Ligestilling
Læsetid: 6 min.

Debatten om kvinder i ledelse er ved at bløde op, siger ligestillingsforsker

Ligestillingsminister Trine Bramsen vil have flere kvinder ind i virksomheders ledelse. Ligestillingsforsker ser en opblødning i debatten om kvinder i ledelserne i kølvandet på #MeToos anden bølge
Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo, er enig med ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i, at det er gået for langsomt med at få balance i kønnene på direktionsgangene.

Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo, er enig med ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i, at det er gået for langsomt med at få balance i kønnene på direktionsgangene.

Asger Ladefoged

Indland
22. februar 2022

Cirka 2.400 private, danske virksomheder og 1.100 offentlige myndigheder vil blive berørt af et lovforslag om kvinder i ledelsen, som ligestillingsminister Trine Bramsen (S) har fremsat. Lovforslaget skal sikre en mere ligelig fordeling af kønnene i ledelserne.

Med lovforslaget har regeringen droppet en årelang modstand fra dansk side mod et EU-direktiv, der blev fremlagt i 2012, men som endnu ikke er vedtaget. Samtidig med at modstanden er droppet, har regeringen valgt at gå endnu længere end direktivet, der kun vil omfatte 40-45 danske virksomheder.

Årsagen til, at regeringen nu vil lovgive på området, er helt klar, siger Trine Bramsen i et interview med Jyllands-Posten:

»Udviklingen i Danmark går simpelthen for langsomt. Og det handler de facto om, at mænd og kvinder ikke har lige mulighed for at være med der, hvor beslutningerne træffes.«

Uomgængeligt

Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo, er enig med ligestillingsministeren i, at det er gået for langsomt med at få balance i kønnene på direktionsgangene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Der er allerede lovfæstet om ligestilling og kønskvotering er - ikke tilladt.

Positiv særbehandling af det ene køn må nødvendigvis betyde negativ behandling af det andet. Der er helt enkelt tale om diskrimination. Ulige behandling af andre, p.g.a. køn, race, religion med videre, som stadfæstet i Menneskerettighedskonventionen, er ikke tilladt af hverken stater eller private. Det er indført i dansk lov allerede i 1992.

Jeg undrer i øvrigt, om de der går ind for positiv særbehandling af kvinder, også er faste i kødet når det gælder kvinder der bærer tørklæde. Folketinget var det ikke, da man indførte lov om dommeres beklædning for få år siden og dermed udelukkede muslimske kvinder fra at søge et dommerembede, selvom alle kvalifikationer var førsteklasses. Jeg fornemmer også at der heller ikke kommer mange tørklædebærere i direktions- og bestyrelseslokalerne?

Steffen Gliese

Men vores diskussion burde i det hele taget tage et andet udgangspunkt: riv pyramiderne ned og genskab de glade, flade strukturer, hvor de manges bidrag og deltagelse anerkendes i beslutningsprocesserne.

Carsten Munk, Steen Obel, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Maya Drøschler

Der er kun en kommentar, der trænger sig på: Godt, Bramsen

En falliterklæring og torskedumt.
Følelser mere end fakta.

John S. Hansen

Jeg synes at Bramsen og hendes tilhængere er meget usolidariske i forhold til alle de kvinder som er i kummerlige, lavtlønnede og opslidende jobs.

Hvis ærinde er det de går? for mig at se en lille elites ærinde. Nogle kvinder som har deres på det tørre, og som vist nok kan klare sig selv.

Men lad os da gi`fanden i kassedamer, sosuer, rengøringsassistenter osv!! Og lad os fokusere på at hjælpe nogle overklassedamer ind på nogle velbetalte bestyrelsesposter! Så kender man socialdemokraterne og den øvrige venstrefløj som den desværre er!

Klassekampen og solidariteten med de dårligt stillede er død. Nu handler det om WOKE og den utopiske grønne omstilling!!!

P.G. Olsen, Mogens Holme og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Ja, med Trine Bramsen, Astrid Krag, Joy Mogensen etc. er det da evident, at der er behov for flere kvindelige topledere.