Krisen i DF
Læsetid: 4 min.

Valgforsker: Messerschmidts sejr indleder ’strammerkapløb’

Rent politisk vil Morten Messerschmidts mærkesager om skærpet EU-modstand og kamp mod identitetspolitik næppe flytte mange vælgere, mener valgforsker Rune Stubager. Skal han genrejse DF, må han lægge kant til Nye Borgerlige på udlændingeområdet og i den økonomiske politik
Morten Messerschmidt er nødt til at komme med noget, der i hvert fald neutraliserer Nye Borgerlige, mener Rune Stubager. EU-modstand og kamp mod de politisk korrekte er for lidt, lyder vurderingen.

Morten Messerschmidt er nødt til at komme med noget, der i hvert fald neutraliserer Nye Borgerlige, mener Rune Stubager. EU-modstand og kamp mod de politisk korrekte er for lidt, lyder vurderingen.

Tobias Nicolai

Indland
26. januar 2022

Morten Messerschmidt vil »sætte danskerne først«, og det skal angiveligt forstås sådan, at Dansk Folkeparti under ham skal være værdikonservative, imod EU og økonomisk borgerlige, men med blik for det sociale. Og selv om den nye formand i sidste uge ihærdigt forsøgte at understrege, at han altså også holder meget af Bamses venner, efterlader Messerschmidt unægteligt også Dansk Folkeparti med et andet image med nye kulturelle markører.

Det er et skridt væk fra kolonihavehus, karbonader og Richard Ragnwald, og et skridt tættere Messerschmidts gamle, slipseklædte, europæiske gruppekammerater i Lega Nord og Ressemblement National.

I de seneste målinger står Dansk Folkeparti til lidt over fem procent af stemmerne, og spørgsmålet er, om løsningen på partiets krise kan findes i Messerschmidts løst skitserede, nye politiske projekt. Ser man et øjeblik bort fra alt rabalderet, fra hans egen forestående retssag og partiets interne intriger, og i stedet retter blikket mod den politiske substans, har Messerschmidt så udstukket en vej, som potentielt vil kunne vinde nogle af de tabte vælgere tilbage?

Det er tvivlsomt, mener valgforsker, professor ved Aarhus Universitet og forfatter til Oprør fra udkanten, Rune Stubager.

Mest konkret er den skærpede EU-modstand. Hvis EU-modstanden under Kristian Thulesen-Dahl har virket fodslæbende, vil den tilsyneladende være kategorisk med Messerschmidt som formand.

»Når andre siger, at vi skal bremse EU’s udvikling, skal vi sige: Nej, vi skal ud af det morads,« sagde han til søndagens årsmøde.

Umiddelbart vurderer Rune Stubager ikke, at det vil appellere til voldsomt mange vælgere. Ifølge en måling foretaget for Altinget sidste år ønsker blot 20 procent af danskerne at forlade unionen – et tal, der tilmed er faldet støt siden Brexit. Blandt de 20 procent må også formodes at være en del venstreorienterede, som næppe kan lokkes til at sætte kryds ved DF.

»Det er langtfra givet, at der er så mange vælgere i det,« siger professoren.

»Men vi ved, at partierne godt kan have markante holdninger på et område, hvis de områder ikke er så afgørende for andre end dem, der lige præcis går op i det. Er du primært interesseret i udlændingepolitik, kan du sagtens stemme på DF, selv om du egentlig helst ville blive i EU«

Kampen mod woke

Mindre konkret er Morten Messerschmidts værdikonservative linje. Men de senere år har han forsøgt at placere sig forrest i kampen mod den såkaldte identitetspolitik, og sammen med Henrik Dahl fra Liberal Alliance stillede han sidste år et forslag i Folketinget om at bekæmpe »overdreven aktivisme« i universitetsforskningen.

Da han og den nye næstformand Peter Kofod i november i en kronik i Berlingske annoncerede deres kandidatur, var det med en formaning om at insistere på dansk kultur og dansk identitet, særligt de steder i samfundet, »hvor woke og multi-kulti-sværmerierne hersker«.

Den position er populær blandt danskerne, mener Stubager.

»Jeg tror godt, der kan være stemmer i at stå som modstander af det, mange opfatter som alt for woke eller politisk korrekte synspunkter,« siger Stubager og peger på den såkaldte »buste-aktion« ved Kunstakademiet eller debatten om, hvorvidt hvide mennesker må placere sig i forreste række til antiracistiske demonstrationer som eksempler, hvor mange danskere føler, at det er gået for vidt.

Andre steder i verden, ikke mindst i USA, er den slags spørgsmål blevet helt afgørende i den politiske debat. Sådan er det ikke i Danmark, understreger Stubager.

Desuden har sagen det problem, at der ikke rigtig er nogen at diskutere imod.

»Der mangler en modstander,« siger professoren. Ingen i Folketinget forsvarer de standpunkter, som Messerschmidt og Dahl kritiserer. »Måske Frie Grønne,« tilføjer Stubager, men de har, bemærker han, opbakning fra mindre end én procent af vælgerne.

Økonomisk mulighed

Mulighederne for at genrejse Dansk Folkeparti afhænger i høj grad af, om det vil lykkes at lægge kant til Nye Borgerlige, »som jo er løbet med en god luns af deres vælgere,« siger Stubager. Her er der muligheder i den økonomiske politik.

Nye Borgerlige har en klar liberalistisk linje og fremlagde i 2021 en økonomisk plan med massive skattelettelser og nedskæringer i velfærdsstaten.

»Nye Borgerliges økonomiske politik appellerer til et meget begrænset segment, særligt blandt dem, der også er tilhængere af deres udlændingepolitik, hvilket primært er dem med lave lønninger og lavt uddannelsesniveau,« siger han.

»Der skulle også allerede findes en gruppe på Facebook, hvor Dansk Folkeparti forsøger at ’afsløre’ NB’s politik, særligt den økonomiske politik. Det er der, de kan skabe kant.«

Det er til gengæld et åbent spørgsmål, om valget af Morten Messerschmidt rent faktisk markerer et skridt i retning af en mere social profil for Dansk Folkeparti. Da han sidst på efteråret meldte sig som kandidat, mente han, at partiets økonomiske politik skulle »gentænkes« og erklærede sig »pragmatisk« i spørgsmålet om topskattelettelser – noget, Kristian Thulesen-Dahl har bekæmpet stålsat. Altså lod han til at ville trække partiet i liberal retning, hvilket førte til kritik fra nogle af partiets mest socialt engagerede folketingsmedlemmer som Liselott Blixt. Siden da har Morten Messerschmidt så padlet en hel del baglæns og erklærede ved søndagens årsmøde igen og igen, at DF skal være »blå bloks bløde hjerte«.

– Men det er altså det, der skal til rent politisk: Stram udlændingepolitik og relativt socialt orienteret økonomisk politik?

»Ja, det vil jeg sige. Der er en del vælgere, som måske godt kunne tænke sig en midtsøgende eller måske lidt venstreorienteret økonomisk politik, men hvor udlændingespørgsmålet klart har førsteprioritet. Derfor er de nødt til at komme med noget, der i hvert fald neutraliserer Nye Borgerlige på det punkt. Jeg tror, vi kommer til at se et strammerkapløb mellem de to partier.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

25/jan/2022

I mine øjne og i mit hjerte er
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige
væmmelige, intet mindre :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Gitte Loeyche, Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank, Svend-Erik Runberg, Bjarne Tingkær, Mette Johansson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

"Danskerne først"? Så er linien vist lagt fast, a la America First. Polarisering af samfundet, hr. Messerschmitt, ups, blødt d & t til sidst. Også set i Tyskland engang, føj!

Hvis Messerschmidt og DFU skal genetablere et "Danmark for danskere", kommer vi nok til at genopleve skrårem og støvletramp i gaderne... Helt ærligt kan det blive meget pinligt for både især MM og generelt hele Danmark.

Peter Lund Nielsen

"Hvis Messerschmidt og DFU skal genetablere et "Danmark for danskere", kommer vi nok til at genopleve skrårem og støvletramp i gaderne... Helt ærligt kan det blive meget pinligt for både især MM og generelt hele Danmark."

Der er nok ikke mange, der ville blive overrasket, hvis det skete.

Men for pokker hvor er det træls at vores alles omdømme (Danmarks omdømme) skal bestemmes af disse "typer".

Rune Kjær Rasmussen

Hvorfor findes der mennesker, der vil stemme på et af disse to apartheidagtige partier i det hele taget? Hvis de opstod i netop det gamle Sydafrika, så ville det være dem, der stod bag apartheid med deres konstante opsplittende, syndebuksretoriske, fjendebilledskabende vrøvl. Det er den slags partier, der ødelægger et samfund ved at forsøge at skabe utryghed ved alt muligt og alle mulige, som de ikke synes, ligner dem (nok). Det er som at høre på nogen, der savner kloner af sig selv, fordi de åbenbart er for svage uden. Og at kalde det for "danskhed" er en fornærmelse af alle mennesker.