Arbejde
Læsetid: 8 min.

Ny undersøgelse: Unge i løse ansættelser er blevet hårdt ramt af coronakrisen

Coronakrisens nedlukninger og restriktioner har været særligt udfordrende for unge, der er på nul-timers-kontrakter eller midlertidige kontrakter, lyder det fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der med ny undersøgelse peger på, at flere får færre timer af deres arbejdsgiver og er bange for at miste deres job. Det giver en stressende opstart på arbejdsmarkedet, siger arbejdsmarkedsforsker
Coronanedlukningen har været hård og stressende for Malene Christine Larsen. Hun var ansat på timeløn i bar- og restaurationsbranchen, så da nedlukningen kom, var hun ikke berettiget til kompensation.

Coronanedlukningen har været hård og stressende for Malene Christine Larsen. Hun var ansat på timeløn i bar- og restaurationsbranchen, så da nedlukningen kom, var hun ikke berettiget til kompensation.

Magnus Hove Johansson

Indland
12. januar 2022

Inden coronaepidemien begyndte, var Malene Christine Larsen ikke bekymret for at miste sit arbejde i bar- og restaurationsbranchen. Det var en branche i rivende udvikling, og hun havde ikke oplevet, at der ikke var brug for hende.

Men så kom coronakrisen og lukkede alt ned, og i dag sidder hun i sin lejlighed på Østerbro og er hjemsendt for tredje gang på grund af nedlukningen. Denne gang uden kompensation, fordi hun er timelønnet.

»Det har været en helt utrolig hård og stressende periode både økonomisk og psykisk. Man har ikke vidst, hvornår det hele ville vende tilbage til normalen, og der har derfor ikke været så meget at forholde sig til. Endnu en gang ved jeg ikke, hvor længe nedlukningen vil vare, og jeg har ikke mulighed for at finde mig et lignende job, mens jeg venter, da hele min branche er lukket ned,« siger hun.

Under coronakrisen har unges trivsel løbende været i fokus, og der er blevet talt om risikoen for ensomhed, stress og angst på grund af restriktioner og nedlukninger. Men krisen ser også ud til at have ramt de unge i forhold til deres arbejde, som 27-årige Malene Christine Larsen er et eksempel på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

Først og fremmest står i midt i et klima helvede.
Er alle blæst oven i, når det om 30 timers arbejde er kanten fra klimarådet.
Det betyder at man lægger hammeren efter højst 30 timer for fremtiden.

Os som er faldet ud kan godt se det. Et rent slave samfund hvor mennesker samtidig lever adskildt som et aparheid-styre.

Der er kun en taber, hver eneste gang, arbejdstagerne.

Sådan er Danmark.

Borgerløn ville være det plaster som kan stoppe "styrt-blødningen".

I en helt anden boldgade er udnyttelsen at unge - især kvinder uudholdeligt.

Arbejdsgiveren spiller på at vi er mennesker og det er så let at falde I.
Men det er aldrig smukt!

Det er også Danmark.

Henning Kjær

Der er for mig meget forskel på om man ikke ønsker/fravælger fast/ fuldtidsarbejde som Malene Christine Larsen og efter eget valg vil være i en bestemt branche, eller om man ikke kan skaffe sig/finde fast arbejdstid/fuldtidsarbejde.
Malene Christine Larsen har selv valgt/ønsket et arbejdsliv som daglejer. Hun bliver ikke udnyttet.

De mennesker som ønsker men ikke kan skaffe sig et arbejde på fast tid/fuldtid er virkelig dårlig stillet.

Hanneh Christensen, Bent Nørgaard og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Arbejdsgiver skriger på arbejdskraft, hvorfor har de så ikke givet Marlene et arbejde?

Arbejdsgiver skriger på arbejdskraft, hvorfor er lønningeren så ikke steget?

Arbejdgiverne skriger på arbejdekraft, hvorfor udnytter arbejdgiverne så arbejdskraften i juridiske gråzoner?

Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, hvorfor ansætter de så ikke de handicappet, fleksjobber, social udsatte?

Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Gert Romme, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Per Klüver og Anders Hüttel anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Det handler ikke om hvad Malene ønsker. Det handler om hvad unge er blevet rådet til.
At de slet ikke lærer at der er en arbejderkultur og nogle få høge som tager det hele, vores sjæl og vores samfund.

Henning glemmer "må". fx dem som bliver ramt af sygdom og er forandret for altid. De må ikke søge, så længe de er "syge". Jeg kan fx sagtens skrive med taler ringe og langsomt. Skal det ende med at jeg tømmer skraldespande fordi vores samfund ikke er gearet til os eller vil os.

Ingen ønsker at blive stillet tilbage til nul, Ikke have en udvej og blive mærket økonomisk fordi priserne går amok.

Der sidder mange fatsvage klamphuggerne som ikke vil rykke sig en centimeter for alt ofre en lillefinger. Derfor må vi hjælpe: Borgerløn, Borgerløn, Borgerløn, Borgerløn, Borgerløn, Borgerløn, Borgerløn inden vi brænder butikken.

Bent Nørgaard

@Anders Hutel. Det kan være at nogle andre fatsvag også kan se at vågne op. Under en højkonjunktur er næsten alt muligt. Men nu kan selv en svagtseende se, at det er uddannede mennesker, som samfundet skal bruge. Så fat det og få en uddannelse. Borgerløn, ikke på vilkår. Nix. Den er kun til fatsvage, der kun kan kalde på mor hver gang der ligger en bagatel i vejen. Hvorfor fjerne den selv, når mor gerne gør det?

Anders Hüttel

Så har jeg netop mødt en fatsvag.
En borger på 68 der ikke kan lave mad, for det lavede hans moder. Ikke har taget et arbejde for det hindrede hans moder ham i. Aldrig har drukket eller røget og med babyhud og glutenallergi. Han gør igenting uden moders accept. Derfor kan han, uden sin moder han ikke samle sig om noget så simpelt som at købe en pose ris og koge den.

Men du Bent, vil have en verden hvor de stærke brilierer og lever i overflod, mens de svageste skal leve på mindre end discount.

Jeg kan kun beklage at din verden er så forbandet indsnævret

Anders Hüttel

2021 Ærø cigar
2020 "Power 17-Iværksætter kursus": kunder, marked, pitchtræning, concept, prissætning, salg & markedsføring, gameplan og 1:1 Business Sparring
2018-2021 Rise Bryggeri,
2018-2019 Matematiklærer på xxx-skole
2017-2019 Lærervikar og pædagogmedhjælper på xxx-skole
2012-2019 Statslig beskikket censor i matematik
2012-2018 Censorkurser i skriftlig matematik (FP10)
2000-2016 Lærer, TR, IT-admin og censor på xxx-skole
2000-2016 Master-class i al min afviklede undervisning
2014-2016 Historiske scenarier i undervisningen, University College, Jelling
De nye kompetencemål i Historie, University College, Herning
2000 - 2014 En lang række IT kurser og mindre uddannelser
- bl.a. Novell- og Windows servere, Adobe-pakken, Office-pakken, Sektornet,
DR/Skole, SkoleIntra - for administratorer samt Pædagogisk IT-kørekort
2008 NLP og Coaching, Hammerum Friskole, Herning
2009 Coaching og Kollegial supervision, Efterskole Foreningen
2001 Datavejleder modul III, Ikast Handelsskole
1995 - 1999 Læreruddannelsen, Århus dag- og aften Seminarium
- Linjefag i matematik og geografi
- Skrev 3. årsopgave om ”Udvikling af demokratiske kompetencer i
skolens ældste klasser”
- Skrev didaktisk opgave om ”Læsning af ældre litteratur - et dannelsesaspekt”
- Skrev 4. årsspeciale om ”De unge og social ansvarlighed”

2014-2016 Medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for xxx-skole
2004-2014 Tillidsmand for Hammerum Fri- & Efterskole:
2005-2014 Årlige tillidsmands Brush-up kurser, Frie Skolers Lærerforening
2004-2005 TR Grunduddannelse del 1 og del 2, Efterskolernes Lærerforening

Bent Nørgaard

@Anders. Med det cv må du have en god pension. Brug den. Som du har opdaget er jeg ikke til curlingtiltag. Men i din opfattelse er man kun oplyst hvis man er til curlingtiltag? Hvor ligger dit paradis, hvor løver og lam græsser på samme mark. Jeg kender ikke landet eller lokaliteten. Ved godt at venstreradikale tale meget om lighed og broderskab. Det plejer dog at forsvinde de steder hvor de kommer til magten.

Anders Hüttel

Jeg blev født mellem løven og jomfruen med scorpion i ascendant, venstrehåndet (os der kun forstået af 10%). Masser af jord og ild i forhold til det kinesiske horoskop og næsten ingen jern. Så blev jeg født det år da det sidste kejser døde. Min fødselsdato giver tallet 6 og Gud skabe det hele på 6 dage og slappede af den syvende. Født på Bartholomæus dag (ham der blev levede flået) og bragte kristendommen til Indien. Det gik vist ikke så godt pga. hinduismen. På min fødselsdato i år. 79 gik Vesuv i udbrud og begravede Pompeii, i år 410 falder Rom og det romerske rige kolapser. Gutenberg færdiggør trykningen af Gutenberg biblen den 24 aug. 1456. Edison opfinder glødepæren den 24/8-1891. Luftwaffe bomber London den 24/8-1940 og Natopagten træder i kraft den 24/8-1949.
Den 24/8-89 bryder kommunismen sammen i Polen der som det første østeuropæiske land med og Tadeusz Mazowiecki vælges som premierminister .
Voyager 2 passerer Neptun den 24/8-89.
Windows 95 kommer på gaden den 24 august 1995.

Hvis jeg tager tværsummen af 2+4+8+1+9+6+7 giver det 10
Det tiende tarotkort hedder Livets Hjul: En vedvarende skaben. Alkymisten er ikke indblandet i det jordiske livs runddans, selvom han iagttager det; han holder sig udenfor strømmen og hans indgriben sker først når tiden er inde.

Men når alt kommer til alt er jeg dybt forbundet og bundet til mine hidtidige handlemåder. Og siden mine strokes har medført en korttidshukommelse som en guldfisk er jeg en tåge af det som jeg var.

ALLE kan lave samme underfundige fordybelse med lidt tålmodighed.
Summen af det hele er at alle er fantastiske også selv om de fedter rundt på nederste trin i behovspyramiden som jeg gør lige nu.

Hanneh Christensen

Prekariatet omfatter ikke personer, der har valgt frivilligt at have deltidsarbejde.
Det er ufatteligt, at en arbejdsmarkedsforsker ikke kender til den forskel. Prekariatet består af folk i løse og usikre ansættelsesforhold. En sygeplejerske på nedsat tid tilhører altså ikke prekariatet.

Det er imidlertid trist også her at se, hvordan del-og hersk princippet virker. Fremfor at folk, der tilhører prekariatet slår sig sammen, så kører de unge sololøb tilmed et rigtigt dårligt eksempel. Det er som om, man har fundet en ny doven-Robert eller Carinamord. En ung kvinde, der kun vil arbejde i een branche, kunne have fastholdt et sikkert fuldtidsjob, men selv valgte at opsige dette for 2 usikre job. Tilhører hun prekariatet? Men gælder det også for Malene, der selv har "valgt" sin situation ved at opsige et sikkert job?

Efter nærmere omtanke mener jeg: Ja. For det er ikke den ansatte, der definerer, om jobbet er prekært, men derimod arbejdsgiveren. Hvis ikke den ansatte i det givne job kan beslutte at gå på fuld tid og fast stilling, så må jobbet betragtes som prekært. Dog bør der justeres for studerende, da de jo sjældent er interesseret i fuldtidsjob, men netop færre timer. Så begrebet bliver lidt mudret. Jeg mener også, at visse job kan være prekære, selv om der er tale om 37 timers arbejdsuge. Det gælder, hvis arbejdstiden nærmest fastsættes dag til dag, kan strække sig ind over weekender eller aftener, eller hen over dagen, så man arbejder 3 timer om morgenen (fra fx 4-7) og møder op igen om aften, fx fra kl. 17-21.30 for at gøre rent. Eller man først dagen før ved om man skal møde kl. 1 om natten, kl. 3, kl. 5 eller måske slet ikke. Vel, arbejdsgiver lover måske ca 37 timers arbejdsuge, men timerne kan lægges 24/7.

Man kan herudover dele det prekære arbejdsmarked i to. Konsulenter, der aflønnes på timebasis, men til meget høj løn, fx 1.000-2.000 kr. Det kan være små selvstændige, eller personer tilknyttet til it-vikarbureauer, sygeplejersker tilknyttet vikarbureauer osv. Selv om sådanne job i princippet lever op til definitionen, er det ofte reelt selvvalgt, og der er tale om folk, der sagtens kunne finde fastanstættelse.

Det reelle prekære arbejdsmarked består af lavtlønnede løse job, hvor de ansatte i princippet står til rådighed 24/7. Ofte job, der tidligere ville have været et fast fuldtidsjob, men hvor arbejdsgiver ser en fordel i og givet vis efffektivitet i, at kunne fastsætte arbejdstiden frit dag for dag e.l. eller uden binding på kortidsansættelser. Det kan også være Nemlig-chaufføren, der bliver tvunget til at arbejde selvstændigt, for at arbejdsgiver kan fraskrive sig arbejdsforholdene, men reelt presser disse chauffører ud i meget lange arbejdsdage, urimelige vilkår med et opskruet arbejdstempo og usunde løft.

Antallet af disse job er eksploderet.

Cevea kalder jobbene atypiske ansættelser. De når frem til, at 57% af de 18-29 årige og 26% af de 30+ er ansat i atypiske ansættelser. Men ser man bort fra de studerende gælder det kun 34%.

Det er dog en fejl ved undersøgelsen, at man propper alle over 30 år i samme gruppe. Man burde se på de 60+ selvstændigt også, da de også er en særlig udsat gruppe, - og efter min mening mere udsat end de unge. Dertil kommer, at man bør rense for personer, der frivilligt ønsker deltid, eller personer, der kunne få en fast stilling, men vælger en løstansat, da de ser en frihed heri eller andre fordele Fx sygeplejersker der vælger at blive ansat i et vikarbureau, da de både får bedre løn og selv kan vælge deres vagtskema.

Endelig bør ses på, hvor længe folk befinder sig i en usikker ansættelse. Er det ½ år på vej ind på arbejdsmarkedet, eller er det 5 år som fyret senior og på vej ud? Blot for at sætte tingene på spidsen.

Afgørende er derfor ikke kun antallet, men også om det er frivilligt eller om folk føler de befinder sig i en meget utryg økonomisk situation.

Tryghedsfondens rapport med tryghedsmåling fra 2017 har et helt kapitel om problemstillingen. Den viser, at de usikre ansættelser har voldsommere konsekvenser for de ældre. Blandt de midlertidigt ansatte er den økonomiske utryghed dobbelt så høj for de 40-65 årige (25%) end for de 18-39 årige (13%).

Ser man på dagpengemodtagere, så er der af naturlige årsager større ledighed blandt unge, da alle dimitender på vej til deres første job jo tæller med. Imidlertid er er de fleste kun ledige i en kort perioder. Omvendt gælder det de 60+. Her er det nærmest umuligt at finde et nyt job bortset fra i det prekære arbejdsmarked.

Tryghedsfonden beskriver også, hvordan hver sjette ansatte er i job, de oplever, de er overkvalificerede til. Blandt fastansatte er det kun 16% der opfatter sig som overkvalificerede, mens det gælder 34% af de midlertidigt ansatte. Og det gælder ikke mindst folk i fleksjob (42%).

Tryghedsfonden peger i særdeleshed på de ældre, hvor de spår om et fremtidigt seniorproletariat.

Ifølge Jobindsats.dk havde 13% af de 60-66 årige i sept. 2021 et job, hvor de samtidig modtog understøttelse, og hele 9% måtte supplere med egenpension. I alt var 214.000 af de 60-66 årige i arbejde.

Ifølge Danmarks Statistik arbejder 24% af de 60-64 årige på deltid, og 39% af de 65-66 årige. For kvinder er det mest markant (hhv. 33% og 49%).

Prekære ansættelser stiger særligt i perioder med stor ledighed. I 2000 var der 253.000 midlertidige ansatte 15-64 årige, i 2010 (efter finanskrisen) var der 322.000, i 2015 i alt 325.000 og i 2020 i alt 307.000.

Udviklingen i deltidsbeskæftigelse var ifølge:
2000: 567.400
2010: 625.800
2015: 616.800
2020: 637.800

(2021Q3: 684.300)

Man ser altså, at en større og større andel arbejder deltid. Også trods man påstår, at der er markant mangel på arbejdskraft nu. Stigningen på knapt 21.000 fra 2015-2020 fordeler sig ca:

15-24 årige: -19.000 (minus, altså et fald)
25-49 årige: 15.000
50-59 årige: 12.000
60-64 årige: 15.000
(Summerer ikke helt op pga. min hovedregning og afrundinger.)

Stigningen på 47.000 fra 2020-2021 fordeler sig sådan ca:
15-24 årige: 11.000
25-49 årige: 27.000
50-59 årige: 3.000
60-64 årige: 15.000

Ovenstående danner et billede af, hvem der bliver ramt, men bemærk de skæve aldersintervaller, fx udgør 60-64 i alt 5 årgange, mens 25-49 udgør 25 årgange. De 60-64 årige er således dem der er mest "ramt" af deltidsarbejde. Sat i citation, da man jo ikke ved, hvor stor en andel, der har valgt det frivilligt. Mit personlige gæt er, at i perioden er efterlønsalderen steget, hvorfor mange har valgt deltidsarbejde i stedet Det kan man jo så kalde frivilligt eller ej, hvis de er presset til det af efterlønsreformen. Som jeg nævnte indledningsvis får 22% enten supplerende offentlig ydelse (13%) eller er påbegyndt udbetaling af egenpension (9%). Altså kun ca. 3% (=25-22) er på deltid uden anden understøttelse.

Vel er det hurtige beregninger, men meget tyder på at de ældre på deltid i høj grad består af folk, der tidligere var blevet pensioneret, men hvor diverse reformer har gjort, at dette ikke længere er en mulighed.

Anders Hüttel

Tak Hanneh Christensen det er præcis også sådan man føler , her ude for arbejdsmarkedet at tingene hænger sammen.

Information havde en artikel række i sommeren 92. Der var én af artiklerne af det hvor de gamle og unge, der var til overs eller blev behandlet urimeligt, stormede kaserne og så kan man forstille hvad der skete efterfølgene. Hvorfor det lige var i 92 mens fodbolden rullede at Information fik dén idé er mig en gåde, da vi først sagde nej til unionen i efteråret. BZ var store og de 113 skud der forandrede hele politiet skete i 93´.

Men samfundet har ændret sig så tørre tæsk er fortid, hvor medicin, fiksering og isolation er nutid. OG hvordan skal man så forandre noget, som fattig skriver. Blive ved og ved til endnu en blodprop rammer borgeren.