Velfærd
Læsetid: 5 min.

Antallet af offentligt ansatte per borger er historisk lavt. Velfærdsstaten er presset, mener ekspert

Når der igennem de seneste år har været flere borgere, som skal deles om pædagogerne og hjemmehjælperne, skyldes det en kombination af lav vækst i det offentlige forbrug og flere brugere, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er billedet på en velfærdsstat, der har været på skrump over de seneste ti år, vurderer ekspert
Indland
14. februar 2022
Kombinationen af flere års lav offentlig vækst og flere brugere betyder, at der er færre sosu-assistenter pr. bruger.

Kombinationen af flere års lav offentlig vækst og flere brugere betyder, at der er færre sosu-assistenter pr. bruger.

Emilie Lærke Henriksen

De seneste ti år har flere børn i daginstitutioner og plejehjemsborgere skulle deles om færre pædagoger og SOSU-assistenter. For antallet af offentligt ansatte pr. borger er det laveste siden slutningen af 1980’erne, konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) foretaget for Dansk Socialrådgiverforening.

Fra 2010 til 2019 er der sket et fald i antallet af offentligt ansatte på 6,7 procent. Det svarer til, at antallet af offentligt ansatte pr. 1.000 indbyggere er faldet fra 145 til 135. Den offentlige service har i de ti år oplevet et voksende pres, hvilket delvist skyldes en ændret demografi. Der er kommet flere brugere – ældre, børn og borgere, som har særligt behov for serviceydelser.

Det er bekymrende tal, da færre ansatte pr. borger risikerer at gå ud over kvaliteten af den offentlige service, mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE):

»Nogle vil sikkert pege på, at vi bare kan øge produktiviteten i den offentlige sektor, hvilket jeg også mener, vi skal stræbe efter. Men jeg mener, det er naivt at tro, at vi kan øge produktiviteten tilstrækkeligt, så de færre hænder pr. borger ikke kan mærkes på kvaliteten. Der er grænser for, hvor mange børn en pædagog kan holde øje med i daginstitutionen.«

Men selv om analysen påpeger, at der har været færre hænder pr. borger siden 2010, er det offentlige forbrug alligevel steget med knap 0,2 procent om året i den tiårige periode, hvilket svarer til 7,5 milliarder kroner.

At der trods et større offentligt forbrug er færre offentligt ansatte pr. borger, skyldes, at der også er en stigning i antallet af borgere. For en årlig stigning på 0,2 procent i det offentlige forbrug betyder reelt set minusvækst pr. borger, når der samtidig kommer flere kernebrugere, forklarer velfærdsforsker Kristian Kongshøj, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, som er blevet forelagt analysen:

»For det første vokser Danmarks befolkning stadig, og det glemmer man nogle gange. Når man ser på det offentlige forbrug, skal man også kigge på forbruget pr. borger,« siger han.

Ifølge analysen skulle det offentlige forbrug i de år være vokset med 0,5 procent om året – 25 milliarder kroner i alt i de ti år, hvis man skulle have holdt den offentlige serviceudgift pr. bruger uændret.

»Fra 2010 til 2019 har man generelt fulgt en stram finanspolitik, befolkningstallet er steget og ydermere har flere stigende behov. Det gælder blandt andet i psykiatrien og nogle af de specialiserede tilbud til handicappede og borgere med behov for hjælp. Så de ansattes oplevelser af besparelserne er reelle nok,« siger han.

På baggrund af de samlede besparelser siden 2010 og et historisk stramt offentligt forbrug er analysens konklusioner ikke overraskende, lyder det fra Kristian Kongshøj:

»Det siger noget om, at velfærdsstaten er presset. Den fylder en mindre andel af samfundskagen. Så det er virkelighedsnært, når flere borgere har et indtryk af, at velfærdsstaten er på skrump.«

Stramme økonomiske rammer

Væksten i det offentlige forbrug har været lav siden 2010, hvor den daværende VK-regering fremlagde en genopretningspakke med henblik på at genoprette de offentlige finanser frem mod 2013. Det var den daværende regerings plan at holde offentlige driftsudgifter i ro de næste tre år for i stedet at kunne sikre vækst efter finanskrisen.

Som en del af genopretningspakken blev der lagt økonomiske sanktioner på landets kommuner, hvis de overskred budgettet, hvilket var med til at lægge en dæmper på det offentlige forbrug.

»Siden 2010 har man lagt nogle stramme rammer for velfærdsøkonomien,« siger Kristian Kongshøj.

I S og SF’s finanspolitiske plan ’Fair Løsning’ fra 2010 lagde de to partier op til, at væksten i det offentlige forbrug skulle stige med 1,4 procent i 2012. Men under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts regering blev der i 2012 brugt 1,6 milliarder mindre på det offentlige forbrug end under den forrige VK-regering.

Kristian Kongshøj forklarer derfor, at det er skiftende regeringers nedskæringer i det offentlige forbrug, som gør, at antallet af offentligt ansatte pr. borger er historisk lavt og ifølge analysens fremskrivninger vil holdes nogenlunde konstant frem mod 2025.

– Står vi over for et større samfundsproblem?

»Manglen på arbejdskraft. Det er ret tydeligt, at politikerne godt kunne vælge at give endnu bredere rammer. De økonomiske vismænd siger samtidig, at vi har holdbare offentlige finanser og overholdbarhed på længere sigt, så det er hænderne, der er det største problem.«

Den nye velfærdslov

Efter mange udskydelser kunne regeringen i begyndelsen af november sidste år fremlægge et forslag til en ny velfærdslov. Hovedpointen med loven er, de offentlige udgifter skal følge den demografiske udvikling, så det nuværende velfærdsniveau fastholdes. Frem mod 2025 vil der være 69.000 flere ældre over 70 år og 32.000 flere børn under seks år.

Kristian Kongshøj mener, at forslaget, om at udgifterne skal følge det demografiske træk, er et opbrud med tendensen til nedskæringer fra 2010 til 2019. Men der er stadig tale om et beskedent offentligt forbrug.

»Man kan diskutere frem og tilbage, om at man kunne forestille sig situationer, hvor regeringen ville spare mere markant. Hvis politikere kun fulgte velfærdsloven og ikke mere, ville det stadig være ekstremt stramt,« siger velfærdsforskeren.

Flere økonomer har også påpeget, at det offentlige forbrug bør stige med 1,1 procent årligt. Det er kriteriet for at kunne sikre et såkaldt ’neutralt forløb’, hvor de offentlige tilbud kan følge med velstands- og befolkningsudviklingen, så der dermed undgås nedskæringer i den offentlige service.

Der er velfærdsloven en klar forbedring fra tidligere nedskæringer og et skridt i den rigtige retning, mener AE’s cheføkonom, Erik Bjørsted. Men det er ikke nødvendigvis nok til at råde bod på efterslæbet:

»Nu lyder det demografiske træk flot, men i virkeligheden gør det bare, at man kan bevare skindet på næsen. Det burde faktisk vokse med mere,« siger Erik Bjørsted, som dog anerkender, at det økonomiske råderum lige nu ikke rækker til en vækst på 1,1 procent om året.

Der er ikke én løsning, som kan lappe hullerne i velfærden, mener Kristian Kongshøj, men der er nogle områder, hvor man kan tage fat:

»Forudsætningen for at løse problemet er, at man som minimum lader udgifter følge den demografiske udvikling, hvilket man ikke gjorde i en tiårig periode. Det andet er det svære spørgsmål: Hvordan sikrer man arbejdskraft og antallet af hænder? Den tredje ting bør handle om de offentligt ansatte, vi allerede har, hvordan styrer vi deres arbejdstid, og hvordan styrer vi deres udgifter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At øge presset på de offentlige ansatte yderligere, vil kun give anledning til fejl. Det må aldrig være forbudt for en offentlighed at have tid til at tænke sig om.

Colin Bradley, Marianne Jespersen, Søren Dahl, Freddie Vindberg, Birgitte Nielsen, Peter Wulff, John Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

På mit ressuceforløb sagde en af de kvindelige chefer til en 25-årig kraftig kvinde som kl. 10 var igang med at spise nogle mozartkugler. "Forhelvede tag dig dog sammen, imorgen spiser du først sukker når kl. er 11, onsdag efter kl 12, torsdag efter 13".
Vupti så er den psykologiske og fysiske trang ude af verden!
Chefen virker som en der enten er maniks har DAMP eller en anden bipolar lidelse. Hun tager ikke sit ansvar alvorligt. Jeg må spørge til hendes uddannelse.

Jeg fandt ud af i onsdags at jeg blev krænket fra jeg var 4 år til jeg blev 13. Og her har jeg gået i lykkelig uvidenhed i 40 år. Jeg har dog altid vist at jeg kom fra en pervers fortid.

Søren Dahl, Peter Wulff, John Andersen, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, erik pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anders Hüttel

Det lyder som en slem diktator, I har på dit ressourceforløb.
Spørg endelig til hendes uddannelse, så kan det være, du bliver sat til at skure toiletter med en tandbørste..
Men så kan du klage over hende, det er endnu ikke blevet ulovligt.

Det lyder alvorligt med de krænkelser, eller var det endnu en sarkastisk kommentar til forløbet?

Jeg ville ønske, det var muligt at sætte en stopper for den slags nedværdigende behandling af borgere i det offentliges vold.

Søren Dahl, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Birgitte Nielsen

Artiklen taler om at produktiviteten blandt personalet kan oeges og at "der er grænser for, hvor mange børn en pædagog kan holde øje med i daginstitutionen."
"Holde øje er forhåbentligt et minimumskrav til pædagogerne. Hvad med at aktivere og engagere børnene, er det slet ikke paa tale, naar kvoten paedagog per barn vurderes? Det er maaske røget ud med badevandet i mit gamle fædreland, efter det er blevet moderne at skære ned paa velfærdsstaten?

Marianne Jespersen, Søren Dahl, Estermarie Mandelquist, Inger Pedersen, Freddie Vindberg, John Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Hanneh Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Birgitte Nielsen

Jeg lagde også mærke til den noget nedladende betragtning om, at det på nogen måde kunne handle om pædagogik, noget Danmark egentlig er berømt for, og betragtningen om at "holde øje med børnene".

Det er lige dér, den glider over i at børn er pakker under opsyn, mens forældrene giver tandhjulet et sving.

Dybt godnat.

Søren Dahl, jens christian jacobsen, Inger Pedersen, Freddie Vindberg, Birgitte Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Vi mangler sundhedspersonale og pædagoger. Den forrige regering (og forrige igen) forsømte helt bevidst at uddanne tilstrækkeligt personale. Alle havde kun fokus på at spare penge til skattelettelser til eliten. OG sætte penge af til kontrol. Kontrol af ledige og syge, men også kontrol, om nu pædagoger, sosu'er og sygeplejersker lavede nok. Et kontrolhysteri uden grænser. Ordet pyt eksisterede ikke, og man brugte gerne milliarder på at kontrollere om der nu blev brugt 1 minut for meget hos den ældre.

Man udviklede klippekort, så det frie valg virkelig gav mening. Vil du have et bad eller frisk luft og en gåtur? Det kan man da kalde liberalt.

Sosu'er blev erstattet af dyre djøffere, og politikere ansatte dyre kommunikationsfolk, der kunne pakke disse absurditeter ind, så befolkningen ikke opdagede, hvad der foregik, så politikerne ikke risikerede at blive væltet.

Og det lykkedes. Vi stemmer på de samme politikere som for 10 og 20 år side. Vi stemmer fortsat på den samme politik.

Colin Bradley, Marianne Jespersen, Ole Olesen, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Freddie Vindberg, Birgitte Nielsen, Ebbe Overbye, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Finn Jakobsen, Kurt Nielsen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er ingen tvivl om, at Anders Fogh Rasmussens Minimalstat har indfundet sig.

Nu venter Lars Løkke Rasmussen ude i kulissen på at genindføre sine koncepter.

Bare under helt andre navne som 'borgerværn' eller lignende, hvor unge mennesker skal overtage velfærdsopgaverne uden løn, og skattelettelserne skal fortsætte.

John Scheibelein, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Franz Nitschke, Per Klüver, Hanneh Christensen, Birgitte Nielsen, Peter Wulff, Kim Houmøller, Finn Jakobsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Der er nok ikke mange der glemmer, at Thorning regeringen lavede mange besparelser i hende periode, men hvem førte egentlig kniven? Det var Radikale, Vestager var statsminister af gavn, Thorning var det kun af navn, men nuværende regering fører den politik videre. Jeg er rimelig sikker på, at MF ikke har fortrudt noget som helst i den periode, hvor hun sad med noget magt, og lavede mange ting, der ikke er/var S politik, det kan man se med bl.a. dagpengene. Er hun mon Socialdemokrat? Det siger hun, at hun er, men hun handler som var hun i blå blok, for det er den politik hun fører.

Colin Bradley, John Scheibelein, Marianne Jespersen, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Franz Nitschke, Per Klüver, Freddie Vindberg, Hanneh Christensen, Birgitte Nielsen, Peter Wulff og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja, altså undskyld, men i min optik hører socialdemokratiet hjemme på museet, og jeg forholder mig til den som om det allerede er tilfældet.

Det er flere årtier siden de har forsøgt at leve op til deres politiske ytringer.

Colin Bradley, Lillian Larsen, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg, Birgitte Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Vi må ikke glemme, at 'råderummet' er en størrelse, der er opfundet til lejligheden af borgerlige økonomer. Vi må heller ikke glemme, at mankoen i offentligt ansatte i 'velfærdssektoren' først og fremmest skyldes de stærkt forøgede indkomstulighed, hvor de høje indtægter unddrager sig progression i beskatningen, ja ofte helt unddrages bveskatning.

Marianne Jespersen, Søren Dahl, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg, Birgitte Nielsen, Peter Wulff og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
erik lund sørensen

Erik Lund Sørensen

Der er sket et sked fra den offentlige velfærdsektor til en privatisering , det gælder på alle områder flere børn i private skoler, flere private sygeforsikringer deraf mere arbejde til de private hospitaler m.m. Det forøger uligheden og vi ser vi på alle områder vi får et a hold af velstående og et b hold af alle andre. Politisk er det svært at se ,at der vil blive gjort noget.

jørgen djørup, Marianne Jespersen, Søren Dahl, Inger Pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar
Birgitte Nielsen

@ Eva, Hannah m.fl.
Da jeg i slutningen af 60'erne samlede points sammen til at starte på den sociale højskole i Århus, arbejdede jeg som medhjælper paa et plejehjem for handicappede børn. Vi var en flok unge piger, der skumlede og brokkede os sammen hver aften paa vores værelser, fordi forstanderinden var saa optaget af, at der ikke måtte ligge et eneste støvfnug under de handicappede børns senge. Og vi blev ofte irettesat når vi talte en smule for længe med børnene, for at holde rent var langt vigtigere end at underholde patienterne. Det var meget gammeldags.
Senere gentog det samme mønster sig, da jeg som uddannet socialrådgiver i begyndelsen af 70'erne var med i et team, der afvænnede narkomaner. Det betragtedes af ledelsen som langt vigtigere at jeg og mine kolleger foerte journalerne til punkt og prikke, end at vi forsøgte at få narkomanerne til at opleve at der var en verden udenfor dem selv, som ventede paa at de kom ud af taagerne. Dette selvom stort set ingen brugte vores journaler til noget. Det gik da heller ikke med mig og det job i længden.
Jeg har gaaet i den vildfarelse, at respekt for pædagogik siden da har udviklet sig i fædrelandet. Og gik da også fremad en tid. Men det ser ud til på nogle af kommentarerne ovenfor og andet jeg har hoert, at det nu er voldsomt tilbagestående. Jeg har ikke boet i DK i et de sidste årtier, og har ikke haft dette Djøf fænomen inde paa livet. Men det lyder som et forfærdeligt misbrug af borgernes penge.

Søren Dahl, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Per Klüver og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Demografi kan selv en femte klasses elev forudsige.
Så det lugter nej stinker af at det er beregnet.
Det er skammeligt, at det står sådan til.

Venlig hilsen en borger fra den fastholdte, laveste kaste, med nedsatte funktionsevner, mistede talenter nærmest evnesvag. Tilmed med psykiske mén både fra min fortid men fandema også af min nederen nutid. Hvad det, alene, gør ved et menneske skal man have beton i ryggen for stadig at modstå.

Søren Dahl, Ruth Sørensen, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nanna Andersen

På dagtilbudsområdet mangler bla pædagoger/pædagogiske personale.

Og manglen er så stor, at vi for at få sikret de optimale normeringer, ikke kun kan løse kabalen ved at uddanne flere og ansætte flere.

Vi må også tænke i at sænke børnetallet. Det er ikke en naturlov at små børn er så meget væk hjemmefra. Det er ikke deres behov. Det er arbejdsmarkedets.

Det er tid til et langt mere familievenligt arbejdsmarked og tilskud til pasning af egne børn i hele landet.

Det er flere af de bud der også ligger i Alternativet s børne og familiepolitik.

Bh Nanna Høyrup
Vuggestuepædagog og medlem af Alternativet

https://www.information.dk/debat/2021/12/problemer-normeringer-kan-kun-l...

Med hensyn til DJØFferne, så burde an kunne forlange - fra alle sider - at de effektiviseringstiltag, de bliver pålagt at lave, har en vis grad af lettelse i arbejdet for frontlinje arbejderne. Ikke som det er nu, at det giver ekstra arbejde. Man kunne også forlange, at der i alle tilfælde er et vist kendskab til frontlinje arbejdernes praktiske hverdag og en forståelse for vigtige prioriteringer og pointer. På den måde er der en vis sandsynlighed for, at de fine teorier kommer til gavn for medarbejderne, og ikke omvendt. Et målepunkt for kvaliteten af DJØFernes positive effekt kunne være at hvert enkelt tiltag fra deres hånd, som minimum medfører lettelser i arbejdet, der kan betale Djøffernes løn.