Den mentale sundhed i Danmark er faldende, står der i den længe ventede tiårsplan for psykiatrien, som Sundhedsstyrelsen fremlagde torsdag. Det er ikke en særlig opmuntrende beskrivelse af den psykiske tilstand i vores velfærdssamfund, hvor økonomien er i fremgang, og befolkningen gang på gang bliver kåret til en af verdens lykkeligste.
Professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech genkender billedet fra sine 30 år som psykiater. De patienter, han ser, har fået det dårligere. Og der er blevet flere af dem.
»Advarselslamperne har blinket i mange år,« som han siger.
Tallene taler næsten for sig selv. Det skønnes, at 40-50 procent af befolkningen herhjemme vil udvikle en psykisk lidelse i løbet af deres liv. Næsten hver tiende dansker, 580.000 i alt, antages lige nu at være ramt af en. Omkring 600 tager hvert år deres eget liv, og mere end halvdelen af selvmordene sker hos mennesker med psykisk sygdom – enten opdaget eller uopdaget.
Flere penge!
Flere sengepladser!
Flere udvikler psykisk lidelse: 40-50%
Flere får det dårligere!: 580.000
Flere anbefalinger: 37
Alle 37 anbefalinger udspringer af de selvsamme og ensporede tilgange som psykiatrien selv lider under.
Hvordan er det gået til, at så mange mennesker bliver stemplet som psykisk lidende, psykisk sårbare, hjemløse med psykisk lidelse og/ eller kommer i en situation hvor de får en behandlingsdom?
Flere og flere og yngre og yngre. Unge og små børn.... ?
Måske er det ikke nok med flere penge og flere senge?
•Måske skal vores små børn ikke skilles fra deres forældre i en al for tidlig alder.
•Måske kan vi ikke holde til al den effektivitet og konstante vækst.
•Måske er psykofarmaka en rigtig god forretning for medicinal industrien og en rigtig farlig business for patienterne.
•Måske er borgerløn et bedre grundlag for medmenneskelig trivsel.
•Måske skal pengene følge borgeren, så den hjælpsøgende selv kan vælge sin form for hjælp?
•Måske kommer tryghed og relation før metode?
•Måske udspringer psykiske kriser af overbelastningsreaktioner
• Måske er vi nået dertil hvor vi skal lære at møde hinanden anerkendende, undersøgende med plads til forskellighed?
•Måske er forståelsen af følelsesmæssige traumer, generationelle traumer og forkertgørende kommunikation, en brik i puslespillet?
• Måske skal vi have meget mere tid og ro til at lytte til havet, åndedrættet, hinanden?
•Måske er det tid til at invitere alle med ideer og interesse for udvikling ind i tænkeboksen?
•Måske er tiden inde til at se nedenfor 2 film om emnet?
•Måske kan disse film være lige den øjenåbner der skaber en nuanceret forståelse af psykiatrien, for dig?
Seværdig dokumentar: ‘Dødsårsag ukendt’. Om psykiatri, psykofarmaka og medicin industrihttps://m.youtube.com/watch?v=SeO6SnfhGIg
Seværdig dokumentar: Medicating normal’ om medicinering i psykiatrien i USA men vel at bemærke produkter der forhandles i hele verden.. også her.
https://www.pbs.org/video/medicating-normal-kinbho/
Jeanne Löwe Lindberg
Dit indlæg er næsten bedre end selve artiklen.
Tak for det.
Et ord man sjældent hører mere er ""dårekiste". Og så er det jo oplagt at spørge hvorfor man dog er gået bort fra at spærre de "vanvittige" inde i en lille tremmekasse, med skrånende gulv til "urenheder"?
Psykiatri er pseudovidenskab i alle de tilfælde hvor "diagnosen" ikke understøttes af en fysiologisk forklaring. Dvs. langt størstedelen af tilfældene (>99%). I gamle dage var psykiatri, lidt som hekseafbrændinger, en måde at undertrykke individer, som faldt for meget udenfor samfundets normer. De rebelske kvinder for at tage et oplagt eksempel.
Psykiatri er en skandale for videnskaben, men hey, vi lever i et land, hvor man nu, gravalvorligt på Københavns Universitet, undersøger om homøopati virker. $ådan går det, når man sætter private sponsorer til at finansiere videnskaben.
"Men hvad hvis problemet ikke er, at vi giver for mange diagnoser, men at der reelt er noget galt med vores samfund? Det er vi nødt til at tage alvorligt,« siger Poul Videbech."
Det korte svar er ja.
Det lange svar er, at det kan psykiatrien overhovedet ikke fikse.
jeg tror at i mange tilfælde er terapi og forståelse en langt bedre løsning, end en diagnose med tilhørende medicinering,
og hvorfor er der psykofarmaka på markedet som faktisk er dokumenteret ubrugeligt og tilmed farligt,
som Peter Gøetzshe har skrevet 3 bøger om, svaret på det handler om pengemagt !