DF-exit
Læsetid: 5 min.

Efter 15 år i Folketinget brød Liselott Blixt med DF dagen før sin 57-års fødselsdag

Det vil fortsat være de psykisk syge, de hjemløse og uligheden i sundhedssystemet, der vil præge Liselott Blixts arbejde på Christiansborg, selv om hun nu har forladt Dansk Folkeparti. Hun frygter, at partiet fremover vil bestå af unge akademikere, der vil have magt, frem for ildsjæle med en »hjertesag«
Liselott Blixt er en af de fem DF-medlemmer, som tirsdag meldte sig ud af folketingsgruppen. Hun mangler tillid til Morten Messerschmidt og til hans linje på sundheds- og psykiatriområdet: »Der har de, der støtter Morten, ikke været dem, der synes, at vi skulle sætte alt for mange penge af til området.«

Liselott Blixt er en af de fem DF-medlemmer, som tirsdag meldte sig ud af folketingsgruppen. Hun mangler tillid til Morten Messerschmidt og til hans linje på sundheds- og psykiatriområdet: »Der har de, der støtter Morten, ikke været dem, der synes, at vi skulle sætte alt for mange penge af til området.«

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
23. februar 2022

De seneste dage har der været trængsel ved udgangen i Dansk Folkeparti (DF). Flere af folketingsgruppens veteraner – heriblandt Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby, Liselott Blixt og Karina Adsbøl – har sammen med Lise Bech valgt at forlade partiet. Og allerede tirsdag blev de fem folketingsmedlemmer registreret som ’uden for folketingsgrupperne’ på Folketingets hjemmeside.

I forbindelse med et gruppemøde tirsdag kommenterede den tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, udmeldingerne. »Det er nogle folk, som det er virkelig smerteligt for partiet, at vi ikke kan rumme. Når vi ikke kan det, så er der noget, der er rygende galt.«

Liselott Blixt, der i en årrække har været en markant sundhedsordfører, har det seneste døgn brugt meget tid på at forklare, hvad der efter hendes opfattelse er rygende galt. Kort fortalt har hun mistet tilliden til den nyvalgte formand, og hun er også led og ked af magtspil og lækager fra interne møder.

Morten Messerschmidt har ifølge hende i sin første tid som formand svigtet sit løfte om at samle partiet, og han har givet alt for meget magt til sine nærmeste støtter.

»Jeg mangler tillid til, at Morten gerne vil samle. Jeg synes ikke, at han har været ærlig. Han har snydt mig med, hvem der kom i hovedbestyrelsen, og hvem der ville få magt i partiet,« sagde Liselott Blixt mandag efter sin udmeldelse.

Tirsdag eftermiddag, hvor hun er på vej hjem til Greve for at fejre sin 57-års fødselsdag, mangler hun endnu at tale med en god håndfuld journalister.

»Først nu kan vi tale om nogle af de ting, vi har oplevet. Derfor lukker vi op. Men snart gider jeg ikke at snakke mere om det. Så må jeg videre,« siger hun.

Der er i høj grad tale om personlige modsætninger mellem stærke karakterer, hvor det kan være svært at tøjle temperamentet. Liselott Blixt har eksempelvis overværet, hvordan der er blevet råbt ad partiansatte, der opsagde deres stilling.

Ifølge nogle af de udmeldte er der også blevet råbt ad folkevalgte – en kritik, som blandt andet har været rettet mod Pia Kjærsgaard. Blandt andet har Lise Bech udtalt til Berlingske, at Pia Kjærsgaard »råber af os på møderne, og jeg har også oplevet, at hun har stået og galet efter mig, da jeg kom gående på gangen, og kaldt mig uforskammet.«

Om sin forgænger på formandsposten havde Kristian Thulesen Dahl tirsdag ifølge eb.dk den korte kommentar, at »alle på Christiansborg kan genkende billedet af Pia som en, hvor frustrationerne gør, at det hele flyder over. Det er der nogle af os, der har prøvet og kan stå op imod, og så er der andre, der har sværere ved det«.

Liselott Blixt ønsker ikke at uddybe sin opfattelse af Pia Kjærgaards rolle.

Usikker om prioriteringen af mærkesager

Ser man et øjeblik bort fra de personlige modsætninger, har der for Liselott Blixts vedkommende også været en voksende politisk bekymring for, om DF under Morten Messerschmidt fremover vil være lige så optaget af forholdene for de psykisk syge, de hjemløse og uligheden i sundhedssystemet, som hun selv har været. Det har, siden hun blev valgt til Folketinget i 2007, været hendes og dermed også nogle af DF’s mærkesager.

»Morten og hans støtter har ikke været højtråbende om psykiatri. Jeg kan godt se, hvem der støtter min kurs. Der har de, der støtter Morten, ikke været dem, der synes, at vi skulle sætte alt for mange penge af til området,« siger hun og tilføjer: »Hvis jeg kan sige det på den måde.«

Hun forudser, at DF i fremtiden mere og mere kommer til at »ligne et forstørret DFU«, altså Dansk Folkepartis Ungdom.

– Og hvad vil det så sige?

»Mit indtryk af DFU er, at mange af dem er unge, akademisk uddannede politikere, som ikke kommer, fordi de har en hjertesag eller er en ildsjæl, men snarere fordi de vil tættere på magtens centrum. Jeg kom i DF, fordi jeg var en ildsjæl, der brændte for de svage og sårbare.«

– Er det ikke at give op på halvvejen bare at forlade partiet?

»Nej, det er jo netop ikke på halvvejen. Vi har kæmpet i snart tre år, så energien er væk, og slaget er tabt.«

I en samtale med Morten Messerschmidt omkring juletid meldte Liselott Blixt ifølge sin forklaring klart ud, at hun ikke støttede hans politiske projekt. Hun kunne heller ikke støtte, at partiet – hvis Morten Messerschmidt skulle blive nødt til at forlade posten som partiformand som følge af den kommende retssag om svindel med EU-midler – skulle have Peter Kofod som ny formand.

Hun siger også, at Morten Messerschmidt trods hendes erklærede uenighed med hans politiske projekt har tilkendegivet, at i forhold til hendes mærkesager ville han som nyvalgt formand fastholde den hidtidige kurs. Men det er hun ikke sikker på.

»Jeg er bange for, om det nu også er rigtigt,« siger hun med henvisning til, at hun allerede føler at have oplevet et løftebrud fra Morten Messerschmidts side.

Kaffe med Magnus Heunicke

Mandag kom det også frem, at Martin Henriksen, der for nylig brød med DF, har søgt Indenrigsministeriet om anerkendelse af et nyt partinavn. Men det er ikke et projekt, der kan tiltrække Liselott Blixt.

»Jeg ved ikke noget om det, jeg har kun læst om det. Men jeg ser mig ikke i noget parti. Jeg er blevet løsgænger, og det vil jeg arbejde i forhold til. Min indsats bliver at råbe op om psykiatrien, de hjemløse, de psykisk syge og den sociale ulighed i sundhedssystemet.«

– Bliver det ikke sværere for dig som løsgænger at yde en parlamentarisk indsats for svage borgere?

»Nej, det tror jeg ikke. Tværtimod kan det være, at jeg bliver friere i mine udtalelser og min kamp.«

– Men du kommer længere væk fra at have indflydelse på, hvad pengene inden for sundhedsområdet skal bruges til?

»Jeg er inviteret til samtale med sundhedsministeren, der vil vide, hvordan vi kan samarbejde. Vi har nogle afgørende mandater, og dem skal vi bruge. Sådan er det jo også.«

Positionen som løsgænger bliver den sidste parlamentariske indsats for Liselott Blixt. Hun har valgt ikke at genopstille.

»Jeg skal ud af Folketinget. Men min stemme dør ikke bare hen, fordi jeg ikke længere vil være til stede på Christiansborg. Jeg vil blive ved med at råbe op.«

Information har forgæves søgt at få en kommentar fra Pia Kjærsgaard, der tirsdag fejrede sin 75-års fødselsdag.

Information har også forsøgt at få en kommentar fra Morten Messerschmidt. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Kan I journalister ikke snart fatte at vi er rigtig mange, der er trætte af at læse om enhver mikrobevægelse hos provinsfascisterne DF? Der er jo ingen nyheder fra den front. Prøv for eksempel at skrive om mikrobevægelser inden for et par af de andre prartier. Så har jeres Christiansborg-afdeling noget nyt at tage sig til.

t. helleskov, Morten Bo Johansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Det er jo egentlig ikke usympatisk eller uforståligt på nogen måde, det som Blixt giver udtryk for her.

Ja, jeg vil endda gå så langt som at sige, at det er en nødvendig kritik - som for såvidt også kan udbredes til at gælde for andre partier.

Problemet for hende som DF´er er selvfølgelig, at hendes parti som regel stemmer sammen med den borgerlige del af folketingssalen - og det er jo ikke der man typisk tænker på de dårligt stillede i samfundet.

For de dårligt stillede er der så bare det triste at konstatere, at ingen partier efterhånden er interesserede i de dårligst stillede.

Venstrefløjen består i dag af unge socialt medie - inficerede mennesker som tror at verdens ordrejningspunkt er de emner som er store på de sociale medier: dvs kønsidentitet osv.