COVID-19
Læsetid: 9 min.

En del af de danske vaccinedonationer til udviklingslande når aldrig frem

Over 100.000 vaccinedoser fra AstraZeneca, der skulle doneres fra Danmark til den internationale vaccineordning Covax, skal destrueres, og flere hundrede tusinde er i risiko for at gå tabt. Det skyldes forvirring om udløbsdatoer og problemer med at få afsat vacciner, oplyser Udenrigsministeriet. Det viser, hvor store udfordringer, der er med det globale vaccinesystem, siger flere ngo’er og ordførere
AstraZeneca-vaccinen bliver pakket i bokse på en afdeling af det indiske seruminstitut.

AstraZeneca-vaccinen bliver pakket i bokse på en afdeling af det indiske seruminstitut.

Uncredited/AP/Ritzau Scanpix

Indland
5. februar 2022

I løbet af coronapandemien har Danmark indkøbt millioner af vaccinedoser fra producenter som AstraZeneca, men fordi man er endt med ikke at få brug for dem alle, er flere blevet omdirigeret til den internationale vaccineordning Covax, der distribuerer vacciner til udviklingslande.

Men det viser sig, at nogle af vaccinedoserne slet ikke kommer til at blive brugt.

Lidt over 100.000 doser fra AstraZeneca skal destrueres, og 500.000 er i risiko for det samme blandt andet på grund af forkerte oplysninger om udløbsdato fra producentens side, og fordi Covax har store udfordringer med at få afsat dem til udviklingslandene på grund af kort holdbarhed og vaccineskepsis. Også flere andre EU-landes AstraZeneca-leverancer risikerer at gå tabt.

Det oplyser Udenrigsministeriet i et svar til Information.

Ifølge ministeriet vil helt nøjagtig 105.600 vaccinedoser blive destrueret, fordi AstraZeneca angiveligt har givet fejloplysninger til Covax om udløbsdatoen, der stod til at være i slutningen af februar 2022, men i stedet er januar 2022.

Fejlen har betydet, at det modtagerland, der havde takket ja til doserne, endte med at sige nej, fordi man ikke kunne nå at bruge dem. De danske sundhedsmyndigheder har igangsat en juridisk dialog med AstraZeneca om ansvar og eventuel kompensation. 

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) udtaler i et skriftligt svar, at han er »stærkt utilfreds« med situationen, og at der generelt »bliver gjort alt for at få vaccineret så mange som overhovedet muligt så hurtigt som muligt.« Blandt andet ved at forsøge at finde alternative afsætningsmuligheder, hvis COVAX ikke kan modtage og afsætte de mange overskydende AstraZeneca-leverancer fra Danmark og EU-landene.

AstraZeneca har ingen kommentarer til den konkrete sag, men skriver i et skriftlig svar, at donationer af vacciner »er en kompleks administrativ proces.«

Både ordførere og ngo’er mener, at det illustrerer, hvor store problemer, der er med det globale vaccinesystem og vestlige landes tilgang til at hjælpe fattige lande. Blandt andre Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

»Jeg synes grundlæggende ikke, at det er særlig flatterende, at regeringen tørrer historien af på AstraZeneca. Der er jo kun én måneds forskel på holdbarheden. Jeg synes mere, at det handler om den tilgang til vacciner, der har været helt fra starten, hvor Danmark og andre rige lande har hamstret vacciner og nu skal af med dem i en vis fart,« siger han.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund (EL), kalder situationen dybt problematisk.

»Det er virkelig kritisabelt og fuldstændig uacceptabelt, at der er vacciner, vi har bestilt, som vi ikke selv kan benytte, og nu heller ikke kan få afsat til lande, der virkelig har brug for dem. Det skal regeringen få løst. Det er vacciner, den danske stat har købt og betalt, og det skal vi have refunderet,« siger han.

Ifølge ham udstiller det både, at man tidligere burde have set på at donere flere vacciner fra dansk side, men også på problemerne ved at få medicinalvirksomheder sidder på patientrettighederne til COVID-19 vacciner og har meget magt.

Det er SF’s udviklingsordfører, Rasmus Nordqvist, enig i. Han mener, at Danmark sammen med EU må træde i karakter og stille større krav til vaccineproducenterne, hvis man vil undgå at mange vacciner går tabt.

»Jeg er dybt foruroliget, og det er for dårligt, at vaccineproducenterne behandler Covax på den måde. Medicinalindustrien må steppe op og levere i ordentlig tid,« siger han.

Venstres udviklingsordfører, Karen Ellemann, finder det »utrolig trist« og mener at man er nødt til at gøre mere for at adressere det, hun ser som den helt store udfordring, nemlig vaccineskepsis i udviklingslande.

Et forfejlet vaccinesystem

Under coronapandemien har der været problemer med vaccineulighed, og kun omkring 5,6 procent af befolkningen i lavindkomstlande er fuldt vaccinerede. I højindkomstlande er tallet 72 procent.

Rige lande har bestilt milliarder af vaccinedoser og er løbende blevet kritiseret for at hamstre og ikke dele nok ud til fattige lande. 

Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at problemet med tabte vaccinedoser er et »virkelig tragisk billede« på, hvor udfordret det nuværende vaccinesystem er. Han vurderer, at Danmark burde have omdirigeret vacciner i bedre tid, så man mindskede risikoen for at få problemer med holdbarhed og afsætningsproblemer hos modtagerlandene.

»WHO's direktør har sagt, at vi står på randen af en katastrofal moralsk fejltagelse i forhold til den måde, vi har håndteret pandemien, og jeg synes, at det her er et klasseeksempel på det,« siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange slået fast, at regeringen gør alt for at hjælpe udviklingslande med vacciner, og at »ingen er sikre, før alle er sikre«. I december lød det, at Danmark vil komme op på at donere 10 millioner vacciner.

Men Tim Whyte mener ikke, at Danmark og andre lande har påtaget sig rollen som støtte over for udviklingslande, når man ser eksempler på vaccinediplomati, som når Danmark donerer 250.000 vaccinedoser til Rwanda, som man forhandler med om et asylsamarbejde.

»Det er meget udansk og forkert, at man bruger ens rigdom og adgang til medicin til at forsøge at køre sine egne indenrigspolitiske dagsordener med fattige lande i stedet for at se på, hvor de reelle folkesundhedsbehov er.«

Hos den danske afdeling af Oxfam Ibis mener politisk chef Trine Pertou Mach, at situationen kalder på selvransagelse hos de velstående lande.

»Man må spørge sig selv, om det virkelig er sådan, man vil håndtere en voldsom global krise, der er sandsynlighed for, at vi kommer til at stå i igen,« siger hun.

Hun mener, at setup’et omkring Covax »helt åbenlyst ikke har fungeret«, og at det har været uholdbart at have et system, der er afhængigt af, at lande, der har råd til at opkøbe vacciner, frivilligt donerer.

»Det kan være et rigtig vigtigt redskab, hvis ikke man er villig til at ophæve patenterne. Men det hjælper ikke noget, hvis der ikke bliver doneret nok vacciner, og der ikke stilles store krav til leverancerne fra vaccineproducenterne. Det gør det for ulige og skæbnebestemt.«

Hun foreslår blandt andet, at man kunne overveje fra EU’s side at lave nogle klausuler, når man indgår aftaler med medicinalindustrien i ekstreme krisetider, så de pålægges et samfundsansvar. Det kunne eksempelvis være, at vacciner ikke må sælges til overpris til udviklingslande, eller at et vis antal vacciner skal doneres eller mærkes til fattige lande.

»Det er åbenlyst, at det er de store håndtag, der skal skrues på. Vi har en pligt til at sikre adgang til sundhed for alle, og det er ikke sket under denne pandemi.«

Vacciner går tabt

Der har især været store udfordringer i mange afrikanske lande med at få udrullet de vacciner, der er ankommet.

Det har man set konsekvenserne af flere steder. Senest i Nigeria, hvor man har destrueret én million doser, fordi de ifølge regeringen og WHO var for tæt på udløbsdatoen, da de ankom.

Og der er flere vacciner, der lige nu risikerer at gå til spilde i afrikanske lande. WHO’s afdeling i Afrika oplyser til Information, at mindst 5,2 millioner vacciner er i risiko for at udløbe inden længe, hvis ikke de når at blive distribueret, og at det tal højst sandsynlig er højere, da indberetningerne fra landene ofte er forsinket. Det drejer sig blandt andet om vacciner i Ghana, Gambia og Nigeria. Udenrigsministeriet oplyser, at man ikke er bekendt med, at dansk donerede vacciner, der allerede er ankommet til modtagerlande i Afrika, er blevet destrueret.

Men der ligger flere ting bag problemerne med at få afsat vacciner end blot den korte holdbarhed.

Spørger man sundhedsanalytiker Oyeronke Oyebanji fra Nigeria handler det også om dårlig infrastruktur, opbevaring, personalemangel, misinformation og vaccineskepsis. Dog begynder hun interviewet med at slå fast, at den største udfordring har været den korte holdbarhed på vacciner. At de i mange tilfælde er kommet med alt for kort varsel, så det har været urealistisk at få alle distribueret.

Oyeronke Oyebanji har indtil for nylig arbejdet for Covax og arbejder nu for Koalitionen for innovation inden for epidemisk beredskab, CEPI, og hun har dermed fulgt vaccineudrulningen i de afrikanske lande tæt.

»Der har været og er et for stort fokus på, at vestlige lande vil donere så mange vacciner som muligt for at få afsat alle dem, de har tilovers, i stedet for at tænke på kvalitet. Det nytter ikke noget at sende flere millioner vacciner afsted, hvis de ikke kan nå at blive brugt inden udløbsdatoen. Så ender det bare med, at afrikanske lande overtager Vestens vaccineskrald,« siger hun.

Derudover har hun oplevet, at medicinalvirksomhederne ikke har været gode nok til at oplyse Covax og modtagerlandene om, hvornår vaccinerne var klar og ville ankomme. Og når man ikke har et stabilt og ressourcestærkt sundhedsvæsen, som i velstående lande, beskriver hun det som nærmest umuligt at håndtere en vaccinesending med kort varsel.

»Man skal huske på, at lande i Afrika ikke kun udruller COVID-19-vacciner. Det er de samme få mennesker, som i forvejen håndterer livsvigtige vaccineprogrammer, der nu også skal håndtere det her. Der er flere vacciner, der konkurrerer om ressourcerne, og vi kan ikke stoppe det ene immuniseringsprogram til fordel for det andet. Det vil føre til betydelig tab af liv, og vi har desværre blandt andet set en nedgang i antallet af distribuerede børnevacciner,« siger hun.

Vaccineskepsis 

I debatten om vaccinedonationer bliver vaccineskepsis hyppigt nævnt som en udfordring, der sætter en stopper for, at folk i udviklingslande bliver vaccineret.

Det genkender Oyeronke Oyebanji også fra sit arbejde. Hun beskriver det som et stort problem, som flere afrikanske lande har forsøgt at adressere med blandt andet informationskampagner. Men hun mener samtidig, at det er lidt letkøbt, når lande i Vesten bruger vaccineskepsis som et af hovedargumenterne for, at vacciner ikke kan blive afsat.

»Det er langt fra det største problem,« siger hun og begynder en fortælling om, hvis Danmark var et afrikansk land.

»AstraZeneca-vaccinen er den vaccine, som flest udviklingslande har modtaget indtil videre. Hvordan ville danskere have det, hvis adskillige lande med en stor viden om lægemidler, sagde nej til AstraZeneca-vaccinen, og den så blev sendt til Danmark med fortællingen om, at den ikke var sikker nok til andre lande, men nu kan I få den? Hvis man dvæler lidt ved det, kan man måske godt forstå, at der er nogle, der ikke har lyst til at få den.«

Et andet perspektiv i forhold til skepsis er nogle landes mistillid til medicinalvirksomheder efter flere skandalesager på kontinentet. Ifølge Oyeronke Oyebanji har folk i Nigeria eksempelvis ikke glemt en ældre sag med medicinalgiganten Pfizer, der blev sagsøgt af den nigerianske forbundsstat for at foretage ulovlige medicinske forsøg med et nyt antibiotikum ved navn Trovan. Påstanden var, at det førte til dødsfald og skader hos børn, fordi forsøget ikke gik gennem etiske standarder, da man udrullede det under en voldsom menigitisepidemi i det nordlige Nigeria i 1996.

»Det har helt klart påvirket folks holdning til vacciner, og der er virkelig meget, der kan blive gjort i forhold til at adressere problemet.«

Generelt håber hun, at alle lande vil reflektere over de seneste to års håndtering af coronapandemien og lære af fejlene.

»Der er mange ting, der kan forbedres, og vi er nødt til at styrke et system som Covax og gøre noget ved den store ulighed, der er opstået mellem rige og fattige lande. Det er en fælles global pandemi, og derfor kalder det også på en mere retfærdig håndtering, så vi ikke en anden gang ender, hvor vi står nu: med vacciner, der går til spilde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Birgitte Nielsen

At mange, mange udviklingslande mangler vacciner er et af verdens allerstoerste problemer i disse aar.
Dette boer loeses ved at ophaeve medicinalfirmaernes patentrettigheder, saa de udviklingslande, der har kapacitet til at fremstille vaccinerne selv, kan goere det. Alt andet er udenomssnak.
Hvis donationer af overskydende vacciner via Covax virkede, saa fint! Men det goer det jo tydeligvis ikke, for alle de rige lande incl. Danmark hytter sit eget foerst, og saa kan udviklingslandene faa krummerne, og loese problemerne med tidlige udloebs datoer.
Dette er ikke alene utroligt usolidarisk i en verden hvor rigdommene taarner sig op i vores del af verden. Men samtidigt er det meget, meget farligt for hele verdens befolkning, for vi er i denne krise sammen. Den nuvaerende virus, og alle kommende virusser kender ingen graenser. At politikerne ikke fatter dette og tager konsekvensen af det, er utroligt!
Bortforklaringer som vaccine skepsis i udviklingslandene er under baeltestedet. De der fremsaetter disse kender tilsyneladende intet til den reelle tilstand blandt verdens fattige.

Poul Anders Thomsen

Det var godt at vi fik brugt penge på det.