Interview
Læsetid: 3 min.

Sygeplejerske på intensivafdeling: Selv om antallet af patienter med corona falder, løber vi stadig hurtigt på afdelingerne

På Rigshospitalets intensivafdeling har man færre coronapatienter, men det er ikke ensbetydende med, at man har mindre travlt. Personalet spænede af sted før corona, og det kommer de også til efter corona. Dette er den fjerde i en række dagbøger fra den 29-årige sygeplejerske Sophie Krarup Henningsen
Jeg tror heller ikke på, at travlheden på afdelingerne vil forsvinde med corona. Vi spænede af sted før corona, og det kommer vi også til efter corona, fortæller Sophie Krarup Henningsen.

Jeg tror heller ikke på, at travlheden på afdelingerne vil forsvinde med corona. Vi spænede af sted før corona, og det kommer vi også til efter corona, fortæller Sophie Krarup Henningsen.

Sigrid Nygaard

Indland
21. januar 2022

Fortalt til Thomas Florin

De første uger af januar har været hektiske, selv om der har været tid til pauser i ny og næ. Jeg har passet patienter smittet med corona den første uge af det nye år. På det tidspunkt havde vi mange coronapatienter på isolationsstuerne, og vi var nervøse for, om vi måtte udvide med sengepladser. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, da vi havde færre patienter sidst på ugen.

Jeg har de sidste to uger været på den neonatale afdeling, som er afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn op til to år. Min tid på afdelingen er en del af min specialeuddannelse i intensiv sygepleje, som jeg er færdig med til foråret.

Det er kun min anden uge på neonatalafdelingen, men jeg har været med til lidt af hvert. Jeg har modtaget syge nyfødte direkte fra kejsersnit, og jeg har været med til at afslutte et liv, da vi måtte stoppe behandlingen. Når det er sådan et lille menneske, er det svært at skulle være med til. Man synes ikke, at det er fair, for deres liv er knap nok begyndt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her