og fortsætter:

»Jeg mener, at Socialdemokratiet har haft en interesse i at mudre tingene lidt sammen og lade som om og få folk til at tro, at en ensartet CO2-afgift er lig med at tage bolognese og biler fra de ufaglærte. Man kunne håbe, at de her tal kunne rydde lidt op i de falske præmisser.«

Den kritik er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke enig i.

»Jeg kan ikke genkende det billede, men vi har gennem tiden og også i dag været optaget af, at der er sociale balancer, der skal tages højde for. Men vi er også fuldt bevidste om, at selvfølgelig kommer vi til at skulle ændre den måde, vi lever på i lyset af den grønne omstilling.«

Uvished om afgift

På slagteriet er der ikke megen opbakning til nogen afgifter og slet ikke den på kødet. Danmark har rigeligt med afgifter i forvejen, lyder det.

»Det vil smadre vores erhverv og være meget konkurrenceforvridende. Det skal være ens for alle europæiske lande. Det er derfor, at man er i en union. Alle skal deltage, alle skal nyde, og alle skal yde. Det nytter ikke, at vi har nogle lande, der udleder enormt meget CO2, og de slipper udenom,« siger Michael Erik Jørgensen og forudser, at en konsekvens vil være, at store mastodonter som Danish Crown, der ligger omkring 12 kilometer fra Glumsø Slagtehus, vil overtage det hele.

Debatten om afgifter på klimabelastende varer har kredset om, at det i så fald skal være billigere at købe alternativerne til eksempelvis kødprodukter. I den nye undersøgelse er 76 procent af lønmodtagerne i FH’s undersøgelse mere positivt indstillet over for omstillingen, hvis klimavenlige varer og ydelser blev billigere.

Lige fra Enhedslisten til De Økonomiske Vismænd, Klimarådet og Cepos er argumentet bag en bred klimaafgift netop at favorisere det grønne valg. Afgiften vil gøre det dyrere at forbruge og producere sort og flytte efterspørgslen i en mere klimavenlig retning.

Michael Erik Jørgensen ved godt, at han og resten af danskerne nok ikke kan komme uden om afgifter. For ham vil det være rart med en afklaring.

»Så meld da bare ud, hvad der skal ske. Jeg savner at vide, hvad det er, jeg skal forholde mig til,« siger han.

Det samme gør 68 procent af lønmodtagerne, der har deltaget i undersøgelsen. De svarer, at det er svært at gennemskue, hvad omstillingen konkret vil betyde for deres tilværelse.

De mange grisehoveder bliver sendt videre og brugt til biogasproduktion. Det er noget slagteriet i Glumsø begyndte på for omkring ti år siden.

De mange grisehoveder bliver sendt videre og brugt til biogasproduktion. Det er noget slagteriet i Glumsø begyndte på for omkring ti år siden.

Magnus Hove Johansson

Det er ifølge Lars Gårn Hansen en af de store udfordringer lige nu. Jo længere tid der går, før der er klarhed om rammevilkårene og CO2-afgiften i 2030, jo dyrere bliver den grønne omstilling, fordi de forskellige industrier og medarbejdere ikke ved, hvad de skal forholde sig til og måske udvider forretningen i den forkerte retning i mellemtiden. Det giver flere afskrivninger og kortere tid til omstilling, jo tættere på 2030 man vælger at fastlægge afgiften.

»Det er en af de uheldige sideeffekter ved den måde, regeringen og Folketinget har grebet det an på. Usikkerheden tager man med sig meget langt hen imod 2030, og det gør omstillingen dyrere, og det gør medarbejdernes tilpasning vanskeligere, fordi det skal foregå hurtigt i stedet for over en længere periode,« siger han.

Lidt opstand hist og pist

I et af slagteriets store lokaler kommer en kvindelig slagterimedarbejder trækkende med en stor grøn plastikkasse fyldt med grisehoveder.

»Har I et coronapas, I kan vise?« siger hun henvendt til Informations udsendte, der får fremstammet et forvirret ja, inden hun grinende siger:

»Det er en joke. Vi har sgu alle haft corona her.«

Hun trækker videre med kassen med de mange grisehoveder. Michael Erik Jørgensen forklarer, at de bliver sendt videre og brugt til biogasproduktion. Det er noget, slagteriet begyndte på for omkring ti år siden.

»Vi er jo i gang med at omstille os. Vi bruger genbrugspap til at pakke kødet, og når man skifter en motor ud, køber man en, der ikke bruger så meget strøm, men kan det samme. Men der er nogle ting, hvor vi lige nu ikke kan omstille os, fordi det kræver nogle teknologiske udviklinger, der ikke er der,« siger han.

Samtalen falder på De Gule Veste i Frankrig. Michael Erik Jørgensen tror heller ikke på franske tilstande i Danmark. Han mener ikke, at den ligger lige til højrebenet, som han udtrykker det.

»Men der er ingen tvivl om, at hvis der kommer nogle afgifter, der er fuldstændig ude i hampen, så vil der nok komme lidt opstand hist og pist. Det håber jeg. Det er jo derfor, at vi lever i et demokratisk samfund.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Politikerne fortæller, at der kommer masser af jobs med den grønne omstilling. Så de virksomheder, der som sædvanlig truer med udflytning, hvis de skal betale CO2-afgifter, kan bare forsvinde.
Men politikerne tør ikke indføre effektive CO2-afgifter. Hverken borgerlige eller socialdemokrater. På trods af befolkningens opbakning til afgifter.
Vi får brug for gule veste og alle andre, der vil gøre op med politikernes gentagne svigt.

Kim Houmøller, Vibeke Olsen, Søren Dahl, erik pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Bare se at få indført borgerløn. Det vil rykke meget ude på landet, hvor huslejen er lav og den gennemsnitlige lønning også er lav.
Kæd den sammen med grønne afgifter på kød og mejeriprodukter samt CO2, så kommer det samlet set til at være en gevinst for landbefolkningen.

Erik Christensen, Vibeke Olsen, Ib Christensen, erik pedersen, Kurt Nielsen, Karin Mette Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Som tilføjelse til min anden besked: Det er ude på landet at afgifter på oliefyr og benzinbiler vil kunne mærkes mest.
Uden for byer med mindst 10.000 indbyggere er det urealistisk at anvende offentlig transport. Der er heller ikke altid fjernvarme.
Og sammen med at kød og mejeriproduktion foregår på landet, så kan den grønne omstilling potentielt generer landbefolkningen meget mere end befolkningen i byerne.
Det er nødvendigt med en økonomisk reform der kan kompensere for den skævhed i de grønne reformer. Som ovenfor foreslår jeg igen borgerløn. Samt offentlig støtte til at udskifte benzinbiler med elektriske - måske i form af et "SU-lån" til 0% rente for personer der udskifter en benzin- eller dieselbil, og har bopæl uden for de store byer.

John S. Hansen

Den såkaldte grønne omstilling er politisk og ideologisk pop!

Såfremt man mobiliserer en smule omtanke og realistisk tilgang, bør det være soleklart, at en omstilling i EU, batter som en skrædder i helvede.

Det er himmelråbende naivt at tro på, at Kina, Indien, Indonesien.......fortsæt selv listen......., vil give afkald på, fremtidigt at få de goder som vi i Vesten har taget for givet i en menneskealder.

Det samme gælder troen på, at industrien/kapitalen vil undlade at lade pengene bestemme retningen.

Det er ikke muligt at omstille verden, som vi kender den i dag til en grøn version. Det er et luftkastel af dimensioner!

Det vil kræve en radikal ændring af stort set alt - og det kommer ikke til at ske. There are no free lunches!!

Problemet er nu, at hvis en politiker går ud og siger det samme som jeg - er vedkommende færdig i politik.

Debatklimaet omkring ovenstående minder om den situation hvor en ansøger til et offentlig embede i De Amerikanske sydstater fornægter guds eksistens!!

Niels-Simon Larsen

Det er tid nu til at skelne mellem grønt og grønt, og det gælder vores avis her. Det grønne er lige så stille gået hen til at dreje sig om grøn teknik og innovation, så vi kan bevare vores levestandard.
Det har ikke noget at gøre med en selverkendelse om, at vi lever på en forkert måde, har forkerte livsidealer, bruger tiden helt forkert og er ufølsomme over for de kommende generationers lidelser.
Det grønne drejer sig udelukkende om at bevare vores førerstilling, og de færreste vil indrømme, at den kun har noget at gøre med at få ødelagt verden hurtigst muligt.
Hvis man spurgte befolkningen, om den ville betale for et retfærdigere men fattigere liv, ville svaret blive et nej. Rigdom har første prioritet.
Derfor har borgerløn ringe udsigter, ikke fordi ideen i sig selv er dårlig, men fordi den ikke giver os flere penge mellem hænderne. Jeg har selv arbejdet med borgerløn i flere år, og vi har ikke kunnet opstille en attraktiv model, hvor det humane liv tiltrak særlig mange. Det er den afstumpede moral, der blokerer, og folk har ikke den psyke, der tåler at beskæftige sig med konsekvenserne af ikke at gøre det, der bør gøres. I øvrigt har Inf. ikke været imødekommende over for borgerløn, ikke engang i grøn iklædning. Jeg har lige fået afslag på en kronik af den slags.

Vibeke Olsen, Ib Christensen, Kamma Thomsen, Steen K Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

den grønne omstilling er det vigtigste nogensinde i civilisationens historie,
men problemet er at kun nogen ganske få mennesker har fattet hvad der faktisk skal til,
en meget stor del af årsagen til dette er at både politikerne og pengemagten ikke vil gøre det nødvendige,
de foregøgler os i stedet at noget bliver gjort,
et eksempel på dette er hybridbilerne, som sælges som et klimatiltag, både af industrien og af politikerne som har gjort dem mere økonomisk attraktive,
desværre er der ingen som helst klimagevinst ved dem i praksis, gevinsten er et salgstrick hvor man har lavet nogen retningslinier for opgørelsen af klimaskaden som giver en virtuel klimafordel,
desværre findes fordelen slet ikke i den daglige brug, hvor det har vist sig at der ikke er nogen forskel da man undersøgte dette i praksis,
og så er der jo de rigtige elbiler, men desværre er heller ikke disse nok til at gøre privatbilismen bæredygtig,
og da vi ikke vil udfase privatbilismen helt er det bæredygtige samfund en ren utopi, og så er der jo masser af andre områder som også forhindrer et helt bæredygtigt samfund, flytrafik, transport af produkter, overforbrug af alt muligt meningsløst skrammel, osv. osv.
men det betyder faktisk ikke at en bæredygtig menneskehed er fuldstændig umulig, og hvis menneskeheden overlever på langt sigt så har vi altså gjort det som lige nu synes helt umuligt,
men den største hindring er som John faktisk ufrivilligt viser det faktum at industrien og pengemagten får lov at bestemme retningen,
faktisk bliver hele menneskeheden simpelt nødt til at afstå fra at have de "goder" vi i vesten har bildt os selv ind at vi kan tillade os at "nyde",
vi har været et fatalt dårligt eksempel som ingen burde efterfølge, og mange kæmper jo stadig desperat for at få endnu flere ting de kan besidde,
men vi er faktisk nogen som ikke deltager i ræset efter mere, og faktisk stræber efter at købe, bruge, eje mindre, man kan jo sagtens fravælge alt det overflødige helt uden nogen som helst forringelse af livskvaliteten, faktisk gør det livet bedre.

Vibeke Olsen, Ib Christensen, Steffen Gliese, Anders Hüttel, Kamma Thomsen, Carsten Munk, Steen K Petersen og johnny volke anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Jan Fritsbøger
17. januar, 2022 - 12:32

Ufrivilligt?

Jeg læser din kommentar sådan, at du grundlæggende deler min pessimisme. Du bryder dig vist bare ikke om at udstille din pessimisme i samme grad som jeg.

Det er nemmere at sidde i et middagsselskab og fortælle at man er hustrumishandler og nazist end det er at fortælle, at man synes at den såkaldte grønne omstilling er fantasteri!

Anders Hüttel

Er undersøgelsen foretaget før at el og varme løb løbsk?
For det giver ikke tryghed og slet ikke for dem på de "tynneste" grene.

Der ude hvor kraverne vender er mindst 2 biler nødvendige.

Bilen et klima-bedrag som bilindustrien bruger mia. på at hjernevaske bil-ejere så de til alle tider vil forsvare deres lille firhjulede kælle dække.

Carsten Munk, Vibeke Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Del løbske priser på fossil energi er formodentlig det, der skal til, så folk kan komme i tanker om det cirkulære, tilbagevendende, lagrede fremfor køb-og-smid-væk-kulturen.
Den største skræk for alle er, at de ikke har noget at foretage sig! Selvom vi sagtens kan udføre alle nødvendige funktioner med langt mindre indsats, kæmpes der konstant for at opfinde jobfunktioner, der kan udfylde tomrummet frem til døden.

Inger Pedersen

Olaf Rye

" Grundlaget for den "grønne" omstilling er falskt. Årsagen til stigende temperatur skal findes i faldet i vindhastigheden, der er foregået over de sidste fire årtier, hvor vinden gradvist har mistet op mod 60 % af sit energiindhold, i takt med at en stigende andel af vindens kinetiske energi omformes til elektrisk energi."

Kunne du overtales til at dele baggrunden for din intet mindre end geniale viden med os i den uvidende hob?

"I Danmark ses jf. DMI et fald i gennemsnitsvinden fra 5,8 m/s )klimanormalen 1961-1990) til gennemsnittet for 2021 på 4,3 m/s, et fald på 25,9 %, svarende til at over 59 % af vindens energi er forsvundet."

Og tænker du - i din tilsyneladende uendelige visdom - tilsvarende, at solens energi aftager i tilsvarende grad i takt med stigningen i m2 solceller?

Jeg venter i spænding!
For hvis det er tilfældet, er det da bare med at få lagt vores energiforsyning om i en vis fart...

Lillian Larsen, Knud Chr. Pedersen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Ang. Olaf Rye's udtalelser omkring vindeenergi.

Einstein sagde "Alt energi er konstant" Så skal det stå til troende, så er der faktisk belæg for at hiver man energi ud af vinden, så falder den energi vinden indeholde.

Man stiller jo heller ikke vindmøller op så tæt på hinanden, at de lige nøjagtigt ikke kan røre ved hinanden.
Siger ikke jeg ved om Olaf's tal holder stik, men jeg har ikke belæg for at kunne sige de ikke gør.

---

Og jeg syntes ikke der skal gives tilskud eller fradrag til EL biler. Udvalget skal være større og vi skal have et bedre overblik over hvordan vi håndtere udtjente elbiler.
Det er ikke miljøvenligt at håndtere gamle batterier, ved at sende dem til polen eller et andet land, hvor de så bare graver dem ned i et hul.

De fleste af os ser benzinpriser haste op af. Og i disse dage er der nogen der får en stor ekstra regning for energi. Energi de er gjort afhængig af p.g.a. tilslutningspligt.
Når folk er blevet tvunget kunde hos et selskab, som så har sovet i timen og lagt alle æggene i samme kurv. Så burde de ikke kunne sende regningen for deres dårlige strategi vider til deres stavnsbundne kunder.

Der bør indføres noget incitament til de selskaber om, at de skal investerer i vedvarende lokal energi, og ikke bare importere hvad der lover den bedste profit kortsigtet, indtil profitten forsvinder.

Vi er i fuld gang med at indføre affalds sortering i stor stil. Men mærkeligt nok er der ikke meget udvikling på hvad vi skal gøre med de forskellige kategorier. Det meste brændes hvis stadig af i den sidste ende.
Kunne vi ikke gøre mere for lokal biogas på husholdnings affald f.eks.
Og kunne vi udvinde mere energi lokalt, af at sortere affaldet, så skal der heller ikke bruges så meget energi på at køre det ene vognlæs affald efter det andet til udlandet, eller bare den anden side af landet.

Inger Pedersen

Ib Christensen

"Einstein sagde "Alt energi er konstant" Så skal det stå til troende, så er der faktisk belæg for at hiver man energi ud af vinden, så falder den energi vinden in deholde."

Da jeg endnu ikke har fået svar fra Olaf Rye, kan du så måske svare mig:

Reduceres solens energi i takt med, at der bliver hevet mere og mere energi ud af den i form at solceller?

Tommy Rasmussen

Selvom man i folketinget bliver enige om en CO2-afgift som især rammer dem som forbruger og producerer sort og farvoriserer dem producerer grønt, står problemet tilbage, at undersøgelsen viser, at et solidt flertal blandt de faglærte og ufaglærte og pænt flertal blandt de videregående uddannelser som ikke ønsker afgifter på kød, mejeriprodukter, benzin og diesel. Lige så snart afgifterne rammer den den enkelte, rejser børsterne sig, og "der skal ikke være nogen der rører ved mine fastlagte goder!" Det er hele klimakrisens kernepunkt - at intet skal ændres ved vort samfunds vækst og vort store forbrug. Der diskuteres stadig som om det hele drejede sig om de små forbedringer - så skal alt sammen nok gå. Det gør det desværre ikke! 50´erne og 60´erne er meget langt væk, selvom man skulle tro, vi stadig levede i de trygge årti´er.

Ib Christensen

Inger Pedersen

Solen er ikke uendelig. En dag dør den også. Den afgiver energi konstant, uagtet af hvor den energi havner.

Den energi ender bl.a. med at opvarme vores planet. Så kan ikke udelukke, at hvis vi tager af den energi, så vil varme påvirkningen af planet falde tilsvarende. Men det vil ikke ændre på hvad energi solen afgiver.

Da solen udsender energi i en globe om sig selv, og jorden kun befinder sig som en lille plet på den globe, er det en meget lille del af solenes energi der faktisk havner her hos os.

Vinden derimod er lokal her på vores planet. I et lukket system. Sænkes vindhastigheden, så kan vinden enten ikke transportere vand lige så langt, eller i samme mængde.

Men også den globale opvarmning kan have indflydelse på vinden. Som bekendt får varme ting til at udvide sig / stige op, mens kulde får ting til at trække sig sammen / synke ned.
Og er der færre kolde områder, har den varme luft færre steder at søge hen / ned.

Ib Christensen

Vil lige nævne, at tager vi solens energi og omdanner til EL. For så at sende den EL et andet sted hen og bruge den til opvarmning, vinder vi næppe noget.
Og hvis vi så ligger EL fra vind energi oveni, og vinden ender med at virke mindre nedkølende, p.g.a. det viser sig den mister hastighed. Så vil vi nok se det samlet set skader kampen mod global opvarmning.

Så skal vi finde en måde at få energi på, som giver en netto reducering af global opvarmning, skal vi måske se på en mulighed for at skabe energi ved at hive varme ud af luften.

Luft varme is stedet for jord varme. :)

Selv tror jeg ikke løsningen er at skaffe mere energi, men gå efter at bruge mindre.

Inger Pedersen

Ib Christensen

"Solen er ikke uendelig. En dag dør den også. Den afgiver energi konstant, uagtet af hvor den energi havner."

"Vil lige nævne, at tager vi solens energi og omdanner til EL. For så at sende den EL et andet sted hen og bruge den til opvarmning, vinder vi næppe noget."

Meget muligt.
Ærlig talt, lyder det for mig som om, du snakker udenom.

Ud fra din tese, relateret til Einstein om, at energi skulle være konstant, vil jeg gerne spørge igen:
Bliver solens energi forringet af, at der bliver flere solcellepaneler?

Ib Christensen

Inger Pedersen.

Solen vil give den samme energi. Det eneste der ændres er hvor den havner.
Den bliver omformet, ikke forringet.

Du spurgte om solens energi blev reduceret. Og det gør den ikke. Det er et spørgsmål om hvor den havner / opfanges.

Du kan ikke både spise kagen og beholde den. Den energi solen afgiver f.eks. pr. sek. er hvad der er, og tages der af den til en ting, så vil der være det mindre til en anden ting.

F.eks. stiller du ikke to solceller ovenpå hinanden, og det er ikke fordi den øverst solcelle forringer solens energi, men fordi den har taget energien.

Lige som i en skov, hvor skovbunden ikke får så meget sollys, fordi træerne har taget det. Energien bliver brugt før den når skovbunden. Men det ændre ikke på at solen bliver ved med at levere.

Solceller er mest effektive omkring ækvator, fordi vejen lystet skal igennem atmosfæren er kortere end den er ved polerne. Solens energi der rammer jorden er den samme, men den forbruges af, at den skal igennem det mere atmosfære på den lange vej.

Jeg kan vende dit spørgsmål om: Forøges solens energi af, at der bliver flere solcellepaneler?

Nanna Andersen

Interessant undersøgelse af Fagbevægelsens Hovedorganisation bragt i Dagbladet Information

74% af lønmodtagerne er positivt indstillet over for den grønne omstilling, og flere og flere virksomheder kommer også med på det grønne beat.

Spørgsmålet er, har arbejdsmarkedets parter, fagbevægelse, og vores beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard undersøgt hvad der står i vejen for at lønmodtagerne går fra tanke til handling, og sidder netop de parter inde med afgørende brikker?

Den grønne omstilling kalder på et familievenligt arbejdsmarked.

https://www.information.dk/debat/2021/06/familier-tage-del-groenne-omsti...

Bedste hilsener

Nanna Høyrup

Jan Fritsbøger

nej John jeg er optimist, "på trods" jeg tillader mig at insistere på at problemer kan løses,
men første skridt i den proces er jo at erkende problemet, og ikke mindst problemets rod,
hvis jeg var pessimist ville jeg vel ikke gide forsøge at ændre min egen adfærd i den retning som vi alle bliver nødt til,
så ville jeg måske tænke som mange gør, at det ikke nytter at gøre noget selv så længe de andre ( og de andre lande ) ikke også gør det,
og så er der jo godt nok en del områder som jeg ikke selv bidrager til, og som jeg synes er totalt idiotiske,
et eksempel er hele det militære cirkus, jeg accepterer faktisk ikke eksistensen af militarismen,
krig og produktion og salg af militære våben er alt sammen grove forbrydelse imod menneskeheden, og skal derfor afskaffes,
at det også er en stor og fuldstændig meningsløs kilde til klimaskade betyder at dette virkelig haster.

Jan Fritsbøger

Nanna: "Den grønne omstilling kalder på et familievenligt arbejdsmarked."
enig, og en god løsning ville være en 10 timers arbejdsuge ! gerne som en enkelt
dag /uge,
dette ville medføre et lavere forbrug og en lavere produktion, begge dele noget som er nødvendigt for at gøre samfundet bærdygtigt, og ingen ville nødvendigvis skulle undvære noget som man faktisk har brug for,
men alt det reelt helt overflødige kunne vi undgå at købe/producere,
og nej lavere forbrug er ikke det samme som ringere livskvalitet, faktisk er det skadeligt for vores trivsel at vi har så travlt med at tjene penge,
til ting vi tror vi har brug for, nærmest kun fordi de findes, og selvfølgelig fordi at det bilder reklamerne os ind.

Jan Fritsbøger

hmm ib vinden nedkøler ikke jordens atmosfære den distribuerer varmen, at det føles koldere når det blæser betyder såmænd bare at din kropsvarme fordeles til den omgivende luft, men når strøm bruges til opvarmning vil det da bidrage (meget meget lidt) til en varmere verden, og derfor er isolering så god en ide, og så henter vi faktisk varme ud af luften, det kaldes en varmepumpe, men problemet er jo slet ikke den varme vi producerer, det er de klimagasser som skaber en øget drivhuseffekt, og da den tilførte varme fra solen forhindres delvis i at stråle ud i verdensrummet så der er en balance imellem absorberet energi og udstrålet energi bliver atmosfæren opvarmet, men du har da helt ret i at energiforbruget bør reduceres markant, og det samme bør alt andet forbrug, faktisk er energi det eneste vi aldrig kan løbe tør for, alt andet vil slippe op hvis vi bliver ved med at bruge af det, og derfor skal vi finde en 100% cirkulær resurseøkonomi, og vi får heldigvis tilført energi konstant ellers kunne også energien slippe op.
Ps når vi omdanner lidt af solens energi til el slipper vi for at det hele bliver til varme.