Højesteret
Læsetid: 3 min.

Whistleblower Bitten Vivi Jensen tabte sag i Højesteret

Højesteret stadfæstede landsrettens dom: Bitten Vivi Jensen skal betale 5.000 kroner i bøde for at have brudt sin tavshedspligt, da hun som kommunalt ansat videregav personfølsomme oplysninger fra førtidspensionssager til Information i 2016
Bitten Vivi Jensen fortryder intet, fortæller hun. »Jeg havde gjort det igen. Jeg mener, det er de forkerte, der er på anklagebænken, og jeg kan se mig selv i øjnene. Jeg tabte godt nok i Højesteret, men jeg har vundet folks hjerter.«

Bitten Vivi Jensen fortryder intet, fortæller hun. »Jeg havde gjort det igen. Jeg mener, det er de forkerte, der er på anklagebænken, og jeg kan se mig selv i øjnene. Jeg tabte godt nok i Højesteret, men jeg har vundet folks hjerter.«

Asger Ladefoged

Indland
14. januar 2022

Det lykkedes ikke Bitten Vivi Jensens advokat, Mads Pramming, at overbevise Højesteret om, at hans klient handlede i »berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse«, da hun i 2016 videregav fortrolige oplysninger fra knap 90 personsager til Information.

Bitten Vivi Jensen blev kendt skyldig i at have brudt sin tavshedspligt og idømt ti dagbøder á 500 kroner. Dermed var Højesteret enig med både byretten og landsretten.

Sagen er før omtalt i Information og handler om Bitten Vivi Jensen, der tidligere var ansat i Frederiksberg Kommunes sundhedsforvaltning, hvor hun sad i rehabiliteringsteamet og var med til at lave indstillinger om førtidspension. Hun var ofte uenig i kommunens afgørelser, hvilket hun flere gange ytrede over for ledelsen. Men da hun ikke syntes, det førte til ændringer, gik hun til pressen for at få afdækket sagsbehandlingen i kommunen.

Sidste fredag blev sagen indledt i Højesteret, og i går faldt dommen.

Berettigede ikke krænkelse

Efter at have afvejet forsvarets og anklagemyndighedens argumenter over for hinanden kom Højesteret frem til, at Bitten Vivi Jensens handling »ikke berettigede til den krænkelse, som hendes videregivelse af særdeles følsomme personoplysninger om 89 borgere til journalisten indebar«. Det fremgår af dommen.

Højesteret lægger på den ene side vægt på de argumenter, som Bitten Vivi Jensens advokat Mads Pramming slog på: at videregivelsen skete til en journalist for at dække spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse i medierne, og at videregivelsen skete i forbindelse med en aktuel debat om borgeres mulighed for at få tilkendt førtidspension.

Bitten Vivi Jensen videregav oplysningerne, fordi hun var af den opfattelse, at Frederiksberg Kommunes sagsbehandling på rehabiliteringsområdet var ulovlig eller kritisabel.

På den anden side står hensynet til den krænkelse, som videregivelsen af oplysningerne indebar for de berørte borgere, og som indgik i specialanklagerens procedure: Det er afgørende for den enkelte borger og borgernes tillid til forvaltningen helt generelt, at fortrolige personoplysninger ikke videregives uberettiget. Bitten Vivi Jensen videregav særdeles følsomme personoplysninger om knap 90 borgere, herunder oplysninger om diagnoser samt psykiske og sociale forhold.

Derudover kunne hun ifølge Højesteret have afdækket kommunens sagsbehandling på en anden og mindre indgribende måde. 

Derfor mente Højesteret ikke, at Bitten Vivi Jensens videregivelse var berettiget.

»Højesteret kommer ikke med eksempler på, hvilke andre måder Bitten kunne have videregivet oplysningerne på. Det gjorde landsretten, der sagde, at hun kunne have udvalgt nogle enkelte grove sager, eller hun kunne have anonymiseret det hele. Man kan jo ikke sige med sikkerhed, at det er det samme, Højesteret tænker, men det ville give meget god mening, hvis det var,« siger advokat Mads Pramming.

Fortryder ikke

Mads Pramming fortæller, at han »selvfølgelig er skuffet over«, at de ikke vandt sagen, men han er ikke »chokeret« over det.

»Vi havde tabt sagen både i byretten og landsretten. Så vi havde jo oddsene imod os, men havde selvfølgelig begge håbet på, at Bitten ville blive frifundet. Men den lave bødestraf siger noget om, at det er en mild sag. Højesteret vurderer, det er uberettiget, det, hun har gjort, men ikke så alvorligt,« siger han.

Dommen viser, at området for, hvornår man som whistleblower kan bryde sin tavshedspligt uden at blive straffet, er meget lille – selv om emnet er af samfundsmæssig interesse, vurderer Mads Pramming.

»Vi vidste godt i forvejen, at det straffrie område er snævert, men Bittens sag er anderledes end tidligere sager, hvor meget følsomme oplysninger er kommet ud i pressen. Men det er jo ikke sket i Bittens tilfælde. Hun har kun brudt sin tavshedspligt over for Ulrik Dahlin fra Information,« siger han.

Bitten Vivi Jensen fortæller selv, at det gik, som hun forventede. Nu vil hun gerne have sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Mads Pramming kan dog endnu ikke sige, om det bliver en realitet, da han først skal vurdere, om det giver mening, og om det kan lade sig gøre at rejse sagen.

Bitten Vivi Jensen fortryder intet, fortæller hun. 

»Jeg havde gjort det igen. Jeg mener, det er de forkerte, der er på anklagebænken, og jeg kan se mig selv i øjnene. Jeg tabte godt nok i Højesteret, men jeg har vundet folks hjerter.« 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

Jeg forstå ikke Bitte Vivi Jensen taber, dommerne fra Højesteret, er selvfølgelig mere inde i sagen og i det juridiske, de er nogle af landets klogeste.

De siger Bitten skulle prøvet at have afdækket kommunens sagsbehandling på en anden og mindre indgribende måde.

Som jeg har læst sagen i gennem disse år, så har Bitten jo netop prøvede at gøre sine nærmeste leder og deres leder opmærksomme på de lovovertrædelser som Frederiksberg kommune udsatte sine borger for. Det lykkes ikke, så hvad skulle hun da have gjordt ellers?

Jeg forstå ikke den dom!

Jette Kjældgaard, Jeanne Löwe Lindberg, Vibeke Olsen, Arne Albatros Olsen, P.G. Olsen, Dorte Sørensen, Bo Jensen, Estermarie Mandelquist, Gert Romme, Bjarne Andersen, Lone Hansen, jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Jesper Lerche, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Helt enig med dig, @ Steen.

Jeg forstår slet ikke dommen, der iøvrigt skøjter fuldstændig uanfægtet hen over den nye whistleblowerlov, der blev vedtaget 17. December, altså tids nok til at komme i betragtning.

Her er et af punkterne:

"Loven indeholder et forbud mod enhver form for repressalier over for whistleblowere, som foretager en indberetning via en intern eller ekstern whistleblowerordning, eksempelvis i form af suspension, afskedigelse, degradering eller undladt forfremmelse, nægtelse af uddannelsesaktiviteter, lødnedgang eller overførsel af opgaver.

Whistlebloweren opnår ligeledes ansvarsfrihed ved tilsidesættelse af tavshedspligt i forbindelse med en indberetning. Det er dog et krav, at whistlebloweren er blevet bekendt med oplysningerne om overtrædelsen i en arbejdsrelateret sammenhæng, og at whistlebloweren er i god tro om indberetningen.

Loven indfører endvidere en omvendt bevisbyrderegel, hvorefter arbejdsgiveren skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, såfremt en whistleblower har lidt en ulempe efter at have foretaget en indberetning."

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/ny-whistleblowerlov-vedtaget

Bitten Vivi Jensens forsvarer, advokat Mads Pramming, fremførte også betydningen af den nye whistleblowerordning:

"Hun gjorde gentagne gange ledelsen opmærksom på problemerne og fik klar besked på at ophøre med sin kritik. Hun ville ikke stoppe der, men ville have, at offentligheden fik kendskab til det, hun oplevede som ulovlig sagsbehandling.

Derfor gik hun til en erfaren, seriøs journalist, der har fået Cavlingprisen, (Ulrik Dahlin, red.) for at få afsløret, at der foregik systematiske ulovligheder i Frederiksberg Kommune.

Bitten Vivi Jensen blev til en whistleblower, hvilket er rigtig positivt for demokratiet, sagde Mads Pramming. Han henviste til den nye whistleblowerlov, der blandt andet skal sikre beskyttelse af whistleblowere."

https://arbejderen.dk/indland/hoejesteret-afsiger-dom-i-bitten-vivi-jens...

Da sagen er principiel, får den nu præcedens over fremtidige sager, hvor ansatte oplever, at der på deres arbejdsplads begås ulovligheder overfor borgere i en udsat position.

Afgørelsen vil alt andet lige lægge en stor, fed dæmper på lysten til at sige fra overfor magtfuldkomne lovovertrædelser, når blot de 'kun' går ud over mennesker, der ikke kan forsvare sig selv, fordi de er totalt i systemets vold.

Bitten Vivi Jensen overvejer nu, om hun vil tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Så bliver det spændende om den vil optage sagen i det hele taget, for det skorter ikke på overskridelser af vores fælles europæiske rettigheder..

Kæmpe tak til Bitten for at tage sagen hele vejen til Højesteret, det turde have krævet nærmest overmenneskelig styrke :)

Marianne Jespersen, Jeanne Löwe Lindberg, Vibeke Olsen, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Martin Rønnow Klarlund, Morten Munkesø, Gert Romme, Bjarne Andersen, Lone Hansen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

OBS Præcision:

Den nye whistleblowerlov blev vedtaget før 17. December, men det var på denne dato, den trådte i kraft.

"Folketinget har den 24. juni 2021 vedtaget Lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven gennemfører for første gang en sammenhængende beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Loven forpligter både private og offentlige arbejdsgivere med mere end 50 ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning. Loven træder i kraft den 17. december 2021. Alle private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte og alle offentlige arbejdsgivere skal derfor have etableret en intern whistleblowerordning inden denne dato. For private arbejdsgivere med mellem 50-249 ansatte gælder kravet først fra den 17. december 2023."

https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/ny-whistleblowerlov-vedtaget

Dorte Sørensen, erik pedersen, Gert Romme, Bjarne Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Yvonne Mogensen

Uanset BVJ’s gode intentioner, er der ingen tvivl om, at særdeles følsomme personoplysninger er videregivet, og at det af borgere kan opleves som en krænkelse at fortrolige oplysninger er videregivet uden at der er indhentet samtykke. Den omstændighed, at 2 af de 89 borgere efterfølgende har tilkendegivet, at de ikke havde noget imod det, ændrer ikke på det faktum, at det er ulovligt. På samme måde er det ulovligt at hjemtage 2 plastikposer indeholdende de 89 borgeres særdeles private oplysninger og opbevare dem i boligen. Det er det BVJ er dømt for! Jeg er tryg ved at det er stadfæstet at en offentlig ansat skal undlade at videregive særdeles personfølsomme oplysninger.
BVJ burde have forsøgt at indhente samtykke fra borgere og som det ser ud, kunne hun have fået dette fra ihvertfald 2 borgere. Det er fint at kæmpe for en sag, men det må og skal være inden for lovens rammer.

David Zennaro, Finn Jakobsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

I modsætning til tidligere debattører kan jeg godt forstå dommen og mener, den er aldeles korrekt:

Det KUNNE lade sig gøre at lade sagsbehandlingen sive i anonymiseret form.

ELLER først at indhente samtykke til at videregive personlige data.

Bøvlet, ja.

Men lovmedholdeligt.

Bitten Vivi Jensen valgte anderledes.
Det svier til hende nu.

Til jer, der mener, hun er uskyldigt dømt:

I mener tilsyneladende, handlingen blev foretaget i en god sags tjeneste.
Hvis handlingen blev foretaget i en ond sags tjeneste - ville I så stadig mene, det var ok?
Det kunne f.eks. være til en terroristorganisation, der havde til hensigt at udradere alle omkostningstunge borgere i Danmark...

Den samme handling: Videregivelse af personlige oplysninger.

Eva Schwanenflügel

@ Yvonne Mogensen

Det er jo pudsigt, at det var kommunen, der politianmeldte Bitten Vivi Jensen, og ikke de berørte borgere.

Ikke én eneste af de halvfems mennesker har ønsket, at Bitten skulle straffes for at tage dem i forsvar, når ingen andre turde; tværtimod har de tiljublet hende som deres heltinde hver dag udenfor både Byret, Landsret, og nu Højesteret.

Kommunen ville iøvrigt heller ikke have gået videre med anmeldelsen, såfremt Information havde valgt at droppe de kritiske artikler.

Lov og ret - for hvem, kunne man spørge?

Jens Ole Mortensen, Vibeke Olsen, P.G. Olsen, Dennis Tomsen, Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Bo Jensen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Gert Romme, Bjarne Andersen, Lone Hansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Inger Pedersen

Oplysningerne om borgerne var anonymiserede hele vejen igennem.
Kun Ulrik Dahlin har set dem, og han går naturligvis ikke videre med dem.

Din sammenligning med videregivelse af oplysninger til en organisation, der havde til formål at "udradere alle omkostningstunge borgere i Danmark" holder ikke.

For i modsætning til dette negative udkomme for de berørte borgere, var udkommet positivt for de borgere, Bitten Vivi Jensen gik i brechen for.

Loven blev præciseret overfor kommunerne af den daværende beskæftigelsesminister, så de blev nødt til at rette mere ind og selv overholde loven.

Marianne Jespersen, Vibeke Olsen, Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Bo Jensen, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Gert Romme, Bjarne Andersen, Lone Hansen, Viggo Okholm og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Handlingen er vel lige lovmedholdelig - eller ikke - uanset, hvem der anmelder?

Steen K Petersen

@Inger Pedersen
Kan forstå på dig, du vægter Frederiksberg kommune ulovligheder højere end de borger der blev udsat for dette.
De borger der fik forringet deres livskvalitet, borger der blev mere syge af den kommunale sagsbehandling, borger der blev nægtet deres ret til en anstændig og lovlig sagsbehandling.
Borger der fik tvangsfjernet børn, på et ulovlig grundlag og så tillader du oven i købet af komme med dit dårlige eksempel, jeg forstår ikke dommen, du forstår ikke sagen og dens konsekvenser på det menneskelige plan.

Vibeke Olsen, erik pedersen, Gert Romme, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"Oplysningerne om borgerne var anonymiserede hele vejen igennem.
Kun Ulrik Dahlin har set dem, og han går naturligvis ikke videre med dem."

Det er ikke Ulrik Dahlin, der er anmeldt.

Lovbruddet sker ved at videregive dem til ham

Eva Schwanenflügel

@ Inger Pedersen

Jeg synes, det er ret væsentligt at tage den bagvedliggende motivation i betragtning.

For kommunens vedkommende var motivet ret åbenlyst at undgå kritik af deres praksis i Information, det kan man slutte ud fra, at de ville have droppet anmeldelsen, hvis artiklerne ikke var blevet udgivet .

De forsøgte ikke at rette op på ulovligheder borgerne blev udsat for, men anklagede budbringeren, dvs Bitten, der iøvrigt gentagne gange internt havde protesteret overfor sin arbejdsgiver, kommunen, uden at de ville høre på hende.

Det var derfor, hun besluttede sig for at blive whistleblower tilsidst, hvor hun havde indset, hun ikke kom nogen vegne inde i systemet.

Pr definition er det en ulovlig handling at videregive personfølsomme oplysninger, det medgiver Bitten Vivi Jensen også selv.

Men som hun sagde efter dommen:
Kommunens ulovligheder var væsentligt mere alvorlige end dem, hun selv gjorde sig skyldig i.
Og det er også derfor, der netop er kommet en ny whistleblowerlov.

Prøv at læse Ulrik Dahlins originale artikel, der startede det hele, og se om den måske ikke ændrer dit synspunkt:

"Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal vokse op i et usolidarisk samfund"
https://www.information.dk/indland/2017/04/oensker-boerneboern-vokse-uso...

Dorte Sørensen, Bo Jensen, Gert Romme, Bjarne Andersen, Lone Hansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

En retsstat er kendetegnet ved, at selvtægt ikke er lovligt. Sværere er det ikke. Der kan være mange gode grunde til selvtægt, men slipper man selvtægten løs, åbner man for Pandoras æske. Derfor.

Inger Pedersen

Steen K Petersen
13. januar, 2022 - 22:46
@Inger Pedersen
Kan forstå på dig, du vægter Frederiksberg kommune ulovligheder højere end de borger der blev udsat for dette.

Du er godt nok dygtig, at du kan forstå, hvad jeg vægter...

Suk!

Jeg vægter, at staten, regioner og kommuner - OG deres ansatte - skal vægte at respektere borgeres ret til ikke at få deres data videregivet.
Til NOGEN.
Herunder også Ulrik Dahlin.

Jeg har absolut sympti for korstoget. Ingen tvivl om det.
Men det KUNNE være foregået i anonymiseret form og uden udlevering af personlige dat, som lov og regel foreskriver.

Hvorfor skete det ikke sådan?

Hvis jeg var en af "de videregivne", ville jeg være blevet rasende!

Til sammenligning (det var før persondataloven):

Venstre-borgmesteren i vores lille kommune gik til den lokale (Venstre-)presse for at promovere sig med et nyt tiltag:
Kommunen havde sat penge af til at støtte unge mødre, der iflg. samme borgmester ikke havde styr på deres børn - hverken mht. daglige rutiner, opdragelse, kost, hygiejne, normer mm. Konkrete eksempler fulgte.
Men det ville ikke blive så dyrt, fordi der var iflg. borgmesteren kun 4 - 5 af den slags mødre i kommunen...

Spørg mig liige, hvor svært, det så var i en lille landkommune at identificere DE mødre og sætte et skilt på dem som uduelige???

Det er sådan noget, det handler om iflg. persondataloven!

Inger Pedersen

Eva Schwanenflügel
13. januar, 2022 - 23:00
@ Inger Pedersen

"Jeg synes, det er ret væsentligt at tage den bagvedliggende motivation i betragtning."

Mente du også det med Støjberg og hendes "barnebrude"?

Yvonne Mogensen

@Eva S
Vi kan nok ikke konkludere, at samtlige 89 borgere synes det er i orden at deres særdeles private oplysninger er uberettiget videregivet ud fra om de har lagt sag an. Det kræver både personlige ressourcer og en stor pengepung at anlægge et civilt søgsmål.
Kommunen har pligt til at forfølge en sag, hvor en ansat/tidligere ansat uberettiget har videregivet personfølsomme oplysninger.
Det er korrekt, at flere retsmøder blev overværet af en gruppe på omkring 20 mennesker fra sociale modstandsbevægelser., hvilket ikke i sig selv kan anses som en tiljubling forestået af de direkte berørte 89 borgere.
Jeg forholder mig udelukkende til den afsagte dom, der stadfæster at det ikke er lovmedholdigt at hjemtage borgernes sagsmapper og videregive disse.
I øvrigt har sagen også haft konsekvenser i kommunen i form af fx fyringer.

David Zennaro, Finn Jakobsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Inger Pedersen

Ja, selvfølgelig mener jeg man skal tage den bagvedliggende motivation i betragtning, når det gælder Støjbergs brud på forvaltningsretten og Menneskerettighederne.

Det var nemlig at gøre livet så uudholdeligt som muligt for "hendes piger", der slet ikke var Ingers ejendom, hun kunne skalte og valte med i sadopopulismens tjeneste.

Søren Dahl, Vibeke Olsen, Lillian Larsen, erik pedersen, Bjarne Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er et komplekst spørgsmål, for spørgsmålet om civilcourage har også altid indbefattet villigheden til at tage imod straf i givet fald.
Den dom, der i den slags sager afgives, vil så afspejle rettens holdning til handlingen i afvejning med gerningens karakter.
Det er klart, at man ikke generelt kan acceptere, at offentligt ansatte bryder deres tavshedspligt, for ikke at tale om offentliggørelsen af fortrolige sagsakter. Der skal med nødvendighed sanktioneres.
På den anden side bliver dommen så ekstremt mild, fordi årsagen til lovbruddet har været af årsager, der er i almenhedens interesse.

Marianne Jespersen, Arne Thomsen, Svend-Erik Runberg, Dennis Tomsen, David Zennaro, Martin Rønnow Klarlund, Viggo Okholm, Yvonne Mogensen, Finn Jakobsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Nødret bryder alle love, hvis den var nødvendig for at afværge truende skade på mennesker eller andre værdier, så nej det var ikke selvtægt, efter min mening, det Bitten gjorde, det var for at afværge de overgreb og lovbrud hun som kommunal medarbejder nærmest dagligt var vidne til.

At så Højesteret lægger vægt på Bitten ikke havde brugt en mindre indgriben måde at fortælle offentligheden om dette og man dømmer hende for ikke at indhentet samtykke hos de borger hvis papirer kom journallisten i hænde, er desværre bare at fjerne fokus fra det væsentlige til en juridisk spidsfindighed.

Når der så bliver argumenteret for borgers ret til at deres personlige oplysninger skal passes på og vi i de sidste mange år oplever datalæk, personnummer der ligger og flyder i skraldespande, patientoplysninger der videregives, rigspolitiet der lækker hundredetusindvis af personnummer, privatefirmaer der heller ikke passe godt nok på kunders data, så klinger det godt nok hult i mine øre, denne dom.

Der var godt nok nogle enkelte medarbejder der blev gået, men de politiker der har tilladt dette i Frederiksberg kommune, ingen er dem er draget til ansvar overfor loven, derfor er det nødvendigt med vi så hurtig som muligt for anført en forvaltningsdomstol.

Vibeke Olsen, Lillian Larsen, erik pedersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ved whistleblowing skal der kunne gøres gældende, at det var i almenvellets interesse.

Dermed taler man ikke per se om selvtægt i egeninteresse, men i interesse for de, der påvirkes af øvrighedens eller arbejdsgivernes eventuelle lovbrud.

Det er det overordnede hensyn til både fællesskabet og individet, der her gør sig gældende, og ikke skumle planer om at udrydde kontanthjælpsmodtagere eller at nedgøre enlige mødre.

Udkommet skal være til gavn for samfundet, idet lovbrud mod sagesløse opdages og forhindres.

Marianne Jespersen, Vibeke Olsen, Lillian Larsen, Bo Jensen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Steen K Petersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg tror på de danske domstole og deres uafhængighed af politikerne og dommernes egen opfattelse. - Også selv om det ind i mellem er svært.

Men domstolene dømmer altså udelukkende i henhold til gældende love, og har i øvrigt heller ikke andre muligheder.

Derfor - hvis en retslig kendelse falder fejlagtigt ud, bør man se på lovgrundlaget. Og der findes faktisk modstridige love, hvor en lov har større juridisk styrke end andre.

I mine øje er denne retslige afgørelse nok afgjort i henhold til det juridiske grundlag. Men jeg er absolut ikke enig i afgørelsen.
- Dels vil den i hvert fald ikke motivere andre til at whistleblowe, hvor der virkelig findes et samfundsmæssigt og menneskeligt behov.
- Og dels kan den syntes at være en aktuel trend, der ganske bekvemt skal beskytte politikere mod aktuelle sager omkring politiske beslutninger.

Derfor håber jeg, at denne sag bliver bragt videre til EU-domstolens afgørelse, hvor Danmark i øvrigt har et noget blakket ry.

Vibeke Olsen, Lillian Larsen, erik pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er svært at forestille sig en måde,
at ændre på et eksisterende system,
hvis ikke det eksisterende system er villig til at ændre sig selv.

Hvad skulle Bitten eller andre i hendes situation have gjort?
På hvilken måde skulle hun formidle systemets omfattende fejl indenfor systemet selv?
Ja, det er ulovligt at gå udenfor systemet og fortælle om systemets fejl.
Det ligger jo i hele whistleblower-konceptet og hvorfor der er brug for whistleblowers, SELVOM det er ulovligt.
Hvis man ikke kan ændre systemet indefra, må man gøre det udefra.
Så kan man sige at Bitten skulle have indhentet tilsagn fra samtlige borgere, som fik viderebragt deres sager til Dahlin.
Men.. hvilken skade ville det have forvoldt på de pågældende borgere, som i forvejen var sårbare, at skulle tage stilling til et så stort spørgsmål med alle de implikationer som nu bliver drøftet her i kommentarfelterne?

Det er et vaskeægte dilemma.
Jeg mener at dommen er så tæt på at være retfærdig, som det nu er muligt.
5000 kr i bøde for beviseligt og indrømme en ulovlighed, det må være ok.
At KOMMUNERNE derimod ikke ændrer adfærd og ingen i systemet dømmes - det er i min verden en stor uretfærdighed!

Marianne Jespersen, Vibeke Olsen, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, David Zennaro og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er også lidt "sjovt" når det offentlige kommer til at lægge personoplysninger ud så sker der så vidt jeg er orienteret ingen retssag og straf.
Er det ikke mere ubehageligt for et antal borgere få lagt deres data ud til fribenyttelse af kriminelle osv - end når en socialrådgiver forsøger at råbe samfundet op over misligholdelse af borgeres rettigheder.

Vibeke Olsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kære Dorte Sørensen, her kommer vi til et meget kildent punkt, der viser, hvor svært det er at gøre op med nulfejlskulturen.

Christian de Thurah

Der synes - for nu at sige det meget forsigtigt - hos nogle at være en vis sammenhæng mellem respekt for domstolsafgørelser og politisk observans.

Lise Lotte Rahbek

Christian d. T
øhe, hvorledes.. ? Kender du kommentatorernes politiske observans?
Jeg kender dårligt min egen, så din indsigt forbløffer mig.

Steen K Petersen, Vibeke Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Christian de Thurah,

Interessant udtalelse.

Jeg tror faktisk på danske domstoles afgørelser. Men uden at være konspirator har jeg ikke altid tiltro til den lovgivning, som er given afgørelse bygger på, er udarbejdet i "god tro"..

- Og hvilke politisk observans mener du hermed, at jeg har?

Arne Albatros Olsen

Bitten får et lille rap over fingrene med den bøde, men de virkelige forbrydere i Frb's kommune går helt fri.

Systemet lukker sig om sig selv.

Konspirationen er fuldent !

Steen K Petersen, Søren Dahl, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der bliver skrevet en del om, at dommerne blot fulgte loven.
Men det undlod de jo netop, idet de ikke tog højde for den nye whistleblowerlov, der trådte i kraft den 17. December.
Den lov skrev jeg om i mit første indlæg klokken 21:21, og bragte et link, der beskriver loven i sin helhed.

I linket fra Arbejderen, (bragt på samme tidspunkt) kan man læse om sagens gang.

Anklageren gjorde blandt andet gældende:

"I visse tilfælde er det berettiget at videregive oplysninger, hvis det afslører ulovligheder eller andre alvorlige forhold som magtmisbrug. Men mangelfuld sagsbehandling og svigt af borgere, er ikke det samme som ulovligheder og magtmisbrug, tilføjede hun."

Man kan måbende spørge, hvad er SÅ ulovligheder..? Og hvorfor er det ikke magtmisbrug?

"Forsvareren beskrev derefter situationen på landsplan i 2015 og 2016, hvor Bitten Vivi Jensen var ansat i Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam. Det var nogle år efter, at den nye førtidspensionsreform var trådt i kraft den 1. januar 2013. Antallet af nytilkendte førtidspensioner var gået drastisk ned, og der begyndte at tegne sig et billede af meget syge borgere, der blev sendt ud i årelange ressourceforløb på trods af lægelige anbefalinger og uden udsigt til at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet.

– Det var det mønster med systematisk fejlbehandling, som Bitten Vivi Jensen ville være med til at skabe opmærksomhed omkring. Hendes afsløringer bidrog til den begyndende debat om fejlagtige administration af lovgivningen ude i kommunerne, sagde Mads Pramming.

Debatten førte til, at beskæftigelsesministeren i 2018 præciserede lovgivningen med en understregning af, at ressourceforløb skal være relevante i forhold til at forbedre borgernes arbejdsevne".

https://arbejderen.dk/indland/hoejesteret-afsiger-dom-i-bitten-vivi-jens...

Mange kommuner ser stort på tavshedspligten, når det gælder dem selv.

"Perioden løber fra uge 17 i oktober sidste år og frem til oktober samme år. Her kan man blandt andet læse, at kommunerne i perioden har indberettet 22 tilfælde af hacking og 41 tilfælde af tab eller tyveri af enheder. I samme periode har man i regionerne oplevet 15 tilfælde af såkaldt ‘usikker transmission’.

Alt i alt beløber det sig til 4315 tilfælde, som man fra kommuner og regioner har valgt at indberette til Datatilsynet i den pågældende periode."

https://www.version2.dk/artikel/hverken-digitaliseringsstyrelsen-eller-c...

Det er på kun ét enkelt år, at sikkerheden er totalt i bund.
Og hvad med de tilfælde, der slet ikke rapporteres, endsige opdages?
Det er lidt for flot at tale om 'nulfejlskultur'.

Der er også eksempler på, at kommuner rask væk udspørger familiemedlemmer eller naboer om sociale sager, selvom det også er et eklatant brud på tavshedspligten.

Bitten Vivi Jensen har hele tiden anket, ikke fordi hun var oprørt over sin bødestraf, men fordi dommene var principielle i forhold til whistleblowing og menneskeret overfor system.

Derfor er dommen i Højesteret mildt sagt ærgerlig, fordi den danner præcedens.

Fra nu af skal en kommunal/regional medarbejder hyre en advokat på forhånd, hvis vedkommende påtænker at afsløre ulovlig sagsbehandling og magtmisbrug.

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

I stedet for at protestere mod retssystemet, der vel her har givet den mindst mulige straf, synes jeg, det var værd at tænke på, hvordan journalister og whistleblowere fremover finder ud af det, sådan at afsløringer fortsat kan foregå i et godt samarbejde mellem whistlebloweren og journalisten.
Jeg forestiller mig, at journalisterne holder sig bedst muligt orienterede om det juridiske, sådan at sagsanlæg undgås og sådan at whistlebloweren kan føle sig tryg i samarbejdet med journalisten.
Hvad siger I jounalister til dét?

Hurra for at der findes folk som Bitten Vivi Jensen, der tør sætte stilling og karriere på spil for at gøre opmærksom på fejl og dårlig sagsbehandling i kommunernes socialforvaltninger.
Højesteret har med dommen i går slået fast, at hensynet til at få belyst Frederiksbergs Kommunes sagsbehandling på rehabiliteringsområdet, ikke berettigede den krænkelse som borgerne blev udsat for, ved at hun viste deres sager til Information. Og det selvom specialanklageren i sin procedure medgav, at oplysningerne om sagsbehandlingen var af samfundsmæssig interesse. Men når hensynet til tavshedspligt skal afvejes mod fejl i sagsbehandlingen, vurderer højesteret altså, at tavshedspligten har forrang, også selvom de krænkede borgere ikke følte sig krænket. Man kunne måske nok i den konkrete sag have ønsket sig en anden vægtning. Offentligt ansattes tavshedspligt ER vigtig.
Bitten blev således dømt for en lille fodfejl, som ikke skadede nogen, men som retten har afgjort var principielt forkert. Og princippet vejede i denne sag tungere end det ædle formål. Man kan undre sig over, som Arne Albatros Olsen skriver ovenfor, at de virkelige skyldige i Frederiksberg kommune indtil videre er gået fri, og Frederiksberg kommune var mere optaget af at lukke munden på Bitten, i stedet for at rette op på den skæve forvaltning.

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er som jurist glad for dommen - af tre årsager:

A) Det blev slået fast, at man ikke bare kan bryde sin tavshedspligt vedrørende stærkt personlige oplysninger, fordi man mener, at det er den bedste vej til at gøre opmærksom på et problem, andre skal kende til. Rart at vide, at selvtægt ikke er en anerkendt handlingsnorm.

B) Der blev givet et (meget) lille rap over nallerne for overtrædelsen - straffen kunne næsten ikke have været mindre, og det signalerer fint, at overtrædelsen anses for banal.

C) Dommen angiver en vej fremad i andre situationer. Det, der blev afgørende, var at Bitten ikke havde anonymiseret sagsmaterialet, før det blev videregivet - var dette sket, ville der sandsynligvis ikke have været en strafbar overtrædelse.

Så uanset hvor sympatisk Bittens hensigt end måtte være, er det godt at hun blev dømt. Og samtidig kan vi så glæde os over, at andre whistleblowere en anden gang ved, at straffen de risikerer er lille, og at de minimerer den endnu mere ved lige at huske anonymisering først, før materialet sendes til journalister mv.

Bitten Jensen

Kære alle

Tusind tak for jeres kommentarer.
Jeg kunne IKKE på nogen måde have handlet anderledes end jeg gjorde.
Jeg anbefaler jer at læse dagens artikel i Berlingske ved journalist Mikkel Fyhn.

Retten foreslår anonymisering, færre sager, at jeg skulle have bedt om borgeres samtykke m.m. Dette var ikke muligt.
Frederiksberg kommune truede Informations journalist med at melde mig til politiet, hvis han publicerede artiklen. De var og er ikke interesseret i borgers ve og vel men kassetænker og forsøger at tilsløre deres lovstridige sagsmishandling. Kommunen skrev en løgnagtig beskrivelse af mig på flere sider. Da Ulrik Dahlin bad om dokumentation, kunne de ikke komme med noget som helst negativt om min person. Dahlin spurgte mig om han skulle trykke artiklen, jeg sagde ja. Jeg er villig til at gå i fængsel for min samvittighed, og vil ikke være passivt vidne til overgreb på udstødte borgere, der betragtes som undermennesker.

Ugen forinden var det lykkedes Frederiksberg kommune at stoppe en anden artikel om mig. Jeg tænkte, nu er det nok om det så koster fængsel.
Jer der er enig i Højesterets dom, har som Højesteret ikke forstået, hvad det vil sige at være whistleblower og jurister forstår ikke, hvordan journalister arbejder. Det beskriver Berlingske så fint.

Ytringsfriheden, demokratiet og menneskerettigheder er nærmeset ikke eksisterende når retssikkerheden ikke gælder alle - hverken menneskeligt eller økonomisk. Derimod er det fortsat tilladt myndighederne at begå overgreb på forsvarsløse borgere og implicit deres børn.

Den nye whistleblowerordning og retssikkerhed for alle hører fortiden til. Samfundskontrakten er brudt og de mest sårbare behandles som undermennesker. Læs Stefan Zweigs "Verden af i går", hvis I vil forstå, hvad der er på spil.
God weekend til alle.

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kære Bitten

Tak for din præcisering, og frem for alt, tak for at kæmpe for de, der ellers mangler en forsvarer.

Retssikkerheden er ikkeeksisterende for dem, der ikke ejer noget, hverken ejendom, selvbestemmelse eller sundhed.
Og det har Højesteret lige understreget med sin dom.

Man må ikke forsvare de forsvarsløse, åbenbart.

God weekend til dig :)

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar