Analyse
Læsetid: 7 min.

Slagsmålet om en højere klimaskat kan sætte hele statskassen på højkant

Den principielle enighed om en højere CO2-afgift er kun første skridt. Foran står et kompliceret forhandlingsspil, hvor de ideologiske modsætninger mellem Folketingets partier næppe vil kunne undgå at bryde åbent ud og dermed gøre klimapolitikken langt mere højspændt end hidtil
Det er usandsynligt, at statsminister Mette Frederiksen vil turde indgå et vidtgående økonomisk forlig om en CO2-afgift alene med støttepartierne, og derfor kommer Venstre og De Konservative til at være med til at bestemme rammerne.

Det er usandsynligt, at statsminister Mette Frederiksen vil turde indgå et vidtgående økonomisk forlig om en CO2-afgift alene med støttepartierne, og derfor kommer Venstre og De Konservative til at være med til at bestemme rammerne.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
12. januar 2022

På papiret er et bredt flertal i Folketinget enige om at indføre en højere CO2-afgift. Efter statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde en sådan klimaskat til et personligt løfte i sin nytårstale – og dermed også fik Socialdemokratiet endeligt forpligtet på den løsning, som stort set alle økonomer vurderer er den samfundsøkonomisk mest effektive måde at reducere udledningen af drivhusgasser på – kunne det være en formssag nu blot at formalisere enigheden i en aftale.

Men så let bliver spillet ikke.

En højere CO2-afgift rummer langt større ideologisk sprængkraft, end de politiske partier hidtil har givet indtryk af. Reelt er så forskellige partier som Enhedslisten og Venstre langtfra enige om, hvordan en højere CO2-afgift rent teknisk og politisk konkret skal udformes. Den dybe uenighed handler ikke kun om selve prisen for udledning af et ton CO2-ækvivalenter, men i allerhøjeste grad også om undtagelser for særlige brancher og kompensation i forhold til andre skattesatser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Poul Anders Thomsen

Endnu et påskud for at røve befolkningen. Vi behøver virkelig ikke flere skatter i det her land, så de rige kan fråse og de fattige må måse. Plant nu bare nogle flere træer, et par millioner ville hjælpe gevaldigt og samtidig skabe meningsfulde arbejdspladser, og løber vi tør for plads i DK, så kan vi å endnu flere træer for de samme pege i ulandene.

Malene Wiinblad

Virkelig interessant gennemgang af de forskellige mulige positioner i de kommende forhandlinger. Tak for det.

Lisbet Almstrup Olesen, Hans Sommer Lassen, Mette Johansson, erik pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Gert Romme, Holger Nielsen, Niels-Simon Larsen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

God kamp!

Og velkommen til en Alicie i Eventyrland-verden, hvor tilsyneladende (i hvert fald iflg. forfatteren) høje CO2 afgifter er det samme som mindre skatter - og mindre CO2 afgifter er det samme som højere skatter...

Med Alice: Underligt i dag :-)

Steen K Petersen, Torben K L Jensen, jens christian jacobsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Noget af en høj CO2-afgift kan da gå til en grøncheck til mindre bemidlede familier så de ikke mister for meget af deres livsgrundlag. Det vil i mine øjne være en bedre måde og vil ikke koste statskassen mere end det administrative - derudover vil meget af tilskuddet til de mindre bemidlede komme tilbage til skattekassen gennem moms mv.

Når fx. Venstre er ude at forslå flere penge til at dække meromkostningerne ved de højre energipriser - så må en grøncheck til mindre bemidlede da lægge lige til "højre benet".
I mine øjne vil tilskud til varmeværkerne så de kan omstilles til vedvarende energi osv i en fart vil være en bedre måde.
Hørte i P1 at nogle familier ville få meget store stigninger i el og varme afgifter. Men enkelte varmeværker kunne fortælle, at deres varmekunder kunne få penge tilbage, da deres omstilling allerede havde givet gode resultater.

Nikolai Beier, Jens Ole Mortensen, Mette Johansson, John Andersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Dorte Sørensen

"Når fx. Venstre er ude at forslå flere penge til at dække meromkostningerne ved de højre energipriser - så må en grøncheck til mindre bemidlede da lægge lige til "højre benet"."

Nej.
Fordi Venstre vil have ERHVERVSLIVETS meromkostninger dækket. Ikke de mindrebemidledes.

og

"Men enkelte varmeværker kunne fortælle, at deres varmekunder kunne få penge tilbage, da deres omstilling allerede havde givet gode resultater."

Ja.
Jeg bor i et område med billig fjernvarme pga LOKALANSKAFFET FLISFYRING (ingen udenlandsk skovhugst her) og uden udsigt til prisstigning.
Tak for det.

Men det nytter jo ikke noget i nabobobyernes NATURGASFYREDE fjernvarme - og da slet ikke de husstande i omegnen med private gasfyr, vel?

Steen K Petersen, Martin Sørensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Da Mette i nytårstalen pralede med, at nu skulle forurenerne selv betale deres forurening, kunne jeg ikke lade være med at udbryde: Hun er godt nok dygtig til at forføre folk. Enhver kan jo sige sige selv, at hvis man ikke mere må svine, så er der ingen, der vil arbejde mere. Så kan det ikke betale sig at producere mere. Og når vi ikke vil gå ned i forbrug, ja, så forsætter vi som vi plejer - selvfølgelig med nogle kosmetiske ændringer. Man får ikke engang fagbevægelsen til at erklære, at fra nu af tænker vi først på børnenes overlevelse under ikke alt for høje varmegrader. Den slags er helt ude af billedet, hvis det nogen sinde har været inde. Højrefløjen er blind og praler selvhøjtidelig af deres ansvarlighed, som kan ligge på et meget lille sted. Det er bedrag.

Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Hans Larsen, erik pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Inger Pedersen jeg tror ikke vi er så uenige - min kommentar var mere forundring over at Venstre ville hjælpe folk med store el og varmestigninger - min tanke var at det nok var for husejernes skyld og ikke så meget til de mennesker der allerede i dag ikke kan få deres indkomst til at slå til - husk i Venstres øjne er der ikke fattigdom i Danmark - det er bare folk der bruger deres penge forkert.

Men for disse folk vil en grøncheck at også hjælpe. Hvis staten gav tilskud til hurtig omstilling hos varmeværkerne så de ikke var afhængig af de stigende gas - energipriser, det ville da også hjælpe familierne i fremtiden samt være til stor hjælp for at nå "vores" klimamål/forpligtelser.

Susanne Kaspersen, John Andersen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Ja, Dorte Sørensen

En grøn check vil hjælpe den enkelte husejer med naturgas.
Men ikke varmeværker.

Men en hurtig omstilling er altså sådan ca. 10 år frem - etablering af fyringskedler og råstofaftaler er ikke noget, der kan ombygges i løbet af en weekend.
I nogen tilfælde er det noget med vedtægter og leveringsaftaler, der skal ændres, og det gør man ikke sådan bare liige...

Og husejere med individuelle gasfyr kan ej heller sådan bare liige bestemme sig til at få lavet deres gasledninger om til varmt vand fra et endnu ikke-seksisterende fjernvarmeanlæg med flisfyring!

Dette er blot et (mindre) problem i det store sammenhæng af problemer.

F.eks. i Indien, der var det land, der i klimaaftalen i Glasgow 2021, fik fjernet formuleringen "fase ud kul", ønsker befolkningen præcis de samme rettigheder og muligheder for adgang til energi, som man i Danmark anser for en selvfølge. Og mange mennesker i f.eks. Indien har faktisk slet ikke adgang til el.

Derfor er kulforbruget i lande som Indien på vej op. Og iflg. det internationale energiråd, IEA forventes Indiens kulforbrug at stige med mindst 12% i år. Det angives også, at miljø, forurening og klima er ikke et emne, der diskuteres i lande som Indien, der har mange andre store samfundsproblemer, der kan løses med øget energi.

Ingen kan vel påstå, at befolkninger i lande som Indien, ikke har ret til samme tilgang til billig energi, som den vestlige verden, der i øvrigt også fik den fra udnyttelse af kul. Derfor bør mere velhavende lande dels hjælpe fattige lande med omstilling til vedvarende energi (solkraft er stadig det billigste), og dels bør mere velstående lande hurtigere udfase kul og andre forurenende energikilder ud - f.eks. i 2030.

Energiafgifter vil altid belaste de de socialt pressede langt mere end de velhavende, men det kan faktisk kompenseres, hvis den politiske vilje er til stede.

Jeg syntes, at man i Danmark skal sikre, at boligerne får billig energi til bl.a. opvarmning. Og det er ikke noget stort problem, for man kan faktisk starte med at isolere husene, så forbruget er lavt. Og dertil kan man hente gratis varme fra hustagene til isolerede akkumulator-tanke i huset, der forsyner radiatorerne.

Men samtidig må man presse erhvervslivet og især den energikrævende industri til at finde løsninger for deres eget energibehov. Bort set fra jobs kan det ikke siges at være en samfundsopgave. Men som der i Danmark er nu,kan erhvervsvirksomheder jo fratrække deres energiforbrug på skatteregnskabet. Og de største brugere får i øvrigt samtidig økonomisk tilskud til energi.

jens christian jacobsen

Klimaskatter er afgifter på forbrug, der ønskes ned eller omlagt. Lad os tage LTM på ordet og forestille os at CO2-afgifter kunne være starten på en en omlægning af skattesystemet fra skat på arbejde til skat på forbrug. Men det vil de borgelige med garanti heller ikke være med til.
Mette F. skal selvfølgelig indgå afgiftsforlig med forligsgspartierne og så forklare vælgerne hvorfor.

Det væsentligste bidrag til ændring i klimaet kommer reelt fra vindkraft, så grundlæggende er diskussionen omkring CO2-afgifter tæt på overflødig, og isoleret kan et øget afgiftsniveau i Danmark ikke flytte andet end at vores værdiskabende arbejdspladser rykker til udlandet.
Klimaaftrykket fra vindkraft er derimod langt større end de fleste forestiller sig og forårsager frem for alt stigende temperatur. Det store fald i vindens styrke betyder samtidig, at vi ser øget lagdeling i vandsøjlen i havet, da vindes styrke i gennemsnit er aftaget med 59 %. Dermed opstår der et stabilt overfladelag med typisk 2 °C højere temperatur. Overfladelaget bevirker, at de dybereliggende vandmasser ikke kan optage CO2 på samme måde som tidligere, hvilket bidrager til stigende CO2-indhold i atmosfæren. Så CO2-afgiften må i givet fald pålægges strøm fra vindkraft.

Bent Nørgaard

@jens christian jacobsen. Dine ønsker er sket. Klimaafgifterne er fløjet i vejret. Staten skovler penge ind på moms og afgifter. Børnefamilier, der mange gange, lever på et stramt budget, bliver markant ringere stillet. Varmehjælpen til pensionister og andre svagt stillede, rækker som en skrædder i helvedet. Det må da være godt, for dig. Ps, jeg glæder mig over at jeg ikke skrottede min brændeovn fra 08. Jeg sidder her, i en dejlig lun stue med konen, og sender ovnen mange varme tanker. Om strømmen svigter, olieprisen eksplodere og samfundet implodere sidder jeg i flammernes skær og undre mig. Hvad sker der med verden?

Ove Skildal Nielsen

Det ser ud som om venstre har en nøgleposition i de forhandlinger.
De ønsker altså kompensation til erhvervslivet for en co2-afgift.
Udmærket, giv dem den kompensation, men de bevilgede skatte lettelser skal så rulles rulles tilbage i takt med at indtægterne fra co2-afgiften mindskes, således at samfundet indtægter til velfærd er uændrede.

Der er samtidig et sprogbrug i artiklen, som jeg bider mærke i.
Det er udtrykket "slanke velfærdsstaten".
Det er borgerligt sprogbrug, der forsøger at camouflere sociale forringelser med et positivt ordvalg.

Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Bent Nørgaard
Moms er ingen grøn afgift og hvis det, du kalder for 'børnefamilier', sidder hårdt i det, skyldes det ikke grønne afgifter, men skat på løn og pensioner.
Rige forbruger mest, fordi de har flest midler. Ergo vil grønne afgifter med nogle tillempninger komme mindrebemidlede til gode, da de desuden som følge af lønskattens afskaffelse vil have flere midler til disposition.
Ok?

Hans Sommer Lassen

Tak for analysen - så blev jeg osse klogere idag. Og kan skrive endnu en årsag til klima-nøl på listen. Denne gang: handling sovset ind i ideologi (og mon ikke osse det var grunden til kommisions-nedsættelsen: CO2-skatten udgjorde et problem for regeringen?)