Rigspolitiet har været næsten to år om at præcisere vejledning om omstridt magtmiddel

Den 2. november 2021 udsendte Rigspolitiet en ny version af den vejledning om ledsagede udsendelser med fly, som gælder for de betjente, som deltager i rejserne. Men til forskel fra tidligere versioner af vejledningen var der denne gang tilføjet tre små ord, som præciserer og reelt begrænser politiets brug af et magtmiddel, der længe har været omstridt.

Først lidt nødvendig baggrund: Hvis en udlænding under en tvangsudsendelse råber og skriger, kan det føre til, at rejsen må opgives, for eksempel hvis flyets øvrige passagerer bliver opskræmt af tumulten. I sådan en situation har politiet lov til at presse udlændingens hoved ned mod brystet for, at det skal få vedkommende til at tie stille.

Det kan dog være et farligt magtgreb at anvende, og efter et dødsfald i Arlanda Lufthavn i Stockholm i 2015 under en udsendelse er det ikke længere tilladt for svenske betjente. Som Information har beskrevet, er det dog efter alt at dømme blevet brugt af danske betjente adskillige gange under tvangsudsendelser.

Det var tilfældet, da en afghansk kvinde i januar 2016 fik sit hoved holdt nede mellem benene, så lyden blev »minimeret«, som det blev beskrevet i politiets rapport om udsendelsen. Ni måneder senere under endnu en tvangsudsendelse til Afghanistan fik en ung mand presset hovedet ned, så han sad »i en vinkel på cirka 90 grader«. I november 2017 blev en algerisk mand bevidstløs under en tvangsudsendelse. Manden døde to dage senere, og en medpassager beskrev efterfølgende algerieren som »nærmest klappet sammen«. Igen i april 2018 under en tvangsudsendelse af en familie til Afghanistan fik en kvinde ifølge sin datters beskrivelse presset sit hoved ned mod skødet.

På det tidspunkt bad Ombudsmanden, der fører tilsyn med tvangsudsendelserne, politiet om at få udarbejdet en lægefaglig vurdering af magtgrebet af en anæstesilæge. Information fik aktindsigt i lægens konklusion: Grebet ville ikke blokere for luftvejene, hvis det var »kortvarigt, dvs. sekunder varende«.

Den lægefaglige vurdering gav anledning til en revision af vejledningen, men Rigspolitiet gengav ikke hele den lægefaglige konklusion. I stedet nøjedes Rigspolitiet med at skrive, at denne form for magtanvendelse kun skal »anvendes kortvarigt«. At det kun måtte være i sekunder, havde Rigspolitiet ganske udeladt.

I november 2020 opfordrede to retsmedicinere fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, nemlig professor og statsobducent Peter Mygind Leth og vicestatsobducent Peter Thiis, her i avisen Rigspolitiet til at få præciseret vejledningen, så betjentene blev klar over, at magtgrebet kun måtte anvendes i få sekunder.

Retsmedicinere er tilfredse

Og så er vi fremme ved den nyeste revision af vejledningen fra november. Her skriver Rigspolitiet, at »denne form for magtanvendelse må kun anvendes kortvarigt (af sekunders varighed)«. Udlændingen skal oplyses om, at magtanvendelsen afbrydes, »når udlændingen falder til ro«, og som vejledningen fortsætter: »Grebet kan om nødvendigt anvendes gentagende.«

Spørgsmålet er så, om vejledningen med de tre tilføjede ord nu er tilstrækkeligt præcis?

Ja, siger både professor Peter Mygind Leth og vicestatsobducent Peter Thiis. De er tilfredse med, at der nu er tilføjet, at magtgrebet kun må anvendes i sekunder.

»Det er en tilstrækkelig præcisering,« som Peter Mygind Leth skriver i en mail.

Sektionsleder i Rigspolitiet Michael D. Winther forklarer, at politiet har indhentet en udtalelse fra den anæstesilæge, der tilbage i 2018 første gang udtalte sig om anvendelsen af magtgrebet. På baggrund af lægens udtalelse har Rigspolitiet så fundet det »hensigtsmæssigt at omformulere afsnittet om det omtalte magtmiddel, således at det blev tydeliggjort, hvor længe grebet kunne fastholdes på forsvarlig vis«, skriver Michael D. Winther i en mail, der fortsætter: »Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at politiets brug af magt altid i den konkrete situation skal være nødvendigt og forsvarligt samt stå i rimeligt forhold til den interesse, der ønskes beskyttet.«